STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Vueltaen byder sjældent på de højeste bjerge, men ét bjerg er kendt for at byde rytterne på den tyndeste luft. I begyndelsen af dette årtusinde var tårnhøje Sierra Nevada, som mange kender fra højdetræningslejre, en næsten fast bestanddel af ruten i det glohede syd, men i nyere tid er man stort set altid kørt uden om den sydlige gigant. Efter fire års fravær vender den imidlertid tilbage som afslutning på den anden weekends bjergtrilogi, hvor den næsten 20 km lange kæmpe sender rytterne op til målet i 2512 m højde. I disse luftlag kan modvind desværre dræbe festen, som vi så ved besøget i 2011, men andre besøg har givet store forskelle, og da man denne gang bruger en ny og sværere opkørsel, og da det er løbets sidste meget svære bjergetape, er det meget sandsynligt, at vi i den iltfattige luft vil have en meget god ide om, hvem der ender som årets Vuelta-vinder.

Med en distance på 149,6 km er der tale om en ultrakort etape, der fører feltet fra Martos til toppen af Sierra Nevada-stigningen. Arrangørerne er ganske nådige, da det meste af etapen foregår i dalen. Således er det kun let kuperet, når man lægger ud med at køre mod syd ned til byen Castillo de Locubin, hvor man fortsætter mod syd op ad dagens første udfordring, kategori 3-stigningen Puerto del Castillo (5,9 km, 5,0%), der er en jævn stigning med top efter 33,8 km.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Den leder op til et småkuperet plateau, som følges mod først syd, siden sydøst og så igen syd ned til byen Puero Lope, som nås efter 61,0 km. Herfra leder en let nedkørsel mod sydøst tilbage til dalen, hvor man rammer en helt lige og let stigende vej, der leder mod sydøst ind til storbyen Granada, hvor dagens indlagte spurt køres efter 92,3 km, inden man fortsætter ad den let stigende vej mod sydøst ud mod bjergene øst for byen.

Her ændrer etapen dramatisk karakter, når man kører mod øst op ad kategori 1-stigningen Alto del Purche (9,1 km, 7,6%, max. 17%), hvis data snyder, da den stiger relativt jævnt med 8-11%, men har en lille nedkørsel frem mod den sidste kilometer, som stiger med 8,4%. Toppen, hvor der også er en bonusspurt, rundes efter 110,4 km, hvorefter en meget teknisk nedkørsel leder mod sydvest ned til byen Pinos Genil.

Her drejer man mod øst for at køre op ad en bakke (6,1 km, 5,1%), inden en kort nedkørsel leder ned til byen Guejar Sierra. He drejer man mod syd for at køre op ad målbjerget, der er det eneste i hele løbet uden for kategori. Det stiger med 7,9% over 19,3 km med et maksimum på 20% på den første kilometer og skal deles i to. De første fem kilometer er de sværeste med stigningsprocenter på 11-14 stort set hele vejen, men derefter bliver det en uhyre jævn stigning, der stiger med 6-8% næsten hele vejen, dog kun med 6-7% over de sidste godt 6 km. Den nedre del har en endeløs serie af hårnålesving, men over de sidste mange kilometer er det en næsten helt lige vej, der leder frem til de sidste hårnålesving med 6000 m, 5000 m, 2800 m, 1600 m og 300 m igen.

Etapen byder på i alt 4018 højdemeter.

Sierra Nevada er en klassiker, der senest blev besøgt i 2017, hvor man også kørte op via Alto Hoya de la Mora. Her fortsatte Miguel Angel Lopez sin vilde anden uge ved for tredje gang i træk at køre fra favoritterne og sejre med 36 sekunder ned til Ilnur Zakarin og 45 sekunder ned til Wilco Kelderman, der var først i en gruppe på syv mand. I 2011, hvor det kun var den sidste del af stigningen, der var den samme, kørte Daniel Moreno alene hjem med 3 sekunder ned til Chris Anker Sørensen og 11 sekunder ned til en gruppe på hele 29 mand, hvis spurt blev vundet af Dan Martin. I 2009, hvor man brugte en anden opkørsel, sejrede David Moncoutié fra et udbrud med 52 sekunder ned til Ezequiel Mosquera, som havde sat Alejandro Valverde, Robert Gesink og Ivan Basso med 24 sekunder. I 2004 blev der kørt bjergenkeltstart på bjerget, hvor Santiago Perez sejrede med hele 1.07 ned til Alejandro Valverde og 1.51 til den førende Roberto Heras. I 2003 sejrede Felix Cardenas med 5 sekunder ned til Juan Miguel Mercado og 18 sekunder ned til tre favoritter anført af Oscar Sevilla, og i 2002 vandt Guido Trentin fra en udbrud foran Felix Garcia Casas og Haimar Zubeldia.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Andalusien viser sig igen fra sin solrige og varme side. Søndagen bliver helt skyfri, og mens temperaturen ved staten kun vil være 25 grader, vil den vokse til 32 grader i Granada og 28 grader i bunden af sidste stigning. Der vil være en svag til let vind, der vil tiltage i styrke fra blot 6 km/t til 14 km/t i finalen, og den vil komme fra vest. Det giver først sidevind og siden sidemedvind hele vejen frem til bunden af Purche. Her vil der være direkte medvind hele vejen op, indtil man får sidemodvind på nedkørslen og medvind i dalen. På sidste stigning vil der være sidemed- og sidevind på den stejle nedre del, indtil man får sidemedvind på den lange og jævne del til sidst.

Analyse af 14. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Remco Evenepoel på dagens højdramatiske 14. etape igen lignede den Remco, vi har kendt igennem det meste af hans karriere.

Favoritterne

Meget ofte afvikles de vigtigste bjergetaper i Vueltaen i Asturien. Her er stigningerne kendt for at være meget stejle og også stejlere, end man ser det i hvert fald i Touren, men til gengæld er de ikke særligt høje. Skal man i den nordlige del af landet op i mere end 2000 m, er man nødt til at besøge Pyrenæerne, men det er langt fra hvert år, at man besøger den i cykelkreds så berømte bjergkæde.

Måske er det derfor Alejandro Valverde har haft så stor succes i Vueltaen. Nu giver det sig selv, at de kortere og stejlere stigninger altid har passet ham bedre end Tourens lange bjerge, men han er også i vidt omfang sluppet for de højder, der altid har været en af hans ellers få svagheder. Iltfattig luft er bare et mindre tema, end det er i Touren og Giroen, hvor man som regel skal op over den magiske grænse på 2000 m mere end én gang.

Der er dog ét bjerg, der gør højderne til et tema også i Vueltaen. Skal man på det spanske hovedland på højdetræningslejr, sker det meget ofte på Sierra Nevada, der derfor er aldeles velkendt for en stor del af cykelfeltet, og for nogle år siden var det også et næsten fast stop på Vuelta-kortet. Således var det eksempelvis med tre år i træk i 2002, 2003 og 2004, men siden dengang har det været en sjældenhed med besøg kun i 2009, 2011 og 2017.

Nu vender giganten imidlertid tilbage med sit mål i mere end 2500 m højde, og selvom løbsdirektør Javier Guillen droppede sin ambitiøse plan om at slutte etapen helt oppe ved observatoriet i 2896 m højde, ligger den velkendte afslutning stadig i mere end 2500 m. Det er en ganske imponerende højde for en afslutning i en grand tour, også når man sammenligner med Giroen og Touren.

Der er imidlertid også mange veje, der fører derop, og man har benyttet lidt forskellige opkørsler ved de tidligere besøg. Den sidste del af bjerget er mere lang og jævn, end den er stejl, og da vi er langt, langt over trægrænsen, kan modvind være dræbende. Det så vi eksempelvis i 2011, hvor 29 mand nåede mål bag Daniel Moreno og Chris Anker Sørensen, der var kørt væk i finalen, men den nedre del af bjerget kan angribes ret forskelligt og give stigningen varierende sværhedsgrad. I 2011 brugte man en let opkørsel hele vejen fra bunden, mens man i 2009, hvor etapen var langt hårdere, startede med den stejle Monachil-stigning, og præcis samme afslutning blev brugt ved det seneste besøg i 2017, hvor etapen også gjorde større skade.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

For fem år siden gav man imidlertid etapen et ekstra krydderi ved forinden at sende rytterne op over den meget stejle og frygtede Hazallanas-stigning, hvor Chris Horner med en magtdemonstration lagde grunden til sin samlede sejr i 2013. I år er Hazallanas med igen, men det i en ny og endnu vigtigere rolle. Denne gang udgør den nemlig den nedre del af målbjerget, inden man rammer mere klassisk Sierra Nevada-terræn, og det burde gøre det til den hidtil hårdeste udgave af finalen - ikke mindst når man forinden også har været ovre den stejle Purche-stigning.

At den bliver hård, skyldes også vinden. Som sagt er stigningen ekstremt vindfølsom, som det var tilfældet med La Pandera i dag, men lykken tilsmiler fortsat alle dem, der vil have store forskelle. Vi får direkte medvind på Purche og sidemedvind på hele den åbne, jævne del til sidst. Kun på selve Hazallanas vil der være sidevind, men den er så svær, at vinden betyder mindre. Betingelserne for et blodbad kunne ikke være bedre, også fordi det bliver en ganske varm dag med 32 grader i Granada, som de passerer, inden de rammer bjergene.

Dagens store drama vil naturligvis få en afgørende indvirkning på, hvordan etapen vil udfolde sig. Hidtil har alle været så opgivende over for suveræne Remco Evenepoel, at de har ladet alle etaperne sejle. Jeg har dog hele tiden haft en ide om, at de har villet give den et skud på netop denne etape. Dels kommer den inden nogle lettere dage, dels er det den sidste helt store chance for at gøre forskelle, og dels er højderne et område, hvor Evenepoel hidtil har været ret uprøvet og derfor et punkt, som måske kunne vise sig som en svaghed.

Efter i dag burde det være ret givet, at de ikke lader etapen sejle. Hvis det er rigtigt - og det taler hans historik for - at Evenepoel har toppet og vil tabe tid igen i morgen, er spørgsmålet nu alene, om han buffer er stor nok. Det kan blive et tæt opgør, og derfor tæller alt. Primoz Roglic har ikke råd til at lade bonussekunderne forsvinde, og samtidig tror han efter i dag helt sikkert på, at han kan vinde etapen. Jeg bliver svært, svært overrasket, hvis ikke Jumbo kontrollerer.

Jeg føler mig også meget sikker på, at de får hjælp af Astana. Miguel Angel Lopez vandt her for fem år siden i forbindelse med sit vanvittige gennembrud, og uanset hvordan det var gået i dag, ville han formentlig være gået efter en gentagelse. Dagens begivenheder har blot styrket hans selvtillid yderligere, og nu må det være slut med at lade formsvage Alexey Lutsenko jagte en sejr, formen ikke rækker til. I morgen må det være tid til at sætte Lopez i scene.

Jeg er mere usikker på Movistar. Enric Mas fik en lille lussing til sidst i dag, og derfor er der nok en god chance for, at de i første omgang overlader ansvaret til Jumbo og Astana. Med Evenepoels overlegenhed ude af ligningen bør Mas dog stadig tro på, at han kan vinde både Vuelta og etape, og i det spil har også han brug for bonussekunder. Skulle Jumbo og Astana få problemer, vil det være en falliterklæring, hvis ikke Movistar giver en hånd med - i hvert fald hvis ikke Alejandro Valverde er i udbrud.

Jeg tror sågar, at UAE og Ineos kunne finde på at give en hånd med, hvis det bliver nødvendigt. Begge har formentlig udbrud som plan A - særligt Ineos med Richard Carapaz - men skulle det glippe, og skulle de andre hold få problemer, er det tænkeligt, at de giver en hånd med. Nu hvor Evenepoel er menneskelig, har både Joao Almeida, Juan Ayuso og Carlos Rodriguez vist et niveau, der gør etapesejr realistisk.

Det eneste hold, der med sikkerhed ikke jagter, er Quick-Step. De begik en gedigen brøler i dag ved - formentlig for at gå med livrem og seler i forhold til Carapaz - at holde afstanden så lille, at de endte med at forære bonus til Roglic. Den fejl begår de ikke to gange, og det burde være helt sikkert, at belgierne drømmer om, at et udbrud sejler til månen.

Kamp om at ramme udbruddet bliver der i hvert fald. Det er en absolut nøgledag for kampen om bjergtrøjen, og derfor vil Carapaz og Jay Vine gøre alt for at komme afsted. Det samme vil Thibaut Pinot og den i dag så velkørende Mikel Landa, og vi kan således vente os en gentagelse af dagens vilde indledning, hvor det tog mere end 60 km at få et udbrud etableret. Kampen bliver kun endnu mere intens nu, hvor man må forvente, at Jumbo og Astana samt måske Movistar vil patruljere.

Læs også

Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op

Det er dog også en dag, hvor der er meget vigtigt at have forposter. Den sidste del af stigningen er ret jævn og ikke alt for stejl, og her kan der virkelig være lidt værdi at hente, hvis man har en holdkammerat til at give en hånd - uanset om man er i angreb eller i forsvar. Derfor virker det sandsynligt, at alle de store hold vil forsøge at få en mand afsted.

Det er også udbruddets chance. Skal en forpost have værdi, skal de have et vist forspring, og derfor kan det sagtens være, at Jumbo og Movistar prioriterer at skabe en vis afstand til udbruddet. Er gruppen stærk, kan det åbne døren for, at de kan holde. For Lopez handler det imidlertid mere om etapesejr end klassement, og jeg tror derfor ikke, at Astana tager nogen chancer.

Den flade start gør, at det bliver et lotteri at komme afsted, og derfor er det ikke sikkert, at vi vil se mange topklatrere, som vi heller ikke så det i dagens udbrud. Astanas og Jumbos kontrol bør forhindre, at vi får en gentagelse af torsdagen, hvor 32 mand kørte afsted, og jeg tror også, at Carapaz kan få svært ved at komme afsted. Han er lettere at kontrollere i fladlandet, og det er ham, Astana og Jumbo vil være mest bange for ikke at kunne indhente. Jeg kan for ham godt frygte, at de to hold vil lukke ham ned hver eneste gang, han prøver.

Når udbruddet er kørt, må vi se, hvor meget forspring Astana, Jumbo og måske Movistar tør give dem, men som sagt tror jeg ikke, at Astana tager mange chancer. I det flade terræn er det til at kontrollere, og derfor tror jeg, at et udbrud får meget svært ved at holde. Ganske vist har Jumbo, Astana og Movistar ikke virket overbevisende hidtil, men i fladlandet kan de sagtens jagte, og vi så i dag, at Chris Harper og Robert Gesink virkelig steppede up, da det gjaldt. Lægger man dertil, at Astana har den velkørende David de la Cruz til at føre på stigningerne til sidst, tvivler jeg på, at udbruddet holder. Det bør kun være nogle få af de allerbedste klatrere, der har en chance.

Hvad sker der så på Purche? Det er som sagt en ret svær stigning, og jeg tør ikke helt udelukke, at Roglic, da han fortsat er langt efter, kunne finde på at opsøge det totale sammenbrud ved at angribe Evenepoel allerede her. I dag tog han imidlertid 50 sekunder over 4 stejle kilometer, og med tanke på, hvor svær Hazallanas er, vil mit bedste bud være, at Purche kun bliver brugt af Jumbo, Movistar og Astana til at lægge pres og gøre det hårdt. Den høje fart gør også, at jeg tvivler på, at vi vil se angreb fra folk længere nede i klassementet. Det kunne være frisk, hvis Joao Almeida eller Tao Geoghegan Hart gav den et skud, men jeg tror, at Ineos’ fokus er mere defensivt med Carlos Rodriguez, og jeg tror mere, at Almeida vil forsøge at vinde etapen i finalen. Til gengæld kan man vel ikke helt udelukke, at Evenepoel kan blive sat allerede på Purche, hvis han løber ind i det totale sammenbrud. Vi har i hvert fald før set ham pludselig blive sat overraskende tidligt. Sker det, vil farten blot blive øget yderligere, og så bliver det endnu vanskeligere for udbruddet.

Til gengæld regner jeg med, at der bliver åbnet allerede på Hazallanas. Det er den klart stejleste del af Sierra Nevada-stigningen, og derfor er det det oplagte sted at gøre forskellen. Medvinden gør det også umuligt at åbne ballet tidligt, og da der samtidig er meget tid, der skal hentes, hjælper det ikke noget at vente til den fladere og jævne del til sidst. Jeg regner med, at det eksploderer allerede fra bunden og derfor, at vi kan få det vilde forfølgelsesløb hele vejen til toppen - et forfølgelsesløb, der dog kan afblæses, hvis Evenepoel finder sig selv og slet ikke kommer i vanskeligheder. Mit gæt er dog, at han vil komme det, og får vi forfølgelsesløb i dag, skal man nok være en klatrer i Carapaz-klassen for at holde hjem fra et udbrud - og selv han lykkedes kun med det med det alleryderste af neglene.

Jeg vælger at pege på Miguel Angel Lopez. Der er ingen tvivl om, at Roglic var den stærkeste rytter i dag, men han kom aldrig af med colombianeren. Det er muligt, at Roglic vil være i stand til at sætte ham på Hazallanas i morgen, men faktisk kan det meget vel være i hans interesse ikke at gøre det. Når den flader ud, er der langt til toppen, og på de blødere procenter kan der være stor værdi i at få noget hjælp. Jeg anser det som ganske sandsynligt, at de to kan indgå en alliance og sammen distancere Evenepoel.

Det vil måske nok undre mig, hvis der bliver en aftale om etapesejren. Det vil i hvert fald kræve, at Enric Mas også er sat af, og at de er alene, og så vil det formentlig kræve, at Evenepoel er så langt efter, at Roglic med sikkerhed vil tage trøjen. Hvis ikke der bliver en aftale, står Lopez dog stadig stærkt. Nok er Roglic den hurtigste af de to, men til sidst vil sloveneren alene have fokus på at vinde tid, mens colombianerens fokus vil være etapesejren. Derfor tror jeg, at Roglic vil køre sig selv så meget i hegnet, at det vil være muligt for Lopez at spurtsejre - akkurat som han i dag stjal to bonussekunder fra den ellers hurtigere slovener.

En anden faktor er højderne. Lopez kan levere de mest utrolige ting i disse luftlag, som han gjorde, da han vandt her i 2017. Vi husker, hvordan han i den iltfattige luft på Col de la Loze i 2020 kørte fra både Roglic og Tadej Pogacar på én gang, hvilket altså er lidt af en bedrift. I dag var Roglic stærkest, men med den stigende formkurve og den tynde luft udelukker jeg ikke, at Lopez kan tage samme solosejr som for fem år siden. Dermed har han mange veje til sejr, og det gør ham til det bedste vinderbud.

Læs også

Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt

Hans værste rival må naturligvis være Primoz Roglic. Som jeg skriver i analysen, synes den manglende forberedelse vitterligt at have ført til en stigende formkurve, og i dag kørte han fra alle dem, der tidligere er kørt fra ham. Han er stadig ikke den gamle Roglic, som sidste år knuste både Lopez og Mas på Lagos de Covadonga, men lige nu ligner han løbets stærkeste mand. At han skulle være i stand til at køre fra alt og alle, synes bestemt ikke umuligt, men derudover har han et andet våben, nemlig sin spurt. Hvis ikke han som beskrevet ovenfor kører sig i hegnet for at vinde tid, er der næppe nogen, der slår ham på toppen. Vi ved også, at han er god i højderne, for han kørte fra Pogacar på Col de la Loze i 2020. Med andre ord har også han flere veje til sejr, men det kræver, at han enten er suveræn eller prioriterer også at gå efter sejren, også selvom det måske kan koste nogle sekunder til sidst.

Hvad så med Enric Mas? Hidtil har han lignet den klare nr. 2 i hierarkiet, og det gjorde han også, da han hurtigt kørte alene op til Roglic i dag. Siden endte han som beskrevet i analysen med et bemærkelsesværdigt stort kollaps og et stort tidstab, og det skaber nogen usikkerhed. Han er heller ikke så testet i højderne, og det kaster endnu et usikkerhedsmoment ind. Til gengæld kan den Mas, vi har set hidtil, sagtens vise sig at være stærkeste mand. Det vil bestemt ikke være umuligt at forestille sig, at han kører alene til mål, men også han kan slå Roglic i en spurt, hvis sloveneren har kørt sig i hegnet. Sidder de sammen til sidst, er det trods alt Roglic, der har kurs mod at nærme sig Vuelta-sejren, og derfor vil Mas have mere fokus på etapesejren. Han er blevet mere eksplosiv, som vi så på 4. etape, og derfor bør han også have en fair chance mod Lopez, som han slog, da de spurtede om sejren på 20. etape i 2018. I sidste ende handler en sådan spurt om at have mest i benene, og det kan sagtens være Mas.

Jokeren er som altid Juan Ayuso. Som jeg skriver i analysen, betød hans defekt, at vi i dag aldrig fik at se, hvad han virkelig kunne, for nu blev han tvunget til at gå så meget i rød zone, at han eksploderede lidt til sidst. Han kunne dog følge Evenepoel, der til slut kørte stort set lige op med de forreste, og det indikerer, at han er stærk. Vi aner selvsagt ikke, hvad han kan i højderne, men han klarede de 2000 m i Catalonien ganske fint. Hans meget kloge enkeltstartsagtige kørsel, som vi så på 6. og 12. etape kan også bringe ham langt på denne meget lange stigning, og vi har to gange i løbet, nemlig på 6. og 9. etape set, at han har været i stand til at køre fra Roglic og en enkelt gang også fra Mas. Til gengæld har vi også set ham skuffe, som han gjorde på 8. etape, ligesom han ikke var alt for overbevisende på 12. etape. Sygdommen synes dog at være et overstået kapitel, og han kunne således meget vel være i fremgang. Med sin gode spurt står han uhyre stærkt, hvis han har den gode dag, der skal til, for at han kan være med hele vejen. Til gengæld så vi også på 8. etape, at han kan skuffe.

Den anden store joker er vel Richard Carapaz. Som sagt tror jeg, at han kan få svært ved at få frihed til at ramme udbruddet i den flade start, og mislykkes det, kan han lige så godt se, hvad han kan levere i finalen, hvor der er gode bjergpoint på spil. Vi mangler at se ham i konfrontation med favoritterne, men han kørte fra Wilco Kelderman, der i dag var en af de bedste, og i dag kørte han trods en hel dag i udbrud næsten lige op med Roglic, da først han åbnede op. Vi ved, at Carapaz elsker højderne, og vi ved, at han har topniveauet til at vinde. Han er også en god afslutter, og han er den eneste potentielle vinder i et favoritopgør, der med statsgaranti slet ikke tænker på klassementet. En udfordring er, at han kan skulle agere hjælper for Carlos Rodriguez, men sidder han med så gode ben, at han føler, at han kan vinde, vil der være en god chance for, at han giver den et skud.

Efter i dag er det også realistisk at se Joao Almeida som vinder. Med sin vanlige dieselkørsel lykkedes det ham at blive tredjebedst af favoritterne, og noget tyder på, at han nok engang har kurs mod at finde formen i den tredje uge, som han senest gjorde det så fornemt i Giroen i 2021. Han er formentlig endnu bedre i morgen, og hans enkeltstartstilgang er perfekt til denne alenlange stigning, hvor man i højderne skal undgå at gå i rød zone. Vi ved også, at han trods aftagende fart er så hurtig, at han kan vinde en spurt. Det viste han nemlig i Catalonien, hvor han også viste, at han i hvert fald kunne klare 2000 m, og han klarede jo egentlig også de 2700 m på Stelvio i 2020 ganske hæderligt. Han er heller ikke for alvor med i kampen om podiepladserne, og det kan måske give lidt ekstra frihed. Det er dog primært hans dieselagtige tilgang, hans stigende form og hans spurt, der gør ham til en god vinderkandidat.

Naturligvis kan man heller ikke afskrive Remco Evenepoel. Han gik ned i dag, men hans forsvar var som beskrevet i analysen lige så fornemt, som det plejer at være, når han har sine kriser. Efter lynhurtigt at have tabt 40 sekunder kørte han i en lang periode næsten lige op med Roglic, og det vidner om, at niveauet stadig er tårnhøjt. Hans manglende holdbarhed hidtil i karrieren får mig til at tro, at han får en svær dag og vil tabe tid - vi må se, hvor meget hans flotte forsvare kan redde af forspringet - men det vil ikke være uhørt, hvis han rejser sig igen. Jeg har måske lidt svært ved at tro, at han bare kører fra alt og alle, som han hidtil har gjort, men han har den fordel, at han kan køre defensivt, og med den spurtstyrke, han har vist, kan han godt vinde en spurt, hvis det er ham, der sidder med overskuddet. Jeg tror dog, at det ender med en dag i defensiven og ikke i offensiven - også fordi vi ikke aner, hvordan han klarer højderne, selvom han har forberedt sig på dem, så godt han kunne.

Indtil i dag kunne jeg godt se Carlos Rodriguez vinde denne etape, men det har jeg lidt svært ved nu. Jeg havde en tro på, at han ville blive bedre og bedre, men mens jeg stadig tror på hans holdbarhed, synes der hele tiden at være et par mand, der er bedre end ham. Han lider også under sin manglende spurtstyrke, hvilket betyder, at han formentlig skal alene hjem for at vinde. Til gengæld kunne denne meget lange stigning passe godt til en dieselmotor som ham, og han har samme enkeltstartsagtige tilgang til løbet som Almeida. Da han vandt i l’Avenir sidste år, skete det i næsten 2200 m, så han har en fin historik i højderne. Der skal dog ske en ændring i hierarkiet, hvis han pludselig skal vise sig som bedste mand.

Det er måske lidt svært at se Thymen Arensman vinde, men jeg er ret spændt på at se ham. Han er i hvert fald i gang med igen at dokumentere, at hans motor sent i en grand tour er fremragende, og samtidig er vi nu kommet til de lange stigninger, der passer ham. Allerede i dag gik det godt, og det var endda en stigning, der med sin eksplosive og meget stejle afslutning passede ham dårligt. I morgen vil han formentlig få det lidt svært på de stejle procenter på den nedre del, men når vi kommer op på den jævne del, vil tempospecialisten Arensman kunne køre brølstærkt. Han kan ikke spurte, og vi aner ikke, hvordan han klarer højderne - her var det måske ikke lovende, at han floppede lidt i udbruddet til Marmolada i Giroen - og derfor er der en masse usikkerhed, men jeg forventer, at han kører en storartet etape, og så ved man aldrig, hvad der kan ske, når man har lidt ekstra frihed.

Som nævnt i analysen var en af dagens skuffelser Tao Geoghegan Hart. Han er jo ellers kendt for god holdbarhed, men han er også kendt for at være ustabil. Man kan derfor håbe, at det ikke er udtryk for en aftagende formkurve, men derimod blot var en dårlig dag. Vi ved, at han er god i højderne - det var han i hvert fald på Stelvio i 2020 - og vi ved også, at han i den første del af løbet ikke var langt fra at følge de bedste. Desværre så vi også torsdag, at han først og fremmest er hjælper, og han får kun frihed, hvis Rodriguez er safe. På denne lidt blødere stigning er det dog også muligt, at det bliver knap så selektivt, og ender de i en lidt større gruppe på toppen, hvad der dog nok er usandsynligt, er han vel sammen med Ayuso den største trussel mod Roglic i en spurt.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Jeg har svært ved at se andre, der kan vinde fra et favoritopgør. Jeg tror på, at der er en chance for, at Jai Hindley kan levere sin bedste præstation i de højder, hvor han har været allerbedst, men han har endnu ikke vist noget, der gør det realistisk at tro, at han kan vinde. Wilco Kelderman var overraskende god i dag, og da denne jævne stigning passer ham ganske udmærket, er det bestemt muligt, at han gør det godt. Det er også en helt perfekt stigning for dieselklatrerne Louis Meintjes, der er ved at få motoren varmet op, og Ben O’Connor, men de mangler for meget til at kunne vinde. Mere spændt er jeg næsten på at se, hvad Mikel Landa kan drive det til, for han vil formentlig prøve, hvis han misser udbruddet, men det vil være voldsomt, hvis han er god nok til at slå favoritterne. Selvom han gjorde det godt her i 2009, er det bestemt ikke en ideel finale for Alejandro Valverde, og hverken han eller Rigoberto Uran kan være med helt fremme. I dag skuffede den ellers så velkørende David de la Cruz, men morgendagens stigning burde passe ham noget bedre. Den minder mere om Peñas Blancas, hvor han leverede sin bedste præstation, men vinde kan han ikke, også fordi han er hjælper for Lopez.

Mine øvrige vinderbud er derfor udbrydere. Som sagt tror jeg, at jagten bliver så intens, at det kun er de allerbedste klatrere, der har en chance, og det begrænser feltet ganske betydeligt. Det mest oplagte navn er selvfølgelig Richard Carapaz, der vil gøre alt for at komme afsted. Som sagt tror jeg, at det bliver svært at få frihed, men får han lov, har jeg svært ved at se, hvem der kan slå ham i de højder, han elsker.

Det skulle være Mikel Landa. I dag viste han, at formen endelig har indfundet sig, og det gør ham farlig. Klatrer han, som han gjorde i dag, vil han være den bedste i langt de fleste udbrud, og vi bør kunne regne med, at han kun bliver bedre og bedre. I Giroen beviste han, at hans topniveau stadig er tårnhøjt, og nu nærmer han sig. Han har vundet i Andorras højder tidligere, så den manglende ilt bør han kunne håndtere, og det må være Bahrains store mål at få ham i udbrud. Modsat Carapaz har han formentlig også lidt mere frihed, selvom det er muligt, at hans stærke kørsel i dag kan betyde, at Jumbo og Astana også vil være modvillige mod at lade ham køre.

I dag bekræftede Thibaut Pinot, at han er på et ganske højt niveau. Han blev dog sat til sidst, og selvom det kan have været med vilje, lignede han en presset mand. Han syntes ikke helt at have Landas niveau, men han synes at være god nok til at kunne vinde en etape. Han er god i højderne, da han har vundet på Rettenbachferner i mere end 2700 m, og dette meget lange målbjerg burde passe ham som fod i hose. Det har knebet lidt med at ramme udbruddet, men det plejer han at være hæderlig til. Han har formentlig også den fordel, at Astana og Jumbo frygter ham lidt mindre end Carapaz og Landa.

Rigoberto Uran er så langt fra top 10, at han burde kunne få lov at køre. Han har ikke været tæt på at kunne følge de bedste hidtil, men han har klatret på et stabilt og jævnt niveau, der burde være nok til at vinde fra et udbrud. Han er ikke kendt for aggression, men han har ramt flere udbrud end vanligt de senere år, og skal han i top 10, er det vejen frem. Han vil samtidig elske de højder, han er opvokset i, og det gør ham til en ganske glimrende kandidat, hvis han prøver.

Rein Taaramae bliver ved med at bekræfte, at han er i sit livs form. I dag endte han som nr. 22 på en bjergetape, og renser man for udbrydere var han i top 20. Det ville tidligere være ganske uhørt, og derfor kan han nu også vinde en etape som denne. Den flade start burde hjælpe ham, selvom han har kikset de seneste dage, og dette lange, jævne målbjerg burde passe ham langt bedre end den stejle stigning i dag. Da han vandt i Giroen i 2016, var han tre gange oppe i mere end 2000 m, og derfor bør højderne ikke være et problem. Han skal ikke være oppe mod de allerbedste klatrere, men er han ikke det, kan han helt sikkert vinde.

Jeg tør ikke helt afskrive Hugh Carthy. Hans seneste to præstationer tyder på, at han er på kurs mod et kollaps, men det er også muligt, at han i dag lod klassementet sejle - måske fordi han i begyndelsen af etapen fornemmede, at han ikke havde frihed. Den frihed har han i hvert fald nu, og hvis det vitterligt var forklaringen, er denne etape skræddersyet til ham. Han elsker lange, jævne stigninger, men han elsker også de stejle procenter, han finder på Hazallanas. Han klatrede ganske opløftende i den første uge, og da han som regel topper til sidst, kan vi håbe på, at dagens tidstab var et bevidst valg.

Så er der Alejandro Valverde. Han kom ikke afsted i dag, og jeg har en ide om, at det nok skyldes, at han er for farlig i top 10-spillet. Derfor får han næppe heller lov i morgen, og samtidig bør der hos Movistar nu også være fuld fokus på Mas. Omvendt er det jo en mission, at han skal vinde en etape, og tiden begynder at rinde ud. Rammer han udbruddet, kan jo også agere forpost, og han har klatret så fint, at han i de fleste udbrud vil have en god chance. Han er ikke vild med højderne, men det er ikke så stor en akilleshæl som tidligere, og da han vandt løbet i 2009, endte han trods alt som nr. 3 i denne finale.

Marc Soler lignede en hængt kat, da han blev sat i dag, men det skal man ikke nødvendigvis lade sig narre af. Vi ved, at han kan finde nogle ekstra procent, når han har en sejr inden for rækkevidde, og når han kører om sejren, bliver han ofte sat tidligt for derefter at levere sine vilde comebacks. Det er klart, at der er bedre klatrere end ham, men han er nu to gange endt i top 3 i en bjergafslutning, og denne jævne og knap så stejle stigning burde passe ham ganske fortrinligt. Han er også god til at ramme udbrud i fladlandet, og vi ved, at han har frihed til at forsøge sig.

Læs også

Rørt vinder: Det var en rigtig lortedag

Man er også nødt til at nævne Jay Vine, men som jeg skrev allerede i går, er det mit gæt, at han har toppet. Han har altid været svingende og haft svært ved at holde formen, og det er sandsynligt, at det er det, vi ser igen her. Samtidig lider han under, at han og Carapaz vil mandsopdække hinanden, og hvis Carapaz ikke får frihed, gør Vine det heller ikke. Derfor tvivler jeg på, at han kommer afsted, og hvis han gør, vil han skulle slå Carapaz. Det ligner en svær opgave, men hvis han bare havde en dårlig dag torsdag, er det ikke umuligt. Det kræver, at han ikke slog sig i dagens styrt, og han hjælpes af, at han i dag i hvert fald sparede sig mee end Carapaz.

Så er det Louis Meintjes. Jeg tror, at han er for meget top 10-kandidat til at lov, men hvis jeg åbner døren for Valverde, må jeg også åbne den for ham. Han har haft så stor succes med at vinde tid via udbrud, at det vil være mærkeligt, hvis ikke han forsøger, og det er en finale, der ikke kunne passe ham bedre. Lange, jævne stigninger er hans ideelle terræn, og vi så, hvor pokkers stærkt han kørte i søndags. I dag så det for alvor ud til, at hans dieselmotor er kommet i gang, og derfor ville han være et meget stærkt kort, hvis ikke jeg tvivlede så meget på hans frihed.

David de la Cruz burde også være et godt bud, men som sagt tror jeg, at alt på Astana i morgen handler om Lopez, og det eliminerer også Vadim Pronskiy, der igen er ved at finde formen sent i en grand tour. Jan Polanc får næppe frihed længere, og Clement Champoussin er ikke typen, der trods stigende form imponerer to dage i træk. Jai Hindley får næppe heller frihed, og selvom han i dag gjorde det hæderligt, tror jeg desværre fortsat, at Gino Mäder er for formsvag. Mark Padun kan have smidt tid med vilje i dag, men jeg vil tro, at det er det kollaps i grand tours, han plejer at levere. Mikel Bizkarra og Jose Manuel Diaz er ved at være i form, men det er svært at tro, at de kan vinde, og det samme gælder for Jose Felix Parra, Oscar Cabedo, Sebastien Reichenbach og Daniel Navarro, som ellers alle har vist god form på det sidste. Det samme har Luis Leon Sanchez, men stigningen bør være lidt for svær til, at han kan vinde, og selvom det var bedre i dag, må Vincenzo Nibali, Bob Jungels, Brandon McNulty og Carlos Verona mangle for meget. Elie Gesbert viste fornem form i torsdags, men ligesom med Carl Fredrik Hagen tror jeg ikke, at han klatrer godt nok til at holde Astana og Jumbo bag sig. Endelig synes Domenico Pozzovivo og Sergio Higuita at være faldet helt sammen.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvilket er særligt vigtigt i forhold til Evenepoel.

Feltet.dks vinderbud: Miguel Angel Lopez

Øvrige vinderkandidater: Primoz Roglic, Enric Mas

Outsidere: Juan Ayuso, Richard Carapaz, Joao Almeida, Remco Evenepoel, Carlos Rodriguez

Jokers: Thymen Arensman, Tao Geoghegan Hart, Mikel Landa, Thibaut Pinot, Rigoberto Uran, Rein Taaramae, Hugh Carthy, Alejandro Valverde, Marc Soler, Jay Vine, Louis Meintjes

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Miguel Angel Lopez’ sejr fra 2017, Daniel Morenos sejr fra 2011, David Moncoutiés sejr fra 2009, Santiago Perez’ sejr fra 2004, Felix Cardenas’ sejr fra 2003 og Guido Trentins sejr fra 2002. Som redegjort ovenfor er det forskelligt, hvor meget af årets opkørsel der er blevet brugt i de forskellige udgaver.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE