\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Favoritterne
Efter så mange udbrudssejre i denne Vuelta må det næsten have været en skuffelse for løbets lykkeriddere, at sprinterne i sidste endte med at komme først til målstregen på 17. etape. Her på 18. etape kan de dog igen se frem til en dag med en sandsynlig vinder fundet i et udbrud, da terrænet på den ene side bør være for hårdt for sprinterne og på den anden side ikke er hårdt nok til en stor klassementsdyst.
I modsætning til så mange andre etaper i dette løb behøver man ikke være decideret bjergrytter for at kunne have realistiske forhåbninger om at vinde her. Der skal ikke herske tvivl om, at Puerto Herrera er en vanskelig stigning, der vil gøre en forskel, men den er dog 45 kilometer fra mål, så der er stadig mulighed for at komme tilbage igen. Så uden at det er utænkeligt, at nogen simpelthen kører alene væk på toppen og holder hjem, så kan denne etape også meget vel blive vundet på timingen af et fremstød i det kuperede terræn på de sidste 40 kilometer.
Det øger også antallet af potentielle udbrydere, da mange vil drømme stort her. Derfor kan det blive en voldsom kamp om at ramme udbruddet, og her er det ikke uden betydning, at etapens indledning er overvejende flad med undtagelse af en ukategoriseret stigning små 25 kilometer inde på etapen. Derfor er det ganske sandsynligt, at udbruddet kører væk på flad vej, hvilket kræver power fra de ryttere, der skal afsted. Dette øger igen sandsynligheden for, at en rytter uden skræmmende stærke klatreben ender med at vinde denne etape. Endeligt skader det jo aldrig at være hurtig på stregen på det i øvrigt let stigende opløb.
Det er endnu ikke lykkedes helt for Mauro Schmid (Team Jayco AlUla) i dette løb, men denne etape er som skræddersyet til hans kvaliteter. Han har poweren til at komme væk, han klatrer godt nok til at kunne sidde med på Puerto Herrera, og i en eventuel spurt er han lynhurtig. Derudover har han også et kick til at slå hullet og herefter tempoevnerne til at holde et forspring. Da han tilmed er i strålende form, er han en oplagt vinderkandidat. Med sin flotte andenplads på 16. plads meldte Filippo Zana sig også i en form, hvor han kunne have store muligheder på en etape som denne.
Nu er det jo ikke fordi, Alpecin-Deceuninck kan klage over udbyttet, men et stort navn som Quinten Hermans kan stadig få mere ud ad løbet. Han blev snydt af Eddie Dunbar på den lignende 11. etape, men viste ved samme lejlighed evnerne både opad og i en spurt, men måtte tage til takke med andenpladsen. Efter et par fine klatrepræstationer i løbet bør han kunne sidde med på sidste stigning, og som hurtig klassikerrytter vil han have reelle vinderchancer i finalen. Det er ikke helt utænkeligt, at Kaden Groves hopper med i et udbrud her (eller pludseligt vil spurte om sejren), men ellers har Luca Vergallito lignet det mest brugbare alternativ.
Terræn som dette kalder på udbrud fra Jhonatan Narváez (INEOS Grenadiers), der har opsøgt sine muligheder i dette løb og i sit seneste udbrud var stærkeste mand, men forsøget på 14. etape blev dødsdømt af Wout van Aert. Uden at være bedste klatrer i sine udbrud bør han kunne sidde med sidste stigning her, og på bakkerne i finalen har han punchet til at slå hullet - hvis ikke han da bare vil slå konkurrenterne i en spurt. Brandon Smith Rivera vil også trives her, men er ikke så velkørende som sin holdkammerat.
Siden sit dramatiske styrt på 14. etape har Brandon McNulty (UAE Team Emirates) stadig kørt så fornuftigt, at han ikke kan afskrives her. Etapeprofilen er nemlig tæt på perfekt for amerikaneren, der både har poweren på flad vej, evnerne opad og tilmed en hurtig afslutning, så han må om ikke andet drømme om etapesejr her. Det er klart, at styrtet kan vise sig at hæmme ham, men der kan ikke være meget tvivl om, at de aggressive UAE skal have nogen i udbruddet. Denne etape er også en potentiel mulighed for Isaac Del Toro eller den utrættelige Marc Soler.
Sejren på 1. etape var på en enkeltstart, men Brandon McNulty har vundet mange flere løb med samlet start. Foto: Sirotti
Dette er en sidste oplagt chance for Mathias Vacek (Lidl-Trek) til at få en etapesejr med hjem fra en flot Grand Tour-debut. Han burde køre godt nok opad til ikke at udspille sin chance på den svære stigning, og i den efterfølgende finale kan han blive svær at tøjle. Han kan både rykke på bakker, vinde en spurt og holde forfølgere bag sig med sin power, så han er et solidt vinderbud, hvis altså ingen er kørt fra ham på kategori 1’eren. Etapen er også en fin mulighed for folk som Sam Oomen og Carlos Verona, der dog har færre strenge at spille på i finalen.
Man skal aldrig afskrive en snu rytter som Ion Izagirre (Cofidis) og da slet ikke på hjemmebane i Baskerlandet, hvor han vil trives på de korte stigninger. Med en femteplads på 16. etape foran nogle af løbets store udbrudsprofiler viste han også så god klatreform, at han bør kunne sidde med de bedste på den svære stigning her, og herfra bliver han farlig. Netop i en finale som denne har han erfaringen til at vælge sit moment og har også power til at opretholde et forspring. Etapen passer også glimrende til Guillaume Martin, der er så langt fra top 10, at han nok skal få frihed til angreb.
Med tabet af Wout van Aert kan Team Visma | Lease a Bike satse på en mand som Attila Valter, der her i anden halvdel af løbet har fundet gode ben frem - eller bare er friskere end så mange andre. På en etape som denne vil han under alle omstændigheder have en fin chance, da han er en dygtig klassikerrytter, der forstår at køre denne type finaler og altså har fundet klatreformen frem. Måske det også var en etape for Steven Kruijswijk, hvis ikke det var tid til en svanesang fra Robert Gesink på karrierens fjerdesidste løbsdag.
Den ellers velkørende Max Poole (Team dsm-firmenich PostNL) må være træt af at blive slået i finalerne af bjergetaperne, så han kan med fordel opsøge en lidt lettere etape som denne. Han har i hvert fald power til at komme afsted og bør være blandt de stærkeste på den hårde stigning, hvis ikke endda dén stærkeste. Han har også et udmærket punch i en finale, så selv i en mindre gruppe har han gode vinderchancer i finalen. Martijn Tusveld kørte forbilledligt for Poole på 16. etape og vil selv have muligheder her, ligesom også Gijs Leemreize er dygtig i kuperet terræn.
Red Bull-BORA-hansgrohe er stadig velsignet af ikke at have førertrøjens og dens medfølgende føringspligt i feltet, og derfor kan der være frihed til udbrud fra en mand som Roger Adrià. Her i anden halvdel af løbet har han ramt en imponerende form i bjergene, og kuperet terræn som dette er i forvejen hans spidskompetence. Derfor bør han i sin nuværende form være blandt de stærkeste i et udbrud, og han har tilmed en lynhurtig spurt at falde tilbage på. Det er også en god etape for en dygtig puncheur som Aleksandr Vlasov, og det var i lignende terræn, at Nico Denz vandt sine to Giro d’Italia-etaper sidste år.
Hos Groupama-FDJ har de to ryttere på ønskelisten til et udbrud: Stefan Küng og Quentin Pacher. De to er meget jævnbyrdige på en etape som denne, men jeg vurderer, at Küng har de bedste chancer, i første omgang til at ramme udbruddet på flad vej. Han er unægteligt mere udfordret på Puerto Herrera, men har klatret så imponerende, at han ikke andet bør kunne komme tilbage, og så har han gode muligheder. I sin nuværende form kan han blive svær at fange, hvis han slår hullet og har tilmed vist hurtighed i dette løb, der øger sejrschancen yderligere. Pacher vil bestemt også have gode muligheder.
Klassiker- og tempospecialisten Stefan Küng har kørt flot opad i dette løb. Foto: Sirotti
Oier Lazkano (Movistar Team) ankommer til sin fødeby, dagens startby, efter et par etaper, hvor der har været formfremgang at spore hos den store basker. Let bliver det ikke for ham på den hårde stigning, hvis der bliver angrebet her, men kommer han til fronten igen, har han pludseligt gode chancer. Topform eller ej, så har han en yderst veludviklet næse for at vinde cykelløb, så i en potentielt taktisk finale kan han time sit fremstød. Carlos Canal eller Einer Rubio kunne være alternativer.
I spurterne har Pau Miquel præsteret så på så højt niveau, at holdkammeraterne fra Equipo Kern Pharma ligefrem tog føringsansvar på 17. etape, men udbrud kunne også være en løsning for ham. Han er nemlig også dygtig på kortere stigninger og klarede eksempelvis udskilningen på 7. etape, så her burde han også være stærk nok til ikke at blive sat ud ad spillet på sidste stigning. I selve finalen har han et kick til angreb og vil naturligvis også være svær at slå i en eventuel spurtafgørelse. Det kunne også være en etape for Urko Berrade, ligesom man aldrig ved, hvad Pablo Castrillo har i ærmet.
Jeg er ikke så hjerteløs, at jeg ikke vil levne Euskaltel-Euskadi en chance på denne ene etape i deres hjemregion, Baskerlandet. Ren og skær medlidenhed er det dog ikke, for på de seneste bjergetaper har Mikel Bizkarras orange trøje været synlig, da han har fundet gode bjergben frem her i tredje uge. Derfor bør han ikke blive sorteret fra på den hårde stigning, og så kan alt ske på kuperede veje, som den garvede basker vel endda kender indgående. I udbrud skal holdet i hvert fald, og andre mulige deltagere er folk som Gotzon Martín eller selvfølgelig kultrytteren Luis Ángel Maté.
Denne Vuelta har budt på masser af flot kørsel fra Marco Frigo (Israel-Premier Tech), der bare er blevet overmatchet af bedre ryttere i sine udbrud. På denne etape er terrænet lige tilpas for ham, da han på ikke bør komme i problemer opad, men i stedet befinde på stigninger, hvor han bliver svær at ryste af. Derfor kunne de velkørende ben bringe ham i position til et veltimet fremstød, der gør ham svær at fange, men omvendt vil han være udfordret i en spurtafgørelse. Normalt ville dette være et perfekt match for Dylan Teuns, der dog endnu ikke har vist tilstrækkeligt med form, men helt afskrives kan han ikke.
Der er altid noget spræl i Victor Campenaerts (Lotto Dstny), der såmænd var ganske tæt på at vinde 17. etape og som sikkert også har noget i posen på en etape som denne. Det er klart, at han vil blive udfordret på den svære stigning, men det var dog i lignende terræn, at han slog til i årets Tour de France. I første omgang har han poweren til at komme væk på flad vej, og han kører så fornuftigt opad, at han om ikke andet har en chance for at komme tilbage i finalen. Her er han både kraftfuld og hurtig, så han vil have chancer både solo eller i en spurt. Jonas Gregaard er et sikrere kort til stigningen, mens hurtige Arjen Livyns ikke kan afskrives helt.