STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Sprinterne vil forbande arrangørerne langt væk for deres beslutning om, at alle tre mellemetaper mellem Alperne og Pyrenæerne skal tilbringe dele i Massif Centrals bakker. Det gælder således også for den sidste i rækken, hvor rytterne slutter i Carcassonne - en by, der ofte har tilsmilet udbryderne. Den har imidlertid også tilsmilet sprinterne, og da der over de 202,5 km trods alt ”kun” er 2400 højdemeter på programmet, er det en dag, der er krydset af på de hurtige folk, som er nødt til at skyde på alt, hvad der rører sig. Om det lykkes at skabe samling, er så en anden sag, og hvor mange sprintere, der i givet fald vil overleve, er en helt anden sag igen.

Med en distance på 202,5 km er der tale om af løbets længste etaper, som fører feltet fra Rodez til Carcassonne. Starten er stigende, når man lægger ud med at køre mod syd op ad bakke over de første 2,3 km, men derefter falder det mod syd ad en snoet vej. Nu fortsætter man mod syd ad en stærkt kuperet vej, hvor det konstant gå op eller ned, herunder med en længere bakke (2,7 km, 4,8%) med top efter 24,5 km. Det kuperede terræn fortsætter, når man senere drejer mod nordvest og sydvest, indtil man efter 52,1 km rammer en relativt lige og faldende vej, der leder mod sydvest ned til Tarn-floden.

Læs også

Bora nærmer sig Visma-profil

Den passerer man med det samme for at køre mod sydvest op ad kategori 3-stigningen Cote d’Ambialet (4,4 km, 4,6%), der er en jævn stigning uden stejle procenter og med top efter 68,9 km. Derfra stiger det kortvarigt mod syd, inden det over et længere stykke falder let mod sydvest, syd og igen sydvest, idet man dog undervejs skal over to mindre bakker. Efter 116,2 km kører man mod sydvest ad en snoet og kuperet vej med to bakker og to nedkørsler, inden man rammer en let faldende og senere flad vej, der leder mod syd ned til Revel, hvor man drejer mod sydøst for at køre op ad Cote de Saint-Ferreol (1,8 km, 6,4%), der har top bare 300 m fra dagen spurt, som er placeret efter 147,0 km, idet det endda fortsætter med at stige hele vejen frem til stregen.

Efter spurten går det videre mod sydøst direkte op ad kategori 3-stigningen Cote de Cammazes (5,1 km, 4,1%), hvis første 3 km stiger jævnt med 4,8%, hvorefter den flader ud frem mod toppen, som rundes efter 154,6 km. Herfra resterer fortsat 47,9 km, der indledes med et faldende stykke, som fører videre mod sydøst, idet man dog skal over to mindre bakker, den sidste (2,5 km, 3,8%) med top 25,2 km fra stregen. Efter denne falder det kraftigere ad en lige vej, som leder mod sydøst ned til fladlandet, hvor de sidste 12,8 km er stort set flade. Her kører man kortvarigt mod øst og siden mod sydvest ind til centrum af Carcassonne, hvor den sidste kilometer stiger let med 1,5%. Efter et teknisk stykke ved 4 km-mærket går det ad en let bugtet vej frem til et sving lige inden den røde flamme, hvorefter et sidste sving med 700 m igen leder ind på en 6 m bred vej, der bugter sig mod venstre, indtil stregen kan ses over de sidste 200 m.

Etapen byder på i alt 2416 højdemeter.

Carcassonne blev senest besøgt i 2021, hvor en ifølge eget udsagn meget træt Mark Cavendish tog sin fjerde og sidste etapesejr i en kaotisk spurt, endda foran holdkammeraten Michael Mørkøv og Jasper Philipsen. I 2018 brød Magnus Cort en næsten ti år lang dansk sejrstørke ved at vinde fra et udbrud foran Ion Izagirre og Bauke Mollema, og i 2006 tog Yaroslav Popovych en stor udbrudssejr i byen. I 2002 vandt Baden Cooke en massespurt i det nu hedengangne Midi Libre, mens Jens Voigt tog en Route du Sud-etapesejr i byen året forinden. Her vandt Jaan Kirsipuu også en massespurt i det nu hedengangne Middelhavet Rundt.

Læs også

Stjerner hylder danskere og nordmænd

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Det ser ud til, at hedebølgen vil vare ved gennem resten af løbet, men den synes at kulminere på en brutal søndag, der vil blive løbets varmeste dag. Der vil kun være få skyer, og allerede ved starten ventes en temperatur på 34 grader. Ved mål ventes den at være helt oppe på 38 grader, og her vil det være helt skyfrit. Carcassonne er dog også kendt for vind, og her kan rytterne glæde sig over, at det vil lufte lidt. Fra start vil der bare være en svag til let vind (6-7 km/t) fra øst og nordøst, og faktisk vil den kun være helt svag gennem det meste af dagen fra ret forskellige retninger, særligt syd og sydøst. Når de kommer over det sidste højdedrag og ned i mistralland, vil der til gengæld være en jævn til frisk vind (20-21 km/t) fra øst. De varierende retninger gør det svær at sige, hvordan det vil se ud gennem dagen, men der synes primært at være med- og sidemedvind. Der vil være direkte modvind på sidste stigning, og derefter sidemodvind, når man kommer ned i det blæsende fladland. Med 9,6 km igen får man sidemedvind, som var ved hele vejen til finalen, hvor man med 1000 m igen får medvind og med 700 m igen atter sidemedvind.

Analyse af 14. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jonas Vingegaard på 14. etape styrkede sin favoritstatus yderligere.

Favoritterne

Så er vi der igen! Nok engang har sprinterne al mulig grund til at forbande ASO langt væk. Rejsen mellem Alperne og Pyrenæerne plejer ellers altid som minimum at byde på i hvert fald én ret klar sprinteretape, men sådan er det slet ikke i år. For blot tredje gang, siden løbet nåede Frankrig for næsten to uger siden, bydes der ganske vist på en flad finale, men akkurat som det var tilfældet i Calais og Saint-Etienne, er resten af ruten alt andet end enkel.

Carcassonne er nemlig en by, der kan byde på lidt af hvert. Da man besøgte byen for et år siden, holdt man sig fra Massif Central, og det efterlod en betydeligt mere enkel sprinteretape, der blev vundet af Mar Cavendish. I 2018 ankom man til gengæld, som man også gør det i år, fra det kuperede terræn i Massif Central, og det gjorde man endda via en rute, der var så svær, at en massespurt aldrig var blot tæt på at være et tema. I stedet endte det som bekendt med en udbrudssejr til Magnus Cort, der satte klatrerne Ion Izagirre og Bauke Mollema til vægs i en spurt.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Sprinterne kan dog i det mindste glæde sig over, at ruten slet ikke er så svær, som den var det dengang. Denne gang er udfordringerne faktisk ret menneskelige. Det er en af de få etaper, der er mere end 200 km lang, og alligevel bydes der ”kun” på 2400 højdemeter. For det andet er der ingen svære stigninger, og selvom det går op og ned meget af dagen, er det via bløde bakker, som er lettere end dem, vi så på gårsdagens etape.

Etapen falder i samme kategori som netop gårsdagens i den forstand, at de begge kunne vindes i en spurt eller via udbrud, men de vender helt forskelligt. I går var starten relativt let, mens finalen var ganske hård. Det betød, at det i teorien burde være lettere for sprinterholdene at kontrollere det, men til gengæld betød den hårdere finale, at der var en større risiko for, at sprinterne ikke ville komme med hjem til spurten.

Denne gang er det lige omvendt. Her er det starten, der er hård, mens finalen er mere menneskelig. Den sene stigning er i hvert fald slet ikke så stejl som den sidste stigning var det i går. Det betyder, at sprinterne burde have en bedre chance for at overleve, men til gengæld er chancen for en spurt også mindre. Starten er nemlig betydeligt sværere at kontrollere, og risikoen for, at der kører for stort og stærkt et udbrud, er dermed større. Med andre ord: chancen for en spurt burde være mindre, end den var det i går, men hvis til gengæld, vi får en spurt, burde der være flere sprintere til stede.

Jeg synes egentlig, at jeg plejer at have en rimelig heldig hånd med at forudsige, hvornår en etape vindes af et udbrud, og hvornår den skal afgøres i feltet, men det har jeg mildt sagt været temmelig elendig til i dette løb. Derfor går det sikkert galt igen, for denne gang har vi atter en etape, hvor det er ca. 50-50, om det går den ene eller den anden vej.

Men lad os forsøge alligevel. I går blev vi heldigvis lidt klogere på, hvordan de enkelte hold kan tænkes at agere. Forud for gårsdagens etape pegede jeg på syv hold, der enten med sikkerhed eller med nogen sandsynlighed ville arbejde for en spurt. Det viste sig imidlertid, at det var ganske få, der endte med at gøre det. Trek og Intermarché var sågar nogle af de mest aggressive hold, og de havde åbenlyst et udbrud af plan A. Peter Sagan er så skidt kørende, at det var helt meningsløst for Total at tage ansvar. Quick-Step var slet ikke så determinerede som ventet, formentlig fordi Fabio Jakobsen allerede blev sat på den første stigning, og da de kortvarigt satte sig frem, var det næsten af ren pligt, for hollænderen røg da også hurtigt af igen.

De eneste, der viste en vis interesse i en spurt, var Alpecin, Lotto og BikeExchange. Alpecin var det mest sikre sprinterhold, for de havde ingen indlysende udbrudskandidater, men til gengæld den måske største favorit til en spurt. Derfor arbejdede de også uhyre dedikeret, indtil de havde slidt holdet ned. Det gjorde Lotto næsten også, indtil Caleb Ewan styrtede, men ikke helt. Andreas Kron var med i et tidligt fremstød, og det viste, at de ikke ville risikere, at der kørte en stor gruppe uden dem. Det samme gjaldt for BikeExchange, der derefter spillede en gedigen gang poker og først kom frem, da det allerede var for sent.

Hvordan vil de syv hold så gribe det an i morgen? Det burde være helt klart, at Alpecin vil arbejde lige så målrettet for en spurt, som de gjorde det i går. Jeg regner også med at se BikeExchange satse hele butikken og denne gang jagte fra start. I går sagde Dylan Groenewegen nemlig, at det var ham, der havde bedt holdet vente, indtil han var sikkert ovre sidste stigning. Han erkendte, at det var en fejl, og da han samtidig var positivt overrasket over, hvor godt han klatrede, vil holdet formentlig tro fuldt og fast på, at han kommer med hjem denne gang, hvor finalen endda er lettere.

Til gengæld er det sandsynligt, at Lotto skifter strategi. Caleb Ewan havde en svær dag i dag, men faktisk brokkede han sig ikke over styrtet. I stedet havde han bare en elendig dag, som han også havde det i tirsdags, og derfor udtrykte han et vist håb om, at han ville ramme en god dag, som han faktisk havde i går, hvor han meldte om decideret gode ben, indtil han styrtede. Hans elendige dag i dag bør dog betyde, at Lotto ligesom i går vil forsøge at gå med i udbruddene, men misser de det, er der en chance for, at Lotto vil jagte. Jeg vil dog anse det som usandsynligt, for Ewan har set skidt ud tre af de seneste fem dage, og i lyset af styrtet, hvor han slog sit knæ, er det vel ikke videre sandsynligt, at han i morgen pludselig er flyvende.

Jeg regner med, at Trek og Intermarché går efter udbrud igen. Særligt Trek kan ikke se nogen grund til at skifte strategi, men til gengæld er jeg også ret sikker på, at de vil jagte, hvis de misser udbruddet. Det vil Intermarché til gengæld måske ikke. De gjorde det i hvert fald ikke i går, men det kan skyldes, at også Alexander Kristoff var sat på sidste stigning. Quick-Step var meget halvhjertede i går, hvor Jakobsen så meget skidt ud, og derfor er jeg ret sikker på, at de vil gå efter udbrud, som de gjorde det i går. Til gengæld vil de som Trek formentlig også jagte, hvis den glipper, og Jakobsen ikke er sat alt for meget på de første bakker. Sagan var så skidt i går, at jeg anser det som ret utænkeligt, at Total vil jagte. Endelig er Jumbo jo af og til lidt grådige med Wout van Aert, men det vil for mig at se være galmandsværk, hvis de efter dagens meget hårde arbejde bruger kræfter på at gå efter en spurt, når vi taler om 202 km i 38 graders varme. Det vil undre mig meget, hvis de går ind i jagten.

Læs også

Dansk stortalent bidrager til holdløbssejr

Hvor efterlader det os? Det efterlader os der, hvor Alpecin og BikeExchange må ventes at arbejde 100% for en spurt. Trek må også forventes med sikkerhed at jagte, men kun hvis de glipper udbruddet, som igen må være plan A. Intermarché og Quick-Step vil også satse på udbrud, men misser de det, er der en chance for, at også de vil jagte. Det samme gælder for Lotto, men det kræver - og det er vel usandsynligt efter i dag - at Ewan pludselig har gode ben igen.

BLIV RIGTIG TOUR-FAN MED DET OFFICIELLE MERCHANDISE

Jeg synes, at det er et trist perspektiv for sprinterne. Nok er bakkerne bløde, men starten er knaldhård og nærmest uden fladt terræn over de første 70 km. På dette tidspunkt i en grand tour ser man af og til, at feltet er overraskende passive og hurtigt lader et udbrud køre, ganske enkelt fordi alle er trætte, og den mulighed eksisterer også i dette løb, der har været et af de mere brutale, også grundet den ekstreme varme, der i morgen når helt nye højder. Måske særligt i lyset af varmen kan sprinterne godt være heldige, at de hurtigt får sendt en lille gruppe afsted, men jeg tror, at chancen er lille. Der er alt for mange hold, der intet har vundet, og som ikke har den store chance i en spurt, og når også sprinterhold som Trek, Quick-Step, Lotto og Intermarché ventes at tage del i festlighederne, tror jeg, at der venter en lang kamp.

I lyset af det kuperede terræn bliver det i givet fald svært at sikre, at udbruddet er lille og svagt. BikeExchange og Alpecin har nogle af de svagere trupper, særligt i kuperet terræn, og hvis de alene skal jagte et udbrud af samme styrke som gårsdagens, vil jeg tro, at de kommer til kort igen. Hvis til gengæld Trek misser den, vil jeg give dem en god chance. Holdet har nemlig så mange udbrudskandidater, at jeg anser det som usandsynligt, at de vil misse en stærkere gruppe, og derfor regner jeg med, at vi kun vil se Trek jagte, hvis gruppen er svagere. I det tilfælde burde chancen for en spurt være god.

Konklusionen er altså, at det kan gå begge veje, men jeg hælder til, at et udbrud vil have overhånden. Starten ser ganske enkelt for svær ud til, at jeg tror på, at vi får en svag gruppe, som kan kontrolleres af det bare seks mand store og meget tunge Alpecin-hold samt BikeExchange. Medmindre gruppen er svag, må de også ventes at tabe tid på sidste stigning, hvor Alpecin gerne vil, men ikke kan køre stærkt, og hvor BikeExchange er nødt til at køre meget langsomt op af hensyn til Groenewegen. Det ændrer sig dog markant, hvis Trek er inde i kampen, for de har både styrken til og interessen i at give den gas på bakken. Med andre ord hælder jeg til en spurt, hvis Trek misser udbruddet, men jeg tror på en udbrudssejr, hvis de rammer det. Med tanke på den styrke, Mads Pedersen viste i går, og deres generelt mange kandidater, får det mig til at tro på udbruddet.

Jeg venter altså en vild start, og når udbruddet er kørt, regner jeg med, at Alpecin og BikeExchange med det samme vil tage kontrol og forsøge at sørge for, at forspringet aldrig bliver stort. Med andre ord kan det blive en gentagelse af gårsdagens magtkamp, indtil sprinterholdene må give op, hvorefter Jumbo vil tage over.

En lille joker er vinden, der opfører sig mærkeligt. Det ser ud til at være næsten vindstille gennem det meste af dagen, men når de kommer ned fra det sidste højdedrag, bliver det pludselig ret blæsende, som det ofte er det i Carcassonne. Der vil dog være modvind stort set hele tiden, og det er først over de sidste 9,6 km, a det kan blive farligt. Her er vinden til gengæld også stærk nok og har den rette retning til, at vi måske endda kan få splittelse, og derfor vil farten blive voldsomt opskruet over de sidste godt 10 km. Det er dog så sent på etapen, at det skulle være mærkeligt, om det er den forcering, der vil hente udbruddet. Til gengæld kan det, hvis udbruddet bliver hentet, være lidt interessant, for der vil være en - ganske vist beskeden - risiko for, at det vil være et splittet felt, der nås Carcassonne, dog med små forskelle grundet den korte distance med sidevind.

Konklusionen er altså, at jeg hælder til et udbrud, men det er ikke let at pege på favoritter til det scenarium. Nok er starten hård, men det er ikke et bjerg, hvor bedste mand bare kører væk. I dette svære terræn har de stærke folk en betydeligt større chance for at komme væk, men skal man amme udbruddet, skal man have en vis form for held.

Derudover er det en vanskelig finale at gøre det færdigt i. Den sidste bakke kan måske bruges til at skabe lidt udskilning, men den kommer lidt for tidligt og er lidt for let. Meget taler for, at det vil være en ret stor gruppe, der vil være samlet efter bakken, og herfra er terrænet let. I går var finalen så hård, at Mads Pedersen kunne skabe en mindre gruppe, han kunne kontrollere, men i morgen bliver det meget vanskeligere. Her bliver det formentlig flere folk og dermed en langt mere taktisk finale, og det betyder, at de fleste kan vinde. Man skal dog være stærk, for da sprinterholdene vil jagte, vil det gå hurtigt hele dagen, og vi så jo i går, hvordan det slet og ret sled Filippo Ganna og Stefan Küng ned. Held i det taktiske spil skal man have, men det er bestemt ikke det rene lotteri - og så er en god spurt i en flad afslutning jo altid en betydelig fordel.

Læs også

Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads

Jeg tror på, at den danske succes kan fortsætte, for jeg vælger at pege på Mads Pedersen. Desværre for ham bliver det vanskeligere at gøre det færdigt denne gang, for som sagt taler meget for, at vi denne gang vil få en større gruppe i finalen, og i et taktisk spil er det aldrig en fordel at være den hurtigste. Jeg var imidlertid meget imponeret over hans kørsel i går, hvor han angreb i ét væk og nærmest krævede at være med i udbruddet, selvom han var blevet hentet adskillige gange, inden han med stor autoritet selv gjorde forskellen på sidste bakke, selvom han på papiret var gruppens tungeste rytter. Det bekræfter blot, at han altid er uhyggeligt stærk sidst i en grand tour, hvor motoren virkelig kommer til sin ret, og med det ekstra niveau, han har haft i år, er han skræmmende stærk lige nu.

Jeg er til gengæld lidt bekymret for starten. Det er ikke en fordel for Pedersen at skulle ramme udbruddet i så kuperet terræn som dette, men bakkerne svarer dog meget til dem, vi så i gårsdagens finale, hvor han på de bløde procenter var meget overbevisende. Han har vist, at han kan angribe et hav af gange og har i år ramt et hav af udbrud, dog ofte på etaper, hvor han ikke har kunnet være med i finalen. Der burde altså være en god chance for, at han rammer det igen, men ender han alene, tror jeg, at det i denne lette afslutning bliver for svært at holde det samlet. Trek er dog stærke og har vel haft mindst to mand i næsten alle udbrud. De vil vide, at de skal angribe med mere end én mand, som de gjorde da Quinn Simmons lancerede Pedersen i går. Lykkes det atter at sidde med flere mand, tror jeg, at Pedersen med sin enorme styrke og tårnhøje fart kan gøre det færdigt igen, nu hvor han har bevist, at han kan vinde også i stegende hede, som han ellers afskyr.

Jeg bliver ofte beskyldt for at undervurdere danskerne, men det kan man ikke beskylde mig for i dag. Jeg har nemlig også en dansker på andenpladsen, hvilket må kaldes en sjældenhed. Pedersen er nemlig ikke den eneste dansker, der lige nu er flyvende. Med sejren på 10. etape viste Magnus Cort, at han nærmer sig guldformen fra Vueltaen, og det var jo egentlig ventet, når vi ved, at han altid er bedst i den anden grand tour. Som vi ved, har han en fabelagtig evne til næsten at ramme alle udbrud, og han har også en fremragende evne til at gøre det færdigt. Disse bakker burde øge chancen for, at han rammer det, men til gengæld vil han også som Pedersen lide under, at han vil være en af og med en vis sandsynlighed også den hurtigste i gruppen. Heldigvis er også EF meget stærke, som vi så i dag, hvor de havde tre mand afsted, og i tirsdags, hvo Alberto Bettiol var en afgørende brik i Corts sejr. Sidder de igen i overtal, står Cort med gode chancer for at gøre det færdigt i en eller anden form for spurt og taktisk spil. Han har jo allerede vundet i Carcassonne, så det vil jo være meget passende at gøre det igen - særligt når der jo lige nu højst går én dag mellem de danske etapesejre.

EF står i det hele taget stærkt, for de har også Alberto Bettiol. Det er klart, at han brugte mange kræfter i dag, men på dette tidspunkt af en grand tour, er det ofte Tordenskjolds soldater, der sidder der igen og igen - ganske enkelt fordi det er dem, der er friske. Det er Bettiol åbenlyst, nu hvor han som beskrevet i analysen endelig har genfundet vanvidsformen fra Giroen, og med den hårde start er der en god chance for, at han rammer rigtigt. Han er som bekendt også hurtig, nu hvor han i Schweiz genfandt sin gamle fart, og sidder han i et EF-overtal vil han også stå stærkt i det taktiske spil.

FØLG TOUR DE FRANCE PÅ FELTET.DK/TOUR

Jeg har også ret megen fidus til Andrea Pasqualon. Vi har ikke set meget til italieneren, men det skyldes, at etaperne ikke rigtigt har passet ham, og at han meget er ham som hjælper. Han er nemlig i rystende god form, som hans samlede 62. plads viser, og hans målrettede arbejde på at forbedre sig klatring, har i den grad båret frugt. Det betyder, at han burde have en god chance for at ramme udbruddet, og som semisprinter vil han også være en af de hurtigste - heldigvis uden at være så frygtet som Pedersen og Cort. Han har også en enorm motor, som han har vist i klassikerne, blandt andet med årets 19. plads i Roubaix, og dermed har han hele pakken til en lang og opslidende dag som denne. Allerede med sejren i Vallonien viste han, at han har rejst sig efter en lang og svær tid, og det kan han passende krone med at vinde på en dag, hvor han endelig burde have noget frihed.

Man må også igen tro på Fred Wright. Det britiske stortalent imponerer igen i dette løb, hvo han har en imponerende evne til at ramme udbruddene. Det så vi både på 10. og 13. etape, og med den form og de klatreben, han har nu, vil han være en af de ryttere, der har den bedste chance i den hårde start. Han er samtidig semisprinter med god chance for at gøre det færdigt på stregen, og han vil slet ikke være så overvåget som eksempelvis Pedersen. Motoren har han også, som vi så i går og med hans top 10 i Flandern, og han har al den frihed, han skal bruge på et Bahrain-hold, der har fået meget lidt ud af løbet indtil nu.

Det lykkedes ikke for Filippo Ganna i går, men det kan det gøre i morgen. Han brød sammen til sidst, men her betalte han også en høj pris for, at han havde været en del af den fronttrio, der længe lå ude foran. Han virkede meget formsvag i starten, måske også grundet styrtet i Danmark, men i torsdags klatrede han pludselig godt. I går var han uhyre overbevisende, da han på den første stejle mur blæste forbi Pedersen med Stefan Küng på slæb, og det indledende terræn burde passe ham ganske perfekt. Chancen for, at han rammer den, synes god, men selvom han har en hæderlig spurt, er der hurtigere folk end ham. Han skal væk fra sprintertyperne, og det er ikke let, når man er lidt overvåget. Det bliver heldigvis lidt lettere, hvis man er verdens vel nok bedste temporytter, og han vil trods alt være mindre overvåget end de hurtige folk. Min største bekymring er varmen, som slog ham ud i går, og som sidste år knækkede ham ved de italienske mesterskaber, men det gik nu meget godt i den fugtige varme i Tokyo sidste år.

En rytter, jeg vil elske at se i udbruddet, er Kevin Geniets. Han har været Gaudus bodyguard, og derfor er det gået under radaren, men det er skræmmende, som han forbedret sig i år. Vi så det allerede i FDJs vilde brostenskampagne, og i Dauphiné var det det rene vanvid, at han blev nr. 6 på 3. etape. I dette løb er han så kørt i top 40 på bjergetaperne, og det var noget, ingen havde drømt om tidligere. Det er dog dette terræn, han for alvor excellerer i, og han har endda en ganske fin spurt, ligesom han vil drage fordel af at være underdog. Når Küng to dage i træk har fået frihed, bør Geniets også få det i morgen, og så burde det ikke være helt umuligt med den anden luxembourgske etapesejr i løbet.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Etapen er ikke alt for forskellig fra den, Nils Politt vandt sidste år, og det burde give ham en chance. Tyskerens form er lidt svær at vurdere, men han klatrer i hvert fald ganske fortrinligt efter sin standard. I går var han også meget aktiv i at ramme udbruddene, og han meldte også, at benene var gode, og at han så frem til i morgen. Jeg kan være bekymret for, om han får det lidt svært i den kuperede start, men bakkerne burde ikke være uoverkommelige. Han er ikke verdens hurtigste, men han kan sagtens afslutte, og så har han jo den enorme motor, der gav en solosejr sidste år - en solosejr, han meget vel kunne gentage her, mens de hurtige folk er overvågede.

Vi har ikke set meget til Jan Tratnik i dette løb, men nu er det måske tid. Efter styrtet i Giroen var han meget formsvag i indledningen, men som han også selv sagde på hviledagen, er der ved at være hul igennem. Han har ikke vanvidsformen fra årets brostensklassikere, men kommer han bare tæt på det niveau, han havde i sit suverænt bedste forår, er han jo ganske uhyggelig. Bakkerne i starten passer ham fint og er faktisk nærmest ideelle for ham, og selvom vi desværre ser det for sjældent, ved vi jo fra CCC-tiden, at han har en storartet spurt. Læg dertil, at Bahrain har mange gode udbrudskandidater og bør have flere kort at spille i finalen, og det ser pludselig slet ikke så ringe ud for den lille, tætte slovener, hvis flotte sæson har fortjent en sejr.

Ineos er jo begyndt at jagte etaper, og det må stå på listen, at Dylan van Baarle sammen med Ganna er manden til denne etape. Desværre er den alt andet end ideel for hollænderen, der godt kunne bruge en hårdere finale. Til gengæld burde han have en god chance for via bakkerne fra start at ramme gruppen, og efter en halvhård dag kan han jo faktisk også være ganske hurtig, som vi så da han blev nr. 2 i Flandern Rundt i år og ved VM sidste år. Vi ved, at han har forbedret vanvittigt i den seneste periode, hvor han har lavet et vanvidsridt i Dwars door Vlaanderen, er blevet nr. 2 ved VM og i Flandern og har vundet Paris-Roubaix. Det gode ved det hele er, at han har taget mange af sine sejre ved at spille det taktiske spil og sikre sig et forspring, og det er netop taktik, der også skal give ham sejren i denne finale. Formen så i hvert fald glimrende ud, da han næsten vandt i tirsdags.

Bahrain har også Matej Mohoric, men selvom han selv taler om ben, der er lige så gode som sidste år, er det svært helt at tro på. Hvis ikke han stod på startlisten, ville igen nemlig have opdaget, at han var til start, og derfor er jeg ikke specielt optimistisk. Vi så dog, at han i dag endelig var aktiv i indledningen, også på et tidspunkt, hvor det havde været lidt hårdt, og dermed er der måske håb. Starten er heller ikke så vanvittigt hård, at han ikke kan ramme udbruddet, hvis han kun er på 80%, og skal han gøre det færdigt, handler det i høj grad også om taktik og ikke kun fysik. Han plejer at have en glimrende næse i den slags situationer, og han er som bekendt heller ikke uden en spurt. Problemet er dog, at han er så frygtet en rytter, at han vil være temmelig overvåget.

Det er måske ikke det mest indlysende terræn for en semiklatrer som Matteo Jorgenson, men den logik gjaldt jo også i går. Alligevel var han med fremme, og han mente endda, han havde benene til at følge med i finalen. Desværre begik han den fejl, at han blev hos Ganna, som han anså som den stærkeste, og det er da også rigtigt, at han så overbevisende ud, selvom han sammen med Ganna og Küng havde brugt et hav af kræfter i den indledende fase. De mange bakker øger chancen for, at han rammer udbruddet, men det er ikke den ideelle finale, hvis han skal gøre det færdigt. Han er dog relativt hurtig, og han har i hvert fald den fordel, at det næppe er ham, der er mest overvåget.

En af de positive oplevelser i dette løb har været Edvald Boasson Hagen. Nordmanden har igennem lang tid været en skygge af sig selv, men siden Dauphiné har han set meget bedre ud. Han har siddet godt med på bjergetaperne og var tæt på at vinde brostensetapen, og vi ved, at han ofte er god sidst i en grand tour. Han har også en spurt, der stadig er overbevisende, og nu har han den fordel, at han ikke længere er så frygtet som i gamle dage. Jeg kan være bekymret for, om starten er for hård til hans nuværende klatreniveau, men jeg er opløftet af, at han sad i den gruppe, der kørte væk på den stejle mur i går. Det giver mig en tro på, at han nu har et niveau, hvor han kan vinde en etape som denne og dermed kaste lidt glans over en skuffende Total-Tour.

Jeg ville gerne rangere Danny van Poppel lidt højere, for med den kørsel, han har vist i år, burde dette være en god etape for ham. Desværre brokkede han sig over noget sygdom inden gårsdagens etape, men det forhindrede ham ikke i at angribe. Senere slap han dog, og det kunne indikere, at han ikke er på toppen. Det er bare svært at se på hans klatring både i dag og i Alperne, hvor han har været milevidt fra gruppettoen. Sygdommen kan ikke have svækket ham voldsomt, og vi så i går, at han er frisk på at prøve. Han kan slå alle på denne liste i en spurt, også Mads P., men det er som bekendt også en stor ulempe i det taktiske spil. Har han formen, der sendte ham i top 20 i Flandern Rundt - og det tyder hans klatring på, at han kunne have - burde han kunne spille en rolle, hvis han er frisk igen.

SE OGSÅ: ALT OM ETAPER OG RUTERNE

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Egentlig er det ikke den ideelle etape for Patrick Konrad, men han var faktisk med i de tidlige angreb i går. Bora er nødt til at skyde på det, der rører sig, og da der er hviledag mandag, kan han tillade sig det uden at svække sine chancer tirsdag. Han var afsted i dag, hvilket kan have kostet kræfter, men som sagt er det ofte de samme folk, der kommer afsted sent i en grand tour. Han har slet ikke den samme gode form som sidste år, men i dag fik vi bekræftet, at formen er i fremgang. Den hårde start øger chancen for, at han rammer rigtigt, og med sin gode spurt står han ikke helt ringe, hvis han og Bora med et muligt overtal kan spille de taktiske kort rigtigt.

Stefan Küng har allerede være afsted to dage i træk, og derfor virker det ikke videre sandsynligt, at han skal afsted i morgen. Det havde jeg omvendt heller ikke regnet med, at han skulle i dag, og da dette sammen med enkeltstarten måske er hans sidste chance - på 19. etape skal han nok spare sig - vil han sikkert være motiveret. Han brokker sig lidt over, at hans coronainfektion inden løbet kostede den gode form, og det er da også sandt, at han ikke er helt på toppen. I går var han dog slet ikke ringe, for sammen med Ganna og Jorgenson havde han jo brændt et hav af kræfter af forinden, og i dagens hårde start ramte han også udbruddet. Den hårde begyndelse her passer den nu meget velklatrende Küng, men som altid er han handicappet af sin relativt svage spurt. Han skal alene hjem, hvilket ikke er let, når man er frygtet, men i en taktisk finale vil der næsten altid opstå momenter, hvor også Küng vil kunne gribe ud efter lykken.

En anden rytter, der har været afsted to dage i træk, er Quinn Simmons, men amerikaneren synes helt utrætteligt. Det vil undre mig, hvis ikke han er frisk igen i morgen, og han har vist en imponerende evne til at ramme rigtigt. Problemet er, at han meget vel kan ende som ren hjælper, som han gjorde det for Pedersen i går, men i denne lettere finale kunne der være en ide i at bruge overtallet anderledes. Får han lov at spille sine kort, er han jo lige nu brølstærk - også til at ramme udbruddet i den hårde start - og som han viste, da han tog den samlede sejr i Vallonien, kan han også afslutte til husbehov.

Jeg har været ret begejstret for Anthony Perez de seneste dage. Franskmanden finder for sjældent sit topniveau, men når det lykkes, er det højt. Han var først på Galibier i forgårs, hvilket for en fyr som ham er ganske imponerende, og i går var han også med i den gruppe, der kørte væk på muren. Han så ud til at have en svær dag i dag, hvilket gør mig lidt bekymret, men hvis han har de ben, han har haft de seneste dage, er han en oplagt kandidat. Han er underdog, og tidligere har han vundet en spurt i en mindre gruppe, hvilket vidner om hans fart.

Astana har været helt anonyme og missede udbruddet igen i dag. Derfor er det måske dumt at nævne Simone Velasco, men jeg er ret imponeret over hans form. Han har leveret nogle for ham ret vilde resultater på bjergetaperne, og trods en trist sæson så vi sidste efterår et helt nyt niveau fra ham, ikke mindst med sejren i Limousin. Den blev opnået netop i denne slags terræn, og selvom han skuffede mig lidt, da han ramte udbruddet i tirsdags, betrygger Alperne mig i, at formen fortsat er god. Han er stadig en relativt hurtig herre, og han vil være en underdog i den taktiske finale.

I går konfirmerede Hugo Houle sin enorme fremgang, og der burde være en god chance for, at han rammer udbruddet igen. I den hårde start vil hans forbedrede klatring i denne slags terræn sætte sig igennem, og vi så i finalen i går, hvor formstærk han er. Hans store problem er, at han, selvom han med sin positionering og power kan lave en top 15 i en massespurt, ikke er særligt hurtig, og derfor skal han spille sine taktiske kort rigtigt. Det er ikke let, men det vil være en fordel for ham, at denne finale formentlig vil være mere taktisk end gårsdagens.

Jeg kan ikke finde ud af Mathieu Burgaudeau. Franskmanden styrtede i Danmark og havde det siden svært, men efter Lausanne-etapen var der håb. Siden da har vi dog set meget lidt til ham, og det kunne tyde på, at formen ikke er i top. På den anden side er det også kun gårsdagens etape, der har passet ham, og resultatet på 8. etape var så lovende, at der burde være lidt at komme efter, hvis han stadig er frisk. Vi så, hvor god han var i foråret, inden han blev skadet, blandt andet med sejren i Paris-Nice, og det indledende terræn burde passe en puncheur som ham. Han har også en hæderlig spurt, hvis det mager sig rigtigt for ham i den taktiske finale.

Hvad med gode, gamle Tony Gallopin? Franskmanden har længe set pensionsmoden ud, men i dette løb har han imponeret mig stort. Han har været meget langt fremme på næsten alle hårde etaper, selvom vi ikke rigtigt har set ham. Jeg kan frygte, at hans rolle er en anden, men han burde være en god mand at sende med Pedersen i udbrud. Her risikerer han at ende som hjælper, men griber de det mere offensivt an, burde han være et godt kort, da han også er hurtig.

Endelig er der Jasper Stuyven. Det burde være en ganske perfekt etape for ham, og Trek vil være ganske uhyggelige, hvis han og Pedersen rammer samme udbrud. Desværre tyder det på, at han ikke er flyvende. Vi har intet set til ham siden brostenene, og i går blev han sat på den tidlige mur. Derfor frygter jeg, at han for svært ved at ramme udbruddet i denne hårde start, men der er et håb i hans flotte brostensetape. En formstærk Stuyven er skabt til denne etape, særligt hvis han i det taktiske spil kan lukrere på Pedersen, og selvom han i dag skuffer i alle sine spurter i små grupper, må han stadig regnes som en hurtig herre.

Jeg ville gerne nævne Maximilians Schachmann, men han virker stadig formsvag, når vi slet ikke har set ham i angreb de seneste dage. Etapen kunne være god for Simon Clarke, der er hurtig, men trods sejren på brostenene har hans form ikke imponeret. Det er også en ganske fin etape for Andreas Kron, men han brugte mange kræfter i dag og har desværre haft lidt svært ved at ramme udbruddene. Lennard Kämna er altid farlig og god i det taktiske spil, men han skal alene hjem, og jeg vil tro, at han sparer sig mere kuperede etaper, som også en formsvag Dylan Teuns samt Luis Leon Sanchez, Valentin Madouas, der havde det svært i dag, og Neilson Powless må ventes at gøre det Jeg ville også gerne nævne Benjamin Thomas, der er i sit livs form, men hans kørsel de seneste tre dage indikerer, at han er syg. Benoit Cosnefroy og Stan Dewulf passer til etapen, men virker ikke formstærke, og efter den lovende 12. etape kom vi ned på jorden igen med Andrea Bagioli, da han i dag var ved at blive sat på de første stigninger i et generel trist løb. Mikkel Honoré synes heldigvis i fremgang, men han har ikke vist nok til at overbevise mig. Georg Zimmermann virker meget velkørende og er også hurtig, men jeg vil stadig gerne se ham vinde i dette terræn, før jeg for alvor tror på det. Yves Lampaert er vist forslået efter styrtet forleden, og Florian Senechal så skidt ud på bakkerne i går. Bob Jungels er begyndt at køre klassement og vil derfor næppe bruge kræfter på denne etape, og jeg har ikke meget tiltro til Felix Grossschartner og hans form, som det også gælder for Bauke Mollema, der fejlede stort i dag. Starten er nok for hård for Taco van der Hoorn, Marco Haller, Florian Vermeersch, John Degenkolb, Nils Eekhoff, Luca Mozzato, Connor Swift, Amaury Capiot, Hugo Hofstetter, og Stefan Bissegger samt for Anthony Turgis, der ikke synes flyvende lige nu. Toms Skujins synes i bedring efter sin sygdom, men nok næppe tilstrækkeligt, og Sven Erik Bystrøm synes ikke at have ramt formen i dette løb. Martijn Tusveld, Pierre-Luc Perichon og Nelson Oliveira synes at have formen til at ramme udbruddet, men det skal flaske sig, hvis de skal gøre det færdigt. Det kan Franck Bonnamour, men hans form var heller ikke overbevisende i dag, som den på intet tidspunkt har været det for Fabio Felline.

Som sagt er chancen for en spurt god, men her vil jeg henvise til optakten fra 13. etape. Selve finalerne er nemlig næsten helt identiske med to sene sving og et let stigende opløb. Som sagt burde de tunge sprintere dog have en bedre chance for at overleve denne gang, mens det til gengæld bliver sværere at få en spurt. Vi har også set, at Dylan Groenewegen klatrer bedre end nogensinde, og han vil i hvert fald have en bedre chance for at overleve end Fabio Jakobsen og formentlig også Caleb Ewan, hvis tilstand i lyset af ovenstående bemærkninger kan være både fugl og fisk, men formentlig vil være fisk. Trods Groenewegens gode chance for at overleve vil jeg dog i denne tekniske finale, som ikke passer ham, og efter en hård dag, der plejer at koste noget af hans fart, fastholde Jasper Philipsen, Wout van Aert og Mads Pedersen som favoritter, efterfulgt af Groenewegen, og Alexander Kristoff, der ikke så flyvende ud i går. Danny van Poppel er jf. ovenstående bemærkning en tvivlsom størrelse, men der er som sagt grund til en vis optimisme. Alberto Dainese lider fortsat unde sin positionering, mens det efter i går virker usandsynligt, at Peter Sagan kommer med hjem. Derudover henviser jeg til kommentarerne fra gårsdagens optakt og når frem til den rangering, der fremgår nedenfor.

BEMÆRK: Lad mig understrege, at det er næsten 50-50, om vi får en spurt eller et udbrud. Som uddybet ovenfor kan det meget vel stå og falde med, om Trek rammer udbruddet eller ej.

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

Øvrige vinderkandidater: Magnus Cort, Alberto Bettiol

Outsidere: Andrea Pasqualon, Fred Wright, Filippo Ganna, Kevin Geniets, Nils Politt

Jokers: Jan Tratnik, Dylan van Baarle, Matej Mohoric, Matteo Jorgenson, Edvald Boasson Hagen, Danny van Poppel, Patrick Konrad, Stefan Küng, Quinn Simmons, Anthony Perez, Danny van Poppel, Simone Velasco, Hugo Houle, Mathieu Burgaudeau, Tony Gallopin, Jasper Stuyven

Kandidater til en spurt (i prioriteret rækkefølge efter vinderpotentiale): Jasper Philipsen, Wout van Aert, Mads Pedersen, Dylan Groenewegen, Fabio Jakobsen, Alexander Kristoff, Caleb Ewan, Alberto Dainese, Danny van Poppel, Peter Sagan, Michael Matthews, Florian Senechal, Magnus Cort, Hugo Hofstetter, Luca Mozzato, Edvald Boasson Hagen, Fred Wright, Benjamin Thomas

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER