Prøv vores nye app
Optakt: 16. etape af Vuelta a España
03. september 2024 11:00Foto: Sirotti
af Christoffer Fischer

På 16. etape vil et af de klassiske etapemål i Vuelta a España, Lagos de Covadonga, med sine høje stigningsprocenter lægge asfalt til endnu en forrygende dyst om etapesejr og den røde førertrøje.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Dagens etape:

Fra Luanco til Lagos de Covadonga

Dato: 3. september

Antal kilometer: 181,3

Antal højdemeter: Ca. 4.100

Etapestart: 12.59

Etapeafgørelse: Ca. 17.25

TV-dækning: Se oversigten her

 

Løbets anden hviledag må være faldet på et tørt sted, for her på 16. etape fortsætter løbet ufortrødent med endnu en hård bjergafslutning.

 

Etapen har en blød indledning, inden første af tre stigninger venter efter 70 kilometer. Denne hører til i kategori 1, da den på sine 7,1 kilometer stiger med 7,9 procent i gennemsnit.

 

Læs også
Matthews sætter Pogacar til vægs i Quebec

 

Efter et dalstykke følger dagens anden stigning, som begynder med godt 60 kilometer til mål. Denne er både længere og stejlere end den foregående, da den over 7,6 kilometer i gennemsnit stiger med hele 9,3 procent. På toppen uddeles der både bjergpoint og bonussekunder.

 

Efter nedkørslen skal en 30 kilometer tilbagelægges i et dalstykke, inden finalebjerget tager imod rytterne. Denne er i sværeste kategori, especial, med sine 12,5 kilometer og en stigningsprocent, der lander på 6,9. Det er en ujævn sag, der to gange går ned ad bakke, herunder efter den egentlige top, men på sit stejleste sted når den op på 16 procent. Selve opløbet er på flad vej efter en kort nedkørsel.

 

Lagos de Covadonca er et klassisk etapemål i Vuelta a España, hvor Lucho Herrera blev første vinder tilbage i 1987. I nyere tid har Nairo Quintana (2016), Thibaut Pinot (2018) og Primož Roglič (2021) vundet her, mens Demi Vollering sidste år vandt i kvindernes pendant til Vueltaen.

Annonce

 




 

 

Favoritterne

15. etape til den frygtelige Cuitu Negru-stigning bød minsandten på endnu en udbrudssejr - for anden gang til wildcard-holdet Equipo Kern Pharmas sensation, Pablo Castrillo. Men denne gang var det efter anderledes hård tovtrækning mod feltet, idet Red Bull-BORA-hansgrohe forsøgte at kontrollere den kaotiske indledning på etapen, inden Soudal Quick-Step satte et hårdt tempo i et (forgæves) forsøg på at lancere deres kaptajn, Mikel Landa, til etapesejr.

 

Begge dele var interessante meldinger om intentioner om etapesejr hos nogle af løbets klassementsstjerner, som igen kan have indvirkning her, selv om det ikke endte lykkeligt for Landa, der sluttede sjettebedst blandt favoritterne. Det kan måske tage optimismen fra baskeren, men omvendt var der anderledes positive tegn fra Enric Mas, der var stærkest af favoritterne og derfor kan have fornyet tro på en etapesejr i dette løb.

 

Så selv om udbryderne så sandelig har fået meget ud ad dette løb, så lander jeg endnu en gang på at tro på, at klassementsrytterne igen skal køre direkte imod hinanden om sejren - for første gang siden 8. etape. Vi er nået til sidste uge af løbet, og der er stadig mange af klassementsholdene, der ikke har vundet en etapesejr, som muligvis kan hentes her, da løbet stadig er ganske åbent på bjergetaperne. Derudover er Lagos de Covadonga en klassisk Vuelta-stigning, der i sig selv er særlig prestige i at vinde på, hvad kan opildne især spanske håb som Landa og Mas, ligesom Roglič selv er tidligere vinder her. Endeligt kørte Ben O’Connor jo så flot på 15. etape, at han måske ligefrem kan følge de bedste og igen forsvare førertrøjen, hvorfor der skal sættes et pres.

 

Det er klart, at prestigen også vil opildne de klatrestærke ryttere, der skal vinde fra udbruddet. Det er selvsagt ikke umuligt, at udbrydere kan vinde, og derfor vil jeg gøre plads til lidt flere mulige udbrydere i favoritvurderingen. Det er ikke til at komme udenom, at lykkejægerne vil have tro på igen at kunne køre om sejren, og de løber jo også snart tør for etaper, de kan vinde på. Klassementsholdene kan have svært ved at kontrollere så hård en etape, og der er lette sektioner af målstigningen, hvor et udbrud kan holde cirka samme fart som favoritterne.

 

Læs også
Evenepoel og Vingegaard som holdkammerater? Hvorfor ikke, spørger ekspert

 

Det må have givet Primož Roglič (Red Bull-BORA-hansgrohe) en forskrækkelse at tabe hjulet på Enric Mas i 15. etapes finale, men med sin evigt gode finish fik han alligevel kørt sig ind i samme tid som rivalen. Den gode finish kan blive udslagsgivende for en sejr til den slovenske Vuelta-hersker, men da han vandt her i 2021 var det i overlegen stil med halvandet minut ned til forfølgerne. Vi skal kun tilbage til 13. etape for at finde seneste tidsgevinst til Roglič, så han er både vinderkandidat i ensom majestæt og med sin hurtige spurt ved eventuel samling. Florian Lipowitz fortsætter med at imponere, men kan ikke forventes at få frihed til at jagte mere end et top 5-resultat bag kaptajnen.

 

For anden gang i træk var Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) på 15. etape tredjebedst blandt favoritterne og denne gang vel at mærke på et monstrøst bjerg. Det giver masser af håb for, at danskeren igen kan pace sit tempo til perfektion, sådan at han holder sig blandt de forreste, og så er der realistiske sejrsmuligheder. Skulle en eksklusiv gruppe komme til samlet til mål, er han lynhurtig i en spurt, og han er jo faktisk også så langt bagude i klassementet, at han har en vis taktisk frihed til angreb. Indtil nu har han holdt sig til at følge de andre og så træde an til sidst, så angreb er måske ikke det mest sandsynlige, men med endnu en veldisponeret klatrepræstation er top 3 og endda sejr mulig. Sam Oomen og Carlos Verona er glimrende bud fra et udbrud.

 

På de seneste etaper har Mattias Skjelmose været blandt de bedste i bjergene. Foto: Sirotti

 

Efter den mindre svipser på 13. etape var Enric Mas (Movistar Team) på 15. etape tilbage i rollen som den umiddelbart stærkeste bjergrytter i løbet på 15. etape, selvom han i sidste ende ikke vandt tid på Roglič. Skal han vinde her, skal han netop være stærkest af alle, da han imod de fleste af konkurrenterne er overmatchet i en spurt, også selv om han ikke er decideret langsom. Men det er nu to gange, at han i de høje bjerge er kørt væk fra konkurrenterne, og så er det bestemt ikke utænkeligt, at han denne gang kan holde dem på afstand og køre hjem til sejr. Skulle han komme afsted, har Nairo Quintana efterhånden klatret så godt, at en udbrudssejr er mulig.

Annonce

 

Der var et klart løft af niveauet hos Sepp Kuss (Team Visma | Lease a Bike), at han på 15. etape var femtebedst af favoritterne. Det giver håb for, at han igen kan være blandt de bedste på denne stigning - hvor han blev nummer to i 2021 - og muligvis også sætte et vindende angreb ind. Af løbets bedste klatrere er han nemlig den, der er længst fra førertrøjen, så et tidligt angreb er faktisk et ganske sandsynligt scenarie, endda så tidligt som fra morgenudbruddet. Han får ikke lov til at lave samme nummer som sidste år, men han er trods alt over syv minutter bagude, så det udløser ikke total alarm, hvis han kører tidligt. Med sin opadgående form kan han endda have styrken til at vinde i direkte favoritdyst eller om ikke andet køre med om top 3-placeringerne.

 

Han har måske endnu ikke kørt op til sit allerbedste, men pilen peger alligevel opad for Richard Carapaz (EF Education-EasyPost), efter han på 15. etape var fjerdestærkest blandt favoritterne. Det resultat alene bringer ham i spil til etapesejren, for hvis han her kan følge de bedste, så har han så god en afslutning, at han potentielt kan vinde. Bjerge som disse bør passe hans kvaliteter som ægte klatrer, og han har også et forrygende slangehug, så det er ikke umuligt, at han simpelthen slår hullet og vinder i ensom majestæt. Bedst har han dog endnu ikke været i dette løb, så top 3 er nu engang mere sandsynligt. Der er næppe frihed til udbrud for Jefferson Alexander Cepeda.

 

Meget passende ligger David Gaudu (Groupama-FDJ) på løbets syvendeplads, efter han på 15. etape også var syvendebedst blandt favoritterne. På klatrestyrke alene er han nok trods alt ”kun” top 5-kandidat, men hvis der ikke sker en større udskilning end dét, har han gode muligheder for også at køre med om etapesejren. I en eventuel spurt er han nemlig hurtig, og på sin øjeblikkelige syvendeplads kunne han også driste sig til et angreb, der overlister de øvrige favoritter - netop sådan vandt den mangeårige holdkammerat, Thibaut Pinot, i 2018. Quentin Pacher er velkørende og har muligheder fra det rette udbrud.

 

I dette løb har David Gaudu igen præsteret på noget nær sit højeste niveau. Foto: Alexis Dancerelle

 

Mikel Landa (Soudal Quick-Step) må sidde med en flad fornemmelse i kroppen, efter holdets flotte forarbejde på 15. etape i sidste ende blev ødslet væk på et mindre tidstab. Alligevel var han trods alt sjettebedst blandt favoritterne og har generelt været en af løbets bedste i bjergene, så selvfølgelig kan han igen køre med om topplaceringerne. Hans problem i forhold til en eventuel etapesejr er den manglende hurtighed, samt at han ikke kan forvente taktisk frihed til angreb. Han skal med andre ord være stærkest af alle opad, og det har han endnu ikke vist tegn på, at han skulle være, så top 3 ligner et mere sandsynligt resultat.

Annonce

 

Læs også
Vild duel afgjorde EM-guldet - Søjberg i top 10

 

Selv om han røg ud ad klassementets top 10 på 15. etape, kan Adam Yates (UAE Team Emirates) ikke afskrives helt endnu. Han var trods alt i top 10 blandt favoritterne på dagen og er sædvanligvis en fremragende bjergrytter, der i topform kan vinde en etape som denne på klatreevnerne alene. Topformen virker dog ikke til at have indfundet sig, men holdet har kørt et offensivt løb, så måske han, som på 9. etape, igen kan finde en vej til at komme de øvrige favoritter i forkøbet. Fra sin 11. plads i klassementet kan han muligvis have en vis grad af taktisk frihed, men uden angreb er top 5 en mere realistisk målsætning. Pavel Sivakov kørte strålende på 15. etape og kan endda vise sig bedre end Yates, men næppe til mere end en mulig top 5-placering.

 

Klatreformen fejler tydeligvis intet hos Eddie Dunbar (Team Jayco AlUla), der på 15. etape kun lige var uden for top 10 i den direkte klassementsdyst. Efter en skæv start på løbet er han ikke desto mindre nede på en øjeblikkelig 15. plads, hvorfra han knapt nok truer top 10 i klassementet. Derfor skulle der nok være rigeligt med taktisk frihed til et udbrud, hvorfra han meget vel kan vise sig stærkest og dermed vinde sin anden etapesejr i løbet. Han er endda så godt kørende, at han alene ved at følge favoritterne bejler til top 10 på etapen. Mauro Schmid kunne meget vel ramme udbruddet og kan heller ikke afskrives til sejr, mens Filippo Zana hidtil ikke har haft den i dette løb.

 

Når man som Max Poole (Team dsm-firmenich PostNL) ikke ligger til i klassementet, kan man selv vælge sine kampe, og denne etape vil være én af dem for den unge brite. Han har nu to gange været tæt på sejr fra udbrud og forsøgte også at komme væk på 15. etape, så med den gode bjergform er han bestemt et vinderbud fra et udbrud med et vist forspring. Han har desuden poweren til at komme væk i den bjergfattige indledning på etapen, og så må den 21-årige brite bestemt være holdets førstevalg til udbrud, da Gijs Leemreize får svært ved at gøre det færdigt.

 

Denne etape er en gylden mulighed for unge Max Poole. Foto: Sirotti

 

Trods endnu en brav fight fra Cristián Rodríguez (Arkéa-B&B Hotels) kunne han ikke undgå et tidstab på tre et halvt minut til de bedste på 15. etape, hvorfor han nu er næsten ti minutter fra førertrøjen på sin 14. plads i klassementet. Så langt bagude er han nu igen i spil til at kunne søge udbrud, da han er flere minutter fra selv top 10, og herfra vil han have en god mulighed. Han har bestemt klatret flot i løbet og blev eksempelvis nummer 16 på 15. etape, så fra udbrud kan vise sig stærkest af alle. Laurens Huys har fundet bedre bjergben frem, men får svært ved ligefrem at vinde fra udbruddet.

Annonce

 

Storholdet UAE Team Emirates kører mere offensivt end det mest TV-tidshungrende wildcard-mandskab, så de er mange om buddet, men det ligger fast, at Jay Vine skal ud og jagte bjergpoint. På 15. etape ofrede han sig ganske vist for Pavel Sivakov, men gjorde det også så flot, at han ligner en mand med potentielt vindende udbrudsben. Det skulle i hvert fald overraske, hvis Sivakov eller Yates (beskrevet ovenfor) selv skal i de tidlige udbrud igen, hvorfor Vine selv bør være bedste kort. Hvis Brandon McNulty får slikket sine sår på hviledagen, er det også en god etape for ham, ligesom Marc Soler givetvis kan ramme udbruddet for 117. gang.

 

Et styrt har spoleret meget af dette løb for en dygtig bjergrytter som Matthew Riccitello (Israel-Premier Tech), men han virker til igen at være ovenpå, hvorfor han fra udbrud bør kunne køre med om sejren her. Det er i hvert fald i bjergene, at den klejne amerikaner trives bedst, så hvis han kan komme afsted, har han gode vinderchancer fra et udbrud med et tilpas stort forspring. Ellers kunne det også være en mulighed for Michael Woods, mens George Bennett virkede træt i sit mislykkede klassementskup på 15. etape.

 

Ud ad det blå fandt Attila Valter (Team Visma | Lease a Bike) klatrebenene frem på 15. etape, hvor han blev nummer 17, selv om han kørte i holdets tjeneste. Hvis dét er niveauet i resten af løbet, er han en god kandidat fra et udbrud, da han normalt er en sublim bjergrytter, der i den rette gruppe ligefrem kan vinde. Etapen kunne også være en mulighed for Steven Krujswijk, mens Wout van Aert nok trods alt er for tung på en afslutning som denne, selv om han nu nok skal søge udbrud og bjergpoint.

 

Egentligt var det ikke et for kønt syn, da en dygtig bjergrytter som Lorenzo Fortunato (Astana Qazaqstan Team) blev sat fra udbruddet på 15. etape, men i feltet hægtede han sig fast og endte alligevel med at blive nummer 18 på etapen. Dermed er bjergbenene jo ikke helt rustne, så fra udbrud skal han ikke afskrives helt til en sejr. Med en præstation som på sidste stigning på 15. etape kunne han vise sig stærkest, og i klassementet er han ikke en reel trussel. Harold Tejada kan heller ikke afskrives, ligesom Gianmarco Garofoli har kørt lovende opad.

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Tre ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 3-placering.
Fire ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men begrænset. For en sejr skal meget flaske sig, men en top 5-placering er til gengæld sandsynlig.
Fem ryttere, for hvem en sejr må betragtes som usandsynlig, men som er gode bud på en top 10-placering.
Primož Roglič
Mattias Skjelmose, Enric Mas
Sepp Kuss, Richard Carapaz, David Gaudu
Mikel Landa, Adam Yates, Eddie Dunbar, Max Poole
Cristián Rodríguez, Jay Vine, Matthew Riccitello, Attila Valter, Lorenzo Fortunato
INFO
Vuelta a España
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Fredag den 13. september 2024

Landevej
Video i artiklenPogacar: Selvfølgelig vil jeg vinde!
Landevej
Nykåret europamester havde forventet andet scenarie
Landevej
Evenepoel og Vingegaard som holdkammerater? Hvorfor ikke, spørger ekspert
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewLandstræner har EM-forventninger til danske stjerner
Landevej
Vild duel afgjorde EM-guldet - Søjberg i top 10
Landevej
Kæmpetalent skriver med WorldTour-hold
Landevej
Franskmand får ny kontrakt efter operation
Landevej
Optakt: GP Cycliste de Québec
Landevej
Danmarks VM-kvinder er udtaget
Landevej
Norge udtager VM-holdet
Landevej
"Uvurderlig" rytter forlænger med storhold
Landevej
Transferkamp: Tre hold slås om Vuelta-åbenbaring
Landevej
Bak Klaris leverer stort resultat

Annonce

Landevej
Danmark Rundt-vinder: Jeg spekulerede på, om jeg kunne lide at cykle
Landevej
Danskere langt fra toppen i dobbelt hollandsk triumf
Landevej
Frustreret Pidcock: Det skal ændres
Landevej
U19-kvindelandsholdet udtaget: Landstræner afslører målsætning
Landevej
Transferlisten 2024-2025 - WorldTour
Landevej
Oversigt: Her er danskerne, der skal køre canadiske WorldTour-løb
Landevej
Hollandsk profil vraget til VM – nu raser han

Torsdag den 12. september 2024

Landevej
Legende med stor kritik af Vueltaen: Jeg ser en arrogance

Annonce

Landevej
UAE vil ikke sammenligne Del Toro med Pogacar: Der er kun én Tadej
Landevej
Efter 10 år vil Alaphilippe slutte af med et brag: Det er mit mål at vinde noget
Landevej
Mørkøv udtaget til to løb - skal køre i morgen

Annonce

Landevej
Løbsdirektør storroser Van Aert: Jeg håber, han vil komme tilbage
Landevej
Crossstjerne og nybagt Lidl-Trek-stagiaire ramt af sort uheld
Landevej
Hirschi ser frem til “karrierens største kamp” efter endnu en sejr

Annonce

Landevej
Foldager kører på podiet - UAE-stjerne tager endnu en sejr
Landevej
Dansker styrter og udgår i Tyrkiet
Landevej
Fuglsang udtaget til WorldTour-løb
Landevej
Italiensk landshold i superform bliver europamestre
Landevej
Holland vinder EM-guld foran Tyskland og Norge
Landevej
Dansk talent spurter sig til top-10-resultat i fransk triumf - To danskere udgår
Landevej
U19-landsholdet er udtaget til VM
Landevej
Pogacar om Vingegaard: Det gjorde mig endnu mere sulten
Landevej
Team Visma-Lease a Bike henter sprinter
Landevej
U23-landsholdet udtaget til VM
Landevej
Ærlig Ineos-profil: Så er man helt nede i kulkælderen
Landevej
Jeg går ikke i panik, siger skuffet Stefan Küng
Landevej
Udmattet Pogacar: Jeg havde det faktisk ret dårligt
Landevej
Asgreen: Jeg har ikke tænkt mig at græde over det

Onsdag den 11. september 2024

Landevej
Optakt: Coppa Sabatini
Landevej
Cyklede 600 kilometer hjem efter vild Vuelta
Landevej
Europamester efter overraskende sejr: Jeg følte mig ikke godt tilpas i morges
Landevej
Lotte Kopecky reagerer på magtdemonstration
Landevej
Pogacar får stærke hjælpere med til Canada
Landevej
Movistar-stjerne skifter til storhold
Landevej
Danskerne sat til vægs, da Visma-profil blev ny europamester
Landevej
Franskmand tager sejren i italiensk klassiker
Landevej
Dansker opnår EM-målsætning - stjerne knuser feltet
Landevej
Belgier tager guld for tredje gang - Danskere tæt på top-10
Landevej
Finsk talent udraderer EM-konkurrenterne - danskere langt fra medaljer
Landevej
Transferlisten 2024-2025 - ProTeams
Landevej
Ét sekund fra EM-guldet - Nordmand med helt fremme
Landevej
Hollænder snyder hjemmebanefavorit i tæt duel
Landevej
Verdensmester: Det her er virkelig forfærdeligt
Landevej
Starttider: EM i enkeltstart (herrer)
Landevej
Starttider: EM i enkeltstart (kvinder)
Landevej
Kommende Visma-profil spår fordel: Som belgier ved man...
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewLandstræner afslører målsætning
Landevej
Optakt: EM-enkeltstart (herrer)
Landevej
Optakt: EM-enkeltstart (kvinder)

Tirsdag den 10. september 2024

Landevej
Visma-sportsdirektør ser frem mod canadiske WorldTour-løb
Landevej
Vuelta-etapevinder skal køre på hjemmebanen: Det er virkelig en drøm
Landevej
Skjelmose om VM-chance: Man skal aldrig sige aldrig
Landevej
Pogacar og Roglic skal samarbejde, melder medie
Landevej
Skjelmose avancerer mens Vingegaard falder tilbage
Landevej
Roglic-træner erkender: Det vil nok aldrig lykkes
Udstyr og test
Test: Cannondale Scalpel 1 Lefty
Landevej
Stjernespækket fransk mandskab melder klar til titelforsvar
Landevej
Quick-Step opdaterer om stortalent efter hårdt styrt
MTB
Dansk VM-sensation med nedslående melding efter voldsomt styrt
Landevej
Movistar skriver med brasiliansk talent
Landevej
Pogacar: Alt andet vil være en bonus
Landevej
Ny bog: Cykelsportens historie
Landevej
Udviklingsrytter taget for brug af doping
VIS FLERE

Annonce