STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Sprinterne ser altid frem til stykket mellem Alperne og Pyrenæerne, hvor arrangørerne har basis for at lægge nogle fladere transportetaper ind. I denne sprinterfjendtlige Tour bliver de imidlertid voldsomt skuffede, for ingen af de tre mellemetaper er i år flade. Måske kommer deres bedste chance på den første af de tre etaper, men alene det forhold, at etapen slutter i Saint-Étienne i det kuperede Massif Central fortæller alt om, at ikke bliver nogen dans på roser. Tværtimod går det op eller ned det meste af en dag, som byder på 2100 højdemeter og et langt stigende stykke i finalen, og dermed er der gode chancer for både, at et udbrud vil snyde feltet, og at de tunge sprintere vil være sat af, hvis vi alligevel får den første spurt i næsten to uger.

Med en distance på 192,6 km er der tale om en lang etape, som fører feltet fra Le Bourg d’Oisans til Saint-Étienne. Startbyen er kendt som byen for foden af Alpe d’Huez, og etapen er den første transportetape, der sender rytterne ud af Alperne med retning mod Pyrenæerne. Derfor indledes etapen med et kort fladt stykke, der gør mod nordvest, inden det går via en lang og faldende vej mod sydvest og vest væk fra bjergene. Den leder frem til byen Vizille, hvor man forlader dalen for at køre mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Cote de Brié (2,4 km, 6,9%), der er en ujævn stigning og stiger med hele 12,4% over de sidste 400 m frem mod toppen, som rundes efter 30,4 km. Herfra leder en let nedkørsel mod nordøst og nordvest ned til storbyen Grenoble, hvorfra man følger en helt flad dalvej mod nordvest, sydvest og igen nordvest.

Læs også

Valverde vinder igen

I byen Tullins tager etapen fat igen, når man kører mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Col de Parménie (5,1 km, 6,6%), der starter med 2 km med 8-9% og derefter stiger med 5-7% frem mod toppen, som rundes efter 79,2 km. En kort og let nedkørsel leder videre mod nordvest ned til et plateau, som følges mod vest og nord frem til dagens spurt, som efter 101,6 km kommer for enden af en lang og lige vej, der over de sidste 1500 m stiger let. Herefter går det mod nordvest igennem let kuperet terræn, som byder på en stigning (2,2 km, 7,1%) med top efter 112,6 km, inden det går ad en lang, lige og let faldende vej mod nordvest ned til byen Vienne, der nås efter 136,0 km.

Umiddelbart herefter går det løs igen, når man forlader dalen for at køre mod vest op ad kategori 3-stigningen Cote de Saint-Romain-en-Gal (6,6 km, 4,5%), der stiger med ca. 6% over de første 2 km, men derefter er ganske let med procenter på 1-5, dog med 5,9% over 1000 m nær toppen, som rundes efter 148,6 km. Herfra resterer fortsat 44,0 km, som først går mod sydvest ad et småkuperet plateau og siden mod sydvest og nordvest ad et faldende stykke frem tilbage til dalen, som nås umiddelbart efter byen Treves, der passeres efter 160,8 km. Her drejer man mod sydvest for at følge en lige og let stigende vej frem til byen Saint-Chamond, der nås efter 176,9 km.

Herfra resterer 15,7 km, og i stedet for at fortsætte den direkte vej ind til målbyen drejer man nu mod vest for at følge en stejlere opkørsel, hvis sidste 1,5 km stiger med 4,9%. Toppen nås med 8,7 km igen, hvorefter det går mod vest ad en let faldende vej frem til den nordlige udkant af målbyen, hvor man kører mod syd frem til mål, idet det over de sidste 3 km er let stigende, den sidste kilometer med 0,7% i snit. Man drejer skarpt med 3000 m igen og derefter i en rundkørsel med 1200 m igen, inden der er et sidste sving med 800 m igen, hvorefter dem 6,5 m brede vej bugter sig frem mod de sidste 350 m, hvor målstregen er synlig.

Etapen byder på i alt 2109 højdemeter.

Saint-Étienne besøges ofte af de tre store franske etapeløb, i langt de fleste tilfælde med udbrudssejre til følge. Touren var senest forbi i 2019, hvor Thomas de Gendt leverede et af sine flotteste soloridt og sejrede med 6 sekunder ned til Thibaut Pinot og Julian Alaphilippe, der var kørt fra feltet og sendte sidstnævnte tilbage i førertrøjen, i 2014, hvor Alexander Kristoff vandt en massespurt i byen, i 2008, hvor Marcus Burghardt tog en udbrudssejr, i 2005, hvor Lance Armstrong slog Jan Ullrich med 23 sekunder på den sidste enkeltstart, og i 1999, hvor Ludo Dierckxsens kørte alene hjem fra et udbrud. Dauphiné gjorde senest stop i 2017, hvor Thomas De Gendt tog en solosejr på 1. etape, i 2009, hvor Niki Terpstra vandt fra et udbrud, i 2007, hvor Christophe Moreau kørte væk på en af de sidste stigninger og herved tog både etapesejr og førertrøje, i 2004, hvor Jose Enrique Gutierrez vandt fra et udbrud, i 2002, hvor Jacky Durand var bedste mand i et tomandsudbrud, og i 2000, hvor Fabrice Gougout kørte fra Jens Voigt og tog en solosejr. Paris-Nice var forbi i 2018, hvor Wout Poels vandt enkeltstarten, i 2009, hvor Christian Vande Velde tog en solosejr, i 2008, hvor Kjell Carlström vandt fra et udbrud, i 2006, hvor Patxi Vila vandt en tomandsspurt foran Floyd Landis, der kørte sig i førertrøjen, i 2003, hvor Davide Rebellin var hurtigst i en sekstet, i 2002, hvor Laurent Jalabart var hurtigst i en trio, i 2001, hvor Peter van Petegem vandt en spurt i en lille gruppe, og i 2000, hvor Bo Hamburger såmænd tog en solosejr med 10 sekunder ned til feltet.

Læs også

Medie: Alaphilippe i forhandlinger med nyt hold

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Når Frankrig er ramt af hedebølge, vil man frygte en tur ind i det glohede Massif Central, men det kunne være værre. Fredagen bliver stadig varm, men ikke glohed. Der vil kun være få skyer og en temperatur ved start på 29 grader og i mål på 30 grader. Der vil være en let til jævn vind (10-16 km/t) fra i starten nordvest, men gennem det meste af dagen fra nord. Det giver efter lidt indledende sidevind hovedsageligt mod-og sidemodvind indtil bunden af sidste stigning, hvor der vil være sidevind. Med 27,3 km igen får man sidemedvind og med 15,7 km igen sidevind. Slutteligt vil der være stort set uafbrudt medvind over de sidste 3 km, herunder over de sidste 800 m.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Analyse af 12. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan et uhyggeligt Jumbo-mandskab lagde et jerngreb om etapen med hollænderbjerget Alpe d'Huez.

Favoritterne

Det var nok meget heldigt, at man ikke var til stede, da sprinterne fik udleveret løbsbogen til årets Tour. I det tilfælde havde man risikeret at få et eller andet i hovedet, når de i desperation var blevet ved med at vende den ene side efter den anden uden at få øje på noget, der bare mindede om en sprinteretape. Ikke siden 3. etape i Sønderborg - og det føles altså allerede som en evighed siden - har vi haft en spurtafgørelse, da 4. etape som bekendt gik i vasken, og siden dengang har det bare stået på lidelse og overlevelse.

Det har det endda gjort i en sjældent brutal udgave af Alperne, og derfor er det næsten ubarmhjertigt af arrangørerne har designet rejsen mod Pyrenæerne, som de har. På turen mellem de to bjergkæder er der masser af fladland, men denne gang tilbringer man stort set hele rejsen i Massif Central. Det er aldrig godt nyt for de hurtige folk, for i den ofte glohede region skal man have kikkerten frem for at finde fladland.

Derfor kan sprinterne bestemt ikke vide sig sikre på, at de ikke også skal igennem Pyrenæerne, inden de kan spurte igen, men i det mindste er der to chancer. Den første af disse kommer fredag, men der skal i den grad arbejdes for føden. De 2100 højdemeter over næsten 200 km er ikke i sig selv skræmmende, men det er ubehagelig læsning for de hurtige folk, at de fleste af disse kommer i etapens to sidste tredjedele.

Et lyspunkt for dem er det, at dagens sværeste stigning kommer så tidligt, at det næppe er den, der bliver problemet. Parménie kunne ellers gøre ganske betydelig skade, men med en placering mere end 100 km fra mål vil den nok ende som en parentes. Udfordringen er derimod den sidste stigning. Den er bestemt ikke noget Monte Zoncolan, men den er heller ikke let. Den har sine lette passager, men den er både lang - det bryder sprinterne sig sjældent om - og den har mere end 4 km med stigningsprocenter på mellem 5 og 7. Lægges der pres på her, kan der skabes nogen udskilning.

Den efterfølgende del af etapen skal heller ikke undervurderes. Ganske vist er der mest tale om et langt, let stigende stykke, der kun nærmer sig 5% mod toppen, men har man overlevet den foregående stigning, kan et hårdt tempo på denne del være nok til, at man alligevel falder fra og i hvert fald bliver så mærket, at den bedste spurt er væk. Det er således en finale, alle sprinterne kan overleve, hvis den køres gelinde, men det er også en finale, der så hård, at den kan skabe nogen udskilning, hvis der gås til stålet.

Det efterlader os med tre spørgsmål. Vil der være hold til at forsøge at samle det til en spurt? Vil de være stærke nok til at kontrollere en ganske svær etape? Og hvilke sprintere vil overleve, hvis der skabes samling?

Svarene på de tre spørgsmål er bestemt ikke givne på forhånd. Jeg føler mig mest sikker på det første. Ganske vist er der mange sprintere, der ikke kan være sikre på at overleve denne stigning, men hvis det skal have nogen mening, at Lotto og Quick-Step har ofret nærmest hele holdet for de seneste dage at redde deres sprinter, er de da nødt til at skyde på de få chancer, der er. Med Mathieu van der Poel ude skal det godt nok også flaske sig, hvis Alpecin skal vinde på andre måder end via Jasper Philipsens spurt, og derfor må belgierne med statsgaranti gå efter denne etape. Dylan Groenewegen har sagt, at han ikke regner med en spurt på denne etape, men da BikeExchange har både en tung og holdbar sprinter og stort set alene er her for spurterne, må man formode, at også de vil jagte. Endelig er der Total, som heller ikke har jagtet indtil videre, men da Peter Sagan må se denne hårde finale som en stor chance, må man antage, at de også vil arbejde, hvis det er nødvendigt.

BLIV RIGTIG TOUR-FAN MED DET OFFICIELLE MERCHANDISE

Læs også

Norsgaard på vej til storhold?

Derudover er der et par jokerhold, men det vil undre mig meget, hvis ikke Trek går efter en spurt med Mads Pedersen. De har bestemt ikke fået meget ud af løbet hidtil, og dette må være en af de bedste chancer for den holdbare dansker. Endelig er der Intermarché, der hidtil ikke har jagtet, men skal det give mening at komme med et sprintertog med tre mand, skal man vel gå efter en etape, når man i Alexander Kristoff har en sprinter, der er bedst efter en hård dag.

Etapen kan starte på to måder. Som det fremgår, tror jeg, at der vil være en del sprinterhold, som fra start meget tydeligt vil signalere, at de går efter en spurt. Af og til kan de virke så intimiderede, at de med det samme for lagt låg på angrebsfesten. Udbruddet vil ikke køre fra km 0, som det gør i uge 1, men hvis sprinterholdene er mange og tydelige nok i deres signalgivning, ser man af og til, at de hurtigt lykkes med at sende en lille og ikke alt for stærk gruppe afsted.

Alternativet er en stor angrebsfest, og det er bestemt sandsynligt. Starten er faldende, og her vil det blive meget svært at komme væk, men den første, stejle stigning er perfekt til at skabe en stærkere gruppe. Den er dog også relativt kort, og ser man bort fra den, er de første godt 70 km meget nemme. Hvis sprinterholdene vil det, burde de kunne sørge for, at vi får et udbrud, der kan kontrolleres. Jokeren er, at vi kan risikere, at vi når helt frem til anden stigning, inden udbruddet kører. Sker det, vil vi her formentlig få en meget stærkere gruppe, og så har de en god chance for at holde hjem.

Det tvivler jeg dog på. Folk har haft nogle hårde dage, og med hele syv hold, der formentlig gerne vil spurte, tror jeg mest på, at det uden alt for megen kamp lykkes at få et mindre og knap så stærkt udbrud afsted. De vil formentlig få meget, meget kort snor, for særligt Quick-Step, Lotto og BikeExchange vil gerne køre langsomt op ad bakkerne i finalen. Det kræver, at afstanden i bunden af sidste stigning er så lille, at de kan få lov til det, og derfor vil det overraske mig, hvis udbruddet på noget tidspunkt får meget mere end tre minutter.

Jeg tør ikke udelukke, at der vil være hold, der allerede vil lægge et pres på den første stigning, men den kommer nok trods alt for tidligt. Til gengæld regner jeg med at se det på den sidste. Vi så på 4. etape, at Pedersen forsøgte at skabe så hårdt et løb som muligt, og jeg vil forvente, at Trek vil prøve det samme denne gang. Da Jasper Philipsen har klatret bedre end nogensinde i dette løb, tror jeg, at de har en allieret i Alpecin, og hvis han er bare nogenlunde på et rimeligt niveau, bør Sagan også bede Total lave en klassisk Sagan-manøvre. Ja, selv Bora kan måske finde på noget. Hvis de alligevel ikke har ramt udbruddet, er der vel nu plads til at sætte en velkørende Danny van Poppel i scene. Måske kan EF endda finde på det for Magnus Cort, hvis de har misset udbruddet, men det anser jeg dog som usandsynligt.

Jokerholdet er BikeExchange. De vil helt sikkert tage den med ro, da Groenewegen skal have det så let som muligt. Hvis til gengæld hollænderen sættes så tidligt, at det står klart, at han ikke kommer tilbage, ændres situationen 180 grader. Så skal Michael Matthews pludselig bruge det vildeste blodbad, og så kan vi se det dog ret klatresvage australske mandskab køre stærkt til sidst.

Kan der så komme angreb til sidst? Terrænet er jo ikke helt let, men det bliver svært. Stigningen kommer for tidligt, og med flere hold, der vil lægge pres, er det svært at tro, at man kan køre væk på den lette opkørsel til sidst. Der vil også være en del sidevind. Først er det sidemodvind, men fra bunden af sidste stigning vil det hovedsageligt være side- og sidemedvind. Det vil helt sikkert gøre det nervøst, men den bør ikke være stærk nok til at splitte feltet.

Min konklusion bliver derfor, at antallet af sprinterhold og det begrænsede antal sprinteretaper gør, at jeg tror på, at vi får skabt samling. Til gengæld ser jeg også en klar interesse i at gøre finalen hård, og da det generelt vil være i side- og sidemedvind, tror jeg, at det grundet den sidste lange og halvstejle stigning bliver for hårdt for mange. Mit bud er således en reduceret massespurt.

Den er en smule kringlet med de to sene sving og et opløb på kun 800 m. Det er tillige en relativt smal vej, der bugter sig ret kraftigt til venstre, og det er derfor en dag, hvor positionering vil være af en vis betydning. Til gengæld må man også regne med, at en del sprintere vil være sat af, og det kan tage toppen af positionskampen. Medvinden vil også betyde, at man kan tillade sig at køre en lang spurt, hvis man er fanget og kan finde en åbning, og så er det værd at huske, at det stiger med 0,7%.

Læs også

Her er startlisten til Liège-Bastogne-Liège 2024

Jeg vælger at pege på Jasper Philipsen. Belgieren har ikke fået meget ud af løbet hidtil, men han har virket uhyre overbevisende. Det var ret meningsløst, at holdet arbejdede for ham i Longwy, hvor finalen var for svær, men han kom meget længere end ventet. Det samme gjorde han i Lausanne, og da han allerede i Belgium Tour klatrede bedre end nogensinde, synes han at være perfekt egnet til en hård finale som denne. Det er i hvert fald svært at tro, at han bliver sat, og så er spørgsmålet, om han kan gøre det færdigt.

Det burde han. Han kom aldrig til at spurte ordentlig i Nyborg, men i Sønderborg var han fra en elendig position skræmmende stærk, endda i modvind. I Calais vandt han også ganske klart feltets spurt bag Wout van Aert, og hvis de to hollændere og Caleb Ewan alle falder fra - og det tror jeg, at de gør - vil han efter alt at dømme være hurtigste mand. Til gengæld er jeg bekymret for hans positionering, der har været overraskende dårlig i dette løb. Det er også usikkert, om han får Alexander Krieger og Edward Planckaert med hjem, og derfor skal han måske klare sig med Silvan Dillier og Kristian Sbaragli. Det er ikke meget, når han er oppe mod Christophe Laporte og Wout van Aert, men kender vi Philipsen, som han plejer at være, sidder han på det hjul, han skal. Genfinder han den evne - og det er lettere i et mindre felt - bør han sidde så godt, at han med sin fart kan tage sin første Tour-etapesejr i en let stigende finale, der burde passe ham som fod i hose.

Hans værste rival må være Wout van Aert. Allerede i Danmark overraskede han sig selv ved at spurte bedre i de klassiske massespurter, end han havde regnet med, og baseret på det, vi så sidste år, vil hans holdbarhed formentlig betyde, at han bliver endnu bedre, som løbet skrider frem. Han viste igen i dag, at han er i uhyggelig form lige nu, og derfor er det en gave for ham, at finalen her er hård, og at andre hold vil gøre det så hårdt, som han ønsker. Til gengæld så vi også i Sønderborg, at Philipsen stadig er den hurtigste af de to, og det vil formentlig også gælde, selvom det stigende opløb og holdbarheden nok udligner styrkeforholdet en anelse. Van Aert har bare et gyldent våben i Laporte, der har kørt fremragende lead-outs indtil nu, og belgieren er også selv suveræn i positionskampen. Meget taler for, at Van Aert sættes perfekt op af Laporte, som han blev det i Sønderborg, hvor han begik den fejl at spurte mod sin holdkammerat i stedet for at bruge ham. Får han igen det perfekte oplæg, skal Philipsen sidde tæt på ham for at forhindre ham i at vinde for tredje gang.

Det er også en stor chance for Mads Pedersen. Som vi fik bekræftet i Besseges tidligere i år, er han ikke vild med lange stigninger, og derfor kan den lange stigning være en udfordring. Som han klatrede i dag, burde det dog være ham, der beder om at få et hårdt løb, og Pedersen bør ikke få problemer i morgen. Spørgsmålet er så, om han kan gøre det færdigt. Vi så i Nyborg, som vi også så det i Norge og Belgien, at der er hurtigere folk end ham, men som vi så i Paris-Nice og Belgien ændrer det sig, når det stiger. Desværre for Pedersen stiger det næppe nok her, når modstanderne er folk som Philipsen og Van Aert, men efter en hård dag er han altid meget mere konkurrencedygtig. Først og fremmest har han dog Jasper Stuyven, og kører belgieren et af de lead-outs, han senest gjorde i Nyborg, burde Pedersen i en stigende finale og efter et hårdt løb have en ganske god chance for at slå de på papiret hurtigere.

FØLG TOUR DE FRANCE PÅ FELTET.DK/TOUR

Hvor holdbar er Peter Sagan? Det ved vi ikke. Han klatrede håbløst i Schweiz, men det så heldigvis meget bedre ud på muren i Calais, hvor han sad langt fremme. Longwy viste til gengæld også, at han i dag er betydeligt tungere end i hvert fald Van Aert og Philipsen, og baseret på det, vi har set i år, kan vi ikke vide os sikre på, at han overlever. Han har heller ikke virket overbevisende i bjergene, men mønsteret er dog, at den Sagan, vi kender i dag, mod slutning af grand tours begynder at ligne sig selv. Han burde have en fin chance for at overleve, og han vil elske det let stigende opløb. Han har også i dette løb bekræftet, at han fortsat er en konge i positionskampen, og derfor bør der, hvis han overlever, vente et topresultat. Til gengæld har jeg en mistanke om, at i hvert fald Philipsen og Van Aert bliver vanskelige for ham at slå, og særligt Van Aert vil han formentlig skulle slå bagfra trods sin gode positionering.

Min hovedpine er Alexander Kristoff. Nordmanden er bestemt ikke fan af lange stigninger, og derfor er han et sandsynligt offer på denne etape. Han så også skidt ud på stigningerne i går, men i dag var det heldigvis meget bedre. Han har også en imponerende evne til at æde sig selv, når han skal, og vi ved tillige, at han i anden halvdel af en grand tour er langt bedre end i den første. Det vil være på grænsen, om han overlever, men klarer han den, har han også en reel chance for at vinde. Han er ikke god i spurter, der stiger kraftigt, men 0,7% vil han elske, og han har i år spurtet bedre end længe. Han slog senest Pedersen klart i Norge, og efter at han var uheldig i de to danske spurter, kørte han en god spurt i Calais. Der er folk, der er hurtigere end ham, men han vil få Andrea Pasqualon og Georg Zimmermann - næppe Adrien Petit med over - og kører Pasqualon samme sublime lead-out, som han gjorde i Calais, hvor nordmanden blev sat op fra spids, vil han bestemt have en chance for at vinde i dette felt og dermed tage sin anden sejr i målbyen.. Det kræver, at han overlever, og det er ikke sikkert, at det vil lykkes.

Det er også en stor chance for Danny van Poppel. Nu ved vi af erfaring, at han har nogle gigantiske offdays, hvor han bliver sat som den første, men de er efterhånden sjældne. I dag så han ganske godt ud, og med det høje niveau, han har haft det sidste års tid, hvor han blandt andet blev nr. 16 i Flandern Rundt i år, bør han klare disse bakker. Han elsker også et stigende opløb, og han plejer at være nogenlunde i positionskampen. Nu har han endda den fordel, at Bora nok vil give ham noget støtte. Får han Marco Haller med over, står han stærkt, men ellers burde Nils Politt og Maximilian Schachmann kunne hjælpe fint. Han bliver ikke sat op fra spids, men han bekræftede i Nyborg, at hans fart er konkurrencedygtig. Det er måske lidt svært at se ham vinde, men når vi husker på, hvor tæt på han var i skrapt selskab i Benelux Tour sidste år, virker det ikke umuligt.

Det er også en stor chance for Alberto Dainese. Italieneren var engang at regne som en tung sprinter, men de dage er ovre. Tværtimod er han nu en af de mest holdbare sprintere, og hvis han klatrer som i Belgium Tour, kan løbet for ham næsten kun blive for let. Han er også kommet storartet igennem bjergene, og vi har set i både Giroen og Vueltaen, at han synes at blive bedre og bedre undervejs. Hans sejr i Giroen vidner om, at hans fart utvivlsomt rækker til at vinde, men problemet er som altid hans positionering. Denne finale er alt for kringlet, men får han både en nu endelig formstærk Nils Eekhoff samt John Degenkolb med hjem, har han måske en bedre chance i et mindre felt. Det er dog stadig svært at tro, at han vil sidde bare nogenlunde ordentligt på en relativt smal vej, men som vi så i Giroen, kan han vinde, hvis alt flasker sig denne gang.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Hvad så med de tunge sprintere? Man skal vel tro mest på Fabio Jakobsen. Vi fik i Calais bekræftet, at han klatrer bedre end Groenewegen, men det er stadig en svær finale for ham. Han har haft nogle svære dage på det sidste, hvor han har lignet en af de tungere folk, og det vil undre mig, hvis han klarer den. Han viste dog på 16. etape i Vueltaen, at han af og til overrasker, og vi har set det samme i Bretagne Classic og Tour de Wallonie. Han får måske ikke Michael Mørkøv med sig, men han vil have Florian Senechal og Yves Lampaert. Det er stadig måske det bedste tog, selvom han ikke har det allerbedste sidste mand, og det er en stor fordel i denne kringlede finale. Han er på papiret hurtigere end alle de ovennævnte også i en stigende finale som denne, men som vi så i Calais, hvor han var for træt til at spurte, er det ikke sikkert, at det gælder efter en etape som denne. Jeg tror ikke, at han overlever, men selv hvis han gør, er det langt fra givet, at han vinder, både grundet positioneringsproblemerne og trætheden.

SE OGSÅ: ALT OM ETAPER OG RUTERNE

Det bør også blive for svært for Dylan Groenewegen, men jeg er blevet en smule mere optimistisk. Han har hele tiden sagt, at han klatrer godt lige nu, og det har vi fået bekræftet i bjergene, hvor han har været stærkere end både Jakobsen og Ewan. Det hårde slid i Dauphiné har båret frugt, men træerne vokser ikke ind i himlen. Det så vi i Calais, og al logik siger, at denne finale, som han heller ikke regner med som en stor mulighed, bliver for vanskelig. Selv hvis han overlever, kan han som Jakobsen være for mærket, og så lider han som altid under sine enorme positioneringsproblemer, hvilket er en katastrofe i denne finale. Han viste i Sønderborg igen, at han sandsynligvis fortsat er verdens hurtigste, men her skal det virkelig flaske sig, hvis han skal kunne vise det.

Caleb Ewan er en spøjs fætter. Der er en skræmmende forskel på hans top- og bundniveau, for han kan blande sig helt fremme i Sanremo eller blive sat som den første på en motorvejsbro. I år har det været mest det sidste, og det ser sådan ud også i dette løb, hvor han som i Giroen har haft det meget, meget svært på stigningerne. I tirsdags havde jeg totalt udelukket, at han ville overleve her, men nu giver jeg ham alligevel en chance. Det har nemlig været meget bedre i dag og i går, og får vi et lettere løb, kan det måske alligevel lade sig gøre. Han vil elske det stigende opløb, og selvom hans tog er så svagt, har han jo faktisk klaret positioneringen fremragende i de danske spurter, indtil han var uheldig med først defekt og siden at live lukket inde. Han er på papiret vel kun overgået af de to tunge hollændere på fart, og derfor har han en god chance, hvis han finder sig selv og overlever. Det er bare meget svært at tro på.

Da Groenewegen formentlig bliver sat, regner jeg med, at det er Michael Matthews, der ender med at spurte for BikeExchange. Det kunne derfor lugte af et godt resultat for australieren, der er den mest holdbare af alle sprinter - næst efter Van Aert, der ikke rigtigt kan betegnes som sprinter. Han plejer nemlig at være god i positionskampen, og hvis ikke Luka Mezgec skal vente på hollænderen, har han også en god lead-out man. Han vil også elske, at det stiger let, men det stiger dog næppe nok til, at han faktisk kan vinde - slet ikke når han næppe sættes op fra spids. Derfor regner jeg med et godt resultat, men på vinderpotentiale må han rangeres relativt lavt, medmindre vi virkelig får det blodbad, ruten næppe er hård nok til at skabe.

På samme måde er det med Florian Senechal. Da Jakobsen næppe overlever, er det formentlig ham, der skal spurte for Quick-Step, for de plejer ikke at bede ham vente. Hans klatreevner kan dog være ret svingende på lange stigninger, og hans form er lidt svær at vurdere. Han var dog i flyvende form inden løbet, og normalt burde han komme med hjem. Han er også god i positionskampen, og hvis Lampaert ikke venter på Jakobsen, har han en god lead-out man. Han vil også elske, at det stiger, men han er ikke hurtig nok til at vinde i dette felt.

Hvad så med Magnus Cort? Danskeren plejer at skippe spurterne, men han indikerede på hviledagen, at han er frisk på at køre disse spurter, hvis det bliver hårdt. Der burde være en chance for, at det bliver hårdt nok til, at han giver den et skud, og han vil elske, at det stiger let. Desværre er finalen kringlet og vejen smal, og derfor taber han formentlig igen positionskampen så meget, at han ikke går i top 10. På den anden side kommer Alberto Bettiol og en velklatrende Stefan Bissegger vel med over, og så har han faktisk ikke det ringeste tog. Det kan give håb for, at han sidder fornuftigt, og formen er i hvert fald fremragende. Problemet er, at jeg tvivler på, at farten stadig er høj nok til den modstand, han møder her.

Som sagt kan det være på grænsen for Kristoff. Falder han fra, vil de formentlig ikke bede Andrea Pasqualon vente, og så kan italieneren få en sjælden chance. Det er ikke meget, han har spurtet på det sidste, men han viste sin fart, da han vandt i Vallonien i maj. Det var dog også i en betydeligt hårdere afslutning, og selvom det stiger let, bør han ikke have farten til at være med helt fremme. Til gengæld er han god i positionskampen, og da han klatrer rystende godt lige nu, kan han håbe, at han med friskhed måske kan blande sig med ellers hurtigere folk.

Kommer Hugo Hofstetter med over? Det er der ingen garantier for. Hans klatring kan være meget svingende, og han kan være både ret holdbar og ret tung. I dette løb har han også sendt blandede signaler med både gode dage og i dag en svær etape, og det gør bare det hele endnu mere mudret. En formstærk Hofstetter bør dog komme med hjem, og han vil elske det stigende opløb. Han er også en ørn i positionskampen, hvorfor den tekniske afslutning passer ham, men han mangler farten til at vinde.

Læs også

Agent sammenligner Philipsens tilbud: Så stor er chancen for et skifte

Arkeas alternativ er Amaury Capiot. Han synes dog at have tabt holdbarhed i år, og som han har klatret i dette løb, er jeg ikke optimistisk. Det har dog været bedre de seneste dage, og i dag klarede han sig betydeligt bedre end Hofstetter, der dog normalt er den mest holdbare af de to. Det er derfor usandsynligt, at han får sin chance, men det kan ikke udelukkes, at han vil være den eneste overlevende af de to. Sker det, vil han elske det stigende opløb, som han senest viste med den flotte sejr i Mayenne, og han er faktisk vel egentlig hurtigere end Hofstetter. Han er også normalt god i positionskampen, selvom det har knebet lidt mere i år, men det er alt sammen ligegyldigt, hvis ikke han får sin chance.

Det vil overraske mig, hvis Luca Mozzato kommer med hjem. Ganske vist regnes han som en holdbar herre, men i store løb er det så som så med holdbarheden. Her plejer han at være overmatchet, som vi senest så det i Dauphiné, og han har da også haft det svært i dette løb. Han kan dog ikke helt afskrives, og han har trods sit styrt i Danmark spurtet bedre end vanligt, både i Arenberg og Calais. Han vil også have fordel af det stigende opløb, men han er slet ikke hurtig nok til at vinde. Derudover skal han med hjem, hvilket altså virker svært.

Det er usandsynligt, at Edvald Boasson Hagen får chancen, men udelukkes kan det vel ikke. Ingen kan stole på Sagans holdbarhed nu om dage, og flopper slovakken, står nordmanden klar. Han er stadig en skygge af sig selv, men både i Dauphiné og i dette løb har der været opløftende tegn. Som han klatrer nu, klarer han disse bakker, og vi så i Dauphiné, at han sagtens kan blande sig i spurter. Vi så dog også i samme løb, at han ikke vinder, selvom han her har glæde af en stærk lead-out man i Anthony Turgis, der synes at komme sig efter sine styrt.

Hvad med Fred Wright? Nu hvor Bahrain er ude af klassementet, vil han måske blande sig. Den uhyre spændende brite viste seneste sin form i tirsdags, og for ham an løbet vel næppe blive hårdt nok. Til gengæld så vi, da han i Paris-Nice fik en sjælden chance, at han mangler noget, både på positionering og fart. Derfor kan han kun håbe på et godt, men ikke prangende resultat, hvis altså han tager chancen.

Som sagt er både Hofstetter og Capiot sårbare, men så har Arkea en plan C. Matis Louvel er ikke klassisk sprinter, men som han senest viste i Dauphiné, er han bestemt ikke uden fart. Han kom skidt i gang i dette løb, men lige nu synes han i fremragende form. Han bør i hvert fald komme med hjem, men han spurter kun, hvis de to sprintere er sat af. Sker det, vinder han heller ikke, for han mangler den sidste fart og har tillige vist sig at have problemer med positioneringen.

Max Walscheid overlever ikke, og dermed peger Cofidis-pilen på Benjamin Thomas. Franskmanden er i år begyndt at dyrke sin hurtighed lidt, måske særligt efter at han ganske chokerende slog Cosnefroy i Mayenne. Han blandede sig allerede i spurten i Calais, som han gjorde det i Dauphiné, og som vi så i Lausanne og Megève, er han i skræmmende god form nu. Uanset hvor hårdt det bliver er han dog slet ikke hurtig nok til at vinde.

Jeg overvejede kortvarigt, om Tom Pidcock kunne finde på at spurte, men nu hvor han ligger i top 10, vil han næppe blande sig i et løb, der er så let som dette. Det burde være udelukket, at Jeremy Lecroq og Max Walscheid overlever. Astana har en chance for at få Alexandr Riabushenko med hjem, men det er usikkert, og det er også tvivlsomt, om han spurter. Det gør Fabio Felline og Simone Velasco næppe. Matej Mohoric har før spurtet, men jeg vil tro, at de kører for Wright. Falder Sagan fra, er Anthony Turgis et alternativ til Boasson Hagen, men efter Dauphiné satser de formentlig norsk. Skulle Pedersen have en offday på de lange stigninger, har Trek stadig Jasper Stuyven, men han har manglet masser af fart på det sidste. Israel-PT vil måske prøve med Hugo Houle eller Simon Clarke, men det vil undre mig, og de kan heller ikke være med helt fremme. B&B har et alternativ i Cyril Barthe, men som han klatrer nu, er det svært at se ham overleve, og han mangler også fart. Måske prøver Stan Dewulf eller endda Benoit Cosnefroy for Ag2r, men det vil undre, og de vinder heller ikke. Endelig regner jeg ikke med, at UAE, FDJ eller Movistar blander sig, mens jeg regner med, at Florian Vermeersch og Reinardt van Rensburg venter på Ewan.

Som sagt er en udbrudssejr bestemt ikke umulig, men da der er mange sprinterhold til at jagte, skal det nok være en stærk gruppe. Man skal have en vis holdbarhed i kuperet terræn for at vinde, og man skal være en råstærk type til fladlandet. Finaler af denne type er altid taktiske, og derfor kan man godt køre alene hjem, som Matej Mohoric og Nils Politt gjorde på lignende etaper sidste år, eller som Søren Kragh gjorde i 2020, men en god spurt er et våben. Endelig skal man formentlig køre for et andet hold end de hold, jeg forventer at se arbejde for en spurt, dvs. Quick-Step, Lotto, Total, Alpecin, Trek, Intermarché og BikeExchange. Mit bedste bud er den uhyre formstærke Magnus Cort, der er god til at ramme udbruddene, en mester i at gøre det færdigt og med en vis sandsynlighed vil have holdkammerater hos sig. Det kunne være Alberto Bettiol og Stefan Bissegger, der også kan gøre det færdigt. Andre gode kandidater er Filippo Ganna, Dylan van Baarle, Stan Dewulf, Benoit Cosnefroy, Simone Velasco, Nils Politt, Maximilian Schachmann, Lennard Kämna, Benjamin Thomas, Anthony Perez, Matej Mohoric, Jan Tratnik, Fred Wright, Stefan Küng, Kevin Geniets, Fabio Felline, Matis Louvel, Simon Clarke og Franck Bonnamour samt Jasper Stuyven, hvis Trek mod forventning giver ham lov.

BEMÆRK: Husk igen, at der rangeres efter vinderpotentiale. Det er særligt vigtigt på en dag, hvor mange sprintere formentlig sættes af.

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Wout van Aert, Mads Pedersen

Outsidere: Peter Sagan, Alexander Kristoff, Danny van Poppel, Alberto Dainese, Fabio Jakobsen

Jokers: Dylan Groenewegen, Caleb Ewan, Michael Matthews, Florian Senechal, Magnus Cort, Andrea Pasqualon, Hugo Hofstetter, Amaury Capiot, Luca Mozzato, Edvald Boasson Hagen, Fred Wright, Matis Louvel, Benjamin Thomas

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Magnus Cort, Alberto Bettiol, Matej Mohoric, Filippo Ganna, Fred Wright, Benjamin Thomas, Stefan Bissegger, Stefan Küng, Nils Politt, Kevin Geniets, Simon Clarke, Benoit Cosnefroy, Matis Louvel, Jan Tratnik, Franck Bonnamour, Maximilian Schachmann, Simone Velasco, Jasper Stuyven

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER