STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

I år er den tredje uge relativt nem, og det kommer til udtryk på løbets sidste onsdag. Her skal der ganske vist sluttes på en stigning, men det er en ganske kort sag, hvor forskellene vil være begrænsede. Mod slutningen er den dog stejl nok til, at forsøg kan gøres, og da det er en af de få tilbageværende muligheder, er det ganske sandsynligt, at vi vil se angreb i klassementet. En udbrudssejr synes at være sandsynligt på en dag, hvor udsigten til bonussekunder dog kan ændre på tingene, men det er nok kun træthed og dårlige dage, der kan skabe afstande til sidst, og det vil i givet fald kun være i den beskedne størrelsesorden.

Med en distance på 162,3 km er der tale om endnu en kort etape, der fører feltet fra Aracena til Monasterio de Tenudia. Starten er relativt let, idet man lægger ud med at køre mod vest ad en let stigende vej, inden det går mod nordvest og nord ad en næsten 20 km lang, let faldende vej. Senere drejer man mod nordøst for at følge en meget snoet vej i uvejsomt terræn, der byder på to lange, jævne opkørsler adskilt af en kort nedkørsel, inden man efter 49,0 km når frem til Fregenal de la Sierra.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Her bliver det kortvarigt lettere, når man drejer mod nordvest for at følge en faldende vej, men den afløses med det samme af en ganske hård stigning, som leder op til byen Jerez de los Caballeros, der passeres efter 71,0 km. En nedkørsel leder nu mod nordøst til det nordligste punkt, inden man drejer mod sydøst og senere sydvest og igen nordvest ad en lang vej i ”trælst” terræn, der mest af alt er let stigende. Der er en lille nedkørsel omkring byen Valencia del Ventoso, som passeres efter 111,3 km, og derefter stiger det jævnt hele vejen op til Segura de Leon, hvor dagens spurt, der også tæller som en bonusspurt, er placeret efter 133,2 km.

Efter spurten fortsætter det med at stige let, mens man fortsætter mod sydøst, inden man drejer mod øst for at følge en kuperet vej, der slutter med en nedkørsel. Den leder direkte ned til bunden af målbjerget, og derfor drejer man skarpt mod syd for at køre op ad Monasterio de Tentudia, der er i kategori 2. Den stiger med 5,0% over 10,3 km med et maksimum på 12%, men data snyder. Efter en let først kilometer følger to kilometer med 6-9%, inden der venter tre kilometer, som enten er faldende, let stigende eller flade. Stigningen slutter derefter med 4 km, der stiger meget jævnt med 7-8%, inden den flader ud med 5,0% over de sidste 300 m. Stigningen går ad en lang, ret lige vej, der kun bugter sig let, indtil man har en relativt skarp kurve 500 m fra stregen og slutteligt et 180-graderssving bare 100 m fra mål

Etapen byder på i alt 2755 højdemeter.

Monasterio de Tentudia har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Vejret

Hvis rytterne syntes, at tirsdagen var varm, kan de glæde sig over udsigten til betydeligt køligere vejr onsdag. Her vil der være relativt mange skyer, men også perioder med sol, og efter en temperatur ved starten på 23 grader vil der være 26 grader i bunden af sidste stigning. Der vil være en let til jævn vind fra nordvest (11-15 km/t), hvilket giver mod- og sidemodvind på første halvdel og derefter sidemedvind. Det varer ved hele vejen til målbjerget, hvor der også vil være sidemedvind stort set hele vejen, indtil man med 2 km igen får sidevind, med 1,5 km igen modvind og slutteligt sidevind over de sidste 500 m.

Analyse af 16. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Mads Pedersens fornemme etapesejr på 16. etape druknede i et ærgerligt drama.

Favoritterne

Temaet for den lette tredje uge blev allerede slået an i dag. Det er sjældent at vinde Vuelta-etaper med bare 1000 højdemeter, og derfor var det kun passende, at en let uge blev indledt med en sådan. Temaet fortsætter onsdag. Normalt ville man i den tredje uge forvente nogle af de sværeste bjergfinaler, og derfor ville der være grund til at ryste i bukserne ved udsigten til, at tre af seks etaper har mål på toppen af eller næsten på toppen af en stigning.

Det bliver imidlertid ikke i år, at bukserne kommer til at lide af rystesyge. Alle tre finalebjerge er ganske lette, og sådan vil det også være, når trilogien starter onsdag. Det er egentlig ikke, fordi den sidste stigning ikke er stejl, for den stiger trods alt jævnt med 7-8% i finalen. Det er normalt noget, der godt kan bruges til at skabe forskellen, men problemet er naturligvis, at den er så pokkers kort, og at det kun sker over 4 km. Det sker endda også efter en relativt let dag, hvor der slet ikke er andre kategoriserede stigninger.

Stigningen minder mig lidt om finalestigningen på Giroens 8. etape i 2021, hvor Victor Lafay sejrede fra et udbrud, og finalestigningen fra Giroens 19. etape i 2022, hvor Koen Bouwman gjorde det samme. Også her var der tale om stigninger, der egentlig havde halvpæne procenter, men var alt for korte. I begge tilfælde var forskellene også minimale. I 2021 kom alle ind i samme tid, men i 2022 skete der lidt mere. De syv stærkeste kørte væk og blev i spurten adskilt af syv sekunder. De tre bedste nåede dog i mål i samme tid, og det var på en stigning, der er meget tæt på at være identisk med denne. Den dag var den samlede etape dog langt, langt hårdere, da man forinden havde været over en meget stejl stigning i Slovenien.

Den store forskel fra 2021- og 2022-etapen var, at sidste års etape kom tidligt i løbet, hvorfor alle blot rullede til toppe. 2022-etapen kom på tredjesidste dag, og det gav større incitament til at angribe, som det også skete til sidst. Der var dog udsigt til en brutal og i sidste altafgørende 20. etape bare 24 timer senere, og derfor havde alle en interesse i at spare på kræfterne.

Sådan er det ikke denne gang. Vi er sent i løbet, og samtidig er bjergetaperne i denne uge så lette, at man må tage de chancer, der er. Dette er én af dem, for selvom det er en kort stigning, er det faktisk den stejleste af de tre finalestigninger. Nok vinder man ikke minutter, men som Giroen viste kan man vinde sekunder, og køres den mere aggressivt her - og det bør den i lyset af ugens design blive - kan forskellene måske være lidt større, end de var i Italien i maj.

Forskellene bliver naturligvis endnu større, hvis bonussekunderne kommer i spil, og det burde være en gulerod til Primoz Roglic. Af og til forsøger jeg på hviledage at skrive lidt på den kommende uges optakter, hvis de foregående etaper ikke burde have indvirkning på forløbet, og det overvejede jeg også at gøre i går. Det undlod jeg imidlertid, og det er jeg ganske glad for, at jeg gjorde.

Roglics styrt forandrer nemlig meget. Forinden følte jeg mig ret overbevist over om, at sloveneren ville gå efter både etapesejr og bonus i en finale, der passer ham så storartet, at han vil ret beset ikke kunne undgå at vinde, hvis det blev samlet, men nu er alt anderledes. I skrivende stund har Jumbo endnu ikke meldt noget ud om hans tilstand, men det virker ret usandsynlig, at han i morgen vil bede sit hold jagte. Som beskrevet i analysen risikerer vi, at han er så forslået, at han alligevel ender med at køre mere for at forsvare 2. pladsen end at tage sejren.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Jeg føler mig i hvert fald ret sikker på, at Jumbo ikke, som jeg ellers troede, at de ville, går ind til etapen med en helt klar plan om at kontrollere. Det er til gengæld stadig muligt, at Roglic, når han har mærket efter - og det er alt sammen afhængig af de meldinger, der kommer fra Jumbo senere i aften - alligevel giver den et skud. Hvis han stadig vil vinde Vueltaen, er han nødt til at udnytte det terræn, og derfor er det muligt, at han vil tage chancen, hvis han bare føler sig nogenlunde godt kørende.

Det er dog tvivlsomt, at det vil ske, og i forvejen var jeg usikker på, om Jumbo ville være stærke nok. Det kan godt være, at etapen ikke er svær i klassisk forstand, men den har stadig næsten 3000 højdemeter over en kort distance. Det gør op eller ned stort set hele dagen, og det er således ikke en etape, der er let at kontrollere. Jumbo er solide, men de er nede på bare seks mand, hvoraf nogle skal spares til at kontrollere finalestigningen. Det vil ikke være umuligt med en motor som Rohan Dennis, men det bliver en pokkers svær opgave.

Man kan nemlig være sikre på, at der bliver kamp om at ramme udbruddet. I dag rørte ingen en finger, og det var naturligvis for at spare på krudtet til de kommende etaper, der er skabt til udbrud. Medmindre vi som på 12. etape ser, at en stor gruppe kører væk næsten med det samme, som det af og til sker, venter formentlig en lang kamp om at få den rette gruppe etableret. Her vil det uvejsomme terræn spille ind. Det kan godt være, at der ikke er rigtige stigninger, men det er så hård en start med to relativt lange bakker i løbet af den første time, at det vil være de stærke folk, der kører væk, og dermed får vi formentlig et udbrud, der både har en vis størrelse og styrke.

Er der ikke andre hold, der kunne tænkes at jagte? Man kan argumentere for, at usikkerheden om Roglics tilstand burde give blod på tanden for andre til at gå efter en sejr, men det er tvivlsomt. Jeg er ikke meget i tvivl om, at Enric Mas og Miguel Angel Lopez vil angribe Remco Evenepoel, men det kan de gøre uden at hente udbruddet. Bonussekunderne kan sagtens ende med at favorisere belgieren mere end dem, og derfor vil det vel ikke være helt oplagt at tage chancen og bringe dem i spil. Det eneste reelle argument er, at de stadig ikke har vundet deres etape, og at de derfor er nødt til at satse lidt, hvis de vil have den. Så havde det bare været mere nærliggende at gøre i weekenden, særligt i søndags.

I stedet tror jeg, at de vil forsøge at gå efter sejren via udbrud. Særligt vil jeg tro, at Movistar har som plan A at få Alejandro Valverde afsted. Skulle den plan mislykkes, tør jeg ikke helt udelukke, at de vil jagte - ikke på grund af Mas, men på grund af Valverde, der vil elske denne finale. Jeg tør heller ikke helt afskrive, at UAE vil gå frem, da det burde være en god finale for Juan Ayuso, og hvis Lopez vil satse, kan Astana også komme i spil. Det vil dog undre mig, også fordi holdets kræfter er bedre brugt de kommende dage. Skal udbruddet hentes, skal det formentlig være af Jumbo. Det kræver, at Roglic er frisk nok til at give den et skud, og selv hvis han er frisk, er det langt fra sikkert, at det vil lykkes.

I lyset af dagens udvikling tror jeg altså på en udbrudssejr, og at vi efter den vilde kamp får et relativt roligt løb, hvor Quick-Step vil kontrollere frem mod finalen. Herefter vil der utvivlsomt blive kørt klassement. Astana og Movistar vil forsøge at lægge et pres fra bunden, og Jumbo vil prøve, hvis Roglic er klar. Angrebene vil formentlig komme på de sidste 4 km, og som vi så i Giroen, kan der opstå mindre forskelle, selvom vinden kun er gunstig på de første 2 af de sidste 4 km. Hvis Evenepoel bliver sat her, vil det dog være et regulært krisetegn, og baseret på hans kørsel i søndags er det ikke sandsynligt, selvom usikkerheden om hans holdbarhed hele tiden gør det muligt.

Jeg tror altså på en udbrudssejr, men det er en tricky sag. Som sagt er starten relativt hård, og det taler for, at det ikke er helt tilfældigt, hvem der kommer afsted, men det er ikke bare en stigning, hvor de bedste kører væk. Lidt held og timing vil være involveret, og det gør det altid lidt kompliceret.

Derudover er der selve finalen. Stigningen er så svær, at man skal klatre ganske fornuftigt for at gøre det færdigt, men terrænet forinden er skabt til, at de lidt tungere folk kan få et forspring. Stigningen er så kort, at man kommer rigtigt langt ved at ramme bakken før de andre, særligt fordi den er så let, at det meget vel kan blive noget taktisk stop-go-kørsel hos dem, der skal jagte. Det øger kandidatfeltet betydeligt, at vi ikke kun skal se i retning af de bedre klatrere. Spurtstyrke kan også blive vigtig, for selvom Lafay vandt sin Giro-etape ved at køre alene, gjorde Bouwman det i en spurt i en gruppe.

Det er dog trods alt dem, der har den bedste chance, og derfor peger jeg på Alejandro Valverde. Det har jeg gjort utallige gange i hans lange karriere, men dette kunne meget vel være den sidste. Hidtil har han været så anonym, at de færreste næsten må have opdaget, at han kører sin sidste Vuelta, men holdet drøm må stadig være, at han skal have den etapesejr, han har talt om. Efter søndagens etape er han nu så langt efter, at han bør kunne få en del frihed, og jeg vil tro, at Movistar vil gøre meget for at få ham afsted. Denne finale, der passer ham som fod i hose, er nemlig hans bedste chance for at få en sejr.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Kan det så lykkes? Han har jo ikke været pokkers god til at ramme udbrud indtil nu, men den halvhårde start burde hjælpe. Rammer han først rigtigt, vil han være sårbar over for angreb inden stigningen, men er Movistar generøse, sender den en hjælper med til at holde det samlet. Vi har i dette løb set hans klare begrænsninger på stigningerne, men vi så på Les Praeres, at han stadig er knivskarp på kortere stigninger. Han burde være svær at sætte på denne form for bakke, og selvom han har tabt fart, har han trods alt vist så sent som i Fleche Wallonne, at han stadig har et vist punch og er en god puncheur. Truslen er for mig snarere det taktiske spil, men jeg vælger optimismen og tror på, at han får den afsked, han fortjener.

Det er også en ret perfekt etape for Tao Geoghegan Hart . Hans kollaps i søndags gør ham til et usikkert kort, men han nåede dog at vise, at formen ikke er helt ringe, da han kørte Carlos Rodriguez op til fronten, efter at et styrt havde splittet feltet inden sidste stigning. Forinden lignede han en af de allerstærkeste i dette løb, og selv hvis han ikke er på toppen længere, er dette trods alt ikke verdens sværeste stigning. Han er en ganske fremragende afslutter på denne slags bakker, som han senest viste i Burgos, men også da han sidste år blev nr. 2 bag Valverde i en lignende finale i Dauphiné. Når Carapaz har frihed til at jagte udbrud, har Geoghegan Hart også, og dette ligner en sublim chance, hvis han kan genfinde benene fra de første to uger.

Hvad så med Richard Carapaz ? Der er ingen tvivl om, at han og Jay Vine vil markere hinanden, og jeg er også ret sikker på, at Vine helst vil spare sig til torsdag, hvor der er mange flere point på spil. Det er jeg bare ikke sikker på, at Carapaz vil, for vi så i søndags, at han er mere for etapesejre end for bjergtrøjen. Derfor er det ganske sandsynligt, at han går efter at ramme udbruddet både onsdag, torsdag og lørdag. Han har været skræmmende god til at ramme rigtigt, og den hårdere start øger blot sandsynligheden. Vi så i søndags, at hans form ikke er på toppen, men vi så til gengæld også lørdag, at den stadig er ganske fremragende. Denne stigning er til gengæld ikke ideel, men som vi senest så i Giroen, er Carapaz bestemt ikke uden punch. Han kan slå de fleste i en spurt på en bakke som denne, og med hans evne til at ramme udbrud må han være en oplagt kandidat endnu engang.

En anden svingende rytter er Marc Soler , men han har i den grad fundet formen i dette løb. Det er svært at huske, at vi har set så god en Soler. Han har taget alle tre podiepladser via udbrud, og senest leverede han et vildt ridt på Sierra Nevada-etapen. Formen kan ingen betvivle, og han er skabt til at ramme udbruddet i dette mellemhårde terræn - en kunst, han har mestret bedre end nogen anden i dette løb. Til gengæld er finalen ikke ideel, da han kan være oppe mod hurtigere afsluttere, og stigningen kan være for let til at køre væk, ligesom dens begrænsede længde gør det svært for ham at køre med den comebackstrategi, der har fungeret så godt hidtil. Til gengæld så vi også i søndags, at han vidste, hvordan han skulle få et forspring inden stigningen, og får han det, bliver han meget svær at hente.

Egentlig burde Wilco Kelderman stå højere på denne liste. Hollænderen har nemlig pludselig fundet et niveau, han ikke har haft i lang tid, som vi så det på 14. etape, hvor hanvar en af de bedste i favoritgruppen, men desværre styrtede han jo i søndags. Det forlyder dog, at hans efterfølgende kollaps mere skyldtes en pris for den benhårde opkørsel end skaderne, og han synes i hvert fald ikke at være alt for forslået. Han burde med sin power have en fornuftig chance for at ramme udbruddet, og det bør også være en finale, hvor han kan vinde. Han er vild med denne slags procenter, og som vi har set flere gange, senest i Giroen, er han blevet en ganske fremragende afslutter på denne slags stigninger. Det gør ham til den perfekte kandidat, hvis ikke han er for forslået.

Det har ikke været et godt løb for Thibaut Pinot . Han viste i weekenden, at han slet ikke er dårligt kørende, selvom det også er ret klart, at han ikke er helt på toppen. Det største problem er snarere, at han ikke har ramt udbruddene mere end én gang, men det burde han altså være bedre til. Det var han i hvert fald i Touren, og han står meget bedre i denne halvhårde start end i de flade indledninger, vi har haft på de seneste tre bjergetaper. Med de klatreben, han har vist i weekenden, bør han i ethvert udbrud være en af de bedre klatrere, og selvom han foretrækker længere stigninger, er dette bestemt ikke en dum finale for ham. Han var tidligere ganske hurtig, som han særligt viste, da han vandt Tour of the Alps, og selvom han sjældent viser det, burde han stadig kunne slå de fleste i en spurt.

Så er der den uhyre formstærke Rein Taaramae . Esteren var uhyre stolt over sin 16. plads i søndags, og det forstår man godt. Det er mange, mange, mange år siden, at han har klatret så godt, og han er angiveligt lettere end nogensinde. Han har bare været pokkers dårlig til at ramme udbrud, hvad han ellers plejer at være god til. Den hårdere start vil her heldigvis hjælpe, men han har det problem, at det kan blive svært at gøre færdig. Stigningen kan være for let til, at han bare kan køre væk, selvom det ikke er umuligt, og derfor skal han måske have et forspring inden. Ligesom Soler burde han dog være den perfekte kandidat til at få netop det.

Jeg nævner også Sergio Higuita, men det er ikke med al for stor glæde. Det er ret tydeligt, at han er langt fra sin bedste form, og han synes bare at blive ringere og ringere. Heldigvis er denne etape ikke den sværeste, og skulle det lykkes ham at komme afsted, vil han også med sin nuværende form have en chance. Stigningen er relativt kort, og han kan slå de fleste i en spurt. Stigningen er dog også så svær, at mange af de ovennævnte formentlig vil kunne køre fra ham, hvis han har dem som modstandere.

Hvad så med Rigoberto Uran ? Han ramte udbruddet i søndags, og trods et hæderligt niveau var han overmatchet. Hans niveau er dog så godt, at han bliver svær at sætte på denne lettere stigning, der burde passe ham fint. Vi ved også fra hans unge år, at han i gamle dage var en god afslutter, og selvom vi sjældent ser det, viste han i San Sebastian, at han stadig har en eller anden form for fart. Problemet er, at han begynder at komme så tæt på top 10, at han kan få svært ved at få den nødvendige frihed, ikke af Evenepoel, men af andre top 10-hold. Stigningen er dog så kort, at chancen for, at udbruddet kommer tilbage af sig selv, hvis det holdes i snor, er ganske lille, og derfor burde der være en fornuftig chance for, at døren er åben.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Det har været herligt at se Mikel Landa finde noget form og ikke som sidste år kollapse. Problemet er bare, at Landa-etaperne er overstået, og det bliver ikke let for ham at vinde en af de kommende etaper. Vi kan dog være sikre på, at han vil prøve, og denne lidt hårdere start giver ham en bedre chance for at ramme rigtigt. Problemet er, at gruppen skal være den rette, hvis han med sin gode form bare skal køre fra alt og alle. Det kan naturligvis ske, men han risikerer at være oppe mod bedre afsluttere. Til gengæld ved vi også, at Landa er en herligt aggressiv rytter, og han vil vide det, hvis han skal bruge et forspring inden stigningen.

Jan Polanc ligger nogenlunde samme sted i klassementet som Uran, så hvis colombianeren kan få frihed, kan sloveneren det også. De seneste dage har bekræftet hans begrænsninger i bjergene, men vi har i dette løb vel set den bedste Polanc, vi har set længe. Denne kortere og mere eksplosive stigning passer ham bedre end lange bjerge, og han er faktisk heller ikke helt uden punch og spurt. De fleste af de ovennævnte er dog hurtigere end ham, og skal han vinde, skal han have et forspring eller havne i den rette gruppe, hvor han med sin gode form alligevel kan gøre forskellen. Et overtal sammen med Soler kunne også åbne muligheder.

Det er heller ikke en ringe afslutning for Elie Gesbert . Når det kommer til punch og evner på en stigning som denne, svarer han vel meget godt til Polanc, og det fortæller, at han ikke er uden evner. Efter at være blevet sin sygdom kvit viste han klart stigende form på 12. etape, hvor han var imponerende stærk. Til gengæld floppede han i søndagens udbrud, og det fortæller historien om en mand, man aldrig kan regne med. Han kan godt afslutte, men som Polanc skal han enten være i den rette gruppe eller udnytte taktik. Det synes dog heller ikke umuligt, og han har vist sig god til at ramme udbruddene.

Der er naturligvis også Jay Vine. Australieren viste i søndags, at hans formkurve ikke er aftagende, men at han bare er lige så svingende, som han plejer. Derfor er der håb for, at han har endnu en sublim dag, men vi som sagt tror jeg, at han helst sparer sig til torsdag. Carapaz kan dog tvinge ham til at tage af sted, men det har så den konsekvens, at han skal slå ecuadorianeren for at vinde. Søndagen viste, at det bestemt ikke er umuligt, hvis finalen er hård nok, men jeg har svært ved at se ham sætte Carapaz på denne stigning. Han er ikke uden spurt på toppen af en stigning, men jeg har også svært ved at se ham slå sin ærkerival på stregen. Rangeret efter vinderpotentiale må Vine således stå lidt lavt, selvom han åbenlyst fortsat er flyvende.

Formstærk er også David de la Cruz , der havde en skidt dag i lørdags, men med sit arbejde for Lopez i søndags viste, at benene fortsat er gode. Dette er dog ikke den ideelle finale for spanieren. Han er en rigtig dieselklatrer, og denne stigning er således alt for eksplosiv. Det udelukker ikke, at han kan vinde, for da han vandt sin Vuelta-etape i 2017 var det på en lignende stigning. Her var han bare i den rette gruppe, hvor han via sin gode form kunne køre væk. Og hvis ikke gruppen er den rette, må han jo sikre sig et forspring inden stigningen.

Jeg kunne godt tænke mig at se Quentin Pacher i dette udbrud. Stigningen er som udgangspunkt for lang for ham, men han viste i ardennerklassikerne, at han var ganske konkurrencedygtig på bakker, der ikke var meget kortere. Formen synes fortsat ganske god, og han har i hvert fald fået det punch, der gør det muligt at vinde en spurt på toppen. Formentlig vil han være oppe mod bedre klatrere, men så vil han vide, at han skal have et forspring. Han har fortjent snart at få en sejr, og i morgen kunne være en mulighed.

Det samme kan man sige om Luis Leon Sanchez. Veteranen har kørt som en motorcykel siden Touren, og det har han også gjort i dette løb. På de seneste etaper har han dog siddet længere tilbage, og det kan indikere, at formen måske ikke er helt så god, som den tidligere var. Formstærk er han dog stadig, og han er skabt til at ramme udbruddet i dette mellemkuperede terræn, hvad han er god til. Der vil være bedre klatrere end ham, og selvom han som ung var ret hurtig, tror jeg ikke længere, at han vil være alt for svær at slå i en spurt på toppen af en stigning som denne. Til gengæld skal han ikke have mange sekunders forspring inden bakken, inden de ikke ser ham igen.

Jeg kan ikke helt finde ud af Samuele Battistella . Italieneren har leveret nogle fine resultater med to andenpladser, men han har ikke imponeret på stigningerne. Jo, han blev nr. 2 på Les Praeres, men det var i en meget klatresvag gruppe. Den præstation vidner dog om, at han kan vinde denne etape, også fordi han viste gode ben i dag. Han viste i Ungarn, at han kan begå sig på stigninger som disse, og han har en god afslutning på toppen. Der vil formentlig være stærkere folk end ham, men vi så jo forleden, at han ikke er bange for at jagte et forspring inden stigningen.

Bahrain har et andet godt kort i Gino Mäder. Schweizeren er langt fra sit topniveau, men i søndags viste han, at han ikke er helt bag om dansen. Den lidt hårdere start giver ham en bedre chance for at ramme udbruddet, men det er også klart, at stigningen passer ham temmelig elendigt. Spurte kan han ikke, og den er alt, alt for kort. Til gengæld burde der være en chance for, at Bahrain sidder med flere mand i udbruddet, og det overtal kan han måske udnytte til at få et forspring. Han klatrer trods alt så godt, at han med det rette selskab kan køre alene.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Begynder Alexey Lutsenko at finde formen? De gange, han har ramt udbruddet, har formen været til rotterne, men vi så også i Touren, at den kom ret pludseligt i den tredje uge. Han synes i hvert fald at blive bedre og bedre, og denne stigning er så kort, at han ikke skal være 100% for at vinde. Han har været god til at ramme udbruddene, og det indledende terræn passer ham. Rammer han udbruddet, vil han vide, at han ikke skal satse på at vinde på sin styrke, men så er han så snu, at han kan få et forspring forinden. Stigningen er så kort, at han herefter kan gøre det færdigt - særligt fordi den burde passe ham som fod i hose.

Det var overraskende at se Vincenzo Nibali i så katastrofal en form fra start. Nu er han imidlertid i fremgang, og hans kørsel i søndags gav lidt håb. Jeg tror stadig, at han mangler for meget, men på denne lidt lettere etape er der en vej til sejr. Vi har set, at han har angrebet som besat, og han ramte udbruddet i søndags. Det burde han kunne gøre igen, og får han et forspring inden sidste stigning, er formen måske ved at være god nok til at holde. Snu i disse finaler er han altid, og Valverde er ikke den eneste tidligere vinder, der kunne have fortjent en smuk afsked.

FDJs arsenal af gode kandidater tæller også Sebastien Reichenbach, men dette er ikke den ideelle finale for schweizeren. Stigningen er for kort og eksplosiv, og i forvejen synes han ikke længere at være helt på toppen. Hans kørsel i søndagens udbrud var dog ikke ringe, og det er trods alt så svær en stigning, at også han kan vinde. Det vil kræve, at gruppen enten er ret svag, eller at han får et forspring inden stigningen, men sidstnævnte burde også være muligt, særligt hvis FDJ sidder i overtal.

Et andet hold med mange kandidat er Bahrain. Jeg har allerede nævnt tre, og vi kan føje Edoardo Zambanini til. Den unge italiener virkede ikke flyvende i starten af løbet, men han bliver bedre og bedre og kom fornemt til mål i søndags. Han har allerede ramt to udbrud og taget en 3. plads på et tidspunkt, hvor formen var ringere, end den er nu, og det vidner om en evne til at komme afsted. At kalde ham klatrer er en tilsnigelse, men han har et punch og en afslutning, der burde gøre ham god på en stigning som denne, selvom han skal bruge et forspring for at vinde.

FDJs sidste kandidat er Rudy Molard. Dette burde faktisk være den perfekte Molard-stigning, da den minder om det ardennerterræn, hvor han er bedst. Han synes dog at være træt, og han toppede vel nærmest i Ain inden løbet. Hans kørsel i søndagens udbrud var heller ikke alt for overbevisende, men dog god nok til, at han kan vinde, hvis han rammer den rette gruppe eller får et forspring. Han har punchet til også at vinde en spurt i det rette selskab.

Endelig er der Fred Wright. Dette er bestemt ikke den indlysende Wright-etape, men manden kan det meste. Han har før klatret chokerende godt på bjergetaper, og vi ved, at han er skræmmende god til at ramme udbrud, særligt i terræn som dette. Det er klart, at han ikke slår Valverde, hvis de rammer stigningen sammen, men kommer han afsted, er det tænkeligt, at de sidder mere end én fra Bahrain. Wright vil være manden, der skal spilles tidligt ud, og får han forspringet, bliver han ikke helt let at hente på en stigning, der er så kort som denne.

Jeg tror, at det kan blive svært for top 11-ryttere at ramme udbruddet, da kampen om den samlede top 10 spidser til, og søndagens etape viste, at i hvert fald Ag2r er klar til at kæmpe for deres plads. Jeg sorterede Bob Jungels fra som sidste mand, fordi han viste god form i søndags, men jeg tror stadig, at han mangler lidt for meget. Han kunne dog være en joker, da han er god i den tredje uge, og også Carl Fredrik Hagen er et bud, hvis det taktiske spil flasker sig. Clement Champoussin, Gregor Mühlberger, Matteo Fabbro, Jose Manuel Diaz og Antonio Tiberi er i fremgang, men jeg tror endnu ikke, at de er gode nok til at vinde en etape, der ikke er ideel for dem, og Brandon McNulty, Lucas Hamilton, Juan Pedro Lopez, Kenny Elissonde og Carlos Verona. Der er en række formstærke klatrere i for af Oscar Cabedo, Mikel Bizkarra, Vadim Pronskiy, Jose Felix Parra og Daniel Navarro, men det skal godt nok flaske sig, hvis de skal vinde på en stigning som denne. Marco Brenner synes efter den flotte 12. etape at være faldet helt sammen, og det lignede nærmest et sammenbrud for Hugh Carthy i søndags, ligesom Mark Padun nok engang er smeltet sammen i den tredje uge. Jeg føler mig slet ikke overbevist om formen hos den i lang tid anonyme Jesus Herrada, Luke Plapp og Davide Villella, og endelig er der en række ryttere, der vil kunne vinde, hvis de får et forspring inden stigningen, herunder Dylan van Baarle, Jan Bakelants, Filippo Conca, Lawson Craddock, James Shaw, Patrick Bevin, Bruno Armirail, Robert Stannard, Ben Turner og Simon Guglielmi.

Bliver det alligevel samlet, er det indlysende navn Primoz Roglic. Som sagt er finalen så perfekt for ham, at jeg næsten ikke kunne se ham tabe, hvis altså ikke han var forslået. Nu må vi vente med at se, hvordan han har det, men er han på et nogenlunde niveau, vil han være meget svær at slå. Manden, der kan gøre det, er Juan Ayuso, der sjældent viser sit punch, men gjorde det i Catalonien, og han vil være den naturlige næste mand i rækken. Vi så også, at Remco Evenepoel i Norge er så eksplosiv, at han kan vinde denne slags spurter, og med de ben, han havde i søndags, burde han være kandidat, hvis Roglic fejler. Enric Mas og Miguel Angel Lopez er i fravær af en formstærk Roglic også kandidater, men det skyldes alene deres gode form og fraværet af andre oplagte puncheurs. Jeg vil også tro, at den Alejandro Valverde, vi så på Les Praeres vil kunne vinde, hvis Roglic er ude af billedet, og det kan i særlig grad også Tao Geoghegan Hart, hvis søndagen bare var en offday, og Wilco Kelderman, hvis han er ovenpå igen efter styrtet. Normalt ville Joao Almeida være helt oplagt, men som han har spurtet i år, er han kun outsider. Vi ved fra Giroen, at Jai Hindley kan spurte, men formen synes ikke god nok til, at han vil kunne vinde en spurt. Skal han vinde, skal det være via taktik, hvis han kan snige sig væk i en ukontrollerbar finale, som også Ben O’Connor, Louis Meintjes, Rigoberto Uran, Mikel Landa og spurtsvage Thymen Arensman skal. Til gengæld har jeg svært ved at se Sergio Higuita vinde, selvom han i formstærk udgave havde været helt oplagt.

BEMÆRK: Som det fremgår, skaber Roglics tvivlsomme tilstand usikkerhed om etapens forløb.

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Tao Geoghegan Hart, Richard Carapaz

Outsidere: Marc Soler, Wilco Kelderman, Thibaut Pinot, Rein Taaramae, Sergio Higuita

Jokers: Rigoberto Uran, Mikel Landa, Jan Polanc, Elie Gesbert, Jay Vine, David de la Cruz, Quentin Pacher, Luis Leon Sanchez, Samuel Battistella, Gino Mäder, Alexey Lutsenko, Vincenzo Nibali, Sebastien Reichenbach, Edoardo Zambanini, Rudy Molard, Fred Wright

Kandidater til et favoritopgør (i prioriteret rækkefølge): Primoz Roglic, Juan Ayuso, Remco Evenepoel, Tao Geoghegan Hart, Joao Almeida, Enric Mas, Miguel Angel Lopez, Alejandro Valverde, Wilco Kelderman, Jai Hindley, Thymen Arensman, Ben O’Connor

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE