EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Meget ofte indledes klassementskampen for alvor på løbets næstsidste lørdag, hvor man som regel har nået de høje bjerge. De rigtige bjerge må denne gang dog vente til søndagen, men det betyder ikke, at der ikke er lagt op til drama om lørdagen også. Her venter nemlig en kort og intens etape med næsten 3200 højdemeter, hvor man to gange skal over både den stejle Superga-stigning, der er kendt som målet i Milano-Torinom og den korte, men stejle Colle della Maddalena, og selvom det næppe er på denne dag i Torino, at løbet bliver vundet, kan man bestemt ikke udelukkes, at der kan opstå forskelle i klassementet, samtidig med at et udbrud formentlig skal køre om sejren.

Med en distance på bare 147,0 km er der tale om en kort, intens etape, der fører fra Santena til Torino. Startbyen ligger bare få kilometer sydøst for målbyen, og etapen består derfor i en tur rundt i bakkerne øst for storbyen. Fra start er det dog fladt, når man snor sig mod nordøst, inden man kører mod nord op og ned ad to ganske små bakker. Herefter falder det let mod nordvest frem til det nordligste punkt i Gassino Torinese, der nås efter 32,3 km, hvorefter man kører mod sydvest og syd i fladt terræn ned til bakkerne øst for Torino.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Her tager etapen fat, når man kører mod syd og sydøst op ad kategori 3-stigningen Il Pilonetto (6,4 km, 5,4%, max. 12%), der stiger med 7-9% over de første 3 km, inden den flader ud frem mod toppen, som rundes efter 43,3 km. En let nedkørsel leder nu mod syd og sydøst ned til den store byen Chieri, som passeres efter 52,4 km, hvorefter man kører mod vest og nordvest ad en let stigende vej, inden det går over en bakke (3,8 km, 5,8%), hvor man på toppen efter 63,9 km rammer den afsluttende rundstrækning, der er rammen om den vigtigste del af etapen. Her slutter man af med at køre den sidste del af denne, hvor det først går mod nord ad en kringlet nedkørsel, inden man kører mod sydøst op ad en bakke (1,6 km, 8,1%), som har top efter 69,6 km. En teknisk nedkørsel leder nu mod nordvest ned til Torino, hvor man efter 74,1 km krydser stregen for første gang.

Etapen afsluttes nu med to fulde omgange på rundstrækningen. Den er i alt 36,5 km lang, og man lægger ud med at køre mod nordøst ad en flad vej langs Po, idet man på første omgang kører den første spurt ved Fausto Coppi-monumentet efter 76,2 km. Umiddelbart herefter kører man mod øst op ad kategori 2-stigningen Superga (5,0 km, 8,6%, max. 14%), der indtil i år var mål for Milano-Torino. Den stiger jævnt med 9,3% over de første 4 km, hvorefter den flader ud med 5,7% over de sidste 1000 m frem mod toppen, som rundes efter hhv. 83,2 km og 119,7 km.

Herefter går det mod syd ad en kort nedkørsel, inden man kører mod sydvest ad en snoet vej på et fladt plateau. Slutteligt fører en kort nedkørsel mod sydøst, inden man vender rundt for at køre mod nordvest og sydvest op ad kategori 2-stigningen Colle della Maddalena (3,5 km, 8,1, max. 20%), hvis første to kilometer stiger med 11,6% og endda har 500 m med 16,7%, inden det falder let over 500 m og slutteligt stiger med 6,5% over den sidste kilometer frem mod toppen, som rundes efter hhv. 98,7 km og 135,2 km.

Fra sidste passage resterer bare 11,8 km, som indledes med en lidt småkringlet nedkørsel, som fører mod sydvest og nord, inden man igen skal over den lille bakke (1,6 km, 8,1%), på hvis top man sidste gang efter 142,5 km kører dagens sidste spurt. Herfra falder det ad en snoet vej med to hårnålesving mod nordvest ned til Torino og Po, hvor kun de sidste 600 m er flade. Den snoede nedkørsel byder på et skarpt sving med præcis 1000 m igen, hvorefter der med det samme følger en blød kurve, inden man slutteligt drejer skarpt til højre med 600 m igen ind på en vej, der leder mod nordøst op langs Po.

Etapen byder på i alt 3167 højdemeter.

Torino er blevet brugt som målby fire gange tidligere i dette årtusinde. Det skete senest i 2021, hvor Filippo Ganna vandt den indledende enkeltstart foran Edoardo Affini og Tobias Foss, samt i 2016, hvor hele løbet sluttede i byen med en kontroversiel massespurt, der førte til deklassering af Giacomo Nizzolo, hvorfor sejren i stedet gik til Nikias Arndt foran Matteo Trentin og Sacha Modolo. I 2011 startede hele løbet i byen, hvor HTC-HIghroad vandt et indledende holdløb, der sendte Marco Pinotti i førertrøjen, da de slog Radioshack og Liquigas som de nærmeste rivaler. I 2005 var der en sen enkeltstart i byen, hvor Ivan Basso rejste sig efter et maveonde, der havde kostet ham en sandsynlig samlet sejr, ved at sejre foran Vladimir Karpets, David Zabriskie og den førende Paolo Savoldelli. Derudover er byen altid mål for klassikeren Milano-Torino, der med 2020-udgavem som en undtagelse er sluttet på Superga-stigningen i byens udkant, men som fra i år nu har fået et fladt mål i en af byens forstæder.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

Indtil nu har det bare været varmt, men nu bliver det glohedt. Etapen vil starte i en temperatur på 29 grader, men den vil nærme sig 33 grader, inden det er lidt køligere i målbyen med ”bare” 30 grader. Vinden bil bare være svag til let (4-5 km/t) og komme fra syd. Det giver på stykket frem til rundstrækningen før med-, så mod- og slutteligt sidevind. På rundstrækningen vil der være sidemedvind frem til Superga, hvor der vil være sidevind. Herefter vil der være sidemodvind frem til Maddalena, hvor der vil være sidemedvind på det meste af stigningen. På nedkørslen vil der være et kort stykke med sidemodvind og derefter med- og sidemedvind ned til den flade opløbsstrækning, hvor der vil være sidemedvind.

Analyse af 13. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan én hollænder på 13. etape nær havde forpurret den gave, en anden hollænder var ved at give Arnaud Demare

Favoritterne

Når en grand tour-rute bliver præsenteret, er det meget naturligt, at al fokus samler sig om bjergene og enkeltstarterne. Det er trods alt her, løbet oftest finder sin afgørelse, men lad os håbe, at der ikke er nogen, der er sprunget let og elegant hen over 14. etape, da de studerede løbsbogen, blot fordi vi end ikke skal op i 700 m højde. I givet fald vil der nemlig være folk, der får sig en gigantisk overraskelse i morgen.

Torino ligger ikke i de høje bjerge, men storbyen ligger op ad et højdedrag, alle cykelryttere kender. Superga-stigningen har nu i mange år været mål for Milano-Torino, indtil den blev fjernet i år, og derfor bør alle vide, at den er en led, led karl. Man kan bare tage sidste års løb som eksempel. Selvom stigningen er relativt kort, lykkedes det for Primoz Roglic og Adam Yates at sætte Tadej Pogacar med hele 35 sekunder, og det var vel at mærke fire dage, inden sidstnævnte knuste al modstand i Il Lombardia. Superga er rigeligt svær til, at det kan køres klassement.

Det er Maddalena i den grad også. Den er ganske vist ikke så kendt som Superga, men 2 km med 11,6% er ganske brutalt. Hvor Superga nok desværre ligger for tidligt til, at vi vil se store angreb - vi er stadig for tidligt i løbet til, at man satser stort - kommer denne stejle mur tilstrækkeligt tæt på mål til, at favoritterne vil angribe hinanden. Efterfølgende kommer der endda den lille stejle bakke i udkanten af Torino, der med sine 8,1% og over 1,6 km er svær nok til at sætte det sidste dolkestød ind, når alle er på grænsen. Herfra venter kun 4,5 km, der mest af alt består af halvkringlet nedkørsel, og det betyder, at det er en finale, hvor der er en reel mulighed for, at bedste klassementsrytter kører alene hjem. Forskellene vil dog være begrænsede, da kampen formentlig først indledes på Maddalena, og selvom den er stejl, er der trods alt grænser for, hvor meget man kan tabe på så kort en mur, ligesom der formentlig vil ske en eller anden regruppering efterfølgende.

Det er dog ikke kun en potentiel klassementsetape. Det er også en af de allermest oplagte udbrudsetaper. Grundet den flade finale er der næppe nogle klassementshold, der vil gå målrettet efter etapesejren. Bahrain skal i hvert fald ikke, når Mikel Landa er så langsom i en flad spurt, og da der venter en vigtig dag søndag, er det næppe heller en mission for Ineos eller UAE at brænde mange kræfter af på en etapesejr her, særligt ikke for Ineos, da Carapaz trods alt ikke er superhurtig i en flad spurt.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

Der er kun ét hold, der kan tænkes at jagte, nemlig Movistar. Skal Alejandro Valverde vinde sin etape uden at smide sit klassement, er dette vel hans eneste reelle chance. Finalen passer ham som fod i hose, og derfor tør jeg ikke udelukke spansk initiativ. Det vil dog være helt, helt atypisk Movistar faktisk at jagte for Valverde - særligt i en alder, hvor han ikke længere er den oplagte favorit.

Betyder det så, at det er stensikkert, at et udbrud holder hjem? Det er det faktisk ikke. Netop fordi det er så oplagt en udbrudsetape, vil der være lang og hård kamp om at komme afsted. Grundet den lette start er det sandsynligt, at vi skal frem til første stigning - og måske også endnu længere - inden elastikken knækker. Afstandene er så store, at alt taler for, at Trek kan give dem relativt meget elastik - næppe mindre end i går - og da der næppe er hold, der vil gå efter etapesejren fra feltet, vil det i første omgang være Trek, der skal føre.

Spørgsmålet er så, hvornår Ineos går i gang. Søndagens etape er voldsom, men målbjerget er meget let. Det er lørdagens og ikke søndagens etape, der kan give forskelle mellem de bedste, og derfor vil det undre mig, hvis ikke Ineos har planer om at skabe et blodbad, hvor Carapaz kan gøre forskelle. Han er endda mere eksplosiv end Mikel Landa og Joao Almeida, der på stejle stigninger jo kører som en dieselmotor, og derfor er det en stor chance for at vinde tid på de to værste rivaler. Jeg regner derfor med, at Ineos vil lægge presset, men spørgsmålet er, om de gør det på første eller anden omgang. Det er også muligt, at Bahrain vil gøre det, for selvom finalen ikke er ideel for ham, er det heller ikke en dårlig etape for Landa, der fik gigantisk selvtillid i søndags, og når han har det, angriber han som regel ved første chance.

Mit bud er derfor, at Ineos og måske Bahrain vil lægge presset, og gør de det, kan udbruddet komme tilbage af sig selv. Det vil være til udbruddets fordel, at jeg anser det som usandsynligt, at klassementskampen åbnes på Superga, men hvis Pavel Sivakov og Richie Porte går til stålet her, kan udbruddet lynhurtigt miste tid. Er de kørt sent på etapen, der jo er ultrakort, har de næppe nået at få et alt for stærkt forspring, og så er det ikke sikkert, at de holder. Det kan derfor godt ende med en favoritafgørelse.

Alligevel taler mest for en udbrudssejr. Der er en god chance for, at udbruddet kører på den første stigning, og dermed burde det også være relativt klatrestærk. Det vil det næsten være under alle omstændigheder, for det er primært klatrere, der vil forsøge at ramme udbruddet, og da Ineos på den første omgang formentlig vil bruge deres knap så gode klatrere, vil det være svært uden nogen intention om det at hente et stærkt udbrud. Den flade start gør dog også, at vi kan få et udbrud uden de allerbedste klatrere, hvilket igen peger den anden vej. Det bør dog være udbruddet, der har de klart bedste chancer.

Hvem kan så vinde fra et udbrud? Det er der ikke alt for mange, der kan. Man skal klatre aldeles fremragende på relativt korte og meget stejle stigninger, så vi skal over i afdelingen for de allerbedste klatrere. Ganske vist er der tid til at komme tilbage efter Maddalena, men efter så svær en stigning er det for kort en afstand for de lidt tungere folk - og skulle det lykkes, får de den sidste stejle bakke serveret direkte i ansigtet. Det her er terræn for klatrere. De har til gengæld det problem, at de i den indledende fase skal bruge meget held på at ramme et udbrud i en flad start, hvis ikke det lykkes at få udbruddet etableret på stigningen.

Jeg vælger at pege på Simon Yates. Den lille brite er svær at spå om, for vi ved ikke, om hans nedtur skyldes et af de mere permanente sammenbrud, vi kender ham for, eller om det bare er de klassiske udsving, vi også kender ham for. Jeg kan være lidt bekymret for, at det er det første, og at han bare er skidt kørende, for han så skidt ud både på Etna og på Blockhaus. Han var også ærlig nok til at indrømme, at det hele ikke kun skyldes knæskaden - som heldigvis må være bedre nu - og han bliver endda ved med at brokke sig over varmen, hvilket er uheldigt på denne glohede lørdag.

Til gengæld så vi også i Asturien, at han som altid har det svært på lange stigninger, men at han kørte fra alt og alle på de eksplosive stigninger, og derfor er det faktisk svært at designe en bedre etape for ham end denne. De sidste stigninger er indbegrebet af Yates-stigninger - glem ikke, at Adam, der minder så meget om ham, i 2021 var tæt på at slå Roglic på Superga - og vi ved endda også blandt andet fra hans første etapesejr i Touren, at han stadig er hurtig i en flad spurt. Den behøver han dog ikke at bruge her, for hvis han kører som i Asturien eller på den eksplosive bakke i Ungarn, hvor han var skræmmende stærk, kører han fra alt og alle her. Han har et helt hold til at hjælpe sig med at ramme udbruddet i en flad start, der er en stor hovedpine på denne etape, men jeg kan være bekymret for, at han stædigt insisterer så meget på at kalde sig bjergrytter, at han går efter søndagens etape og ikke den etape i hele løbet, der passer ham allerbedst. Satser han på lørdagen, rammer han udbruddet, og er han ikke inde i en mere permanent formkrise, bør Yates vinde løbets mest oplagte Yates-etape.

En anden kandidat er Davide Formolo. Italienerens præcise niveau er altid svært at blive klog på, da han i en grand tour er temmelig svingende, men han synes velkørende. Han var i hvert fald længe i stand til at køre alene foran Dumoulin, Mollema og Bouwman i modvinden på 7. etape, hvor han måske var gruppens stærkeste, og han blev en fin nr. 22 på Blockhaus, som er en svær stigning for ham. Dette er imidlertid langt mere det ardennerterræn, hvor han er allerbedst, og selvom Superga gerne måtte være kortere, og Maddalena nok gerne knap så stejl, bør han være en af de bedste udbrydere i denne type finale. Vi har set, at UAE-rytterne også på klassementsdage har frihed til at jagte udbrud, og dem plejer Formolo at være ganske god til at ramme, også når det starter fladt. Han lider under sin relativt svage spurt på flad vej, men heldigvis er finalen hård nok til, at bedste mand formentlig kører alene hjem.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Trek har sagt, at de vil forsøge at bringe Giulio Ciccone tilbage i klassementet, og det er denne etape oplagt til. Det vil formentlig alligevel være Ineos, der fører i feltet, og derfor kan de sagtens undvære ham hos Juan Pedro Lopez, ligesom vi har set, at de også har givet Bauke Mollema masser af frihed. Italienerens niveau er også svært at vurdere, og efter nedturen på Blockhaus og det generelt triste forår er optimismen begrænset, men vi har også tidligere set - blandt andet i Catalonien og Valencia tidligere i år - set, at han kan være enormt svingende. Han så godt ud på Etna, og han var stærk i Jesi, hvor han angreb i finalen. Sidstnævnte kunne måske endda tyde på, at det bare var en dårlig dag på Blockhaus. Han har med sin sejr over Mortirolo vist, at han er god på stejle procenter, og han har masser af punch. Da han tillige har en fin spurt, er han oplagt til denne etape, hvis Trek kan få ham sendt afsted i den flade start.

De vil helt sikkert også give Bauke Mollema chancen igen. Den får han altid, og det er bestemt ikke en dårlig afslutning for ham. Mollema elsker korte, stejle stigninger, som vi har set i Ardennerne og ikke mindst i yndlingsløbet, hvor han næsten altid er sublim på den stejle finalestigning, der kan minde om Maddalena. Spørgsmålet er bare, hvor godt hans niveau er. Han var ganske fint kørende på 7. og 12. etape, men ingen af gangene lignede han stærkeste mand, og vi ved fra de seneste to sæsoner, at han ikke længere er ved fordums styrke. Sidste år faldt han igennem i alle sine udbrud, og det kan sagtens også ende med lige-ved-og-næsten i år. Da han også kan slå mange klatrere i en flad spurt, står han dog stærkt på den etape, der måske passer ham allerbedst. Han har ikke tabt så meget tid, men rammer han udbruddet, vil Trek elske at give ham et stort forspring, da han formentlig vil være udbruddets bedst placerede.

Koen Bouwman er også kandidat igen. Vi så på 7. etape, at han var mindst lige så stærk som Mollema og Formolo, hvis man ser bort fra hans kortvarige krise, som han dog lynhurtigt fik løst, men vi har stadig til gode at se ham vinde i terræn, der er så svært som dette. Det er et step op, men der er håb at finde i hans samlede 12. plads sidste år, hvor han viste, at han har forbedret sin klatring enormt. Hans punch bør også betyde, at han er god på disse kortere stigninger, og han slår stort set alle potentielle vindere i en spurt. Han har dog virket en anelse mærket de seneste. Han meldte i hvert fald om halvdårlige ben på Blockhaus og var overraskende passiv i går. Stabil har han dog aldrig været, og har han benene fra 7. etape, bør han kunne vinde en etape som denne.

Hvad så med lottokuponen Ivan Ramiro Sosa? Det kommer ikke som et chok, at han ikke har været med i front, men han har faktisk været mere stabil, end man kunne vente. Han var fin på Etna, og han smeltede ikke helt sammen på Etna, som han typisk gør på sine dårlige dage. Om han er i generel nedgang eller ej, ved vi ikke, og han kan sagtens være på vej ind i endnu en af de kriser, han altid synes at have sent i grand tours, men har han det niveau, han havde på Blockhaus, er han kandidat. Han har ikke meget punch, men han har med sine sejre på Lagunas de Neila vist, at han er god på korte bakker, hvis bare de er stejle. Det gør Maddalena til en god Sosa-stigning, men der er mange udfordringer udover den. Dels skal han være uden formkrise, dels skal han alene hjem for at vinde, og dels skal han ramme et udbrud i en flad start, hvad der ligner den største udfordring. Sætter han til gengæld flueben ud for dem alle, er han en ganske sandsynlig vinder af etapen.

Vi har ikke set meget til Lorenzo Fortunato i udbruddene, og det har været lidt mærkværdigt. Ifølge holdet har han forsøgt, men han har været helt usynlig. Det gør det lidt svært at tro, at han rammer udbruddet på en etape med en flad start, men der er håb at hente i, at det lykkedes ham at gøre netop det, da han vandt på Zoncolan. Hans form er ganske fin, som vi så på Blockhaus, men til gengæld har dette løb også bevist, at han slet ikke er god i eksplosivt terræn. Således han kom han ikke med feltet hjem i Jesi, og det er slet ikke den ideelle finale for ham, også fordi han er spurtsvag. Stigningerne er dog heldigvis svære nok til, at en ren klatrer kan vinde, og det er derfor ikke en etape, der er uden for hans rækkevidde. En anden bekymring er, at han sparer sig til søndagens etape, der med længere stigninger passer ham bedre, men giver han den et skud og rammer rigtigt, er han kandidat.

Der er ingen tvivl om, at stigningerne er for stejle og svære for Lennard Kämna, men han viste på Blockhaus, at han også er en af feltets bedre klatrere på svære stigninger. Han skal nok ramme det rigtige udbrud uden typer som de ovennævnte, men gør han det, står han stærkt. Han er ikke spurtstærk, men hurtigere end rene klatrere som Sosa og Fortunato, og han har fordel af den flade start, hvor han vil have lettere ved at komme afsted end de små folk. Formen er i hvert fald fin, vi ved, at han har frihed, og han har en imponerende evne til at gøre det færdigt, når han rammer det rette udbrud.

En rytter, der er meget svær at blive klog på i dette løb, er Santiago Buitrago. Han startede stærkt, men fladt så hele igennem på 9. og 10. etape, indtil han i går rejste sig med en fornem etape. Sidstnævnte er løfterigt, og det kan give håb for, at han kan gøre det færdigt her. De eksplosive bakker er nemlig der, hvor han er bedst, som vi så i Saudi Tour og Burgos, og han har også en for en klatrer hæderlig spurt. Spørgsmålet er bare, om han får lov. Dette er en nøgleetape for Landa, og efter at baskeren nu reelt tro, at han kan vinde, kan der blive mindre frihed på de vigtige etaper. Omvendt har Bahrain indtil nu angrebet i tide og utide, og får han friheden, vil han med gårsdagens ben være kandidat.

Hvor godt klatrer Mauro Schmid egentlig? Logikken siger, at denne etape er for svær, men vi på Etna og i Romandiet, at han har lært at forsvare sig i bjergene. Stigningerne her er for stejle, men de har heldigvis en begrænset længde, og det synes ikke at være terræn, hvor han ikke kan forsvare sig. Som jeg skrev i analysen af dagens etape, synes han fortsat i skræmmende god form, som han har været igennem hele løbet, og han vil have en bedre chance end de fleste for at ramme udbruddet i en flad start, hvis ikke han brænder kræfterne af for tidligt, som han før har gjort det, når det har taget lang tid at komme væk. Han følger næppe klatrerne i finalen, men han er den perfekte type til at få et forspring i fladlandet inden Maddalena. Han kan spurte og køre nedad, og derfor har han evnerne til at gøre det færdigt, hvis han kan spille spillet så smukt, som fronttrioen gjorde det i går.

I denne trio var Lorenzo Rota, der dermed satte en fed streg under, at han har fundet formen efter sine helbredsproblemer. Disse stigninger er for svære, hvis han er oppe mod de rigtige klatrere, men de er heldigvis korte og relativt eksplosive. Han klatrede fremragende i går, hvor forfølgerne stort set ikke hentede ind på ham, og han har tillige en fornem spurt og er en af de bedste nedkørere. Han skal formentlig have et forspring igen, men det ved han jo om nogen, hvordan man får.

Læs også

Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet

Hvad så med vores lottokupon par excellence? Når man ser på, hvordan Wout Poels har kørt i dette løb og særligt de sidste dage, hvo han er blevet sat sammen med Cavendish, er optimismen hos mig næsten ikkeeksisterende. Vi ved dog også, at Poels jo netop er indbegrebet af en lottokupon, som vi så, da han to dage efter sin svage 7. etape blev nr. 22 på Blockhaus. En eller anden form gemmer sig der altså et sted, og selvom den ikke er, som når den er bedst, vil han med Blockhaus-benene have en chance. Poels er allerbedst på de stejleste stigninger, og derfor passer disse, særligt Maddalena, ham næsten ideelt, og han har også en hæderlig spurt. I det hele taget er etapen designet til ham. Der er bare lige det med formen…

Jeg tror ikke for alvor på Tom Dumoulin¸ men jeg tør heller ikke udelukke, at han faktisk vinder. Han har ondt i ryggen, men siden han bliver i løbet, må han stadig have ambitioner, og derfor bør han forsøge at ramme udbruddet, selvom han indtil nu ikke har forsøgt det aktivt - heller ikke på 7. etape, hvor det var ”et uheld”, at han kom afsted. Hans kørsel på 4., 9. og 10. etape indikerer ikke, at han er god nok til at vinde, men hans kørsel på 7. etape viser vel trods alt, at han har en chance. Han har gode forudsætninger for at komme afsted i den flade start, og han har altid været overraskende god på korte og meget stejle stigninger. Spurte kan han også, men lige nu klatrer han næppe med udbruddets bedste. Til gengæld kommer han langt, hvis han får et forspring - måske som del af et Jumbo-overtal.

Et element i dette overtal kunne være Sam Oomen. Sammen med Bouwman har han været den mest formstærke af Jumbo-klatrerne, og hans 19. plads på Blockhaus fortæller, at han har en chance, hvis han rammer det rette udbrud. Hans niveau er ikke, som det var engang, og disse eksplosive og meget stejle stigninger er ikke ideelle for ham, og i det hele taget er det svært at se ham i et udbrud, hvor han er bedste mand på stigningen. Til gengæld er et Jumbo-overtal sandsynligt, og det kan han måske udnytte til at få et forspring.

En af løbets positive overraskelser har været Mikael Cherel , der i karrierens efterår pludselig er ved at vise os, hvorfor han i sin tid blev nr. 18 i Touren. Han viste på Blockhaus, at han er en af løbets mest formstærke klatrere, og det gør ham til en naturlig kandidat på denne etape. Han har faktisk - i hvert fald som ung - haft en hæderlig spurt, og han er en god nedkører. Der vil nok være bedre folk end ham i et udbrud, men med sin erfaring vil han være i stand til at læse spillet og sikre sig det måske afgørende forspring inden stigningerne. Det vil være smukt i en alder af 36 år at tage karrierens første sejr i Giroen - og så endda dagen efter, at den nære ven Romain Bardet er rejst hjem.

En af løbets skuffelser har været Antonio Pedrero , der ikke synes at have fundet sin bedste form. Han plejer dog også at toppe i Giroens tredje uge, og det er på dette tidspunkt, at han plejer at blive god. Den flade start er ikke ideel for ham, og i forvejen har han en dårlig historik for at ramme udbrud, som han næsten altid misser. Finalen er heller ikke ideel for en dieselklatrer som ham, men finder han igen sine tredjeugesben, er han stærk nok til at vinde, hvis han får et forspring til mere eksplosive klatrere.

Det er ikke en ideel etape for Joe Dombrowski. Han bevist nemlig igen på Blockhaus-etapen, at han er alt for meget dieselmotor til disse eksplosive stigninger, men da han først kom i gang, viste han også, at formen er ganske fin, som den også var det i Alperne. Han er god på stejle procenter, og han vil i et udbrud være en af de bedste klatrere. Spurte kan han dog ikke, og derfor vil det kræve et forspring inden Maddalena, som han kan holde hele vejen, ligesom den flade start ikke passer ham, men flasker det sig, har han forment til at vinde.

Får Mattias Skjelmose lov at ramme udbruddet? Jeg tvivler, for jeg tror, at Mollema og Ciccone er prioriteten, hvorfor han kan være låst af Lopez. Hvis han får friheden, er det dog ikke en dum etape. Der er bedre klatrere end ham, men det viste et vist niveau, at han slæbte Ciccone til toppen af Blockhaus i top 30. Vi ved også, at han er spurtstærk, og han har hidtil været bedst på mere eksplosive stigninger som disse. Der vil være bedre klatrere end ham i de fleste udbrud, men hans alsidighed giver ham en god chance for at få et forspring inden Maddalena.

Sværere ser det ud for Tobias Foss. Nordmanden synes i en formkrise, og i forvejen er han ikke den allerbedste klatrer. Disse meget stejle stigninger passer ham heller ikke ideelt, og derfor tror jeg ikke, at niveauet rækker. Omvendt er han en sandsynlig del af et Jumbo-overtal, og med sin power har han styrken til at komme væk inden Maddalena. Spurte kan han også til husbehov, men min fornemmelse er, at han skal vinde mere på trods end på grund af formen.

Endelig er der Vadim Pronskiy. Han tilbringer det meste af sæsonen i meget svag forfatning, men det er nu andet år i træk, at han finder formen til Giroen. Sidste år klatrede han på et uhørt højt niveau i den tredje uge, og hans kørsel på Blockhaus indikerer, at vi måske kan nærme os en gentagelse. Han er dieselklatrer og derfor ikke skabt til disse bakker, men spiller han det taktiske spil mellem stigningerne, synes han at have klatrebenene til at tage sin chance.

Læs også

Belgisk endagsløb aflyses

Stigningerne bør være for svære til, at eksplosive fok som Mathieu van der Poel, Alessandro Covi, der ellers er formstærk, Andrea Vendrame og Vincenzo Albanese kan slå klatrerne. Rein Taaramae kunne være kandidat, hvis han får et forspring mellem stigningerne, men han virkede ikke flyvende i går. Mauri Vansevenant, Diego Camargo, Sylvain Moniquet, Natnael Tesfatsion, Davide Villella og Damien Howson, der startede stærkt, synes faldet sammen, og Attila Valter, Felix Gall, Chris Hamilton, Nans Peters, Diego Ulissi, Remy Rochas, David de la Cruz, Harm Vanhoucke og James Knox har aldrig fundet formen. Luca Covili viste god form på Blockhaus, men jeg kan ikke se ham vinde i dette selskab, og stigningerne er for stejle for Thomas de Gendt , der hader stejle stigninger. De må også være for svære for Alessandro de Marchi, selvom han har fundet en ganske god form, og Jonathan Caicedo og Merhawi Kudus har ikke haft niveauet i dette løb. Harold Tejada har været svingende uden at være flyvende, og Ineos vil næppe gå efter at ramme udbruddet, mens Chris Hamilton må ventes at skulle blive hos Thymen Arensman, som Rui Costa skal det hos Almeida. Endelig rammer Diego Rosa formentlig udbruddet, hvis Bouwman gør det, men han slår næppe hollænderen.

Som sagt betyder et Ineos-pres eller mulig Movistar-jagt, at det ikke kan udelukkes, at vi alligevel får samling. I det tilfælde er Richard Carapaz min favorit. Han var ikke flyvende på Blockhaus, men sammen med Landa var han bedste mand. Han plejer at blive bedre og bedre, og jeg anser det som ganske sandsynligt, at han enten kører alene hjem, eller at han og Landa skal spurte om det, hvor Carapaz vil være hurtigst. Mit næstbedste bud er Joao Almeida. På denne form for stigninger kører han ren diesel, og derfor kan han få svært ved at følge Carapaz. Han er dog god på eksplosive stigninger, og i en flad spurt slår han som udgangspunkt også Carapaz, hvis han hænger med hele vejen eller kører alene. Det er som sagt også en fremragende etape for Alejandro Valverde. Jeg tror stadig, at han får svært ved at følge Carapaz på disse stigninger, men særligt Maddalena er jo ardennerterræn, der er skabt til en murspecialist som Valverde. Det er ikke umuligt, at han skal spurte om det nede i Torino, men man kan så være alvorligt bekymret for, om farten rækker.  Udover Carapaz er det Mikel Landa, der har den bedste chance for at køre alene, og det kan ikke udelukkes, da han så bedst ud på Blockhaus og i Baskerlandet ofte har været god på denne form for stigninger. Grundet den flade finale skal det dog flaske sig, hvis han skal vinde. Hans holdkammerat Pello Bilbao vil vel være favorit, hvis han overlever så langt, men det har jeg svært ved at se ham gøre, selvom de eksplosive stigninger passer ham. Endelig er der Jai Hindley, Domenico Pozzovivo, Emanuel Buchmann, Vincenzo Nibali, Thymen Arensman, Guillaume Martin, Jan Hirt, Juan Pedro Lopez og Hugh Carthy, der alle har en chance for at være med i finalen, men for at vinde skal de snige sig væk til sidst, og det er svært med bare 600 m på flad vej, og nedkørslen er næppe svær nok til, at Nibali kan udnytte den.

Feltet.dks vinderbud: Simon Yates

Øvrige vinderkandidater: Davide Formolo, Giulio Ciccone

Outsidere: Bauke Mollema, Koen Bouwman, Ivan Ramiro Sosa, Lorenzo Fortunato, Lennard Kämna

Jokers: Santiago Buitrago, Mauro Schmid, Lorenzo Rota, Wout Poels, Tom Dumoulin, Sam Oomen, Mikael Cherel, Antonio Pedrero, Joe Dombrowski, Mattias Skjelmose, Tobias Foss, Vadim Pronskiy

Kandidat til favoritopgør (i prioriteret rækkefølge): Richard Carapaz, Joao Almeida, Alejandro Valverde, Mikel Landa, Pello Bilbao, Jai Hindley

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO