STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Det var ikke længe klassementskampen blev sat på pause. Efter bjergetaperne torsdag, lørdag og søndag, samt enkeltstarten tirsdag skal klassementsrytterne allerede på den igen om torsdagen, hvor den fjerde bjergafslutning venter. Det sker i Andalusien, hvor en lang og flad dag langs den spanske sydkyst afsluttes med en lang klatretur op ad Peñas Blancas, der senest blev benyttet i 2013, hvor Leopold König tog en stor gennembrudssejr. Bjerget er ikke specielt stejlt, og for ni år siden skabte det kun ganske små forskelle, og det er således sandsynligt, at vi heller ikke denne gang vil se enorme afstande. Denne gang har man dog føjet fire ekstra kilometer til, og da de er lidt stejlere end den første del, er betingelserne til på så lang og jævn en stigning at lave forskelle stadig til stede, og hvis etapen køres lige så aggressivt, som da Alejandro Valverde i 2016 sikrede sig den samlede sejr i Ruta del Sol på netop dette bjerg, kan det blive en ganske vigtig dag i kampen om den samlede sejr.

Med en distance på 192,7 km er der tale om endnu en relativt lang etape, der fører feltet fra Salobreña til toppen af Peñas Blancas. Startbyen ligger ved den spanske sydkyst lidt øst for Malaga, mens målbjerget ligger lige ud til vandet ved kystbyen Estepona lidt vest for den store ferieby, og derfor består næsten hele etapen af en lang og flad transport hen langs kystvejen. Det giver også en meget enkel start på etapen, for her lægger man ud med at køre mod vest hen langs kystvejen. Den er faktisk lidt kringlet fra start med nogle småbakker, men efter 32,2 km når man frem til byen Nerja, og herfra bliver det helt fladt, mens man fortsætter mod vest langs vandet frem til storbyen Malaga, der nås efter 84,0 km.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Her forlader man endelig havet, når man fortsætter mod vest ind i landet. Det er dog fortsat kun ganske let stigende, indtil man efter 105,0 km når frem til Cartama, hvor man drejer mod sydvest. Herfra begynder det at stige kraftigere, indtil man når op i ca. 600 m højde. På det højeste punkt drejer man mod syd, og herefter går det ad en periodevist teknisk nedkørsel tilbage til kysten, der efter 148,2 km nås i feriebyen Marbella. Her går man tilbage til samme opskrift, som man brugte ved etapens start, når man kører mod sydvest ad den her helt flade kystvej, som leder frem til byen Estepona, hvor dagens spurt, som her også tæller som bonusspurt, kommer efter 172,4 km.

Bare 1300 m efter spurten ændrer terrænet sig dramatisk. Her drejer man nemlig mod nordøst for at køre op ad Peñas Blancas, der er i kategori 1. Den stiger med 6,7% over 19,0 km, og den er lidt ujævn over de første syv kilometer, hvor der er flere stræk med over 9%, stigningens maksimum på 15% allerede efter 2,5 km og flere lettere stykker samt endda en kort nedkørsel. De sidste 12 km er imidlertid meget jævne med stigningsprocenter på 7-8, men der kommer enkelte lettere stykker på 4-6%, særligt på den sidste tredjedel. Til sidst, hvor man kører 4 km længere end i 2013, tager den lidt fat igen, da de sidste 3 km hovedsageligt stiger med 7-9%, herunder med 8,2% over den sidste kilometer. Den nedre del af stigningen går ad en stort set lige vej, men mod toppen er der mange hårnålesving, herunder fem lige i rap omkring 2 km-mærket, hvorefter vejen bugter sig let frem mod to hårnålesving til allersidst med bare 300 m og 200 m igen.

Etapen byder på i alt 3163 højdemeter.

Peñas Blancas har to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Vueltaen var forbi i 2013, hvor Leopold König i en ukontrollerbar finale kørte alene hjem med 1 sekund ned til Daniel Moreno og 5 sekunder ned til en trio anført af den førende Nicolas Roche. Ruta del Sol var forbi i 2016, hvor Alejandro Valverde kørte fra alt og alle og sejrede med 36 sekunder ned til Bauke Mollema, 42 sekunder ned til Rafal Majka og 48 sekunder ned til de førende Tejay van Garderen, der på sidstedagen måtte afgive førertrøjen til den spanske veteran.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Efter den blæsende torsdag er det en smule mere afdæmpet torsdag, hvor varmen dog fortsætter. Det vil dog være en skyet dag med kun lidt sol i starten og en helt overskyet sidste del. Temperaturen vil fra start være 29 grader og vokse til 32 grader i bunden af sidste stigning. Vinden er ikke helt let at blive klog på. Fra start vil den være let (9 km/t) og komme fra vest, men gennem det meste af etapen vil det blæse med 14-15 km/t fra syd. Til slut vil den dog gå i sydvest og slutteligt vest samtidig med, at den vil tiltage til en styrke på 22 km/t. Det giver indledende modvind, men generelt sidevind, indtil man får sidemodvind på den lange op- og nedkørsel midtvejs. Tilbage ved kysten får man sidemodvind, indtil der vil være sidemodvind stort set hele vejen op ad stigningen, idet der dog vil være nogle sidevindsstykker over de sidste 7 km, herunder næsten konstant sidevind over de sidste 2 km.

Analyse af 11. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Kaden Groves med sin sejr på 11. etape beviste, at det af og til kan betale sig at spille på mere end én hest i en grand tour.

Favoritterne

Vueltaens nøglepunkt har meget ofte været de tre bjergetaper, der er koncentreret om den anden weekend. Det er det også i år, hvor den meget lette tredje uge endda gør dem endnu vigtigere, end man normalt ser det. Selv i år med en vanskeligere tredje uge har vi dog ofte en meget god ide om vinderen, når vi har overstået de tre dage i bjergene og går ind til sidste hviledag.

Hvordan er de tre etaper så designet i år? Oftest er det Asturiens stejle stigninger, der har været rammen om bjergtrilogien, men for første gang siden 2017 er det det glohede Andalusien, der er vært for slaget. Det gør en betydelig forskel. De asturiske bjerge er ikke alt for lange, de er ikke høje, og de er meget stejle. Andalusien domineres af mere klassiske bjerge, der er længere og højere, men i nogen grad også knaå så stejle. Derudover gælder det, at Asturien er kendt for regnvejr, mens Andalusien er kendt for sin bagende hede.

På mange måder er der et vist sammenfald med 2017-udgaven. Også dengang havde de to sidste af de tre etaper mål på La Pandera og Sierra Nevada, der er to af de mest velkendte andalusiske bjerge. Til gengæld er der plads til nytænkning på den første af de tre etaper, der slutter på det knap så kendte Peñas Blancas, som Vueltaen i dette årtusinde kun har besøgt én gang.

De tre bjergetaper bliver progressivt sværere og sværere, indtil det hele kulminerer med søndagens kongeetape. Den letteste af de tre etaper er altså morgendagens. Det skyldes både, at den første del af etapen er ganske flad uden kategoriserede stigninger, og at målbjerget er det letteste af de tre.

Som sagt kender vi Peñas Blancas fra besøget i 2013, hvor forskellene var ganske, ganske små. Faktisk var de overraskende små, for selvom det ikke er Spaniens sværeste stigning, var det alligevel voldsomt, at 16 man sluttede inden for 30 sekunder. Dengang endte det som et uhyre taktisk løb, hvor ingen kunne kontrollere, og hvor stigningen var for let til, at de bedste kunne sætte sig igennem. Det blev derfor lidt tilfældigt, at det var Leopold König og Daniel Moreno, som sneg sig væk og kørte om sejren.

Dengang kom etapen imidlertid også en uge tidligere på et tidspunkt i løbet, hvor folk stadig var afventende. Her kommer den senere i løbet, og det taler for større lyst til at tage initiativ. Derudover kører man fire kilometer længere op, og da det tilføjer en ret vanskelig del, så man ikke som i 2013 slutter med den letteste del af stigningen, taler også det for, at der kan gøres større forskelle end for ni år siden.

Spørgsmålet er så, hvor aggressivt den vil blive kørt. 20. etape er jo også en chance for at gøre forskelle, men det er ikke verdens sværeste etape. Vi begynder at løbe tør for muligheder, hvis Evenepoel skal detroniseres, og det skal gerne ske over disse tre bjergetaper. Det taler for, at de er nødt til at gøre forsøget.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Spørgsmålet er bare, om stigningen er svær nok. Vi så ved Ruta del Sol i 2016, hvor Alejandro Valverde kørte fra alt og alle, at stigningen godt kan gøre større forskelle, men det var også i et februarløb, hvor formen ikke er i top. Jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt disse procenter er vanskelige nok til, at vi vil se meget større afstande, end vi gjorde i 2013. Det blæser nemlig også op i finalen, og selvom det er mere side- end modvind, vil vinden være svagt ugunstig det meste af vejen.

Mit gæt er, at rivalerne primært har kig på weekenden, hvor målbjergene er vanskeligere, og hvor de kan håbe på, at Evenepoel begynder at blive træt, og at særligt søndagens højder kan vise sig som en svaghed. I det lys er det dog af værdi at trætte belgieren allerede i morgen, også selvom det ikke nødvendigvis giver afkast allerede på Peñas Blancas. Det kan være, at gevinsten først høstes senere.

Det første spørgsmål er, om der er ryttere, der tror på, at det kan vinde etapen. Evenepoel har selv sagt, at han nu vil gribe løbet mere defensivt, efter at han har fået sin etapesejr, og jeg anser det derfor som tæt på udelukket, at Quick-Step vil bruge kræfter på at jagte, særligt nu hvor de kun er seks mand. Vi skal formentlig se i retning af andre hold.

Her peger pilen på Movistar, Jumbo, Ineos og Astana. UAE burde også være kandidat, men siden Juan Ayuso føler sig småsyg, satser de nok i stedet på et udbrud. Etapen er relativt let at kontrollere, og da der er en lettere etape, inden det igen går løs i weekenden, er betingelserne for at bruge kræfter på at kontrollere, til stede.

Mit gæt er dog, at de lader etapen sejle. Evenepoel har virket overlegen hidtil, og troen på, at de kan slå ham, må være lille. Jeg tror, at den tro er større i weekenden, hvor stigningerne er højere og sværere, og hvor trætheden er sat ind. Selvom det ikke koster alverden at kontrollere denne etape, vil jeg tro, at de sparer på krudtet til et tidspunkt, hvor chancen for at fremkalde den Evenepoel-krise, som også kan give etapesejren, er større.

Jeg tror mindst på, at Ineos vil jagte. Det er et stort pres at lægge på unge Carlos Rodriguez, der stadig er ved at føle sig frem i sin første grand tour. Jumbo har klart signaleret, at Primoz Roglic har planer om at sætte alt på ét bræt, men det er denne etape slet ikke oplagt til. Selvfølgelig kunne han satse på at vinde lidt sekunder i en spurt på toppen af denne lidt lettere stigning, men det er ikke det, der tipper Vueltaen i hans favør. Holdets kræfter er bedre brugt i weekenden.

Jeg tror mere på Movistar og Astana. Spanierne har endnu ikke fået deres etapesejr, men de skal overveje, om det er den mest oplagte etape at gå efter den på. Spørgsmålet er, om ikke den er for let, og Enric Mas er jo ikke just kendt for at være supersprinter. Risikoen for, at de kører Evenepoel og Roglic frem til bonussekunder er stor. Derfor tror jeg, at også de sparer sig til weekenden.

Tilbage er vi så ved Astana. Det er for mig at se jokerholdet. Miguel Angel Lopez er tydeligvis i fremgang, og han plejer aldrig at være bange for at sende sit hold til fronten. Også han skal imidlertid overveje, om det er i morgen, han skal satse på. Selvfølgelig kan han satse på flere etaper, men de to weekendetaper passer ham meget bedre og slutter endda på stigninger, hvor han har fremragende erfaringer fra 2017. Det vil være mere naturligt at satse på dem og i stedet lade holdet gå efter en udbrudssejr. Det vil også give ham lejlighed til at se, hvor meget tættere han er kommet på rivalerne, for i søndags manglede han jo trods alt fortsat en del.

Derfor tror jeg på endnu en udbrudssejr. Jeg tør ikke udelukke, at et af de nævnte hold - særligt Astana, Movistar og Jumbo - vil gå efter sejren, men jeg tror det ikke. Betyder det så, at udbruddet automatisk holder? Ikke nødvendigvis. Forskellene er så store, at Quick-Step kan lade snart sagt ethvert udbrud køre hjem, men det kan de andre hold ikke. Kommer der top 20-ryttere afsted, er der en vis sandsynlighed for, at andre hold vil holde dem i snor, og så kan de måske komme tilbage af sig selv.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Den slags ryttere kan dog stadig tage mange minutter, inden de truer podiet, og mit bedste bud vil derfor være, at vi skal se i retning af udbrydere for at finde de mulige etapevindere. Derfor er der lagt op til gedigen angrebsfest, men desværre lider klatrerne under, at starten er flad. Det gør det til et totalt lotteri at ramme udbruddet, og det er langt fra sikkert, at vi får et specielt klatrestærkt udbrud. Samtidig gør det det lettere for hold at lukke de ryttere ned, som de helst ikke ser i udbruddet. Det kan gøre det svært for folk, der ligger relativt godt til i klassementet.

Før eller siden skal udbruddet nok komme væk, og så må vi se, om der er nogen, der vil noget. Hvis ikke, vil vi få to løb i løbet, og der vil næppe ske det store i løbet af dagen. Der er sidevind det meste af dagen, men den bør være for svag til at spille en rolle og skabe andet og mere end nervøsitet. Først til sidst blæser det op, men der går vinden i vest, hvorfor det blot giver modvind i stedet.

Finalen i et udbrud kan godt blive ret tricky. Der er masser af fladland inden stigningen, og derfor vil der være god mulighed for at sikre sig et forspring. Det forspring skal dog også gerne være stort, for vi taler trods alt om et 20 km langt bjerg. Der er god tid til at indhente det tabte. Samtidig betyder modvinden og de relativt lette procenter, at det godt kan blive en mere taktisk finale. Det er ikke nødvendigvis stærkeste mand, der vinder, men den stejlere del til sidst, hvor der også vil være mere sidevind, øger chancen for, at det alligevel vil ske.

Med min tro på en udbrudssejr er det svært ikke at pege på Jay Vine. Han har taget alle med storm, og hans stærke enkeltstart i går indikerer, at den ellers meget svingende australier ikke er ved at blive træt. I søndags sagde han, at Quick-Step ikke ville lade ham køre, men det problem er nu løst, efter at han tog sig endda i gruppettoen. Alpecins eneste mål i morgen må være at få ham i udbrud, og det øger hans chancer betragteligt, når nu den flade start ikke er ideel.

Hans problem vil være, at han har bevist sin styrke. Som sagt kan finalen blive taktisk, både inden og på selve stigningen, og mange vil gerne have et forspring, ligesom det vil være ham, der skal lukke alle huller. Alpecin burde dog have en chance for at sende en hjælper eller måske endda to med til at kontrollere, og derudover er FDJ, der med en vis sandsynlighed rammer udbruddet med mindst to mand, en allieret, fordi Thibaut Pinot vil tro på sig selv på stigningen. Finalen her bliver mere taktisk, og derfor er han ikke så indlysende en vinder, selv hvis han rammer udbruddet, men går man med form og momentum, må Vine være manden.

Det andet indlysende bud er naturligvis Thibaut Pinot. Det vil være hele FDJ-mandskabets mission at få franskmanden i udbrud, og det øger hans chancer betydeligt, selvom starten er flad. Chancen for, at han får et par mand med sig til at holde farten høj og undgå angreb i fladlandet, er også ganske betydelig, og det stiller ham stærkt. I lørdags fik vi endelig set, at formen faktisk er ganske god, og ifølge ham selv var det en dag, der gav selvtillid, da det var første gang, han havde gode ben. Han sagde, at han tog chancen ved at følge Vine og derfor eksploderede, men med tanke på, at han i år ofte er blevet bedre undervejs, kan man håbe, at han har fundet flere procent. Derudover er stigningen her lettere, og da han tillige er hurtig, bør han havde en bedre chance for også at slå Vine, hvis han atter skulle være oppe mod ham.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om Sergio Higuita. Han har tabt så megen tid, at han bør have friheden, men hans formkurve synes nedadgående, og den er endda startet fra et lavt udgangspunkt. I søndags nærmest kollapsede han, men i lørdags endte han trods alt som nr. 19 på en bjergetape, hvor de første placeringer endda blev taget af udbrydere. Jeg frygter, at hans formkurve er så aftagende, at han vil skuffe, hvis han rammer udbruddet, men vi har før set, at han kan være svingende. Desværre passer disse lange stigninger ham knap så godt som de asturiske, men han viste i Catalonien og Schweiz, at han sagtens kan vinde her også. Han har tillige den fordel, at han kan slå næsten alle i en spurt, men til gengæld er den flade start en sten i skoen. Friheden bør han med sit tidstab dog have en del af, og kan han genfinde lørdagens ben, burde han også have en god chance for at gøre det færdigt.

Jeg har meget fidus til Marc Soler . Spanieren kom lidt haltende i gang på 4. etape, men nu har han i den grad fundet formen. Det er blevet til etapesejr og 2. plads, og han har efterladt et meget lovende indtryk. Stigningen her, der er lang og ikke for stejl, burde passe ham ganske perfekt, og han er også en af de kraftfulde typer, der har en god chance for at komme afsted i fladlandet, særligt fordi han er så insisterende. Solers niveau er som bekendt meget svingende, og han kan sagtens ende med at falde helt igennem, men kommer han i nærheden af de ben, han havde i lørdags, bliver han svær at stoppe på denne stigning, der passer ham bedre, end den gjorde dengang.

For Bahrain må missionen være at få Gino Mäder i udbrud. Han er en af de ryttere, der har tabt så lidt tid, at han hurtigt bliver en top 10-kandidat, og derfor kan det blive svært for ham at komme afsted. Han har dog relativt langt op til de helt sjove placeringer, og chancen for, at han kan få lov at holde, bør være til stede. Den flade start er ikke ideel, men han burde have et hold til at hjælpe sig. Lykkes det, er spørgsmålet, om han kan gøre det færdigt. Han startede stærkt, men siden er det kun gået ned ad bakke. Derfor frygter jeg endnu en skuffelse, men vi ved, at han plejer at blive bedre og bedre undervejs, og at topniveau er tårnhøjt. De længere stigninger her er også bedre for en dieselklatrer som ham, men han har den ulempe, at han skal alene hjem for at vinde.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Mark Padun er lidt i samme situation. Han har ikke helt tabt nok tid at få ubetinget frihed, men han er en mand, man næppe heller vil frygte alt for meget, hvis han skulle snige sig ind i top 10. Han har i dette løb fundet sit højeste niveau siden det vilde Dauphiné, og det bekræftede han særligt med den flotte præstation mod favoritterne i søndags. Denne stigning burde passe ham meget bedre, men vi ved også, at han kan være uhyre svingende. Således blev han tidligt sat fra udbruddet på første stigning i lørdags, og han er derfor aldrig til at blive klog på. Samtidig ved vi, at han plejer at falde helt sammen undervejs i grand tours. En lottokupon er han derfor altid, men da den flade start heller ikke er nogen alt for stor ulempe, må han regnes som en god kandidat.

Jeg har megen fidus til Rein Taaramae . Esteren siger selv, at han er i sit livs form, og det beviste han i den grad i lørdags, hvor han både på første og sidste stigning vel klatrede bedre, end han har gjort, siden han stoppede med at være klassementsrytter. Vi så i lørdags, at der er bedre bjergryttere end ham, men han manglede bestemt ikke meget. Sammenlignet med rene klatrere står han meget bedre i den flade start, og denne knap så stejle og længere stigning passer ham utvivlsomt bedre, selvom han skal alene hjem for at vinde. Inden løbet havde han ikke fået så høj en rangering, men det gør han på baggrund af det, han viste forleden.

I søndags bragte Intermarché deres ene slagne klassementsrytter tilbage i kampen, så hvorfor ikke prøve med den anden? Domenico Pozzovivo havde en svær optakt til løbet med noget sygdom, og han er et stykke fra sit bedste niveau. På sine gamle dage har han haft det svært med holdbarheden i lange etapeløb, og derfor er jeg ikke sikker på, at han bliver bedre, men er den ringe forberedelse årsagen til problemerne, er der en chance. Hans præstation i søndags var ikke helt skidt, og vi ved, at den Pozzovivo, vi så i Giroen, bestemt har niveauet til at vinde fra et udbrud her. Den flade start er en stor sten i skoen, men når Meintjes kan ramme et udbrud i en flad start, kan Pozzovivo også.

Rigoberto Uran er en anden rytter, der ligger på grænsen til at kunne få lov til at gå i udbrud. Det er muligt, han bliver lukket, men døren kan være åben. Han har i dette løb bekræftet, at han har set sin bedste tid, men helt bag om dansen har han ikke været. Han har i hvert fald klatret så godt, at han burde have en chance for at vinde fra et udbrud, også fordi han stadig må antages at kunne afslutte. Han er kendt for aldrig at angribe, men på det sidste har vi set ham opsøge udbrud mere aktivt end tidligere, og det burde være oplagt for ham at forsøge at bruge et udbrud i morgen til at bringe sig tilbage i kampen om top 10.

Det er længe siden, vi har set Jan Polanc så stærk, som han er nu. I søndags kørte han lige op med Thymen Arensman og stærkere end både Jai Hindley og Ben O’Connor på Les Praeres, og i går kørte han en fremragende enkeltstart. Vi ved, at han tidligere har vundet to bjergetaper i Giroen, og det er således en kunst, han mestrer. Desværre passede Les Praeres ham også bedre end denne lange målstigning, der til gengæld er så ”let”, at også han burde have en chance. Den flade start betyder også, at han ikke nødvendigvis vil skulle slå superklatrere for at vinde, som han heller ikke skulle, da han tog sine sejre i Giroen. Formen kan i hvert fald ikke være meget bedre.

Får David de la Cruz lov? Jeg frygter, at han er en anelse for tæt på, og mit gæt er, at han bliver lukket. Omvendt er han ikke jordens farligste mand, og i dette løb har han for første gang i år fundet noget form. Dieselmotoren e endda ved at være varm, og han synes bare at blive bedre og bedre. Nogen stor klatrer er han ikke, men rammer han det rette udbrud, bør de ben, han har haft hidtil, række langt. Spurte kan han ikke, men han vil elske det lange, jævne målbjerg, og nu slipper han endda næsten for nedkørsler, hvor han kan blive sat af. Han har før avanceret i Vueltaen via udbrud, og det kunne meget vel være målet at gøre det igen.

Boras anden mand til et udbrud må være Wilco Kelderman , men her er min optimisme mindre. Vi skal tilbage til sidste års Tour for at finde seneste løb, hvor han har klatret med de bedste, og i dette løb, hvor han ellers startede med en melding om god forberedelse, er han bare blevet ringere og ringere. Heldigvis passer den flade start ham, og det samme gør det lange og ikke specielt stejle målbjerg. Spurte kan han også, og derfor har han egentlig hele pakken. Spørgsmålet er bare, om formen rækker. Jeg er langt fra overbevist.

Hvad så med Richard Carapaz ? Jeg er ikke optimistisk. Ecuadorianeren blev sat nærmest med det samme, han havde angrebet på første stigning i lørdags, og han synes milevidt fra formen. Det værste er, at det nærmest bare går det forkerte vej. Omvendt er det svært at sige, hvorfor han denne gang har mistimet formen totalt, og man kan ikke udelukke, at han rejser sig undervejs. Lige nu er der ikke meget, der tyder på, at han er god nok, men han har vist og fortalt, at han er her for at vinde en etape fra et udbrud, og man skulle være et skarn, hvis man afskriver en af feltets bedste grand tour-ryttere. Det kræver dog nogle helt, helt andre ben end i lørdags.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Lidt af det samme kan siges om Mikel Landa , men her er der en god chance for, at formen er opadgående. Hans svage start skyldes nemlig en skade, og derfor har han hele tiden regnet med at skulle køre sig ind i løbet. Vi så i udbruddet i lørdags, at han blev kørt midt over af folk som Vine og Pinot, og derfor er der lang vej igen. Omvendt ved vi, hvor god Landa er, da han i Giroen beviste, at han stadig er en af verdens allerbedste. Den flade start er ikke ideel, men den kan til gengæld også hjælpe med at sikre, at han ikke nødvendigvis skal slå Vine for at vinde.

Efter min stædige tro på ham fik Alexey Lutsenko i lørdags endegyldigt bevist, at formen ikke er i top. Mit gæt vil dog være, at han er i fremgang, men det er langt fra givet. Han var ganske langt fra at køre med de bedste i lørdags, men vi ved også, at han i Touren fandt sin topform ret pludselig. Lutsenko er en klasserytter, som aldrig kan afskrives, og i den flade start vil han stå bedre end mange andre. Så skal han bare bevise, at han har fundet de ganske mange procent, han hidtil har manglet.

Vi så i lørdags, at Sebastien Reichenbach primært skal i udbrud for at hjælpe Pinot. Skal han vinde, skal han derfor afsted uden kaptajnen, men det er også muligt, at han kan komme det. I en flad start skal man nemlig spille på flere heste, og Reichenbach må være plan B. Han har i år genfundet lidt af fordums styrke og generelt været på et højt niveau hele året. Vi så i lørdags, at gruppen skal være den rette for at vinde, men det kan den også blive, når starten er flad. Det lange, jævne målbjerg passer ham som fod i hose.

Jeg tror, at Hugh Carthy ligger for godt til i klassementet. Han er under halvandet minut fra top 10, men han er næppe en mand, de store hold lukker ned. Dertil har han tabt lidt for meget, og vi ved, at han er så aggressiv, at han helt sikkert forsøger sig. Den flade start er heller ikke helt dum, for han kan være ganske kraftfuld. Alt tyder også på, at han ligesom i Giroen har kurs mod at finde superformen til sidst, og i Italien viste han, at den bedste Carthy stadig er fremragende. Det lange, jævne bjerg passer ham perfekt, men det måtte gerne være stejlere, og modvinden er et problem, da han slet ikke kan spurte. Først og fremmest skal han dog have en frihed, han næppe får.

Friheden er også problemet for Alejandro Valverde. Det vil undre mig, hvis han ikke igen prøver at ramme udbruddet, som han allerede har gjort, men han er meget tæt på top 10. Omvendt bør han ikke være en mand, man i dag frygter alt for meget, og rammer han udbruddet, er det i hvert fald ikke Movistar, der jagter for at forsvare deres placering. Vi har i de senere år set, at han skal bruge mange løb for at finde formen, og han ser da også i dette løb ud til at have en klart stigende formkurve. Han var fremragende i søndags, men det var også en stigning, der passede ham som fod i hose. Det gør denne i mindre grad, men han har trods alt vundet her før. Med de ben, han havde i søndags, kan han helt sikkert vinde, også fordi modvinden kan gøre hans spurt mere brugbar. Der bare lige det med friheden…

Carl Fredrik Hagen startede løbet meget stærkt, hvor han bekræftede det uhyre lovende indtryk fa Norge, men så sendte styrtet ham til tælling. Han er dog kommet stærkt tilbage, og hans kørsel i søndags kombineret med det, han viste i starten af løbet, fortæller, at han i den rette gruppe burde have en chance. Han burde tillige have et helt hold til at hjælpe sig i en flad start, der ellers ikke er ideel, og det øger chancen for, at han vil sidde der. Så skal sammensætningen bare være den rette for, at han også kan gøre det færdigt.

Carlos Verona er jo en kronisk udbrudskandidat på disse etaper, men jeg tvivler på ham denne gang. Dels synes formen at være et stykke væk, og dels har vi slet ikke set ham angribe. Mas er også så velplaceret, at al fokus bør handle om ham. Omvendt plejer Movistar at være ret åbne for at gå i udbrud, og denne etape har et design, hvor fladbanehjælperne kan klare det meste, og hvor støtten fra Verona måske er mere nødvendig, hvis han er sendt afsted som forpost. Derfor udelukker jeg ikke, at han får chancen, men jeg tvivler på, at benene er gode nok. Omvendt kom de pludseligt under Touren, og han har klatret som en drøm i år.

Endelig er der Oscar Cabedo og Jose Felix Parra. Begge har flere gange bevist, at de er nogle ganske spændende klatrere med et højt topniveau. Cabedo er uhyre svingende, men viste i starten af løbet, at han er klar. Parra har slet ikke kunnet finde formen i år, men i dette løb bliver han bare bedre og bedre, og nu synes han klar til at vise, hvorfor han vandt samlet i Alsace sidste år. For at de skal vinde, skal udbruddet være det rette, og den flade start er en sten i skoen, men de har formen til måske at redde løbet for deres små hold.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Jeg tror, at Louis Meintjes nu ligger for godt til, at han får lov igen. Luis Leon Sanchez er i fremragende form og hjælpes af den flade start, men jeg vil stadig gerne se ham vinde på så lang en stigning. Medmindre der er sket noget over natten, synes Santiago Buitrago slet ikke at have formen, og Kenny Elissonde synes at have toppet allerede i Burgos. Det er ikke mit indtryk, at Jesus Herrada og Rudy Molard har den superform, der skal til for, at de kan vinde på så lang en stigning, og Mikel Bizkarra har hidtil manglet lidt for meget. Daniel Navarro viste i søndags, at dieselmotoren er ved at være varm, men det vil overraske mig, hvis han stadig kan vinde en etape som denne. Det kan Clement Champoussin, men han virker stadig et stykke fra sit bedste, og stigningen er for svær for Davide Villella, Samuele Battistella, Dylan van Baarle, Lawson Craddock, Edoardo Zambanini og Quentin Pacher. Både Vincenzo Nibali, Lucas Hamilton, Juan Pedro Lopez, Bob Jungels, Brandon McNulty og Esteban Chaves er oplagte kandidater, men de synes alle meget langt fra formen, og Xandro Meurisse, Matteo Fabbro, Vadim Pronskiy, Gregor Mühlberger, Harold Tejada, Antonio Tiberi, Chris Froome, Maxim van Gils, Jose Manuel Diaz, Luis Angel Maté og en tilsyneladende kollapset Elie Gesbert har vist et niveau, der giver mig tro på, at de kan vinde.

Som sagt kan det godt ende med et favoritopgør, særligt hvis udbruddet kommer tilbage af sig selv, men uanset hvad vil der blive kørt klassement. Mit gæt er, at Movistar vil forsøge at gøre det hårdt, da Mas har brug for et hårdt løb for at gøre forskelle, både i forhold til Evenepoel og Roglic, men det er også muligt, at vi vil se det fra Astana og den selvtillidsfulde Lopez samt Jumbo, da Roglic tankede selvtillid i går. Evenepeol har sagt, at han vil køre mere defensivt fra nu af, og det vil være min forventning, at han vil holde det ord, da han har sin etape og ikke har grund til at tage chancer. Når han er isoleret, vil han formentlig stadig føre fra spids for at afholde andre fra angreb, men jeg regner med, at han vil køre mere afdæmpet, end han har gjort hidtil.

Ender det med at blive samlet, peger jeg dog stadig på Remco Evenepoel . Vi skal stadig være åbne for, at han kollapser, som han plejer, men det er svært ikke at tro mere og mere på hans holdbarhed. På denne ret lette etape og dette ret lette målbjerg bliver han i hvert fald nok svær at sætte. Han vil som sagt køre defensivt, men er etapesejren på spil, vil han formentlig skrue på gassen, når vi rammer sidevinden på den stejle del til sidst. Mit gæt vil være, at han her kan køre væk og tage sin anden sejr, og hvis ikke er han blevet så eksplosiv, at han formentlig kan slå alle andre end Roglic - og på sin friskhed også sloveneren selv - i en spurt.

Rangeret efter vinderpotentiale er Primoz Roglic nr. 2. Vi så i søndags, at han er langt fra sit topniveau, men i lørdags fulgte han trods alt med. På dette lettere målbjerg er det bestemt muligt, at han hænger på hele vejen, og så burde han stadig have en ganske god chance for også at slå Evenepoel i en spurt. Jeg føler mig dog stadig ikke overbevist om hans niveau, og hvis bjerget bliver mere selektivt end ventet, kan sagtens få det svært.

Den tredjebedste vinderkandidat er nok Juan Ayuso, men han er den totale lottokupon. Han har været småsyg, og det var ret tydeligt på enkeltstarten i går. Rigtigt syg er han dog angiveligt ikke, og han har i forvejen været meget svingende i dette løb. Vi har to gange set, at han har været i stand til at køre fra både Roglic og Rodriguez, og da han samtidig, er manden, der kan slå Roglic og Evenepoel på stregen, er han en sandsynlig vinderkandidat, hvis helbredet holder.

Den sidste, der måske kan vinde en spurt, er Tao Geoghegan Hart . Han fik ødelagt søndagens etape af styrtet, men han beviste lørdag og tirsdag, at formen er god. Han plejer at blive bedre og bedre undervejs, og jeg tror på, at vi kan se den bedste Geoghegan Hart, vi har set siden Giroen i 2020. Han har nu en del frihed, men han har også en reel chance i en spurt.

Jeg bliver svært overrasket, hvis ikke Enric Mas og Carlos Rodriguez er meget stærke, og de kan meget vel ende med at være næst- og tredjebedst. Stigningen passer dem bedre end de foregående, men de har ikke frihed og er slået af Evenepoel på stregen. De vinder derfor kun etapen, hvis Evenepoel går ned, men da er det bestemt også muligt, at de vil være i stand til at køre fra alle andre, for så har det formentlig været en hård dag.

Miguel Angel Lopez er som sagt i åbenlys fremgang. Det vil være mærkeligt, hvis han pludselig er bedst, men jeg bliver ikke overrasket, hvis han pludselig kører med de bedste. Her vil han have den klare fordel, at han vil have mere frihed i det taktiske spil, og som sagt kan vind og procenter gøre bjerget ganske taktisk.

Det er også vejen til sejr for Jai Hindley, Ben O’Connor, Hugh Carthy og Joao Almeida. Sidstnævnte er hurtig, men spurter ikke så godt længere, og jeg ser ham ikke køre fra eller slå Roglic i en spurt. Til gengæld har de begge frihed. Carthy er i klar fremgang, og han bør komme tættere på, end han har været hidtil, men der er et stort hul at lukke. Almeida har været overraskende svingende i dette løb, og han kan sagtens falde igennem. Han plejer dog at blive bedre og bedre undervejs, og hans enkeltstart var - uheldet fraregnet - ikke helt ringe. O’Connor havde en offday i søndags, men stigningen passede ham dårligt, og han har klaret de øvrige dage, ikke mindst enkeltstarten, godt. Dette er en meget bedre stigning for ham, og han er bestemt kandidat. Alt det samme kan siges om Hindley, der som bekendt restituerer som en drøm, men hans formkurve går kun den forkerte vej, og hans enkeltstart var bekymrende. Derfor nævnes han mere på potentiale end forventning.

Endelig er der Thymen Arensman, Louis Meintjes og Alejandro Valverde. Arensman havde det igen i går svært i varmen. Han plejer dog at blive bedre og bedre, og denne stigning passer ham meget bedre end de foregående. Jeg har dog stadig svært ved at se ham køre med de bedste. Valverde var en af de allerbedste i søndags, men det var en stigning, der var perfekt for ham. Han havde det noget sværere søndag, og selvom formen er i fremgang, vil det overraske mig, hvis han klatrer med de bedste. Til gengæld er hans spurt et våben. Meintjes kom skidt i gang, men hans kørsel i søndags var fremragende, og det samme var den i går, Motoren er varm, og han elsker lange, jævne stigninger, men han vinder som Arensman kun via frihed og taktik.

Feltet.dks vinderbud: Jay Vine

Øvrige vinderkandidater: Thibaut Pinot, Sergio Higuita

Outsidere: Marc Soler, Gino Mäder, Mark Padun, Rein Taaramae, Domenico Pozzovivo

Jokers: Rigoberto Uran, Jan Polanc, David de la Cruz, Wilco Kelderman, Richard Carapaz, Mikel Landa, Alexey Lutsenko, Sebastien Reichenbach, Hugh Carthy, Alejandro Valverde, Carl Fredrik Hagen, Carlos Verona, Oscar Cabedo, Jose Felix Parra

Kandidater til et favoritopgør (i prioriteret rækkefølge efter vinderpotentiale): Remco Evenepoel, Primoz Roglic, Juan Ayuso, Tao Geoghegan Hart, Enric Mas, Carlos Rodriguez, Miguel Angel Lopez, Joao Almeida, Jai Hindley, Ben O’Connor, Hugh Carthy, Alejandro Valverde, Louis Meintjes, Thymen Arensman

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Leopold Königs sejr fra 2013, hvor man dog ikke kørte de sidste 4 km af denne etape, og Alejandro Valverdes sejr fra Ruta del Sol i 2016, hvor man heller ikke kørte hele vejen til toppen.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE