EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Fredagens etape var en puster for klassementsrytterne, og den blev forhåbentligt udnyttet godt. De sidste tre etaper bliver nemlig altafgørende med først to etaper i bjergene og siden en afsluttende enkeltstart. Der lægges ud med en etape, der på papiret kan se ganske fredsommelig ud, da den slutter med en stejl, men relativt kort kategori 2-stigning. Forinden har rytterne imidlertid været en tur inde i Slovenien for at køre op ad et monster, der matcher de stejleste stigninger i løbet, og selvom den kommer mere end 40 km fra mål, giver den mulighed for at iværksætte en stor offensiv fra distancen og måske vinde mere tid, end det ville være muligt på en mere klassisk bjergetape.

I alt skal der tilbagelægges 178,0 km mellem Marano Lagunare og Santuario di Castelmonte. Rytterne befinder sig fortsat på Po-sletten, og derfor er starten meget, meget let. Først kører man et kort stykke mod nordvest, inden man følger en næsten helt lige og kun ganske let stigende vej mod nord. Efter 49,9 km drejer man mod nordøst for at fortsætte frem til byen Buja, hvor dagens første spurt kommer efter 55,8 km, inden man kører mod nordøst, sydøst og igen nordøst videre igennem det ganske let stigende terræn.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Nu indledes den svære del, når man kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Villanova Grotte (3,7 km, 8,0%, max. 13%), hvis første 3 km stiger med 8,6%, inden den flader lidt ud med 4,1% frem mod toppen, som rundes efter 74,9 km. En kort og teknisk nedkørsel leder nu mod nordøst, nord, nordvest, sydvest og igen nord, inden man med det samme kører mod nord og øst op ad kategori 3-stigningen Passo di Tanamea (9,7 km, 5,3%, max. 9%), der midtvejs har 4 km med 6-8%, men derudover er ganske let.

Toppen rundes efter 94,3 km, og nu leder en let nedkørsel mod øst ned til grænsen til Slovenien, som passeres efter 101,1 km. Umiddelbart herefter skal man over en bakke (2,4 km, 5,8%), inden det går videre mod nordøst ad den sidste del af nedkørslen. Den slutter efter 108,5 km, hvorefter man kører mod sydøst ad en vej, der først er flad og siden faldende, indtil man efter 122,0 km når frem til byen Kobarid.

Umiddelbart efter passagen gennem byen bliver det alvor, når man kører mod sydøst op ad kategori 1-stigningen Kolovrat (10,3 km, 9,2%, max. 15%). Den er ganske modbydelig, da de første 4,4 km stiger med 10,4%, hvorefter den flader ud med en kilometer med 4,3%, inden den tager fat med 9,1% i snit over de sidste 4,9 km, dog med 5-8% over de sidste 1900 m frem til toppen, som rundes efter 134,6 km.

Herfra resterer fortsat 43,4 km, som indledes med en teknisk nedkørsel, der først fører mod sydøst, inden man drejer mod vest for efter 138,7 km at passere grænsen til Italien. Nedkørslen fortsætter herfra med at lede mod syd, sydvest, vest og igen sydvest, indtil man efter 160,0 km når byen Merso di Sopra. En ganske let faldende vej leder nu videre mod sydvest ind til den store by Cividale del Friuli, hvor dagens anden spurt køres efter 168,4 km.

Efter spurten kører man mod sydøst og øst ud af byen, hvorefter man med det samme fortsætter mod sydøst og nordøst op ad målbjerget til Santuario di Castelmonte (7,1 km, 7,8%, max. 14%), der er i kategori 2. De første 2,5 km stiger jævnt med 7,0%, inden der venter en 500 m lang nedkørsel. Herefter stiger de sidste 4,2 km med 8,1% i snit, men de byder med 1650 m igen på en kilometer med 10-13%, inden den flader ud med 4,8% over de sidste 650 m. Stigningen går ad en relativt lige vej, der kun byder på ganske få hårnålesving, de sidste med 1000 m igen.

Etapen byder på i alt 3487 højdemeter.

Santuario di Castelmonte har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

Efter det meget ustabile vejr, vi havde mod vest, er betingelserne flottere mod øst. Fra starten vil der kun være få skyer, men gennem det meste af dagen vil der være flere skyer end solstrejf. Temperaturen vil gennem dagen ligge på 25 til 27 grader med 27 grader i bunden af sidste stigning, men i bjergene midtvejs på etapen vil luften ikke være helt stabil med en risiko for tordenbyger på 20-30%. I finalen er den dog bare 10%. Vinden vil være let (7-11 km/t) og i starten komme fra syd, men gennem det mest af dagen fra sydvest. Det giver generelt med- og sidemedvind, indtil man kort inden Kolovrat får sidemodvind. Det varer ved til toppen, hvorefter der vil være modvind frem til bunden af sidste stigning, hvor der vil være sidemedvind hele vejen op.

Analyse af 18. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan 18. etape satte en fed streg under, at årets løb er udbryderkongernes Giro.

Favoritterne

Da årets Giro-rute blev præsenteret, samlede den meste opmærksomhed i løbets tredje uge sig om 16. og 20. etape. Det er helt naturligt, for vi taler her om etaper med talrige bjergpas, brutale finalestigninger og endda også flere af Giroens mest kendte stigninger. Til gengæld har der været meget lidt tale om 19. etape, der i mange sammenhænge er blevet næsten helt forbigået og end ikke omtalt som en bjergetape.

Det bliver imidlertid en stor fejl, hvis også rytterne tror, at fredagen bare er en dag, der skal overstås, inden det store slag skal slås på lørdag. Det kan godt være, at løbet kun har ét rigtigt bjerg. Det kan også godt være, at vi kun lige kommer op over 1000 m højde. Og det kan også godt være, at målbjerget er en relativt kort sag. Desværre for rytterne gemmer brutaliteten sig i detaljen.

Jeg er vant til at tale om slovenske monstre i mine optakter, men i dag vil jeg gøre det i en anden sammenhæng end vanligt. Rytterne skal ganske vist kun akkurat ind over den slovenske grænse, men slovenerne viser sig fra deres mest ugæstfri side. Kolovrat-stigningen har ikke megen iltfattig luft, men den har til gengæld en sværhedsgrad, der går den helt konkurrencedygtig i kampen om at være løbets sværeste stigning. Den er i sandhed så grumt et slovensk monster, at selv Primoz Roglic må føle sig helt tandløs i sammenligning.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Problemet er selvfølgelig, at den kommer så langt fra mål. Det er ikke som med Santa Cristina, Menador Blockhaus eller Passo Fedaia, der alle kom i fuld finale. Skal Kolovrat bruges til noget, skal det være i en stor offensiv, og den slags indebærer som regel, at man er villig til at tage store risici. Til gengæld er det også noget, der kan give et fantastisk udbytte. Etapen kan således sammenlignes med 20. etape i sidste års Vuelta, og her kan Egan Bernal og Miguel Angel Lopez skrive under på, hvor galt det går, hvis man bliver sat tidligt på et svært bjerg, selvom resten af etapen er ”let”.

Jeg er ikke så meget i tvivl om, at Mikel Landa vil forsøge. Som skrevet i analysen har Joao Almeidas ærgerlige exit den heldige bivirkning, at baskeren nu har meget lidt at tabe, men rigtigt meget at vinde. Logikken siger også, at Bora med deres stærke hold skal forsøge at ryste Richard Carapaz, men efter nu to gange at være blevet lamslået af deres passivitet vil jeg ikke blive forundret, hvis de satser hele butikken på lørdagens etape. Til gengæld er det Landas store chance for måske at lave det kup, der gør, at han ikke ender som nr. 3.

Min forventning er derfor, at alle de store hold - formentlig også Ineos - vil forsøge at få forposter afsted. Det er på denne etape, at nytten af hjælpere i udbruddet er allerstørst, for skulle det lykkes at gøre forskelle på monsteret, er der brug for folk til at føre i dalen. Derfor vil det utvivlsomt blive en alenlang kamp om at ramme udbruddet, og i fladt terræn kan det tage en menneskealder, inden elastikken knækker - også fordi Ineos, Bahrain og Bora formentlig vil kigge meget på hinanden. Meget taler for, at det enten lykkes for alle at få en mand med i et stort, stort udbrud, eller at de alle vil misse det.

Et udbrud vil have en meget god chance for at holde. Skal en forpost være nyttig, skal man være sikker på, at den overlever Kolovrat, og derfor nytter det ikke noget, at udbruddet bare har to minutter i bunden. Man kan aldrig udelukke, om Bahrain eller Bora alligevel går efter etapen - det er finalestigningen nemlig svær nok til - men det vil formentlig kræve, at de har misset udbruddet. Logikken tilsiger, at dette er en dag for klassementet, og at man sparer på hjælperkræfterne til lørdag i stedet for at jagte et udbrud.

Jeg vil derfor tro, at et relativt stort udbrud rammer monsteret med et stort forspring, og at Bahrain - og måske Bora, hvis de lægger passiviteten på hylden - herefter vil lægge presset. Jeg føler mig også ret overbevist om, at Landa vil forsøge et angreb, og herefter kan der ske to ting. Hvis Carapaz eller Hindley har en offday og vitterligt bliver sat, kan vi få det vildeste forfølgelsesløb, hvor alle forposter med det samme bliver kaldt tilbage. Hvis til gengæld det ikke sker, vil vi formentlig se en større regruppering efter monsteret, hvorefter der vil blive kørt om klassementet på den sidste stigning.

Her kan der til gengæld sagtens opstå forskelle. Nok er stigningen kort, men den skal ikke undervurderes. Mere end 5 km med 8,1% - herunder en kilometer med tocifrede procenter efter 2 km-mærket - kan skabe ganske vist mindre forskelle, særligt sent i en grand tour. Her sker der nemlig ofte mere, end man regner med. Bare se på de forskelle, der i 2018 blev skabt på 18. etapes bløde målbjerg, eller hvordan Chris Horner stjal trøjen fra Vincenzo Nibali på den bløde Naranco-stigning på Vueltaens 19. etape i 2013. Denne stigning er langt sværere, så vi får et klassementsslag, selvom Kolovrat-festen fuser ud. Det skal Bahrain nok sørge for, og hvis Carapaz føler sig god, vil Ineos også lægge presset. Det så vi i går, og Carapaz har stadig brug for tid inden søndag, da han aldrig kan vide, hvad der kan ske med defekter, over- og underpræstationer på en enkeltstart. Med medvind på stigningen burde det være muligt at vinde noget tid, hvis benene er gode.

Mest af alt tror jeg, at angrebene på Kolovrat mislykkes, men jeg udelukker ikke, at Hindley kan have en offday. Carapaz ligner en mand i kontrol og går aldrig ned, men jeg synes, at Hindley virkede betydeligt mere slidt onsdag, end han gjorde tirsdag. Er der en rytter, der kommer i krise, er det formentlig ham, og så kan vi få det vilde forfølgelsesløb i stil med det, vi så på 20. etape i Vueltaen. Det vil dog formentlig kræve, at Ineos har forposter. Bora - og Ineos, hvis styrkeforholdet er omvendt af det, jeg venter - er så stræek, at de vil kunne neutralisere en offensiv, hvis ikke der er hjælp forude.

Uanset hvad der sker, peger meget på en udbrudssejr. Som sagt har de fleste en interesse i, at et stort udbrud får lang snor, så de kan bruge deres forposter. Det eneste, der burde kunne ændre på det udkomme er, at det for alvor eksploderer bagfra på Kolovrat, og at ingen får forposter til finalen, og at Boa eller Bahrain derfor begynder at jagte, hvad jeg anser som svært usandsynligt, når der venter en sværere etape lørdag.

Hvem kan så vinde fra udbrud? Man skal være en god klatrer. Udbruddet vil nemlig eksplodere totalt på Kolovrat, og det kan sagtens være, at bedste mand kører alene hjem herfra. Derudover er sidste stigning som sagt så svær, at det kræver klatreben at gøre det færdigt. Gode nedkørselsevner er også brugbare, da nedkørslen tilbage til Italien er svær. Og så kræver det en masse held at ramme udbruddet i den flade indledning.

Læs også

Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet

Jeg vælger at pege på Hugh Carthy. Den langlemmede brite har haft en forfærdelig sæson med en del sygdom, men det ser ud til, at hans motor endelig er ved at blive varm. De seneste dage er han bare blevet bedre og bedre etape for etape, og det siger lidt om friskheden, at han har kørt med om sejren på 15., 16. og 17. etape. I går var han utvivlsomt også stærkeste mand, for mens Santiago Buitrago tilbragte en hel eftermiddag i et baghjul, lå Carthy konstant i vinden. Der var ingen tvivl om, at han havde fortjent en sejr.

Den får han chancen for nu, men det kræver, at han rammer udbruddet. Det er altid et lotteri i den flade start, men han har fire mand til at hjælpe sig. Det er til gengæld en udfordring, at han er endt i top 10. Det kan gøre det svært at komme væk, men det er nok kun Trek og måske Intermarché, der vil jagte ham. Alle andre har et relativt komfortabelt forspring til ham, og han burde derfor kunne få frihed. De tre store hold er i hvert fald ligeglade med ham.

Selve finalen passer ham. Angliru-kongen vil elske Kolovrat, og det passer også hans motor, at det er en lang etape med en del højdemeter. Den sidste stigning er også rigeligt svær til, at bedste mand kører alene hjem, og den slutter endda med de stejle procenter, han elsker. Fortsætter han fremgangen, bliver han svær at slå fra et udbrud, når han allerede lignede stærkeste mand i går.

En anden fast udbryder i denne fase har været Thymen Arensman . Hollænderen er til gengæld svær at blive klog på, for han har været urimeligt svingende. Han var flyvende i tirsdags, hvor han var klart stærkere end Carthy, men både på 14. 15. og 17. etape, men til gengæld var han langt stærkere end Carthy på 16. etape. Det vidner om, at han ikke er til at blive klog på, men rammer han samme dag som i tirsdags, vil han være svær at slå. Han har poweren og et helt hold til at forsøge at ramme udbruddet i fladlandet, og selvom det er et lille problem, at Trek ikke vil give ham al for lang snor i forhold til ungdomstrøjen, burde det ikke forhindre ham i at komme afsted. Kolovrat er for stejl til at passe ham, men han viste i tirsdags, at han sagtens kan klatre godt også på stejle stigninger, og den sidste stigning passer ham fint. Han plejer at være god i den tredje uge, og selvom han nu har været meget svingende, viste han som sagt for to dage siden, at det også gælder i dette løb.

Dernæst peger jeg på Wilco Kelderman . Jeg har harceleret over, at Bora har sendt folk i udbrud i stedet for at bakke 100% op om Jai Hindley, men i morgen giver det som sagt god mening at få en forpost afsted. Jeg vil tro, at de foretrækker andre, da Kelderman er god at have i feltet, men da han også har power i fladlandet og endda kan hjælpe på den sidste stigning også, er han ikke noget dumt valg. Hvis offensiven fuser ud efter Kolovrat, kan han så få frihed til at jagte etapen, og den har han en god chance for at tage. Han var formsvag i starten grundet den ringe optakt, men han bliver bare bedre og bedre. Det så vi i Torino, og det så vi igen i går, hvor han slæbte Emanuel Buchmann til stregen. Kolovrat er for stejl til at passe ham perfekt, men han vil være en af de bedste klatrere i et udbrud, og den ret eksplosive sidste stigning passer ham fremragende. Er det i morgen, at Kelderman skal tage karrierens første sejr i et linjeløb?
 

Wout Poels befinder sig lidt i samme situation, men jeg tror ikke, at han skal afsted. Det er ham, der skal lægge det pres, der gør det muligt for Landa at gøre forskellen på Kolovrat, og her kan han næppe undværes. Omvendt var han afsted som forpost på 16. etape, og det kan derfor ikke udelukkes, at han får lov. Som bekendt er han en uhyggelig lottokupon, der er svært utilregnelig, men i går så vi, at han har fundet den berømte tredjeugesform. Hvis han har de samme ben i morgen, er der ingen tvivl om, at han vil vinde fra et udbrud. Han elsker de stejle procenter på Kolovrat, og den eksplosive finalestigning passer ham også. Alt sammen kræver det dog, at Landa kan undvære ham i feltet, og det tvivler jeg desværre på, at han kan. Til gengæld er han god til at ramme de udbrud, han jagter.

Nu hvor Vincenzo Nibali er ude af kampen om podiet, burde der være plads til, at Joe Dombrowski kan komme afsted. Amerikaneren er i forrygende form lige nu, og han synes næsten kun at blive bedre og bedre dag for dag. Han er bedst på lange og stejle stigninger, og derfor passer Kolovrat ham som fod i hose. Den sidste stigning passer ham dårligere, men den har de stejle procenter, han elsker. Udfordringen bliver at ramme udbruddet i fladlandet, men det har han faktisk gjort to gange i dette løb - desværre på de to etaper, hvor favoritterne har kørt om det. Lykkes det ham at komme afsted, synes han at have formen til at vinde.

Ganske vist var han som ventet overmatchet af Jan Hirt og Thymen Arensman i tirsdags, men Lennard Kämna har imponeret mig med sin klatring. Særligt i går kom han ganske tæt på favoritterne, og det vidner om, at han efterhånden er konkurrencedygtig. Ligesom Kelderman er han en oplagt forpost, fordi han også har power på det flade, og han er som bekendt en mester i at ramme udbruddene. Desværre risikerer han at blive sat af de bedste klatrere på Kolovrat, der er for stejl og svær for ham, men denne gang er der tid til at komme tilbage. Som vi så i tirsdags, er han en mester i at få et forspring, og denne gang er målbjerget så kort, at han også vil have en god chance for at holde det, hvis han er oppe mod bedre klatrere.

Kan Alejandro Valverde rejse sig? Det kan bestemt ikke udelukkes. I tirsdags kørte han jo en fin etape, som han var tæt på at vinde, og det er ikke uset, at han smelter sammen på en dag, hvor det har været koldt og regnfuldt. Ligesom Carthy burde der være en god chance for, at han får noget frihed, og hvis han har samme niveau som i tirsdags, er det en etape, der kan vinde. Han kan være oppe mod stærkere folk på Kolovrat, men han vil elske de stejle procenter, og der vil være tid til at komme tilbage. Den sidste eksplosive stigning er nærmest skabt til ham, og i morgen bliver det formentlig både tørt og varmt. Har han benene fra tidligere i løbet, er dette måske den etape, der kunne passe Valverde allerbedst.

Giulio Ciccone virker træt, men det er for tidligt at melde ham ud af kampen. Han har været i udbrud tre etaper i træk, og det har formentlig kostet, da han i går smeltede helt sammen. På tirsdagens etape så han trods alt godt ud, men han betalte en pris for at skulle køre op bagfra. Hvis han har de ben, han havde den dag - og ikke mindst i søndags, hvor han kørte Carthy og Buitrago midt over - vil han stadig være i stand til at gøre det færdigt. Han vil formentlig skulle slå Bouwman, der vil mandsopdække ham, men det gør han også, hvis han har fundet de ben, han manglede forleden.

Læs også

Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren

Bahrain har nemmere ved at undvære Santiago Buitrago. Colombianeren kom måske lidt billigt til sin sejr i går, hvor han sad på hjul hele dagen, men han viste stadig sin klasse. Han er ubetinget en af de mest formstærke klatrere, og han kunne være en udmærket forpost for Landa. Det kan også give ham chancen for at jagte etapesejren, og da Landa-forposter åbenbart sidder på hjul, vil han igen have masser af friskhed i finalen. Særligt den sidste stigning passer ham godt, og han synes også at have en del friskhed endnu. Det kan dog blive en udfordring at ramme udbruddet i fladlandet.

Jeg har skrevet meget om Lucas Hamilton, men jeg er efterhånden nået til den konklusion, at han ikke er så formstærk endda. Han har i hvert fald ikke ramt udbruddene, og han har ikke for alvor været tæt på de bedste. BikeExchange bør dog have som mål at få ham med i udbruddet, og han viste trods alt på 12. etape, at han kunne ramme et udbrud i en flad start. Det er også den etape, der giver mig håb, for her virkede han uhyggeligt overbevisende. Udbruddet skal nok være det rette, hvis han skal vinde, men det kan han også få, når starten er flad.

Det virker heller ikke usandsynligt, at Juan Pedro Lopez ender i udbruddet. Når Arensman, Carthy, Valverde og Buitrago angriber, er det sandsynligt, at han skal med, hvis ikke Trek skal jagte lidt, og det burde være muligt, hvis der kører en stor gruppe. Til gengæld virker han lidt træt, og jeg har svært ved at se ham slå nogle af de nævnte navne, som han helt sikkert skal besejre for at vinde. I dag sikrede han sig dog lidt ekstra frihed, og med det niveau, han havde i går, vil han i et udbrud ikke være helt uden chance.

Det vil ligne Domenico Pozzovivo dårligt at gå i udbrud, men det kan vel ikke helt udelukkes, hvis ryttere som Lopez og Carthy begynder at angribe. Desværre ser det ud til, at han også i dette løb går ned i den tredje uge, som han desværre har fået for vane, og styrtet forleden har næppe hjulpet. Derfor er det lidt svært at se ham gøre det færdigt, men etapen passer ham perfekt med stejle og ikke alt for lange stigninger. Hvis han pludselig finder de ben, han havde i lørdags - og det ser usandsynligt ud - vil han jo i de fleste udbrud være manden, der skal slås.

Det har været et ret typisk løb for Guillaume Martin. Han er en mester i at ramme udbruddene, men der er altid folk, der er bedre end ham. I går viste han sig dog som en af de bedre i udbruddet, og med en flad start er det ikke umuligt, at vi får et udbrud uden de allerbedste klatrere. Martin er trods alt stadig en af løbets bedste på stigningerne, og han har en imponerende evne til at ramme udbruddene. Særligt hvis han som i går kan få et forspring inden stigningerne, burde det ikke være helt urealistisk, at han faktisk kan gøre det færdigt.

’

Hvad gør Koen Bouwman i morgen? De store point findes på lørdagens etape, og derfor tilsiger logikken, at han sparer sig. Omvendt er hans forspring enormt, og faktisk har han en reel mulighed for at lukke konkurrencen definitivt allerede i morgen. Det er en risiko at løbe, da han risikerer at blive sat på Kolovrat, men hvis Giulio Ciccone angriber, kan han lige så godt gå med. Etapen er lidt for svær for ham, men vi så i går, at hans form er god efter det, der lignede en lille formkrise. Kommer han først over Kolovrat, burde sidste stigning passe ham godt.

Det virker heller ikke længere urealistisk, at Gijs Leemreize faktisk kan vinde en etape. Han var så tæt på i går, og selvom meget skyldtes hans forspring, klatrede han lige op med Carthy og Hirt. Han har været i et hav af udbrud, som han er forbavsende god til at ramme, men han virker ikke træt, også fordi han er god til at sidde i gruppettoen på de dage, hvor han slapper af. Han er næppe den bedste klatrer i gruppen, men vi lærte i går, at han er en forrygende nedkører. Kan han igen sikre sig et forspring, er det bestemt muligt for ham at vinde.

Er Bauke Mollema ved at komme sig over sin formkrise? Han var i hvert fald betydeligt bedre i går, men det er også klart, at han skal være endnu bedre, hvis han faktisk skal vinde etapen. Han var ikke just tæt på at yde Lopez megen støtte, og med tanke på det, han viste på 15. og 16. etape, er det svært for alvor at tro på det. I en flad start er der dog mulighed for, at han havner i den helt rette gruppe, og Mollema har det med at have udsving i grand tours. Han vil i hvert fald elske den eksplosive og stejle finalestigning.

Helt som han plejer, er Ivan Ramiro Sosa faldet helt sammen i den tredje uge, hvor han endda har siddet i gruppettoen, og derfor er der intet, der tyder på, at han vil kunne vinde i morgen. Der var dog et lyspunkt i går, hvor han slæbte Valverde til stregen, og det kunne tyde på, at lottokuponen måske på falderebet kan forvandles fra nitte til gevinst. Det er en udfordring at ramme udbruddet i en flad start, men det lykkedes jo faktisk i Torino. De sidste stigninger passer ham, og vi så senest i Asturien, at hans topniveau stadig er tårnhøjt. Vi har bare endnu ikke set skyggen af det siden dengang.

Det var godt at se Mauri Vansevenant i går. Belgieren var bedre end tidligere på en rigtig bjergetape, men det var også klart, at der var flere, der var bedre end ham. Det var hans ukuelige fight, der blev ved med at bringe ham tilbage, og selvom morgendagens målbjerg burde passe ham bedre, har jeg måske lidt svært ved at se ham i et udbrud, hvor han faktisk vil vinde. Med et forspring undervejs er meget dog muligt.

Læs også

Skjelmose får stærkt hold i ryggen til Flèche Wallone

Det er efterhånden svært at tro alt for meget på Lorenzo Fortunato. Italieneren har to gange ramt udbruddet, og to gange er han blevet overmatchet af adskillige ryttere. Denne gang er det også en flad start, og på de etaper har han ikke ramt et eneste udbrud endnu. Til gengæld så vi sidste år, at han bare blev bedre og bedre undervejs, og det kan måske give lidt håb.

Efter i går er man også nødt til at nævne Mathieu van der Poel. Han rammer udbruddene på alle de etaper, han vil, og selvom det er svært, gør han det formentlig igen på denne etape med en flad start. Det er klart, at der er 117 bedre klatrere end ham på Kolovrat, der er både alt for lang og alt for stejl, men han ved nu, hvordan han skal spille spillet. Han skal have et forspring inden stigningen, og efterfølgende skal han bruge den tekniske nedkørsel til igen at få et forspring inden sidste stigning. Der er mange ting, der skal flaske sig, hvis den plan skal lykkes, men i går var det ganske tæt på, at det gjorde, da han netop fik et forspring inden begge stigninger. Morgendagens målbjerg giver ham også en langt bedre chance for at holde, hvis han vitterligt har lidt tid, når han rammer den.

Endelig kunne en joker være Pavel Sivakov . Jeg tror, at Ineos’ foretrukne forposter er Jonathan Catroviejo og Jhonatan Narvaez, som trods deres gode klatring netop nu næppe kan vinde etapen, og at Carapaz ikke tør undvære Sivakov og Richie Porte. Jeg udelukker dog ikke helt, at han vil sende Sivakov ud foran, og så vil han efter en dag på hjul kunne tage chancen, hvis der falder ro på i feltet efter Kolovrat. Han har i dette løb klatret bedre end nogensinde, og med de ben, han har haft hidtil, kan han vinde fra et udbrud - særligt efter en hel dag på hjul.

Man kunne også nævne Jan Hirt, men det må være slut nu. Astana vil ikke acceptere, at han går i udbrud, og da Nibali ikke får lov, ligner det en umulig mission. Andre gode kandidater er Mikael Cherel, Antonio Pedrero, Sam Oomen, Luca Covili, Filippo Zana, Lorenzo Rota, Chris Hamilton, Vadim Promskiy, Rui Costa, Diego Ulissi, Domen Novak, Rein Taaramae, Felix Gall, Sylvain Moniquet og Attila Valter, men jeg ser dem ikke gøre det færdigt. Det er oplagt at nævne Davide Formolo, men han synes i stor formkrise og talte om sit livs værste dag, da han ramte udbruddet forleden og sejlede langt, langt agterud.

Som sagt er der enkelte veje til, at det ender i et opgør mellem favoritterne, selvom det er usandsynligt. Her er mit bud i overensstemmelse med det, jeg skrev ovenfor, Richard Carapaz, der så ud til at have overhånden i forhold til Jai Hindley i går og altid bliver bedre og bedre. Det er klart, at australieren er mit andetvalg, da han omvendt så bedst ud i tirsdags. Den sidste realistiske vinder er Mikel Landa, der har været på niveau med dem hidtil, men som mangler lidt punch til den sidste stigning. Til gengæld har han lidt mere frihed. Det er svræt at se andre vindere, men næst i rækken må være Vincenzo Nibali, Jan Hirt og Hugh Carthy, der ligner de mest formstærke, ikke har kaptajner at køre for og måske kan udnytte den ekstra frihed.

Feltet.dks vinderbud: Hugh Carthy

Øvrige vinderkandidater: Thymen Arensman, Wilco Kelderman

Outsidere: Wout Poels, Joe Dombrowski, Lennard Kämna, Alejandro Valverde, Giulio Ciccone

Jokers: Santiago Buitrago, Lucas Hamilton, Juan Pedro Lopez, Domenico Pozzovivo, Guillaume Martin, Koen Bouwman, Gijs Leemreize, Bauke Mollema, Ivan Ramiro Sosa, Mauri Vansevenant, Lorenzo Fotunato, Mathieu van der Poel, Pavel Sivakov

Kandidater til favoritopgør (i prioriteret rækkefølge): Richard Carapaz, Jai Hindley, Mikel Landa, Vincenzo Nibali, Hugh Carthy, Jan Hirt

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO