SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIRO D'ITALIA

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Mens Tour de France varierer mellem en enkeltstart og en linjeløbsetape, og Vuelta a Espana stort set altid lægger ud med en holdtidskørsel, har man langt større opfindsomhed i RCS Sport, der står for Giro d’Italia. Ganske vist var holdtidskørsler i flere år den foretrukne indledning, men enkeltstarter og flade etaper blev også brugt. På det seneste synes præferencen at være skiftet til fordel for enkeltstarter, der har været benyttet som åbning i fem af de seneste seks udgaver, men denne gang tænkes der helt nyt. Da årets start i Ungarn oprindeligt var planlagt i 2020, var det ellers planen, at man skulle starte med en enkeltstart efterfulgt af to sprinteretaper, men da man denne gang har fået indlagt en ekstra hviledag og starter fredag og gerne vil have enkeltstarten i Budapest på en lørdag, falder den første enkeltstart denne gang højst usædvanligt på 2. etape. I stedet bliver det en hel atypisk linjeløbsetape, der skyder festen i gang, for hvor indledende linjeløbsetaper ofte designes til fordel for sprinterne, er det denne gang noget så usædvanligt som en halvblød puncheuretape, der vil krone den første indehaver af årets maglia rosa - en etape, der har været så stor en tiltrækningskraft på flere eksplosive afsluttere, at det har fået flere til at tilvælge løbet og gå efter en måske unik chance for at iføre sig løbets mest prestigiøse trikot.

Med en distance på 195,0 km er der tale om en ganske lang etape, der fører feltet fra Ungarns hovedstad, Budapest, til Visegrad. Målbyen ligger ikke langt nord for startbyen, og derfor kører man en tur rundt i det generelt flade terræn vest for Budapest. Således er det stort set helt fladt, når man fra start kører mod sydvest ned til byen Szekesfehervar, idet man kortvarigt kører mod nordvest for at køre rundt om en sø. I byen finder man løbets første spurt efter 75,3 km, og derefter sætter man kursen mod nord og senere nordøst for at fortsætte gennem fladlandet.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

I byen Zsambek drejer man efter 128,6 km mod nordvest, og nu bliver det en anelse mere kuperet, da man kører vest om et højdedrag, og sådan fortsætter det, når man drejer mod nordøst, indtil man når ned i fladlandet ved grænsen til Slovakiet. Her fortsætter man mod nordøst frem til dagens anden spurt, som kommer efter 167,5 km, hvorefter man snor sig mod øst, sydøst og slutteligt nordøst langs floden Danube, der udgør grænsen, indtil man når frem til målbyen.

I stedet for at slutte i centrum drejer man til højre for at køre mod sydøst og nord op ad målbakken, der er i kategori 4 og leder op til byens slot. Officielt stiger den med 4,2% over 5,6 km, men den skal deles i to. De første 2 km er således lette med bare 2,6% i snit, men derefter stiger den relativt jævnt med 5,1% over de sidste 3,6 km med et maksimum på 8% med 3,5 km igen og med hhv. 6,0% og 5,0% over de sidste to 500 m-segmenter. Der er et skarpt sving i bunden af bakken, hvorefter der er hårnålesving med 4000 m, 2800 m og 1000 m igen, hvorefter vejen bugter sig relativt kraftigt til højre, inden der er en blød kurve med 200 m igen.

Etapen byder på i alt 1388 højdemeter.

Visegrad har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, men hvert år er det rammen om den lille 1.2-løb Visegrad 4 Kerekparverseny, der er ét af fire sammenhængende østeuropæiske endagsløb. Senest blev det vundet af Michal Schlegel i 2021.

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIRO D'ITALIA

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Vejret

Ungarn viser sig fra sin varme, men ikke pæneste side ved årets Giro-start. De tre dage vil nemlig byde på bygevejr. Fredagen vil være skyet med kun lidt sol, og fra 14-tiden vil der være en bygerisiko på 15%, som vil vokse gennem eftermiddagen til 45% i finalen. Det vil være varmt med en temperatur på hele 24 grader i målbyen, og der vil bare være en let vind (7-11 km/t) fra sydøst Det giver sidevind på hovedparten af turen fem til sidste spurt, hvorefter der vi være først mod- og siden sidevind frem til bakken. Her vil der være modvind frem til 4 km-mørket og derefter skiftevis side- og medvind, indtil man atter får modvind over de sidste 200 m.

Favoritterne

For nogle år siden var det næsten fast kutyme, at alle grand tours startede med en enkeltstart. I de senere år har det i Touren været undtagelsen snarere end reglen, da de fleste Tour-udgaver siden 2013 er startet med en sprinteretape. Sådan har det også været, når Giroen, som ellers har haft hang til holdløb eller enkeltstarter, er åbnet med en linjeløbsetape.

Denne gang er det imidlertid anderledes. Indledende puncheuretaper hører bestemt til sjældenhederne, selvom Touren har haft lignende åbninger i 2008, 2011 og senest 2021. Det er derfor ikke mærkeligt, at Sonny Colbrelli var fyr og flamme, da han så denne etape, indtil Bahrain alligevel sendte ham til Touren - en plan, der af ærgerlige grunde nu er droppet - og Mathieu van der Poel har også brugt denne etape som hovedargument for at køre Giroen. Han kunne så pokkers godt tænke sig at få fingre i den lyserøde trøje. Det kunne Alejandro Valverde utvivlsomt også, og selvom han ikke har sagt det direkte, er det svært at tro, at hans kalender ikke delvist afhænger af muligheden for at sikre sig den sidste grand tour-førertrøje, han endnu ikke har båret.

Bakken er kendetegnet ved to ting, nemlig længde og bløde procenter. Den kan således ikke sammenlignes med indledningen på Touren sidste år, hvor procenterne var skrappere og mere for ardennerspecialister. Her er procenterne så bløde, at det ikke i sig selv er uoverskueligt for de stærke sprintere anført af Caleb Ewan. Det er dog problematisk for dem, at den stejleste del kommer til sidst, for når vi taler procenter på 5-6, som vi gør over de sidste 1000 m, begynder det at blive for voldsomt, også for de mest holdbare.

Lige så markant er længden. Vi kan se bort fra de første to kilometer, der er lette, men derefter taler vi stadig om en 3,6 km lang stigning. Det er meget mere, end man kan klare på rent punch, og det betyder, at der også stilles krav til ”rigtige” klatreevner. Mere end procenten er det i høj grad længden, der er en trussel mod de lidt tungere folk.

Inden vi kommer så langt, er der dog en ganske lang etape, der skal afvikles, men den vil næppe byde på den helt store dramatik. Terrænet er meget let, og da etapen som sagt er et stort mål for mange, vil der næppe blive taget risici. Derfor vil vi næppe heller se nogen reel kamp om at ramme udbruddet, også fordi der ikke er en bjergtrøje at gå efter. Som det sig hør og bør på flade tidlige etaper i grand tours, vil de tre små italienske hold formentlig angribe med det samme - mon ikke Erik Fetter gerne vil i udbrud for Eolo i Ungarn? - og derefter vil de få noget snor.

Jeg forventer, at Alpecin vil tage kontrol, men jeg er lidt spændt på, hvem der vil hjælpe. Lotto vil formentlig, og derudover er Intermarché også kandidat, men det kan meget vel blive Alpecin og Lotto, der vil føre det meste af dagen. Undervejs kan udbryderne så indlede kampen om sprinterkonkurrencen i de to indlagte spurter. Vi får også et svar på, hvem der går efter pointtrøjen i den første spurt - der er ikke point til pointkonkurrencen i den anden - og da mange sprintere ikke kan begå sig i finalen, vil de også kunne køre spurten for fuld knald. Den anden spurt kommer så sent, at der er en lille - men ikke stor - chance for, at udbruddet er hentet, og det kan åbne døren for, at klassementsryttere kan jagte bonussekunder. Det vil dog undre mig, hvis det sker, og skulle det være, er det nok kun Joao Almeida, der for alvor vil gå efter det.

Med så meget på spil vil udbruddet blive hentet, og vi bør få vores spurt. Positionskampen vil blive meget intens frem mod bakken, og her kan meget vel ske styrt, selvom indløbet heldigvis er teknisk helt ukompliceret. Kommer en af de mulige byger, vil det blive endnu mere nervøst frem mod svinget i bunden af bakken.

Hvem vil så lægge presset? Der er vel to kandidater. Det kunne være Alpecin, der skal gøre løbet for hårdt for sprinterne, men deres trup er ikke skabt til at skabe et hårdt løb. Mere sandsynligt er det nok, at Movistar vil gå til stålet, for skal Valverde vinde, skal vi have et blodbad. Omvendt vil det ikke ligne spanierne dårligt at forholde sig overraskende passive, og så kan det faktisk blive et lavere tempo, hvilket vil være til gavn for sprinterne.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

Kan det lade sig gøre at angribe fra distancen? Det er vel ikke helt umuligt. Hvis Movistar vælger den passive strategi, kan der sagtens blive kørt så afventende, at det vil være muligt at komme med et forsøg. Igen er der dog så meget på spil for hold som Movistar, Intermarché og Alpecin, der som minimum bør have Stefano Oldani dybt inde i finalen, at det bør kunne holdes samlet til en spurt.

Her bliver det et opgør mellem puncheurtyper og måske de stærkeste sprintere. Det meste af tiden er vejen relativt enkel, og bakken burde være så hård, at det mere er benene end positionen, der bliver afgørende, særligt fordi længden giver tid til at bevæge sig frem. Den sidste del er dog mere kringlet med nogle bløde sving, hvor man ikke skal sidde for langt tilbage, men har man benene, burde det ikke være noget alt for stort problem.

Er det så for puncheurs eller stærke sprintere? Det må mest være for puncheurs. I forvejen begynder procenterne på den sidste kilometer med 500 m med 6,0% at være så ”voldsomme”, at det i sig selv får balancen til at tippe, men dertil kommer længden. Rent punch er ikke nok, og det vil altså kræve, at man også kan køre opad i lidt længere tid.

Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at Mathieu van der Poel er favorit. Havde procenterne været stejlere, kunne han have fået problemer mod lettere folk, men dette er nærmest perfekt for ham. Det er akkurat så stejlt, at sprinterne kan få problemer, men det er ikke så stejlt, at han selv kommer til kort. Længden er også kun til hans fordel, da han klatrer aldeles glimrende på bakker som disse, og den tendens, han tidligere havde til nonchalant positionering, har han lagt af sig.

Det gjorde, da han sov i timen på 2. etape i Tirreno sidste år, og selvom han grundet netop positionen ikke vandt den etape, viste han sig meget hurtigere end både Julian Alaphilippe og Wout van Aert. Det var en 7,5 km lang bakke, der steg med 3,5% og sluttede med 1500 m med ca. 5%, og den minder derfor meget om denne. Her så Van der Poel uhyggeligt overbevisende ud, og når man betragter det selskab, han var oppe imod, vidner det om, at han er meget svær at slå i denne slags finaler. Formen er også god, og han plejer at starte som lyn og torden, selvom han har holdt pause. Man kan være lidt bekymret for, at nervøsiteten måske kan blive så stor, som den gjorde på 1. etape i Touren sidste år, hvor han derfor endte med at knække under nerverne, men denne gang er der mindre på spil, når det ikke handler om at gøre farfar ære. Van der Poel plejer heller ikke at have problemer med presset, og derfor tror jeg, at han i første forsøg sikrer sig den første af de to grand tour-førertrøjer, han mangler.

Hans værste rival kan være Biniam Girmay, men her er der mere usikkerhed. Eritreeren er nemlig ret uprøvet i denne slags finaler, og selvom han på alle måder har de rette egenskaber, har vi stadig til gode at se, at han faktisk kan begå sig på højt niveau i en spurt som denne. Der er også større usikkerhed om hans form, for selvom han har forberedt sig målrettet i højderne i Eritrea, er han ikke så stabil som Van der Poel. Tværtimod var han en smule skuffende i sæsonstarten, selvom han vandt en spurt på Mallorca, og der er derfor mere usikkerhed om Girmays niveau.

Man må dog formode, at han er stærk forud for et løb, der er et stort mål, og vi så i E3 og Gent-Wevelgem, at han har udviklet sig så enormt, at han i dag tilhører verdenseliten i eksplosivt terræn. Hans hurtighed har han vist mange gange, blandt andet med årets to sejre, hvor han slog meget hurtige afsluttere, men det er som sagt stadig uklart, hvor stærkt han står i en bakkespurt som denne. Hans sølv ved VM blev opnået i en stigende spurt, men det kan slet ikke sammenlignes med en spurt på toppen af så lang en bakke som denne. Her er Girmay uprøvet, men da han også plejer at være god i positionskampen og har god støtte i Loic Vliegen, får vi forhåbentlig på fredag at se, at han også kan begå sig som puncheur.

Nu er dette en rangering af vinderpotentiale, og derfor placerer jeg Caleb Ewan her, men jeg tror, at bakken kan vise sig at være for lang. Da han for nylig vandt en puncheurspurt i Tyrkiet på toppen af en 4 km lang bakke, sagde han, at den slags bakker normalt er for lange, og sådan er det ofte for sprintertyper som ham. Det er klart, at han klatrede som en drøm på Poggio sidste år, men én ting er at overleve på en bakke. Noget andet er at spurte på toppen, og her vil jeg tro, at denne bakke er for lang, hvis der gås til stålet fra bunden.

Umuligt er det dog ikke. Ewan har forbedret sine klatreevner enormt siden Sanremo i 2021, og han overraskede mig meget positivt på 2. etape i Saudi Tour tidligere i år. Her var bakken stejlere, men også under halvt så lang, og dermed har vi problemet igen. Heller ikke den afslutning kan bruges som det bedste pejlemærke. Han vandt i Tyrkiet, men her var modstanderne af en helt anden kaliber ned Van der Poel, og han skal være skarp for at vinde her. Er han det? Det er svært at sige efter forårssygdommen, der angiveligt kostede ham 10 dage af cyklen og et gedigent vægttab. I Tyrkiet manglede han stadig ganske meget, og selvom han har haft en del tid til at forbedre sig, kan man tvivle på, om han er så klar, at han kan vinde en finale, der stiller enorme krav, når modstanderen er Van der Poel. Jeg udelukker det ikke, men jeg tror, at denne afslutning bliver for hård.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

UAE har så mange ryttere, der kan køre denne finale, at de kan fodre svin med dem, men deres bedste vinderchancer kommer nok med Alessandro Covi. Italieneren er ligesom Girmay stadig ret uprøvet i denne slags afslutninger, men hans to fremragende puncheurspurter i Andalusien vidner om hans evner. Begge de to bakker var stejlere og passede ham nok en anelse bedre, men da han også er lynhurtig på flad vej, burde dette være en finale for ham.

Der er imidlertid to spørgsmål: hans form og hans rolle. Der er ingen garanti for, at UAE giver ham chancen. Jeg er ikke i tvivl om, at UAE nok skal køre spurten, men de kan også meget vel satse på Diego Ulissi. Sejrschancerne er dog størst med Covi, men det kræver, at han er på toppen, og her er der usikkerhed. Han er nemlig meget svingende, og lige så stærk, han var i slutningen af februar og begyndelsen af marts, lige så skuffende har han været siden Sanremo. Hans kørsel i Baskerlandet og Brabantse Pijl var en gigantisk skuffelse, og det skaber usikkerhed. Han har haft en lille måned til at finde formen igen, men om det er lykkedes, ved vi ikke. Er det ikke, er der næppe tvivl om, at de satser på Ulissi.

Som sagt er jeg ret sikker på, at det måske største mål for Alejandro Valverde i denne Giro er at lukke det eneste virkelige hul, der er i hans grand tour-generalieblad ved at sikre sig maglia rosa. Denne etape er hans bedste chance, og i gamle dage havde det været en perfekt afslutning for spanieren, der sikrede sig sin gule Tour-førertrøje i en tilsvarende puncheurspurt i 2008. Desværre er Valverde slet ikke så hurtig som tidligere, hvilket vi har set et hav af gange, senest i spurten i Liege. Til gengæld er han stadig en god puncheur, som vi så i Fleche Wallonne eller ved Dauphiné-etapesejren sidste år. Desværre er denne finale nok en anelse for blød, når han skal slås med folk som Van der Poel og Girmay, men derfor må missionen for Movistar være at gøre løbet så hårdt som muligt. Lykkes det, burde længden af bakken og de små 6% være så vanskeligt, at han har en chance. Jeg kan dog være bekymret for hans i dag meget forsigtige positionering i en lidt kringlet finale, særligt hvis vi får den regn, han hader som pesten.

Hvor aggressivt kører Joao Almeida denne finale? Jeg føler mig ret overbevist om, at UAE vil satse på enten Ulissi eller Covi - eller dem begge - men Almeida skal stadig spurte af hensyn til klassementet. Skal han vinde, skal Movistar have gjort det hårdt, men gør de det, er han bestemt ikke uden chance. Vi har længe vist, at han var hurtig, men hans dominans i puncheurspurterne i Luxembourg og Polen sidste år var alligevel bedre end ventet. Særligt hans sejr på 4. etape i Polen kom i en finale, der kunne give visse mindelser om denne, selvom bakken var stejlere på den nedre del. Han spurtede til gengæld ikke helt så godt som ventet i Catalonien tidligere i år, og hans hurtighed synes generelt at være lidt svingende. Man må dog formode, at han lige nu er skarpere end på noget andet tidspunkt tidligere i år, og hvis han spurter, som han gjorde sidste efterår, kan han også vinde her, hvis etapen bliver kørt hårdt.

Ligesom med Ewan er jeg meget usikker på Vincenzo Albanese. At italieneren forbedrede sig meget sidste år, vidste vi godt, men hans klatring i år har været outstanding. Det gælder naturligvis særligt hans top 10 på Etna, men senest var han chokerende god på de to stejle mure på 1. og 3. etape i Asturien, hvor han kørte fra rigtige klatrere. Sidstnævnte viser også, at formen er helt oppe at ringe, og derfor bliver han meget spændende at følge her. Min bekymring går dels på længden af bakken, der er til ulempe for typer som ham, og dels på 2. etape på Sicilien, hvor han eksploderede på den lille puncheurbakke i finalen. Den var dog også betydeligt stejlere, og på disse procenter burde han kunne afslutte bedre. Som for Ewan gælder dog, at han skal bevise, at hans punch stadig er intakt, når de har klatret så længe, som det vil være tilfældet her.

Som sagt er det også muligt, at UAE satser på Diego Ulissi - og faktisk er det sandsynligt, at både han og Covi spurter - og det er dag også en god finale for den italienske veteran. Vi skal dog tilbage til 2020 for at finde hans seneste gode spurter, men dengang havde han også en fremragende sæson, hvor han excellerede i denne slags afslutninger, blandt andet da han vandt 2. etape i Giroen i en afslutning, der godt kunne minde lidt om denne. Siden hjerteproblemerne i den efterfølgende vinter, er det dog gået gevaldigt ned ad bakke, og Ulissi er slet ikke ved fordums styrke. Særligt i Besseges og Coppi e Bartali var han ringere end ventet i afslutninger, der burde have passet ham, og derfor kan jeg frygte, at han ikke helt er hurtig nok længere. I en afslutning som denne vil det dog være dumt at udelukke ham.

Får Jhonatan Narvaez lov at spurte? Det er langt fra sikkert, men når man ser på, hvordan Ineos har kørt i år, er der en chance. De har gerne givet chancer til hjælperne i udbrud, og efter holdets store succes med etapesejre fra mange forskellige ryttere i Giroen i 2020 kan det sagtens være, at ecuadorianeren får plads. Narvaez har været ganske uhyggelig i år, hvor han var blandt de allerbedste i de flamske klassikere og var i top 10 i Strade Bianche, men han skuffede til gengæld lidt i puncheurspurterne i Andalusien. Han har ikke kørt alt for mange af dem, men han har i blandt andet Burgos vist, at han er god til at spurte op ad bakke. Det burde være en finale lige efter hans smag, hvis han får chancen, selvom der er lidt usikkerhed om formen efter en lang løbspause og træning i Ecuadors højder.

For en måned siden havde jeg ikke drømt om at nævne Pello Bilbao på denne etape. Det kunne jeg have gjort i hans unge år, hvor han var så hurtig, at han vandt en massespurt i Spanien, men de sprinterevner var sendt så meget i baggrunden, at han næsten altid endte meget langt tilbage, også i finaler som disse. I Baskerlandet kørte han imidlertid pludselig sin første spurt i 117 år, og da han slog en vis Julian Alaphilippe i en stigende finale, fik han selvtillid. Siden da er han blevet genfødt som sprinter, som vi så i Alperne, hvor han spurtede som en drøm. Konkurrencen her er betydeligt skarpere, og det vil undre mig, hvis han faktisk er hurtig nok til at vinde - jeg er heller ikke stensikker på, at han for alvor kaster sig ud i kampen om sejren i stedet for bare at holde sig til - men hvis det bliver hårdt, er han ikke uden chance.

En anden rytter, der utvivlsomt har sat kryds ved denne etape, er Andrea Vendrame. Italieneren slog igennem som puncheur i mindre franske løb, og selvom han ikke har vist sine puncheurevner meget i de senere år, burde denne finale passe ham. Jeg er dog lidt i tvivl, om han har fordums hurtighed, for han har skuffet mig i nogle puncheurafslutninger på det sidste. Det var dog opløftende at se ham blive nr. 3 bag Almeida og Matej Mohoric på kongeetapen i Polen sidste år, hvor bakken kunne minde en anelse om denne. Jeg kan være bekymret for, om den er lidt for lang, især fordi hans holdbarhed er meget svingende, og efter en anonym optakt med svag kørsel i Baskerlandet og en lang løbspause aner vi ikke, om han har timet formen, hvad han langt fra altid gør.

Læs også

Belgisk endagsløb aflyses

Det burde være en god finale for Magnus Cort, selvom danskeren egentlig kun i sjældent omfang har spurtet på hårde bakker, hvis man ser bort fra hans sejr i Yorkshire for efterhånden mange år siden. Desværre er danskeren næppe på toppen efter sin lange løbspause. Hans meldinger er heldigvis mere optimistiske end de første, der lød på, at han skulle bruge den første del til at køre sig i form, men det vil undre mig, hvis han er så flyvende, at han kan vinde i dette selskab - særligt når hans historik i denne slags finaler er så begrænset. Cort er en dieselmotor, der plejer at blive bedre undervejs - og allerbedst i sin anden grand tour - og de seneste to Vueltaer, hvor han vandt i alt fire etaper, var begge præget af en tam start, inden han kom i gang. Jeg frygter, at det samme vil ske her, men danskeren har bestemt potentiale til at overraske.

Richard Carapaz er ikke nogen rigtig puncheur, og han skal mest af alt bare undgå at tabe tid. Han har dog så meget punch, at det formentlig betyder, at han ender i top 10, men man skal alligevel ikke helt afskrive ham. Få kan som Carapaz finde momentet til at udnytte en stilstand i denne slags finaler. Faktisk var det sådan, han vandt sine to første Giro-etaper, der begge sluttede på bløde bakker som denne, og det var også sådan han snød alle de mange puncheurs i den lignende afslutning i Polen i 2020. Udfordringen er selvfølgelig, at Carapaz ikke længere en nobody - tværtimod er han manden, ingen vil give frihed - men i en hektisk finale skal holdene ikke tøve mange sekunder, før Carapaz igen kan bevise, at han griber momentet som få - og så kan han pludselig have vundet fire puncheuretaper efter præcis den samme opskrift.

Wilco Kelderman var tidligere ikke kendt som puncheur, men det er han blevet. Faktisk synes han bare at være blevet bedre og bedre med årene. Sidste år så vi det blandt andet på 3. etape i Dauphiné, der havde en finale svarende til denne, og vi så det også på 6. etape i samme løb og faktisk også i årets Tirreno, hvor han ellers var ret formsvag. Som skrevet i den store favoritanalyse af ham er der stor usikkerhed om hans form efter en problematisk optakt, men er han lige så velforberedt, som han burde være, plejer han at starte stærkt. Han blev trods alt nr. 4 og 5 på de to puncheuretaper, der åbnede Touren i 2021, og selvom bakken her er blødere, er det ikke helt umuligt, at han vil starte på samme vis denne gang.

Forud for årets Tour of the Alps ville jeg ikke have troet, at Romain Bardet ville køre denne spurt, men det kan han sagtens finde på nu. Franskmanden må have tanket gevaldigt med selvtillid efter de spurter, han kørte i Alperne, hvor han to gange blev slået af Bilbao, men også slog spanieren den ene gang. Han er ikke hurtig nok til at vinde i dette selskab, og det kan også sagtens være, at han er tilfreds med at holde sig til, men for ikke at tabe tid skal alle jo spurte i et eller andet omfang. Lad os se, hvor langt hans nye hurtighed kan føre ham.

Mange var ved at tabe næse og mund, da Giulio Ciccone sidste år blev nr. 2 bag Davide Ballerini i en puncheurspurt i Provence. Siden dengang har vi ikke set alt for meget til hans puncheurevner, men vi har set dem i glimt. Blandt andet blev han i år nr. 5 på puncheuretapen i Tirreno, hvor hans form ellers ikke var helt oppe at ringe, og han kørte også en god spurt på La Molina-stigningen i Catalonien, hvor form ellers var endnu ringere. Han melder, at benene endelig er ved at være der, og selvom han også siger, at han nok skal bruge den første uges tid på at køre sig ind i løbet, burde han med sit gode punch ende langt fremme på denne etape.

Det er heller ikke en helt dum finale for Mattias Skjelmose. Danskeren har flere gange vist, at han formår at holde sig til i denne slags afslutninger, senest med 6. pladsen på 1. etape i Catalonien og 7. pladsen på 2. etape i Provence. Denne bakke er lidt længere og passer ham formentlig bedre, men til gengæld er selskabet skrappere. Han har luftet drømmen om ungdomstrøjen, og derfor er der næppe tvivl om, at han kører spurten. Forud for sæsonen havde jeg aldrig nævnt ham i denne finale, men spurter han som i Catalonien kan han komme ganske langt.

En rytter, der helt sikkert ikke kører efter et resultat, er Simon Yates, men som alle andre klassementsryttere er han nødt til at spurte for ikke at tabe dumme sekunder. Det er sjældent, vi ser det, men han har stadig noget af den banefart, der gjorde ham til pointløbsverdensmester i sin tid. Denne bakke er lidt for blød til at passe ham, og han vil næppe tage mange chancer i positionskampen, men jeg håber, at han giver den lidt mere gas. Det kunne være interessant at se, hvor meget fart han stadig har i denne slags finaler.

Den måske mest motiverede rytter vil være Attila Valter. Ungareren drømmer om at lave et stort resultat på sin hjemmebane, og det er heller ikke en finale, der passer ham helt dårligt. Tidligere har han ellers ikke vist den helt store hurtighed, men det har vi set i år, først i Catalonien og senest i Alperne. I sidstnævnte løb blev han dog slået ganske klart af Bilbao og Bardet i let stigende spurter, og det vil undre mig, hvis hans fart rækker til et absolut topresultat i dette selskab. En top 10 på hjemmebanen vil dog også være et ganske godkendt resultat.

Læs også

Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet

Jeg glæder mig lidt til at se Mauro Schmid i denne finale. Schweizeren har udviklet sig enormt i år og kommer fra et Romandiet Rundt, hvor han imponerede. Som U23-rytter var det netop i eksplosivt terræn, han gjorde det bedste, og på det seneste har han også vist noget hurtighed. Hans 10. plads på puncheuretapen i Romandiet beviser, at han kan køre denne slags finaler, og jeg vil tro, at denne knap så stejle bakke passer ham bedre. Til gengæld mangler han nok den fornødne fart til for alvor at være med fremme.

Det kunne også være en finale for hans holdkammerat Mauri Vansevenant. Belgieren er ganske hurtig, og i Andalusien viste han større spurtstyrke, end jeg havde fornemmet, at han havde. Hans niveau i år har til gengæld ikke været imponerende, men han så ud til at finde benene i Liege, hvor han kørte et fremragende løb som hjælper for Remco Evenepoel, hvis angreb han satte i scene. Hans form er lige så svingende som aktiekurserne under en coronakrise, og derfor skal man ikke satse hele butikken på ham, men han har bestemt potentiale til at gøre det godt.

Hvor god er Natnael Tesfatsion i denne slags finaler? Med sine klatreevner og sin hurtighed har han alle de rette forudsætninger for at excellere her, selvom han er ganske uprøvet. Han har gjort enorme fremskridt i år, hvor han imponerede i Coppi e Bartali, i Larciano og senest i Alperne, også i terræn, jeg egentlig anså som værende for svært. Til gengæld har hans hurtighed ikke helt levet op til mine forventninger, men han har alligevel kørt gode spurter i alle de tre ovennævnte italienske løb. Hans 5. plads på muren i Coppi e Bartali var opløftende med henblik på denne etape, og jeg tror, at han står stærkere på denne type bakke.

Endelig er der Davide Ballerini og Filippo Fiorelli. Mit bud er, at afslutningen er for hård for dem begge, men jeg ved, at i hvert fald Fiorelli har den som et stort mål. Ballerini har ikke fundet formen endnu i år, men man kan håbe, at træningen frem mod Giroen har båret frugt. Hans klatring har dog været haltende i lang tid, og derfor vil det undre mig, hvis han er med fremme. Han har dog før imponeret med sin klatring i italienske endagsløb, og hans sejr i Provence sidste år viser, at han er en god puncheur. Fiorelli havde en katastrofal sæsonstart, men overraskede mig positivt på puncheuretapen på Sicilien. Her var bakken dog betydeligt kortere, og selvom han klatrer godt, har hans generelle niveau i år ikke overbevist mig om, at han kan være med på lang en stigning som denne.

For de øvrige ryttere gælder, at det er en grundregel, at alle klassementsrytter bør ende langt fremme, da de skal spurte for ikke at tabe sekunder. Tom Dumoulin var tidligere en god puncheur, men det har han ikke vist i meget lang tid. Santiago Buitrago, Wout Poels og Jan Tratnik er også gode i denne slags afslutninger, men de får næppe deres chance. I gamle dage havde man også nævnt Lilian Calmejane, Fabio Felline og Valerio Conti , men med deres niveau i år må optimismen være begrænset. Det er også en god finale for Giovanni Aleotti, men med den form, han har haft i år, ligner han en ren hjælper. Guillaume Martin er ikke helt uden punch, men denne bakke er nok lidt for let, og vi har ikke set meget til Anthony Perez i meget lang tid. Lorenzo Rota og Loic Vliegen er oplagte kandidater, men de satser formentlig hele butikken på Girmay, mens Francesco Gavazzi ikke er ved fordums styrke og skal hjælpe Albanese. Hos Jumbo for Koen Bouwman næppe sin chance, og det samme gælder for Matteo Sobrero på BikeExchange. Finalen er nok også lidt for hård til Jacopo Mosca , der må være hjælper, og da han ikke kører klassement, blander Bauke Mollema sig næppe, mens Davide Formolo nok trækker nitten på et hold, hvor han er den langsomste af de mange puncheurs. Endelig må finalen være for hård for Arnaud Demare, Giacomo Nizzolo, Simone Consonni og Davide Cimolai, selvom de alle før har overrasket med deres klatring.

BEMÆRK: Lad mig understrege, at det som altid er en vurdering af vinderpotentiale - ikke mit bud på et etaperesultat. Det er særligt værd at notere sig i forhold til Caleb Ewan. Jeg uddyber mine pointer om de enkelte ovenfor.

OPDATERING: Ved en ærgerlig forglemmelse manglede Felix Gall på listen. Østrigeren har ikke tidligere vist den store spurtstyrke, men den dukkede op i årets Tour of the Alps. Der er ingen tvivl om, at Vendrame er holdets vinderkandidat, men som holdets klassementsrytter vil Gall formentlig spurte sig til et godt resultat.

Feltet.dks vinderbud: Mathieu van der Poel

Øvrige vinderkandidater: Biniam Girmay, Caleb Ewan

Outsidere: Alessandro Covi, Alejandro Valverde, Joao Almeida, Vincenzo Albanese, Diego Ulissi

Jokers: Jhonatan Narvaez, Pello Bilbao, Andrea Vendrame, Magnus Cort, Richard Carapaz, Wilco Kelderman, Romain Bardet, Mattias Skjelmose, Giulio Ciccone, Simon Yates, Attila Valter, Felix Gall, Mauro Schmid, Mauri Vansevenant, Natnael Tesfatsion, Davide Ballerini, Filippo Fiorelli

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIRO D'ITALIA

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO