Livestream Itzulia Basque Country, Scheldeprijs og Amstel Gold Race uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold til Baskerlandet Rundt 

Ruten

Indtil 2018 var det en helt fast tradition, at Itzulia Basque Country altid sluttede med enkeltstarten, der meget ofte har været løbets klart vigtigste etape. Den kutyme blev der imidlertid lavet om på for fire år siden, hvor man helt usædvanligt flyttede tidskørslen til 4. etape, så den dermed kom inden de to helt afgørende etaper i regionen omkring Eibar. I 2019 fortsætter man den nyskabende trend og tog det endda til et nyt niveau, da enkeltstarten blev afviklet allerede på den allerførste dag, og den model var åbenbart et hit. I hvert fald blev den gentaget i 2021, og også i 2022 skal temporytterne sikre sig deres tidsgevinst allerede på allerførste etape. Deres muligheder er endda meget ringere, end de har været i mange, mange år, da der denne gang bydes på en historisk kort enkeltstart på bare 7,5 km. Samtidig er der helt i overensstemmelse med løbets tradition designet en ganske kuperet rute, og selvom den slet ikke er så klatretung, som vi så det i 2021, vil de lette klatrere kunne se frem til en chance for at begrænse deres tab på de små bakker, årets korte distance byder på.

I alt skal der altså tilbagelægges den historisk korte distance på bare 7,5 km, der har både start og mål i Hondarribia. Der er tale om en havneby, der ligger lige op ad grænsen til Frankrig, og man starter helt ude ved vandet bare få meter fra det franske fastland. Herfra kører man ad en helt flad kystvej uden sving mod nordvest og nordøst frem til etapens nordligste punkt. Her kører man direkte ind på kategori 3-stigningen San Telmo (1,45 km, 3,9%, max. 12%), der er en meget ujævn sag. Således stiger de første 500 m med hele 9,2% i snit, men derfra stiger den blot med 1-2%. Efter den første del af bakken tager man et venstresving efter 2,25 km, inden den sidste del af stigningen går mod sydvest ad en lige vej frem til toppen, som rundes efter 3,15 km.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Efter bjergspurten følger man en småsnoet og faldende vej mod sydvest, syd og sydøst, inden man mod slutningen skal igennem en rundkørsel. Med 2,8 km igen drejer man skarpt til højre ind på en bakke (400 m, 5,2%), hvorefter det igen begynder at falde let i en teknisk fase, hvor man i rap drejer først til højre og siden til venstre i to rundkørsler med hhv. 2,4 og 2,2 km igen. Dernæst følger endnu en rundkørsel med 1,9 km igen og et højresving i en rundkørsel med 1,4 km igen, inden man med 1,1 km igen drejer skarpt til venstre, ind på en lille bakke, der byder på et maksimum på 10%. På toppen drejer man med 800 m igen skarpt til venstre, og derefter falder det let mod mål ad en meget snoet vej, der derudover byder på et skarpt højresving med 600 m igen og en rundkørsel bare 300 m fra stregen. Der er tillige brosten på dele af den kringlede tur ind gennem byen.

Etapen byder på i alt 95 højdemeter mod 231 højdemeter over 13,9 km i 2021 og 268 højdemeter på den 11,2 km lange rute i 2019.

Hondarribia har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i dette løb for et år siden, hvor det efter en ukontrollerbar finale lykkedes en lille gruppe at køre væk fra en decimeret favoritgruppe, og herefter kunne Ion Izagirre spurte sig til sejr foran Pello Bilbao og Brandon McNulty, der til gengæld overtog førertrøjen fra Primoz Roglic.

 Livestream Itzulia Basque Country, Scheldeprijs og Amstel Gold Race uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold til Baskerlandet Rundt 

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Vejret

Baskerlandet er kendt for sit regnvejr, men selvom Nordspanien var ramt af forfærdeligt vejr i weekenden, ser det ud til, at rytterne får en hæderlig uge. Kulden hænger dog stadig ved på en mandag, hvor temperaturen blot vil nå 9 grader, men det vil være tørt og solrigt med kun få skyer. Vinden vil være let (12-13 km/t) og konstant under etapen, og den vil komme fra en nordlig retning. Det giver sidemodvind frem til bunden af stigningen og dernæst sidemed- og medvind, indtil man får modvind over de sidste 800 m.

Favoritterne

På den ene side er alt ved det gamle, og på den anden side er alt forandret. Det hører til de absolutte sjældenheder, at de baskiske arrangører designer flade og enkle enkeltstarter, og deres tidskørsler er som regel både kuperede og meget tekniske, hvad der også er tilfældet denne gang. Til gengæld er det stadig svært at vænne sig til, at enkeltstarten ikke kommer på sidstedagen, og det er meget specielt at se så kort en enkeltstart i et løb, hvor netop den etape plejer at være den vigtigste.

Det er den ikke denne gang, hvor forskellene grundet distancen vil være begrænsede, men det er alligevel en etape, der sagtens kan spille en rolle, når regnebrættet skal gøres op på lørdag. Derfor skal man være klar fra start, og selvom klatrerne vil glæde sig stort over den begrænsede distance, vil flere af dem indkassere et nederlag allerede på førstedagen.

De får det heller ikke helt, som de ønsker sig. Mange af de baskiske enkeltstarter har været voldsomt kuperede med stigninger, der har kunnet betegnes som små bjerge, men sådan er det ikke denne gang. Ruten er slet ikke så klatretung som i 2019 og 2021, hvor der var nogle meget svære stigninger på programmet, mens der denne gang kun er tale om et par korte og visse steder stejle bakker. Kravene til klatreevnerne er derfor ikke så voldsomme, som vi ofte ser det, og det er klart en af de bedre baskiske enkeltstarter for de tungere specialister.

Bakkerne er dog rigeligt til at bryde rytmen og sikre, at det ikke er en klassisk enkeltstart, og det bliver endnu tydeligere, når man ser på de tekniske elementer. Den slags kan altid være lidt svære at vurdere på et kort, men med mange rundkørsler og sving virker turen ind gennem byen meget kringlet, og det kompliceres yderligere af bakker og brosten. De eneste steder, hvor der for alvor kan åbnes for gassen, er på de første godt 2 flade kilometer langs kysten, hvor specialisterne kan glæde sig over modvind, og på det faldende stykke efter stigningen. Der er ikke meget terræn for specialisterne at gøre godt med. Det er nok til, at tempoevner vil spille en rolle, men det er også vigtigt med tekniske evner, klatreben, punch, accelerationsstyrke og måske også lidt risikovillighed. Det gør det til en alsidig test, og derfor er den også meget sværere at læse end en klassisk enkeltstart.

Heldigvis skal vi ikke bekymre os om vejret. En baskisk enkeltstart på en teknisk rute kan blive ødelagt totalt af regn, som vi før har set det, men denne gang er der flotte, kølige og ensartede betingelser for alle. Det bliver derfor en helt lige kamp, hvor starttidspunktet ikke bør betyde noget for udfaldet.

Grundet enkeltstarternes karakter - og denne gang nok også grundet længden - tiltrækker løbet sjældent mange specialister, og det har det da heller ikke gjort i år, hvor der burde være relativt få realistiske vindere. Det tegner da også til at blive en duel mellem Primoz Roglic og Remco Evenepoel, men den er til gengæld også så knivskarp, at det er næsten umuligt at pege på en favorit. Det kan i sandhed gå begge veje.

Det er derfor også med usikkerhed, at jeg peger på Primoz Roglic. Ser man alene på power og tempoevner, er der næppe tvivl om, at Evenepoel, der blev nr. 3 til vores seneste fladbane-VM, er betydeligt stærkere end Roglic, men denne enkeltstart er anderledes. Faktisk passer den glimrende til sloveneren, der er fremragende på eksplosive og kuperede enkeltstarter. Hans punch på disse småbakker er uforligneligt, som vi senest så i Paris-Nice, hvor han på den sidste rampe op til mål kørte stærkere end alle andre, der kørte for et resultat på etapen. De tekniske elementer er heller ingen ulempe for accelerationsstærke Roglic, der senest oplevede en lignende enkeltstart på 1. etape af Vueltaen sidste år, hvor han vandt ganske suverænt over nogenlunde samme distance, med et tilsvarende antal højdemeter og med tilsvarende tekniske udfordringer. Dengang var konkurrencen betydeligt ringere, men det var en klar understregning af Roglics evner på denne slags ruter.

I den store optakt har jeg stillet spørgsmålstegn ved, om Roglic er ved fordums styrke. Det har han til gode at bevise, men hans enkeltstart i Paris-Nice beviste, at tempoevnerne fortsat er sublime. Her var det kun med det alleryderste af neglene, at Wout van Aert slog ham, og han satte specialister som Stefan Küng, Stefan Bissegger og Rohan Dennis til vægs. I det lys tror jeg på, at han i kraft af rutens beskaffenhed mandag eftermiddag vil vinde sin fjerde enkeltstart i det baskiske løb og dermed forblive ubesejret i disciplinen i dette løb.

Hans værste rival er som sagt Remco Evenepoel, og det er lidt af en rival. Mens det kniber i bjergene, har belgieren måske forbedret sin enkeltstart yderligere. I hvert fald kaldte han det sit livs enkeltstart, da han knuste al modstand - inklusive den uhyre formstærke Stefan Küng - i Algarve. Siden satte han en streg under evnerne i Tirreno, hvor han på en perfekt Ganna-rute endte som en klar nr. 2 bag verdensmesteren med god afstand ned til en formstærk Tadej Pogacar. I det lys er der ingen tvivl om, at han havde vundet denne etape, hvis det havde været en klassisk enkeltstart.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da cross leverede endnu et vidunderbarn i schweizisk modvindsfuser

Det er det imidlertid ikke. Bakkerne er kun gode for Evenepoel, der jo netop var uhyggelig på stigningerne i Algarve, men det er de tekniske elementer ikke. Man fornemmer ganske vist, at han har forbedret sin teknisk betydeligt, men på en rute, der er så eksplosiv og urytmisk som denne, er spørgsmålet, om ikke Roglic vil have en lille overhånd. Det er begrænset, hvor meget Evenepoel får glæde af sin power og aerodynamik, og han er heller ikke fan af korte distancer, der klart er til Roglics fordel. På den anden side viste han, at han sagtens kan vinde tekniske enkeltstarter, da han slog Søren Kragh og Mads P. på Frederiksberg sidste sommer, hvor den urimeligt tekniske rute passede ham ganske elendigt. Siden dengang synes hans tempoevner kun at være blevet bedre, og derfor vil det være verdens mindste sensation, hvis han i morgen tager, hvad der faktisk vil være hans første sejr på en WorldTour-enkeltstart.

Bag de to favoritter er det til gengæld meget åbent, men det kunne være en udmærket enkeltstart for Jonas Vingegaard. Det var netop i dette løb, at han sidste år viste, at han for alvor er blevet en god temporytter, da han endte som nr. 3 bag Roglic og Brandon McNulty. Siden fortsatte han som bekendt med nogle fremragende Tour-enkeltstarter, hvor han på meget fladere ruter to gange blev nr. 3, og dermed satte han en fed streg under, at vi i dag skal regne ham som en af verdens bedste temporyttere.

Til gengæld skuffede han fælt på enkeltstarten i Tirreno, og det vidner om, at han stadig er lidt svær at spå om. Meget af forklaringen er formentlig, at han næsten altid underpræsterer på den første dag efter en pause, og det kan blive en udfordring igen i morgen. Det var det dog ikke sidste år, hvor han som sagt startede uhyggeligt stærkt, og der er derfor grundt til at håbe, at han kan gøre det igen. Nedturen i Tirreno skyldes formentlig også, at ruten ikke kunne have passet ham dårligere, mens denne rute med eksplosive bakker burde passe ham ganske glimrende. I det lys tror jeg på, at han kan starte løbet lige så stærkt som sidste år.

Løbets fjerde superspecialist er Remi Cavagna, der utvivlsomt også havde været nr. 3 på min liste, hvis jeg havde været sikker på hans form. Han har imidlertid kun været i gang siden Milano-Torino i midten af marts, efter at han brækkede sin ryg i december, og derfor er han helt sikkert ikke på toppen. Heldigvis viste han med sin deltagelse i Quick-Steps udbrudsdobbeltsejr i Coppi e Bartali, at han bestemt ikke er i helt ringe form, men spørgsmålet er, om det er nok. I forvejen ved vi, at han er meget bedre over længere distancer, og denne rute er utvivlsomt for kort til at passe ham ideelt. Til gengæld passer terrænet ham fint, og selvom han ikke er en stor tekniker, viste han med sin flotte sejr på sidste etape i Romandiet, at han kan vinde på ruter, der er både tekniske og kuperede. Dengang var den dog også lidt længere, og spørgsmålet er, om han har formen til at vinde på en rute, der både er for kort og nok også lidt for teknisk.

Måske bliver han slået af en anden tidligere fransk mester. Der skulle bare en Specialized-cykel til for, at Pierre Latour kunne genfinde den enkeltstart, der i sin tid gjorde ham til dobbelt fransk mester, men den har til gengæld også bragt ham fuldt tilbage. I år er han således blevet nr. 5 på en flad tonserrute i Provence og ikke mindst nr. 7 i det uhyre stærkt besatte felt i Paris-Nice. Særligt sidstnævnte, der også afvikledes på en småkuperet rute, vidner om, at Latour har et tårnhøjt niveau. Denne eksplosive rute burde også være fremragende for en puncheurtype som han, og hans fornemme kørsel lørdag, hvor han matchede Marc Hirschi på den sidste mur i GP Miguel Indurain vidner om, at han fortsat er i fremragende form. På en flad enkeltstart var han næppe rangeret helt så højt på denne liste, men lige netop på en rute med dette desgin bør der være basis for et topresultat fra genfødte Latour.

Det er også på enkeltstarter af denne type, at man skal holde øje med Julian Alaphilippe. Faktisk er de tekniske elementer en ren foræring til verdensmesteren, og i dette felt er det også kun Roglic, der kommer i nærheden af at matche hans punch. Hans etapesejr i Touren på en tilsvarende urytmisk med meget længere rute var som bekendt ganske fremragende, og den korte distance er vel blot endnu bedre for en fyr som ham. Med sin 6. plads på prologen i Provence beviste han også, at han har udmærket power på flad vej, men spørgsmålet er, om han alligevel vil tabe lidt for meget til mere tempostærke ryttere på powerdelen af ruten. Da han næppe heller kommer for at køre klassement, satser han kort inden klassikerne næppe hele butikken på den tekniske del, og han har tillige en del at bevise om sin form efter sin svage marts, der kulminerede med sygdom. I storform ville det være en enkeltstart, hvor han kunne udfordre de to helt store favoritter, men denne gang er der lidt for mange spørgsmålstegn ved ham.

Er det nu, at Geraint Thomas skal bevise, at han stadig er en fremragende temporytter? På papiret er waliseren i eliten i dette felt, men hvor han tidligere altid var med fremme, er der blevet længere mellem snapsene. Som skrevet i den store optakt er der dog noget, der tyder på, at han er ved at være i form, og at dette løb kan være det første, hvor han går efter et resultat. Som tidligere prologspecialist er han vild med korte enkeltstarter, og herfra har vi også set, at han er fremragende på korte, tekniske ruter. De evner så vi senest, da han sidste år blev nr. 2 på en kort, teknisk og kuperet prolog i Romandiet, hvor han kun blev slået af Dennis, og derfor burde der ikke være tvivl om, at en Thomas i topform ville være en af de tungere favoritter på denne rute. Spørgsmålet er bare, om formen er helt i top nu efter den tvivlsomme sæsonstart, og om han er villige til at tage de nødvendige risici, når han på det seneste har ligget mere på asfalten, end han har siddet på cyklen.

Ineos har også andre kandidater. En af disse er Adam Yates, men han er en svær mand at spå om. Både i Catalonien sidste år og senest i UAE Tour viste han stærkt forbedrede tempoevner, men vi kom i den grad ned på jorden igen i Vueltaen og senest Paris-Nice. Det vidner om, at det kan gå begge veje med Yates, og hans svage Paris-Nice stiller blot yderligere spørgsmålstegn ved hans form. Til gengæld burde dette være den helt perfekte enkeltstart for ham. Den er kort, eksplosiv og urytmisk, og det er typisk på den slags ruter, at begge Yates-brødre har gjort det godt. Med tanke på hans enkeltstart i UAE Tour kan det derfor blive rigtigt godt i morgen, men Paris-Nice viste også, at det kan ende i en dundrende fiasko.

Næst efter Thomas er Daniel Martinez den på papiret bedste temporytter hos Ineos. Det har han allerede vist flere gange i år med en 7. plads i Algarve og en 10. plads i Paris-Nice. Begge resultater viser dog også, at der fortsat er større specialister, og jeg er bestemt ikke overbevist om, at han vil være vild med en kort og teknisk rute som denne. Omvendt opnåede han sit bedste enkeltstartsresultat, da han i dette løb blev nr. 2 for tre år siden på en rute, der sluttede med en meget teknisk nedkørsel. Det er mig stadig lidt uforståeligt, hvordan det lod sig gøre, men det vidner om, at han bestemt kan levere et godt resultat. Dengang stilledes der dog også meget større krav til klatreevnerne, og spørgsmålet er, om ikke denne rute trods alt er lidt for flad.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

En af de ryttere, jeg glæder mig mest til at se, er Tao Geoghegan Hart . Som skrevet i den store optakt var der inden hans sygdom i Tirreno tegn på, at han måske er på vej tilbage. Det nåede han aldrig at bevise i fuld målestok, men han nåede til gengæld at køre en fremragende enkeltstart på en tonserrute, der passede ham ganske elendigt. Det lover godt for hans tempoevner, der altid har været ganske fornuftige, men også meget svingende. Tilbage i 2019 startede han Giroen meget stærkt med en 7. plads på en kort og kuperet enkeltstart over 8 km. Dengang sluttede den med den meget vanskelige San Luca-stigning, og derfor er den ikke helt sammenlignelig med denne, men det vidner om, at han kan køre denne form for kort og kuperet enkeltstart. Hans seneste udsving viser, at det kan gå begge, men Tirreno kunne antyde, at der kunne vente en positiv overraskelse.

Aleksandr Vlasov viste allerede i Giroen, at han har forbedret sine tempoevner helt enormt, og det bekræftede han med sin vilde enkeltstart i UAE Tour. I Paris-Nice var det ikke helt så godt, men stadig ganske fornemt, og det vidner om, at enkeltstarten i dag er en styrke for ham. I går beviste han også, at han er kommet ud fra sin pause i fremragende form, og det lover godt forud for den indledende test. Spørgsmålet er bare, om dette er hans rute. Vlasov er ikke kendt som nogen eksplosiv eller specielt teknisk stærk rytter, og distancen tiltaler ham næppe heller. Umiddelbart vil jeg tro, at dette ikke er den perfekte rute til at bekræfte den store fremgang, men med de resultater, han har vist i år, er det bestemt ikke umuligt, at jeg tager fejl.

En anden rytter, der genfandt lidt af de gamle tempoevner i Tirreno, var Marc Soler. Det er ellers meget sjældent, at han i dag kører gode enkeltstarter, men en 18. plads på en flad tonserrute var uventet godt. Skiftet til UAE har næppe skadet ham, og selvom denne rute nok er lidt for kort, burde terrænet passe ham betydeligt bedre. Til gengæld er han formmæssigt meget svær at læse. Han virkede meget overbevisende i Tirreno, men har virket skuffende siden slutningen af Catalonien, senest i går. Derfor kan det gå begge veje med den svingende spanier.

Er det nu, Ion Izagirre igen skal køre en god enkeltstart? Det sker i dag meget sjældent, men hans 2. plads i Dauphiné sidste år vidner om, at det stadig kan ske. Dengang var det netop på en teknisk og kuperet rute med relativt korte bakker, og det er da også denne type enkeltstart, Izagirre mestrer allerbedst. Den korte distance mestrer han også, som han har vist i blandt andet Romandiet, hvo han har vundet en teknisk og kuperet prolog, og han så relativt formstærk ud i går. Min bekymring går på, om han også kan præstere på en Cofidis-cykel. Sidste år kom det gode Dauphiné-resultat på Astanas mirakelcykel, og hans 28. plads i Paris-Nice indikerer ikke, at skiftet har gjort ham godt. Omvendt er der så meget Izagirre skrevet ud over denne rute, og han vil helt sikkert tage en masse risici i forårets store mål. Skal han køre en god enkeltstart igen, skal det utvivlsomt på en etape, der er designet som denne.

Nu er dette en vurdering af vinderpotentiale, og derfor rangerer jeg Rigoberto Uran relativt højt, men det er ikke med den allerstørste overbevisning. Hans start i Tirreno var meget haltende, og med tanke på hans generelle niveau de senere år tvivler jeg på, at han vil være med helt fremme i dette løb. Hans enkeltstarter er også fortsat temmelig svingende, og det var bestemt ikke hans bedste tempoben, han viste frem i Tirreno. Til gengæld viste han sidste år med 13. pladsen i Touren og 8. pladsen til OL, at en formstærk Uran stadig kører fornuftige enkeltstarter, og denne rute med korte, eksplosive bakker burde netop være af en type, hvor man kan vente sig noget af Uran. Hans kørsel hidtil i år gør mig bare ikke alt for optimistisk.

En anden rytter, jeg glæder mig meget til at se, er Sergio Higuita. Han har aldrig tidligere kørt gode enkeltstarter, men sidste år var der med blandt andet en 18. plads på en flad tonserrute i UAE Tour klare tegn på fremgang. Dem så vi ikke i Algarve, hvor han efter et styrt sparede sig til den efterfølgende etape, men de kan komme til udtryk i morgen. Vi ved, at han har forbedret sig enormt efter skiftet til Bora på de fleste andre parametre, og nu får han endda en gylden Specialized-cykel under sig. Med en kort og eksplosiv rute kunne etapen vel næppe heller passe ham bedre, og derfor ligner morgendagen måske dagen, hvor Higuita viser, at han nu også på den rette rute kan køre enkeltstart.

Jeg skal vel også nævne Stefan de Bod, men det er med nogen tøven. Sydafrikaneren er nemlig stærkt svingende, og der er betydeligt flere dårlige end gode enkeltstarter. En af hans bedste kom dog tidligere i år, da han blev nr. 7 i UAE Tour, men til gengæld var han helt væk i Paris-Nice. I det franske løb virkede han dog også meget formsvag, men her kan hans kørsel i går give håb om, at han er bedre. Den kuperede rute burde heller ikke være noget problem, og han viste i Emiraterne, at han var udmærket over en kort distance. Hans historik på europæiske enkeltstarter er bare ikke specielt imponerende, da han kun har et enkelt fint resultat. Det var til gengæld også en flot 9. plads i Catalonien sidste år, og det vidner om, at han har evnerne til at præstere også i morgen, selvom han er helt utilregnelig.

Det er også på denne type enkeltstart, man kan vente sig et resultat af Diego Ulissi. Han er bestemt ikke specialist og meget svingende, men sidste års 15. plads i Giroen vidner om, at han stadig har visse tempoevner. Efter en svag sæsonstart er han ved at finde benene, som vi så i Larciano og Coppi e Bartali, og han vil elske en eksplosiv og teknisk rute. Hans præstationer er så varierende, at der ingen garanti er, men det er på en rute som denne, at han kan overraske.

På papiret er Bruno Armirail en af de førende specialister i dette felt, men det var godt nok sløjt i 2021, hvor det kun var ved de franske mesterskaber, han kørte en god enkeltstart. Til gengæld kommer han til denne etape i fabelagtig form efter et løb i Catalonien, hvor han imponerede igen og igen og virkede helt ustoppelig, indtil han døde i kulden på 6. etape. Med den form burde han kunne køre en god enkeltstart, men spørgsmålet er, om ikke ruten er for kort og teknisk. Den kuperede profil er god for ham, men det er distancen og svingene ikke. Og så skræmmer sporene efter et år, hvor hans gode enkeltstart var helt forsvundet.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

En rytter, der bliver spændende at følge, er Omar Fraile. Han var sidste år en del af Astanas tempomirakel, da han blandt andet blev nr. 14 i Touren og nr. 16 i dette løb. Nu er han uden Astanas mirakelcykel, men skiftet til Ineos er i den sammenhæng ikke det værste, man kan foretage sig. Han er som altid startet meget formsvagt, men i Paris-Nice fandt han i de sidste dage langsomt et niveau, og vi ved, at det som regel er på denne tid af året, at Fraile begynder at være klar. Det var han som sagt på enkeltstarten sidste år, og denne knap så klatretunge, men tekniske og eksplosive rute burde vel næsten ligge til hans højreben.

Verden står ikke længere, når man nævner David Gaudu til en enkeltstart, men den brød allerede sammen, da han helt chokerende blev nr. 9 på enkeltstarten i Algarve. Nu er spørgsmålet så, om det var udtryk for en særligt god dag, eller om Gaudu vitterligt har forbedret sig så meget, at vi skal til at regne med ham på enkeltstarter. Som skrevet i den store optakt er der lidt usikkerhed om hans form efter den nylige skade, og jeg tvivler også på, at den korte distance vil passe ham ideelt. Til gengæld burde bakkerne være ganske ideelle, og det eksplosive element bør også passe ham fint. Lad os se, om han kan bevise, at Algarve ikke bare var et engangstilfælde.

En rytter, der måske kan overraske, er Jan Polanc . Sloveneren har kørt på et højt niveau i flere uger nu og arbejdede senest godt for Hirschi i Coppi e Bartali. Hans enkeltstarter er meget svingende, men sidste år slog han Pogacar ved de slovenske mesterskaber, ligesom han blev nr. 11 på Vueltaens kuperede enkeltstart. Til gengæld kørte han ikke en god enkeltstart tidligere i år i Paris-Nice, og det vidner om, at man bestemt ikke skal satse pensionsopsparingen på ham. Men et vist potentiale har han.

Det er også en test af, om Mark Padun vitterligt har forbedret sin enkeltstart. Han tog som bekendt en uhyre overraskende sejr i Galicien, men det var i et felt, der var uhyggeligt svagt. Hans enkeltstart i Tirreno var bestemt ikke noget at skrive hjem om, men det viste sig også, at han var syg, og ruten passede ham elendigt. Denne minder meget mere om den galiciske, men den er trods alt nok også både for kort og teknisk. Det vil undre mig, hvis Padun pludselig er blevet en tempohaj, men han får da chancen for at modbevise min opfattelse i morgen i betydeligt skrappere konkurrence.

I gamle dage havde det været helt naturligt at nævne Pello Bilbao langt fremme, men hans gode enkeltstart er helt forsvundet. Tidligere i år skuffede han i både UAE Tour og Tirreno, og der er således intet, der tyder på, at Bahrain har løst deres tempoproblemer. Hvis han skal køre en god enkeltstart igen, bør det dog være på en rute som denne. Både de tekniske og kuperede elementer passer ham i hvert fald godt. Spørgsmålet er til gengæld, om det også gælder om distancen for en mand, der i dag synes at være ren dieselmotor.

Endelig vil jeg nævne Andreas Leknessund. Nordmanden var et sandt tempofænomen tidligere i sin karriere, men som professionel har han skuffet fælt. Senest var det pauvert i både Paris-Nice og UAE Tour, og derfor er det svært at have den helt store optimisme, også fordi denne eksplosive rute næppe passer ham. Alligevel så han ud til generelt at have forbedret sit niveau så meget i Paris-Nice, at man kan håbe, at det også snart begynder at vise sig i hans tidligere paradedisciplin.

Blandt de øvrige ryttere burde jeg nævne Nelson Oliveira , men selvom han er velkørende lige nu og rejste sig lidt i Tirreno, var hans enkeltstart i Galicien så skuffende, at jeg tvivler på ham på en rute, der passer ham elendigt. Også Alessandro de Marchi og Harry Sweeny vil normalt være nævnt, men de har endnu ikke vist form, og italieneren har lige været syg. Der er intet, der tyder på, at Luis Leon Sanchez vil genfinde tidligere tempoevner, slet ikke efter et skifte til Bahrain, og i Tirreno var det desværre nok engang sløjt med den engang gode enkeltstart for Enric Mas. Tanel Kangert og Jack Bauer har kørt svage enkeltstarter i en længere periode, og det har Martijn Tusveld også gjort i år, mens Felix Grossschartner er formsvag efter sin skade. Dries Devenyns kørte godt i Provence, men har ikke imponeret i de seneste løb, og selvom han er solid, er Hugo Houle aldrig med helt fremme. Clement Champoussin har stadig til gode at køre en virkelig god enkeltstart, og Lennard Kämna har aldrig genfundet sin enkeltstart. Mikel Azparren og Diego Lopez har kørt gode enkeltstarter på lavere niveau, men er formentlig overmatchet her, selvom Azparren blev en hæderlig nr. 12 i Algarve. Orluis Aular vandt enkeltstarten i Alentejo, men selvom ruten her passer ham, er konkurrencen en helt anden, og Diego Camargo har ikke vist noget af sine angiveligt gode tempoevner. Gianluca Brambilla og Gorka Izagirre ville tidligere gøre det godt på en rute som denne, men har ikke vist det i en lang periode, og det samme gælder for Tony Gallopin og Anthony Roux. Endelig skal det blive interessant at se Julius Johansen i dette selskab, mens hans enkeltstart har haltet på det sidste, senest i UAE Tour.

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Remco Evenepoel, Jonas Vingegaard

Outsidere: Remi Cavagna, Pierre Latour, Julian Alaphilippe, Geraint Thomas, Adam Yates

Jokers: Daniel Martinez, Tao Geoghegan Hart, Aleksandr Vlasov, Marc Soler, Ion Izagirre, Rigoberto Uran, Sergio Higuita, Stefan de Bod, Diego Ulissi, Bruno Armirail, Omar Fraile, David Gaudu, Jan Polanc, Mark Padun, Pello Bilbao, Andreas Leknessund

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

 Livestream Itzulia Basque Country, Scheldeprijs og Amstel Gold Race uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold til Baskerlandet Rundt