SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE INDEN KLOKKEN 13.30

Ruten

Tidligere i dette årtusinde startede Paris-Nice næsten altid med en relativt flad prolog i en af Paris’ forstæder, mens der til gengæld sjældent var en enkeltstart senere i løbet. Den trend har imidlertid ændret sig, og i de senere år har man øget mængden af tidskørsler ved at have en mellemlang enkeltstart midt i løbet. Den er kommet til på bekostning af prologen, der kun kortvarigt vendte tilbage i 2016, men nu hører til sjældenhederne. I stedet er det nu vanen, at der startes med en rute på en rundstrækning omkring Paris, hvor sprinterne oftest har kunnet spurte sig til den første førertrøje. I 2018 og 2020 gav man dog åbningen et ekstra twist ved at designe finaler, der kunne give ideer til puncheurs i stedet, og måske skal vi vænne os til, at det er modellen i alle lige år. I hvert fald byder 2022-udgaven på en lignende etape, når man med kun godt 5 km til mål skal over en kort og ganske stejl stigning i en finale, der både giver muligheder for sene angreb og en reduceret massespurt.

I år er det Mantes-la-Ville - en lille by, der ligger langs Seinen umiddelbart vest for Paris - der er valgt som både start og mål for den nu klassiske rundstrækningsetape, som altså afvikles i en mere kuperet del af Paris-regionen. Som altid er der tale om en kort sag, når der denne gang skal tilbagelægges beskedne 159,8 km, som kan deles i to dele bestående af en lang og en kort rundstrækning.

Læs også

Agent sammenligner Philipsens tilbud: Så stor er chancen for et skifte

Den første af disse er 142,1 km lang og indledes med, at rytterne kører mod nordøst op ad en lille bakke, inden de snor sig mod nordvest, sydvest, vest og nord igennem relativt fladt terræn hen langs Seinen. Herefter går det mod nord op ad kategori 3-stigningen Cote de Vetheuil (1,8 km, 5,2%), der er vanskeligst på sidste del, hvor den over 800 m stiger med 7,1%, inden toppen rundes efter 32,9 km. Herefter er det faldende og fladt, mens man snor sig mod nord og siden kører mod vest og sydvest ned til kategori 3-stigningen Cote de la route des Cretes (1,5 km, 5,7%), som har 500 m med 8,2% midtvejs, inden toppen rundes efter 59,5 km. Nu går det fladt mod sydvest og nordvest hen langs Seinen, inden man kører mod syd op på et helt fladt plateau.

Det betyder, at det herfra er meget nemt og fladt, når man kører mod syd ned til et vendepunkt i byen Houdan, der nås efter 110,6 km. Herfra går det mod nord og nordøst igennem fladlandet, inden man skal op ad en bakke (900 m, 6,9%), på hvis top dagens første spurt kommer efter 129,7 km. Herfra går det via en nedkørsel og fladt terræn mod nordøst frem til rundstrækningen, der rammes efter 134,7 km, hvorefter man kører cirka en halv omgang. Det betyder, at man skal op over kategori 3-stigningen Cote de Breuil Bois Robert (1,2 km, 6,0%) for første gang, når toppen rundes efter 136,5 km, inden man krydser stregen efter 142,1 km.

Etapen afsluttes nu med en hel omgang på den 17,7 km lange rundstrækning. Fra start stiger det let mod sydvest, inden man skal op over en bakke (1,0 km, 5,0%), på hvis top dagens sidste spurt kommer efter 144,7 km. Herefter følges et fladt plateau mod sydvest, inden det falder mod sydøst ned til det punkt, hvor man tidligere ramte rundstrækningen. Et kort fladt stykke fører nu mod nordøst, inden det igen går mod sydøst og øst op ad kategori 3-stigningen Cote de Breuil-Bois-Robert (1,2 km, 6,0%), der stiger med 7,4% over de første 500 m og 6,4% over de sidste 700 m frem til toppen, der rundes efter 154,1 km.

Herfra resterer blot 5,7 km, der indledes med en helt lige og let faldende vej, der leder mod ned til målbyen, hvor næstsidste kilometer stiger med 1,5% og sidste kilometer er helt flad. Den lige vej afbrydes, når man drejer i en rundkørsel med 2 km igen, og umiddelbart herefter kommer yderligere først ét skarpt sving samt endnu en rundkørsel, hvor man drejer. Slutteligt er der et sidste skarpt sving bare ca. 450 m fra stregen, inden man rammer den 7 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 1655 højdemeter.

Mantes-la-Ville har ikke været mål for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 Deltag i Paris-Nice managerspillet (Starter søndag kl. 13.30)

 Deltag i Tirreno-Adriatico managerspillet (Starter mandag kl. 13.00)
 Livestream Strade Bianche, Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris

Vejret

Kun en tåbe frygter ikke vinden i de første dage af Paris-Nice, og derfor bliver der skævet enrvøst til vejrudsigten. Den kunne være værre, men lidt blæsende bliver det. Det vil være en flot søndag med kun få sket, men også relativt køligt med en temperatur i målbyen på 8 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nordøst, der i løbet af etapen vil tiltage fra en styrke på 13 km/t til 18 km/t. Det giver side- og sidemodvind først på etapen, inden man får sidemedvind ned til det sydligste punkt og sidemodvind på tilbageturen. På den sidste rundstrækning vil der første være medvind og siden sidevind go modvind. Man får sidevind på bakken og derefter sidemodvind, indtil man får sidevind på stykket frem til sidste sving, inden der vil være medvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Efter at prologen definitivt synes at høre fortiden til, synes de seneste udtalelser fra sprinterne at indikere, at de regner løbets første del som deres boldbane. Det er dog i den grad en sandhed med modifikationer. Terrænet omkring Paris-Nice er bestemt ikke helt fladt, og arrangørerne har været gode til at designe etaper, der ikke altid er helt trivielle. Det så vi senest på den fantastiske åbningsetape i 2020, hvor Maximilian Schachmann, Tiesj Benoot og Julian Alaphilippe udnyttede bakker og dårligt vejr til at animere løbet, og det så vi også i 2018, hvor det hele endte i en knaldhård puncheurspurt, hvor en meget formstærk Arnaud Demare sejrede.

Tendensen synes at være, at vi hvert andet år skal have en lidt hårdere etape, og derfor er det igen tid til andet end bare den klassiske sprinteretape. Det er i hvert fald en meget interessant åbnings, der er i vente. De sidste godt 30 km har nærmest intet fladt terræn, og af de fire bakker, der skal passeres, er de tre ganske stejle. Det gælder ikke mindst de to passager af nøglestigningen Breuil-Bois-Robert, der er så hård, at den vil kunne sende mange sprintere til vægs. Starter man bakken langt fremme, vil man kunne undgå at blive sat, når bakken er så kort, men derefter skal man nå tilbage til fronten og stadig have friskheden til at vinde spurten bare 5,7 km senere, når man runder toppen for anden og sidste gang.

Alligevel tyder alle nylige sprinterudmeldinger på, at de tror på den. Derfor frygter jeg heller ikke den passivitet, man ellers kan se på en 1. etape, hvor man er lidt usikker på, om etapen er for svær for sprinterne. Det vil undre mig, hvis ikke i hvert fald Quick-Step tager ansvar for jagten, og de burde også kunne regne med hjælp fra Alpecin og måske også Bora, BikeExchange, Cofidis og faktisk også Intermarché. Jeg tør heller ikke helt udelukke, at Bahrain og Jumbo vil bruge kræfter på at jagte, selvom de nok vælger at spare på krudtet til deres vigtigere mål i klassementet.

Starten vil formentlig blive relativt fredsommelig. Nok er det angrebsterræn, men på 1. etape kører udbruddet næsten altid med det samme. Herefter regner jeg med, at sprinterne tager kontrol, og da etapen er kort, og de ingen interesse har i en hård jagt hen over de sidste bakker, vil jeg tro, at elastikken bliver ret stram gennem hele dagen. Derfor tilskriver jeg heller ikke udbruddet en reel chance.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Sidevinden er altid en trussel i begyndelsen af Paris-Nice, men den har sjældent været det på rundstrækningsetaper omkring Paris. Jeg tror heller ikke, at den bliver det i morgen. Fra start vil det ikke være specielt blæsende, og selv i finalen er den nok en kende for svag. Da der samtidig er modvind på det sidste stykke frem til rundstrækningen, hvor der i alt væsentligt vil være enten med- eller modvind vil vinden næppe skabe andet og mere end nervøsitet. Det gør den til gengæld også altid, og det er meget ofte, at der på 1. etape er folk, der taber tid som følge af de styrt, positionskampen medfører.

Når vi rammer bakkerne, regner jeg med, at der bliver kørt ret aggressivt. Særligt Lotto har lovet, at de vil derudad, og de franske ProTeams er aldrig bange for at forsøge. Der er gode chancer for, at vi på én af de første bakker kan få skabt et nyt udbrud, og hvis sprinterne allerede tidligt er i problemer, kan de måske også komme et stykke. Som det fremgår ovenfor, er der dog mange hold med en interesse i at jagte, og jeg ser også flere hold, der kunne have et ønske om at gøre det hårdt på bakkerne. Det gælder Cofidis, der havde succes med den taktik i Provence, det gælder Bahrain, det gælder UAE, og måske kan Jumbo også finde på at tage kontrol, også for at holde Primoz Roglic ude af problemer. I det tilfælde er det også muligt, at der kan blive samling så tidligt, at folk som Roglic og Maximilian Schachmann kan jagte bonussekunder i de to indlagte spurter, der kommer på toppen af bakker.

De store angreb skal nok komme på den sidste bakke, der som sagt er ganske stejl, og jeg tør ikke udelukke, at vi også ser klassementsrytterne i aktion. Det er godt terræn for Schachmann, og en rytter som Guillaume Martin angriber næsten altid, hvis muligheden byder sig. Det kan også tvinge de helt tunge navne, særligt Roglic, til at svare, men hvis vi er oppe i den kaliber, er det også næsten umuligt, at de kan komme væk. Skulle en lille gruppe blive dannet, rammer de også en lang, og lige vej med modvind, hvor feltet altid vil have så meget overhånd, at der bør ske samling. Mit bedste bud er derfor, at vi får en spurt, men også at det bliver i ganske decimeret felt. Den sidste bakke er hård, hele finalen er svær, og jeg tror, at tempoet bliver højt, særlig hvis et hold som Bahrain lægger pres på.

Selve spurten er ret tricky med et sving bare 450 m fra stregen. Det bliver i høj grad et spørgsmål mere om positionering end fart, og sidder man ikke blandt de allerforreste, når der drejes, er man prisgivet i en medvindsspurt, der kan åbnes tidligt og køres i høj fart. Det bliver endnu mere kompliceret af det reducerede felt, som vil efterlade mange hurtige folk med begrænset støtte, når også deres klassementsryttere skal holdes til.

Jeg vælger at pege på Wout van Aert, men det er ikke med den overbevisning, man måske skulle tro. Belgieren har bevist, at han allerede er i fremragende form, og jeg vil også tro, at han kører denne finale. Ganske vist har han sagt, at han vil tage sig fridage i dette løb, men også at han vil jagte udvalgte etaper, og her bør denne etape indgå. Den knaldhårde finale er perfekt for ham, og faktisk kan den ikke blive hård nok, da han utvivlsomt er den mest klatrestærke af alle afslutterne. Udfordringen er, at der er folk, der er hurtigere end ham, og det er specielt Jasper Philipsen, han bør frygte. På baggrund af det, vi så i UAE Tour og også i Touren sidste år, er Philipsen nok den hurtigste af de to, og derfor bliver han en hård nød at knække, hvis han er med hjem.

Van Aert slog dog Philipsen i Paris sidste år, og det vidner om, at han bestemt er konkurrencedygtig, selvom dette er en flad spurt og ikke som i hovedstaden let stigende. Når jeg peger på ham, skyldes det dog mest hans tog. Han kan regne med at have Mike Teunissen og Christophe Laporte hos sig i finalen, og det kan blive altafgørende med det sene sving. I forvejen er Van Aert en ørn i positionskampen, og dominerer den gule trio frem mod svinget, skal Philipsen formentlig sidde i hans baghjul for at kunne gå forbi. På den baggrund tror jeg, at Van Aert fastholder sin hitrate på 100% i endnu en dag. Jeg har også spekuleret på, om holdet kunne finde på at give Laporte en sjælden chance, men det vil undre, når Van Aert har meldt ud, at han vil vinde nogle etaper.

Det fremgår, at hans værste rival må være Jasper Philipsen. Belgieren bekræftede i UAE Tour, at vi nu skal til at regne ham som en af verdens allerhurtigste, selv i de helt klassiske boulevardspurter. Dette er dog noget andet, og udfordringen for Philipsen bliver i første omgang at overleve. Hans holdbarhed er ofte lidt svær at blive klog på, og det er i hvert fald ikke givet, at han klarer denne ret stejle bakke, også fordi vi ikke har megen ide om hans klatreform. Det kan gå begge veje, og selvom jeg måske nok har en ide om, at det i sidste ende bliver for hårdt, er det bestemt inden for mulighedernes grænser. Han har desværre slet kke samme støtte som Van Aert, men han burde kunne regne med Tobias Bayer og Kristian Sbaragli. Heldigvis bekræftede han i Emiraterne, at han positionerer sig dom meget få, og derfor er der al mulig grund til at tro, at han faktisk kan sidde på Van Aerts baghjul, hvis denne som ventet får det bedste lead-out. Sker det, taler meget for, at han også vil vinde. Falder han fra kan Bayer eller Sbaragli spurte, men de vinder ikke.

Jeg har en skarp joker i Danny van Poppel. Hollænderen er her som lead-out man for Sam Bennett, men det kan meget vel være, at han får sin chance. Ireren sagde, at han manglede form, og vi så i UAE Tour, at det bestemt ikke var løgn. Derfor tror jeg, at denne finale bliver lidt for vanskelige, men det kan åbne døren for Van Poppel, der imponerede med sin form i Saudi Tour. Han kørte hele efteråret som en motorcykel, og vi så i Benelux, at hans fart også stadig rækker meget langt. Han vil formentlig også have Nils Politt til at støtte sig, og da han også er god i positionskampen, er han ikke uden chance. Falder han fra, kan Politt køre en hæderlig spurt, men ikke vinde. Det er klart, at man heller ikke kan udelukke Bennett. Normalt er ireren uhyre holdbar og med gode chancer i en sådan finale, men kombinerer man hans form med hans generelle rust på 1. etape, bør han få det svært. Hvis til gengæld han klarer den, har han formentlig den bedste lead-out man i Van Poppel, og det gør ham ganske livsfarlig i denne tekniske finale.

En rytter, der i hvert fald ikke falder fra, er Sonny Colbrelli. Italieneren bekræftede i lørdags, at vi skal til at regne ham som en af verdens allerbedste klassikerryttere, og også for ham gælder, at denne finale næsten kun kan blive for let. Udfordringen for Colbrelli er, at Van Aert i en flad spurt på papiret er den hurtigste af de to, og vi ved ovenikøbet også, at hans positionering kan være temmelig katastrofal. Det sene sving er i hvert fald en stor ulempe, men han burde kunne regne med formstærke Fred Wright til at køre lead-out. Det skal dog flaske sig, hvis han i denne finale skal slå den hurtigere Van Aert.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Hvad så med Fabio Jakobsen? I gamle dage havde jeg ikke været i tvivl om, at denne finale havde været for svær, men nu er jeg slet ikke så skråsikker. Han siger selv, at han er mere holdbar end nogensinde, og at han slet ikke var væsentligt udfordret i Kuurne, og det bringer ham i spil. På baggrund af det, vi har set i år, har han jo en ganske skræmmende fart, og han bliver svær at slå, hvis han kan spurte frit. Til gengæld skal han også have forbedret sig markant for vitterligt at sidde med hjem, og han vil i finalen formentlig skulle klare sig uden Michael Mørkøv. I forvejen er han positioneringssvag, men heldigvis bør han kunne regne med Yves Lampaert, Zdenek Stybar og ikke mindst Florian Senechal, der er en af de bedre lead-out men. Derfor er det sene sving ikke nødvendigvis en ulempe, men an skal først overleve hele vejen. Falder han fra, bør Senechal sidde med - selvom hans form i Omloop ikke var imponerende - og han vil så have ganske god støtte. Jeg vil dog tro, at den sidste topfart vil mangle til faktisk at vinde, selvom den tekniske finale vil hjælpe.

Det har været en fornøjelse at se Mads Pedersen i år. Danskeren har i år slet ikke levet op til sit ry som langsom starter, men har tværtimod været flyvende fra start. Normalt ville denne finale ellers formentlig være for hård for ham, særligt når man ser på hans klatring på denne tid af året, men sådan er det ikke længere. Vi fik dog også på 3. etape i Besseges bekræftet, at han fortsat har sine klatremæssige begrænsninger, og når man ser på, hvem der sad med hjem dag, er der nok grund til at tro, at han får det for svært. Vi ved heller ikke helt, hvor han står efter sin træningslejr, men det skulle stå skidt til, hvis han er blevet ringere. Til gengæld er niveauet også et helt andet, end var i Besseges. Klarer han bakken, står han til gengæld ganske fremragende, fordi han i Alex Kirsch og i hvert fald Jasper Stuyven har et tog, der kan tage kampen op mod Jumbo. Van Aert er hurtigere, men Pedersen er så hurtig, at han med et godt lead-out sagtens kan vinde. Falder han fra, vil Stuyven være der, men belgieren har formentlig ikke farten til at vinde.

Intermarché stiller med Biniam Girmay, der vil elske denne finale, og som må have denne etape som et stort mål. Eritreeren skuffede på stigningerne i året første løb, men i Drome i søndags fik han endelig bevist sine klatreevner. Derfor bør han ikke få problemer med at klare bakkerne, og vi så med sejren på Mallorca, at hans fart også fører ganske langt. Desværre vil han nok i denne flade spurt være overmatchet af i hvert fald Van Aert og også af de ”rigtige” sprintere, der måtte overleve. Derudover er jeg bekymret for hans positionering på et hold, hvor han nok burde få folk med over, men ingen rigtige lead-out men.

Amaury Capiot skal klare sig alene på et hold, der er her for Quintana, men heldigvis er han en ørn i positionskampen. Han er også en ganske holdbar fyr, der burde kunne klare disse bakker, men jeg føler mig ikke helt overbevist. Han skuffede nemlig på stigningerne i både Oman og delvist i Belgien, og det er ikke mit indtryk, at han er flyvende. I dette felt mangler han nok også den sidste fart, men med sin gode positionering ender han godt, hvis han overlever. Falder han fra, er den i åbningsweekenden så imponerende Matis Louvel et halvhurtigt alternativ.

En anden rytter, der med sikkerhed burde komme med hjem, er den uhyre formstærke Bryan Coquard, der imponerede så stort med sin puncheursejr i Provence. Han havde det lidt svært på brostenene i weekenden, men sådan har det altid været. På asfaltbakker er han meget bedre, og han burde ikke få problemer her. Til gengæld har vi i årets første løb fået bekræftet, at han ikke er verdens hurtigste på flad vej, og vi ved også, at hans positionering er svag. Desværre vil han være helt alene i finalen, og derfor kan han sagtens misse top 10. Har han det rette held, bør han dog stadig have farten til at komme ganske langt.

UAE håber på at få Sebastian Molano med hjem. Det er heller ikke helt udelukket, for colombianeren er på sine gode dage mere holdbar end som så. Normalt vil denne finale dog være for svær, og da han på det seneste er blevet taget af flere startlister, kan han også have haft nogle helbredsproblemer. Sidder han der, står han ganske stærkt, fordi han i Matteo Trentin har en af de bedste lead-out men, og vi ved også, at hans fart fører ganske langt. Mere sandsynligt er det dog, at Trentin ender med at spurte. Vi ved, at han er i storform, og han vil drage fordel af en teknisk finale, hvor han kan positionere sig, men han har ikke farten til at vinde i det selskab, der kan ventes at overleve.

Total satser på Niccolo Bonifazio, der altid er en ret umulig størrelse at spå om. Hans klatreniveau kan være ekstremt lavt, men det sker også, at han pludselig overrasker. Han gjorde det faktisk ganske hæderligt i Andalusien, hvor han ellers var helt fejlcastet, og det giver mig et håb for, at det måske vil lykkes. Det vil undre mig ganske gevaldigt, men skulle det alligevel ske, elsker han finaler med sene sving, og han har i Anthony Turgis en ganske god lead-out man. Jeg tror dog, at det ender med, at Turgis selv skal spurte. Han vinder næppe, men han skal bestemt ikke undervurderes. Vi så sidste år med hans 2. plads i Kuurne og senest med 2. pladsen i Var, hvor han slog Nacer Bouhanni, at han kan være overraskende hurtig - og så er han endda god i positionskampen.

Ineos stiller med Ethan Hayter, men jeg er usikker på, om han spurter. Det gjorde han ikke rigtigt i Algarve, og han vil næppe tage alt for mange risici i en finale med et sent sving. Han har heller ingen rigtig støtte på et udpræget klassementshold, men skulle det blive er hårdt løb, vil jeg alligevel tro, at han giver den et skud. Vi har dog også set, at han har det svært i positionskampen, og at han mangler den sidste fart mod rigtige sprintere.

BikeExchange har Dylan Groenwegen, men jeg kan slet ikke forestille mig, at han kommer med hjem. I stedet kan man håbe, at Luka Mezgec ikke skal vente på sin kaptajn og kan få lov at køre sin egen spurt. Sloveneren er i hvert fald meget klatrestærk, men han har desværre ved sæsonstart ikke virket specielt formstærk. Jeg føler mig derfor ikke helt overbevist om, at han kommer med hjem. Selv hvis det lykkes, vil han dog både mangle fart og støtte til denne tekniske finale.

Læs også

UCI annoncerer store ændringer i cyklecross-kalenderen

Det var godt at Kuurne, hvor Ivan Garcia Cortina endelig viste lidt af sin tidligere klasse. Hans niveau er jo ekstremt svingende, men på baggrund af det, vi så i Belgien, burde han ikke få problemer med at komme med hjem her. Desværre er hans speciale stigende spurter, og han må som altid leve med en temmelig begrænset støtte. Han har derfor alle odds imod sig, men som vi så på 13. etape i Touren sidste år, kan han godt præstere i denne form for spurter, når han en sjælden gang sidder rigtigt.

Jeg har lidt svært ved at tro på de øvrige hold. DSM kommer eller med hele tre sprintere, hvoraf førstevalget er Cees Bol, men han bør ikke komme med hjem. Alternativerne er John Degenkolb og Nils Eekhoff, der burde sidde der, men hvis kørsel det seneste års tid slet ikke overbeviser mig om, at det vil lykkes. Og hvis de gør, vil de mangle farten til at vinde. Hos B&B har man Luca Mozzato, der burde have en chance for at klare bakken, men som ikke kan begå sig i dette felt. Hos EF er jeg lidt spændt på, om Stefan Bissegger med den flotte klatring i UAE Tour kan komme med hjem, men selvom han er god i positionskampen, vil han aldrig vinde en spurt i dette selskab. Hos Israel-PT kommer Pierre Barbier ikke med hjem, og Mads Würtz Schmidt eller Tom van Asbroeck mangler den fornødne fart. Måske vil Philippe Gilbert spurte for Lotto, hvis det har været hårdt, men uden nogen reel chance. Ag2r har Damien Touzé, Dorian Godon, Stan Dewulf og Oliver Naesen, der alle bør sidde der til sidst, men de vinder ikke mod ”rigtige” sprintere. Mit bud er, at Godon ender med at spurte med Touzé som det mest sandsynlige alternativ. Astana deltager næppe i spurten, men måske vil Fabio Felline, der viste lovende takter i Laigueglia teste sprinterbenene en sjælden gang - dog uden støtte. Endelig vil Kevin Geniets måske spurte for FDJ, men det vil undre mig.

Feltet.dks vinderbud: Wout van Aert

Øvrige vinderkandidater: Jasper Philipsen, Danny van Poppel

Outsidere: Sonny Colbrelli, Fabio Jakobsen, Sam Bennett, Mads Pedersen, Florian Senechal

Jokers: Biniam Girmay, Amaury Capiot, Bryan Coquard, Sebastian Molano, Niccolo Bonifazio, Jasper Stuyven, Matteo Trentin, Anthony Turgis, Ethan Hayter, Luka Mezgec, Ivan Garcia Cortina, Christophe Laporte

 Deltag i Paris-Nice managerspillet (Starter søndag kl. 13.30)

 Deltag i Tirreno-Adriatico managerspillet (Starter mandag kl. 13.00)
 Livestream Strade Bianche, Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris