EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Den anden halvdel af Giroen byder sjældent på mange chancer for sprinterne, men inden der går klassementskamp i den, får de hurtige folk en næstsidste chance. Det sker på løbets næstsidste fredag, hvor en kort etape på bare 150 km bringer rytterne frem til Cuneo, der ligger lige for foden af de høje bjerge, hvor de store slag skal slås. Dem når man imidlertid ikke at berøre på denne dag, hvor rytterne ganske vist skal klatre op fra den liguriske kyst til den flade Po-slette, men det vil ikke forhindre et sultent sprinterfelt i at gøre alt for at få chancen i en let stigende spurt, inden den sidste mulighed venter næsten en hel uge senere, selvom en udbrudssejr denne gang lurer som en markant trussel.

Med en distance på bare 150,0 km er der tale om en kort etape, der fører feltet fra Sanremo til Cuneo. Startbyen ligger som bekendt helt nede ved den liguriske kyst, og herfra kører man mod nordøst ad den flade kystvej - man skipper både Poggio og Cipressa - frem til den store by Imperia, der nås efter 20,3 km. Her drejer man mod nordvest for at køre væk fra vandet, hvorfor det begynder at stige let, indtil man i byen Chiusavecchia, der nås efter 31,7 km, tager hul på en lille stigning, som har top efter 35,7 km. Herefter går det ad en let faldende vej videre mod nordvest frem til dagens første spurt, som kommer efter 43,7 km.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Her ændrer etapen for alvor karakter, når man kører mod nordvest op på Po-sletten via kategori 3-stigningen Colle Nava (10,4 km, 6,6%, max. 10%), der er en svær og meget jævn stigning med top efter 54,1 km. Den leder direkte op på den flade slette, og det er derfor kun let faldende, når man herfra kører mod nord, nordøst og igen nord, inden man drejer mod nordvest for at køre frem til Lesegno, som nås efter 105,6 km.

Her drejer man mod sydøst for at køre ad en let stigende vej frem til dagens anden spurt, som er placeret efter 112,0 km, hvorefter man fortsætter mod sydvest og senere nord op og ned ad en lille bakke frem til byen Mondovi, som passeres efter 123,1 km. Nu drejer man mod nordvest og kort efter sydvest for at følge en let stigende vej frem til Beinette, der passeres ned 11,4 km igen, hvorefter man drejer mod nordvest for at køre ad en let stigende vej ind til målbyen på kanten af Alperne.

Det fortsætter med stige let hele vejen, men bliver stejlere til sidste med 2,6% over den næstsidste kilometer og 1,8% over den sidste kilometer. Finalen er ikke kompliceret, da man skal igennem tre rundkørsler med hhv. 4000 m, 3500 m og 2800 m igen, inden man i en rundkørsel drejer til højre med 2000 m igen. Slutteligt skal man 180 grader rundt i en rundkørsel med 1600 m igen, hvorefter man rammer opløbsstrækningen. Der er 800 m med en brostensagtig belægning, inden man rammer den sidste kilometer.

Etapen byder på i alt bare 1808 højdemeter.

Cuneo har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i Giroen i 2010, hvor byen var vært for holdløbet på førstedagen efter ankomsten til Italien fra starten i Holland. Her sejrede Liquigas foran Sky og HTC-Colombia, og dermed kørte de Vincenzo Nibali i karrierens første maglia rosa.

Læs også

Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

Det solrige og varme vejr fortsætter på en fredag, hvor det bare bliver endnu varmere. Således vil der kun være få skyer, og mens det ved starten ved kysten ”kun” vil være 23 grader, venter der temperaturer på 28 grader i målbyen.  Fra start vil der være en let til jævn vind (14-16 km/t) fra øst, men når man kommer ind i landet, vil den bare været let (8-9 km/t) og komme fra nordøst. Det giver modvind på det indledende flade stykke langs kysten og sidemedvind frem til toppen af stigningen. Herefter vil der være generel sidemodvind, indtil man kort inden sidste spurt får generel sidemedvind. Det varer ved hele vejen til  frem til de sidste 1800 m, hvor der vil være direkte medvind.

Analyse af 12. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Alpecin på 12. etape fik den ønskede anden etapesejr, men med den "forkerte" rytter.

Favoritterne

Det vil være synd at sige, at sprinterne har fået meget foræret i årets Giro. De skulle vente hele to dage, inden den første chance kom, og da den anden chance meldte sig, var der så hård en stigning undervejs, at flere af sprinterne slet ikke kom til at spurte. Senest ventede de næsten en uge mellem chance nr. 3 og n. 4, og nu kan de allerede se mulighederne tynde kraftigt ud.

Tilbage er nemlig blot to af slagsen, og de har begge sine udfordringer. Den sidste kommer efter så svære bjergetaper, at flere kan være faldet for tidsgrænsen forinden, og når den næstsidste mulighed i morgen melder sig, har arrangørerne designet en lille kopi af Messina-etapen, der var for hård for Caleb Ewan og Mark Cavendish. Igen venter der nemlig en grim stigning tidligt på etapen, og afstanden fra top til mål er endda stort set den samme som på Sicilien, nemlig små 100 km.

Endnu værre er det, at stigningen er meget sværere, end vi så det for godt en uge siden. Denne gang er der tale om så grim en udfordring, at den med statsgaranti er alt for svær for alle feltets sprintere, hvis der køres cykelløb. Faktisk kunne klassementsrytterne også have rørt på sig, hvis ikke den kom så langt fra mål, at det naturligvis ville være meningsløst, særligt dagen inden en klassementsetape.

Det ligner derfor en oplagt chance for at gentage Messiona-scenariet og sætte sprinterne under pres. Spørgsmålet er bare, om det vil ske. Biniam Girmay er ikke længere i løbet, og dermed forsvinder ét af de to hold, der kunne tænkes at gøre arbejdet. Tilbage er blot Alpecin, der skabte blodbadet forleden, men de kan meget vel være helt alene om missionen. Selvom Fernando Gaviria og Giacomo Nizzolo alle klatrer godt, er denne så svær, at deres håb bare er at overleve - pres gør det bare for hårdt for dem selv - og for Arnaud Demare handler det også om ren overlevelse. Selv hvis Gaviria skulle sidde med diamanter i benene, synes det helt udelukket, at UAE vil bruge væsentlige kræfter inden en weekend med to vigtige klassementsdage.

Derfor bliver det igen Alpecin, der bliver etapens omdrejningspunkt, som de også var det i dag. Det kan meget vel være Mathieu van der Poels sidste reelle chance for at vinde en etape - enkeltstarten lurer dog som en mulighed - og derfor vil hollænderen formentlig gøre alt for at køre med om sejren. Plan A er formentlig et stærkt udbrud, hvor hans chancer vil være allerstørst, men mislykkes den mission, kan plan B være at lægge et pres på stigningen, som de så flot gjorde det på Sicilien.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Derfor tror jeg også, at der skal kæmpes om at ramme udbruddet. Dette er ikke den sædvanlige sprinteretape, hvor alle på forhånd lægger sig ned, og derfor bør det blive endnu en angrebsfest. Da det er næstsidste chance for de tre tilbageværende rene sprinterhold, ligger det dog i kortene, at FDJ, Israel-PT og formentlig også Quick-Step vil gøre alt for at kontrollere den indledende fase. Det lader sig gøre i modvinden på den flade kyststrækning, og drømmen er, at de allerede her kan få lirket et lille og svagt udbrud afsted.

Det kan sagtens ske, som vi så det på 10. etape, hvor Lotto var meget intimiderende i deres kørsel, at kampen blev meget kortvarig. Sker det, vil jeg dog tro, at Alpecin tager fat på plan B. Drømmen for dem er hurtigt at få Van der Poel med i et stort og stærkt udbrud, men lykkes det ikke, vil jeg tro, at de vil forsøge at genåbne løbet på stigningen.

Det kan ske på to måder. Enten kan de som i Messina forsøge at lægge et pres, og selvom deres hold ikke er så klatrestærkt, er de stærke nok til at sætte formentlig alle sprinterne. Det kan også ske - hvad der måske er mere sandsynligt - ved et forsøg på at genåbne kampen om udbruddet med nye angreb. Stigningen er dog også svær for Van der Poel, men heldigvis for ham vil klatrerne næppe angribe. For dem er det meget mere attraktivt at spare kræfter til weekenden, hvor de har langt bedre chance for at vinde, og derfor vil det formentlig kun være tungere folk, der skal i offensiven. Det gør det muligt for også Van der Poel at forsøge at køre væk på stigningen. Hvis til gengæld Alpecin allerede har ramt udbruddet inden stigningen - enten med Van der Poel eller en anden - vil feltet formentlig køre så langsomt op, at sprinterne - måske med undtagelse af Mark Cavendish - overlever.

Hvad der herefter vil ske, vil afhænge af scenariet. Sprinterne kan være sat, hvis Alpecin har lagt pres på, og herefter vil vi formentlig få det samme forfølgelsesløb som i Messina. Denne gang vil forskellene dog grundet stigningens sværhedsgrad formentlig være større, men til gengæld er der færre hold til at føre i front. Det vil formentlig kun være Alpecin, og de er næppe stærke nok til at holde alle sprinterhold stangen over små 100 km. De kan håbe, at Fernando Gaviria, der ligner den mest holdbare sprinter lige nu, kan kæmpe sig tilbage inden de tungere folk, og at UAE vil kaste kræfter ind i arbejdet, men det vil de næppe dagen inden en for Joao Almeida vigtig weekend. Længere tilbage er det ganske sandsynligt, at FDJ og Israel-PT vil gøre fælles front. Begge hold har meget, meget tunge trupper, men sammen bør de være stærkere end Alpecin og sikre, at vi får samling på de fleste sprintere - måske med undtagelse af Cavendish.

Alternativet er, at vi har et udbrud med Alpecin - enten etableret inden eller på stigningen - og så vil vi formentlig se et langsomt tempo på selve opkørslen. Herefter bliver det op til FDJ, Israel-PT og Quick-Step (hvis Cavendish er med endnu) at hente udbruddet. Det bliver ikke let, når de to førstnævnte har så relativt svage trupper, for det er i forvejen altid svært at hente udbrud så sent i en grand tour. Derfor er det bestemt ganske sandsynligt, at vi får en udbrudssejr, men det bliver formentlig efter en benhård kamp. Etapen er så vigtigt for FDJ, Israel-PT og Quick-Step, at de næppe lægger sig ned, før alt håb er ude. Til gengæld tvivler jeg på væsentlig hjælp fra UAE og DSM, der har så vigtig en weekend, at de formentlig først eventuelt kaster nogle kræfter ind, hvis det stadig er tæt og spændende i finalen. Man kan selvfølgelig argumentere for, at FDJ i forhold til pointtrøjen har fordel af, at udbruddet holder, men Demares forspring er så stort, at de formentlig løber den risiko, når de har så fin en chance for at vinde endnu en etape. I dag så de i hvert fald ud til at spare gevaldigt på kræfterne.

Mit bedste bud er derfor, at vi får en spurt, og at alle de vigtige sprintere - måske med undtagelse af Cavendish - vil være at finde i feltet. Hvis Alpecin har lagt pres på, tror jeg, at det belgiske hold er for svagt, og hvis vi i stedet har et Alpecin-udbrud, vil jeg tro, at sprinterholdene er stærke nok til at skabe samling. Alle tre scenarier er imidlertid spil, altså både ”min” massspurt, en spurt i et mindre felt og en udbrudssejr.

Med min tro på en spurt peger jeg på Arnaud Demare. Ganske vist fik jeg i Radio Tour tidligere i dag sagt, at mit vinderbud var Fernando Gaviria, men den holdning blev ændret, da jeg kom i tanker om, at finalen faktisk stiger ganske meget. Faktisk er denne form for stigende powerspurt dem, der passer Demare allerbedst, som vi senest så det på 3. etape i Tirreno, hvor han i en lignende afslutning var en ganske suveræn nr. 2 bag Caleb Ewan, der vel er verdens bedste i denne form for finaler. Denne afslutning er på alle måder skræddersyet til franskmanden, og vi så også, at hans tog sammen med Quick-Steps stadig er det stærkeste. I går blev de ganske vist udmanøvreret af Quick-Step, da Davide Ballerini gik forbi Ramon Sinkeldam, men faktisk sagde Jacopo Guarnieri, der aldrig nåede at køre sit lead-out, at han var klar til at accelerere. Desværre blev Demare bange for at blive lukket inde, og med en overreaktion fik han åbnet for lang en spurt, men det vidner om, at FDJ med fuld opstilling formentlig har det bedste tog lige nu.

Spørgsmålet er, om de har fuld opstilling i morgen. Guarnieri er en tung herre, og som vi så i Messina, kan han være faldet fra undervejs. Selv uden ham er toget med Miles Scotson og Sinkeldam dog stadig overbevisende, som vi så på netop 5. etape, og i denne ukomplicerede finale bør de være stærke nok til at lancere Demare, der også har positioneret sig fint i dette løb, fornuftigt. Jeg kan være bekymret for hans lidt skuffende spurt i går, hvor vi måske igen så, at han restituerer svagt, men Demare har før vundet på dette tidspunkt i en grand tour, og denne finale passer ham så perfekt, at han må være min favorit, hvis vi får en spurt med deltagelse af de fleste sprintere.

Det er dog også en gylden chance for Fernando Gaviria. I dette løb har han set hurtigere ud, end han har gjort længe, og særligt hans spurt i går var imponerende. Her var han i hvert fald stærkere end Demare, og da han tillige igen dokumenterede sin forrygende positioneringsevne, står han med en uventet god chance for faktisk at vinde en etape. Problemet er bare, at Gaviria trods sine karakteristika altid har været overraskende dårlig til at spurte op ad bakke, og selvom vi kun taler om knap 2%, er der andre - ikke mindst Demare - der er betydeligt stærkere i denne form for finale.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Til gengæld er Gaviria så frisk og velkørende, at han kan lukrere mere på en ekstra friskhed, som det tilsyneladende var tilfældet i går, og da han tillige lige nu synes at være den mest holdbare af sprinterne, kan han også drømme om, at vi får en mere reduceret massespurt, hvor han ikke skal slås mod Demare - et scenarium, jeg dog tvivler ganske meget på, vil lade sig materialisere. Heldigvis er Gaviria lige nu så god, at han har en fin chance for at vinde i et fuldt felt også.

Jeg vælger at rangere Mark Cavendish som nr. 3, men det er naturligvis med nogen usikkerhed. Som nævnt flere gange er han den sprinter, der har den mest reelle risiko for aldrig at deltage i spurten, og selvom mine argumenter ovenfra bør give ham en bedre chance, end han havde i Messina, er der ingen garanti. Derudover var hans sidste spurt i Scalea skuffende, mens vi ikke kan udlede alt for meget af hans resultat i går, hvor hans tøven betød, at han havde tabt alt for meget fart.

Sidstnævnte giver imidlertid også håb. Cavendish er på papiret stadig vel den hurtigste mand i dette felt, og vi så endda i går, at hans tog uden Michael Mørkøv stadig sammen med FDJ er de stærkeste. Timingen var gal, men det kan der rettes op på, og kombinationen med Bert van Lerberghe og Davide Ballerini er uhyre kraftfuld. Cavendish er heller ikke ringe i opløb, der stiger så begrænset som dette - bare husk på hvor han blev verdensmester - og det er derfor ikke nogen dum finale for ham. Alligevel er procenterne vel at regne som en ulempe, for selvom han har vundet sene grand tour-spurter før, har han i flere dage lignet en mærket mand - i hvert fald mere mærket end de fleste af sine rivaler.

Alberto Dainese var i særklasse den hurtigste i går, men det er ikke tilfældigt, at hans bedste resultat i 2022 inden da var en 5. plads. Hans positionering er en mindre katastrofe, og derfor vil han nok engang være meget afhængig af held i finalen. Det held plejer han ikke at have i det nødvendige omfang, og derfor vil det være overraskende, hvis han skulle have det to gange i træk. Heldigvis er finalen ukompliceret, og han vil igen kunne drage fordel af en medvindsspurt til at komme blæsende bagfra. Til gengæld er han ret uprøvet i stigende spurter, og procenterne vil utvivlsomt favorisere Demare på bekostning af ham. Han er dog også en spinkel fyr, og noget kunne derfor tale for, at det er en finaletype, der ikke vil passe ham helt dårligt. Ha har også forbedret sin holdbarhed helt kolossalt, som vi så i Vueltaen sidste år, og hans overlevelseschancer synes i hvert fald ikke at være ringere end Demares.

Gårsdagens største skuffelse var vel Giacomo Nizzolo, der syntes helt uden fart. Samtidig fik vi det endelige bevis på, at hans tog, selv når han har Rick Zabel til rådighed, ikke er stærkt nok til at udfordre de bedste. Alligevel er der håb at hente i denne finale. Nizzolo har i hvert fald en klar fordel af det stigende opløb, og han vil i lyset af det svage tog drage fordel af både den ukomplicerede afslutning og medvinden. Derudover var hans spurter i løbets første uge faktisk ganske lovende, og det var kun i går, at han syntes uden fart. Han er også mere holdbar end de fleste, men da han i dette løb ikke har virket alt for overbevisende på stigningerne, er jeg ikke sikker på, at han kan lukrere alt for meget på stor udskilning. I hvert fald synes Gaviria lige nu at klatre bedre end ham. Der er således mange udfordringer, men der er et håb at hente i det forhold, at vi taler om så pæne stigningsprocenter, som vi gør.

Selvfølgelig kan Mathieu van der Poel også begå sig. Drømmescenariet for ham er naturligvis, at Alpecin kan skabe et blodbad, hvor vi får en reduceret massespurt uden de fleste sprintere, men det ligner en svær mission. I det tilfælde vil han formentlig være manden, der skal slås. Nu skal han nok indstille sig på også at skulle blande sig med sprinterne, og hvis de alle er til stede, er det tænkeligt, at han helt dropper spurten. Da hans chancer er ved at være udtømte, og da opløbet stiger ganske pænt, vil jeg dog tro, at han øjner sin chance uanset feltets størrelse. Det stiger formentlig ikke nok til, at han kan slå alle sprinterne, men hvis Alpecin får lagt et pres på den hårde næstsidste kilometer, synes det ikke helt umuligt.

Al logik siger, at DSM kører for Dainese, men det hollandske mandskab følger ofte principper mere end logik. Cees Bol har grundet bataljen i Scalea endnu ikke haft sin chance, og da 18. etape nok er for den lokale helt Dainese på dennes hjemmebane, ville det ikke ligne DSM dårligt at satse på deres næstbedste kort på denne etape. Det vil naturligvis virke hovedløst, men faktisk står hollænderen ikke helt ringe. Han meldte om dårlige ben i går, men generelt har han i dette løb - senest i Jesi - været meget mere holdbar, end han plejer. Hans spurt i Tyrkiet og i Scalea, inden han blev sat ud af spillet, så også lovende ud, og vi ved også, at stigende spurter er hans speciale, som vi blandt andet så med debutsejren i Nokere. Faktisk kunne dette opløb ikke passe ham bedre, og da det svage DSM-tog også kun har fungeret den dag, hvor Dainese kørte lead-out for Bol, vil jeg faktisk ikke udelukke, at han i dette felt faktisk kan vinde, hvis han får chancen.

Falder Cavendish fra, vil vi se en gentagelse af Messina-scenariet, nemlig at Davide Ballerini skal spurte. Han har spurtet temmelig skuffende i år, og vi så da også i Messina, at han igen manglede den fornødne fart. Denne gang stiger opløbet dog ganske betragteligt, og det er nok til at give Ballerini en betydeligt bedre chance. Faktisk kan den sidste kilometer minde en anelse om den ene Provence-etapesejr fra 2021, selvom denne dog var betydeligt hårdere. Samtidig har han efter en lidt svag sæsonstart virket uhyre formstærk de seneste dage, både i Jesi, med sit flotte, men mistimede lead-out i går og senest i dagens udbrud. Uden Cavendish vil han desværre være meget alene, men i denne ukomplicerede finale kan han forhåbentlig vise sin power i en afslutning, der passer ham ganske fint.

En af gårsdagens overraskelser var Simone Consonni, der hele tiden har synes i flyvende form, og det kan kun være til hans fordel, at trætheden er begyndt at melde sig. Til gengæld viste spurten i går også, at hans fart stadig var ganske langt fra at give ham sejren, men der kan være et håb i det stigende opløb. Det er i hvert fald i denne finale, at han har sin klart bedste chance, og vi ved, at hans positionering er fremragende. Alligevel har jeg lidt svært ved at se ham vinde med den fart, han har vist hidtil, medmindre vi får et betydeligt mindre felt, end jeg regner med. I det tilfælde vil han som endnu mere holdbar end de rigtige sprintere stå med meget gode kort på hånden. Forud for sidste etape gik der et rygte om, at holdet kørte for Davide Cimolai, men det var baseret på en artikel i BiciPro, der vist blev overfortolket ganske gevaldigt. Planen var hele tiden at køre for Consonni, og det vil det efter alt at dømme også være i morgen - særligt efter det lovende resultat forleden.

Læs også

Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere

Det har været et svært løb for Phil Bauhaus . Tyskeren har lidt under manglende støtte, men han synes slet heller ikke at have den fart, han plejer. Samtidig virker han både mærket og træt, og det gør det svært at mobilisere den helt store optimisme. Der er dog også et håb at hente i opløbets karakter. Egentlig ville jeg have regnet en stigende finale som en ulempe for ham, men han overraskede mig meget positivt med sin sejr i Polen i 2021, hvor han var ganske suveræn på en stejlere bakke end denne. Finalen er også så ukompliceret, at han måske kan slippe for alt for store konsekvenser af den manglende støtte, selvom det hidtil har kostet dyrt, og han vil i det hele taget elske en lang powerspurt i medvind. Vi skal dog have et stort felt, hvis han skal i spil, da han trods sin forbedrede holdbarhed lige nu ligner en af de mest mærkede sprintere.

Igen i dag fik vi at se, at Magnus Cort er relativt langt fra formen, og alt taler da også for, at han dropper denne spurt. Spørgsmålet er, om det stiger nok til, at han alligevel vil prøve. Vi så i Vueltaen, at han deltog i en let stigende spurt, mens han skippede de flade spurter, og det gik ganske godt. Særligt hvis det har været hårdt og selektivt, vil det være oplagt at prøve, og selvom bakken gerne måtte have været hårdere, står han betydeligt stærkere her end i en flad spurt. Desværre lider han som altid under sin positionering, og han så desværre ud til at mangle masser af fart i den spurt, han kørte i Messina. Man kan finde lidt håb i hans fine finale i Visegrad, men dengang var bakken betydeligt hårdere. Med den fart, vi så på Sicilien, tvivler jeg på, at han i en finale, der ikke er hårdere end denne, kan matche de hurtigere og mere positioneringsstærke folk. På vinderpotentiale er han dog nødt til at rangere lidt højere end ryttere, der har betydeligt større chance for at gå i top 10.

Vincenzo Albanese droppede at deltage i gårsdagens massespurt, og det kan sagtens gentage sig. Denne gang er opløbet dog så hårdt, at man må forvente, at han kaster sig ud i kampen. Til gengæld ved vi også, at hans fart slet ikke rækker mod sprinterne, og han har tillige vist sig meget sårbar i positionskampen, hvor han mangler støtte. Finalen er næppe hård nok til, at vi vil se ham helt fremme, men Jesi-spurten viste, at han bør gøre det betydeligt bedre her end i en mere klassisk spurt. Skal han for alvor have en chance, skal etapen dog være betydeligt hårdere, end der i første omgang er lagt op til. Skipper han spurten, kører Mirco Maestri den måske igen, men han går ikke i top 10.

Afslutningen ligger godt til Edward Theuns, der altid har foretrukket let stigende spurter. Han har dog været på hårdt arbejde de seneste dage, og vi så i Jesi, at han lignede en mærket mand. Derfor kunne han ligne en af de mest sårbare sprintere på stigningen, men med de givne omstændigheder er der heldigvis en god chance for en spurt i en lidt større gruppe. Han har positioneret sig fornemt trods den manglende støtte, men vi har også set, at farten har haltet. Det vil det stigende opløb næppe kunne rette op på.

Ag2r fik en top 10 med Lawrence Naesen i går, men han mangler fart i en flad og dermed særligt også i denne finale. Forhåbentlig stiger det nok til, at Andrea Vendrame vil give den et skud. Efter et lidt skuffende løb viste han god form i dag, og dette burde være en afslutning, hvor han kan begå sig betydeligt bedre end i en flad finale. Han er også god i positionskampen, som vi senest så, da han ved ”et uheld” endte i top 10 tidligere i løbet, og derfor har han gode chancer for at lave et godt resultat. For at vinde skal han dog have et betydeligt mere selektivt løb, end jeg forventer at se.

Det var opløftende at se Sacha Modolo i top 10 i går. Italieneren har i det hele taget virket ganske formstærk og med god holdbarhed, og det synes ikke nødvendigvis at være en ulempe, at etapen her er lidt hårdere. Det stigende opløb er heller ikke helt skidt og kan endda minde om det, der sidste år gav ham en længe ventet sejr i Luxembourg. Hans positionering har dog haltet gevaldigt i år, og selvom det gik bedre i går, og han vil drage fordel af den enkle finale, mangler han både fart og positioneringsevne til at vinde.

Forleden sagde Pascal Eenkhoorn, at han ikke vil køre de lette spurter, men måske er denne hård nok til, at han prøver. Hvis etapen bliver mindre selektiv, er der en risiko for, at Jumbo igen lader den langsommere Edoardo Affini gå efter en top 15, men jeg håber, at Eenkhoorn prøver uanset hvad. Senest i dag stillede han den superform, han har vist i hele løbet, til skue, og det stigende opløb bør give ham en bedre chance end et fladt et af slagsen. Samtidig har han masser af muskelkraft til at hjælpe sig i positionskampen, men den nødvendige topfart til en sejr mangler.

Hos Drone Hopper kunne det stigende opløb tiltale Natnael Tesfatsion, men det er næppe hårdt nok til, at vi vil se ham helt fremme, og han synes også hårdt mærket, måske af styrtet forleden. Holdets sprinter, Filippo Tagliani, er sårbar på stigningen og uden chance i både en flad og særligt en stigende spurt. Jose Joaquin Rojas har holdt sig lidt til i spurterne, men kun på halv kraft, og selvom det stigende opløb vil tiltale ham, er det usandsynligt, at han går i top 10. Fabio Felline spurter slet ikke, og jeg tror ikke, at det stiger nok til, at det vil ændre sig. Intermarché har en hurtig herre i Barnabas Peak¸ men han spurtede ikke i går, og hos Lotto kan Michael Schwarzmann kun håbe på en yderlig top 10.

Som sagt har et udbrud også en storartet chance, og det vil som nævnt have den bedste chance, hvis det kører på stigningen. Klatrerne sparer sig dog efter alt at dømme, og derfor skal vi se i retning af lidt tungere folk, der både kan komme væk på stigningen - hvis ikke udbruddet er kørt forinden - og som kan gøre det færdigt til sidst. Som det fremgår, er Mathieu van der Poel det oplagte valg, da hans hovedscenarium formentlig er at komme afsted, men som altid vil han få det svært i en finale, hvor alle kører for ham, hvis ikke det igen lykkes ham at få holdkammerater med. Andre gode kandidater er formstærke Alessandro Covi, hvis UAE ikke sparer sig til spurt og weekend, Andrea Vendrame, Pascal Eenkhoorn og Vincenzo Albanese, hvis de er friske igen, Fabio Felline, Thomas de Gendt , der utvivlsomt vil forsøge sig, Dries de Bondt, der dog skal afsted inden stigningen, Anthony Perez, Natnael Tesfatsion, der dog som nævnt virker mærket, Magnus Cort, der kan være med i denne lettere finale, Francesco Gavazzi, Loic Vliegen, Barnabas Peak og Mauro Schmid, hvis Quick-Steåp mod forventning ikke satser hele butikken på Cavendish.

Feltet.dks vinderbud: Arnaud Demare

Øvrige vinderkandidater: Fernando Gaviria, Mark Cavendish

Outsidere: Alberto Dainese, Giacomo Nizzolo, Mathieu van der Poel, Cees Bol, Davide Ballerini

Jokers: Simone Consonni, Phil Bauhaus, Magnus Cort, Vincenzo Albanese, Edward Theuns, Andrea Vendrame, Sacha Modolo, Pascal Eenkhoorn

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Mathieu van der Poel, Alessandro Covi, Fabio Felline, Thomas de Gendt, Andrea Vendrame, Vincenzo Albanese, Pascal Eenkhoorn, Magnus Cort, Mauro Schmid, Natnael Tesfatsion, Dries de Bondt, Loic Vliegen, Francesco Gavazzi, Barnabas Peak, Anthony Perez

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO