Dagens etape:

Fra Évaux-les-Bains til Le Lioran

Dato: 10. juli

Antal kilometer: 211

Etapestart: 11.30

Etapeafgørelse: Ca. 17.10

TV-dækning: Se oversigten her

Så gik den ikke længere. Jasper Philipsen (Alpecin-Deceuninck) fik endeligt vundet sin massespurt og det i ganske suveræn stil efter et fabelagtigt leadout af verdensmesteren Mathieu van der Poel. Dermed har supersprinteren nu vundet etaper i de seneste tre udgaver af Tour de France - syv i alt.

På andenpladsen kom hans konkurrent Biniam Girmay (Intermarché-Wanty), der altså ikke giver slip på sin grønne pointtrøje uden en brav kamp. På etapen kom Philipsen ganske vist tættere på føringen i sprinterkonkurrencen, men eritreeren fører stadig med 74 point - og der er kun få massespurter tilbage.

Læs også

Evenepoel melder klar til dyst mod Pogacar og Roglic

11. etape bliver med garanti ikke en af dem, da arrangøren ASO har inkluderet en stejl kategori 1-stigning på ruten. De har tildelt dagen status af bjergetape, men den er nu i den mildere ende. Feltet er nu nået så langt sydpå, at de har ramt Massif Central, der dog som bjergkæde ikke rager lige så højt mod himlen som hverken Pyrenæerne eller Alperne.

Hvad stigningerne ikke har i højde eller længde, har de i stedet i stejlhed, og derfor er det da heller ikke urimeligt at tale om en bjergetape. Mens kategori 1-stigningen i gennemsnit stiger 8,1 procent, er nabostigningerne i kategori 2 på henholdsvis 9,1 og 7,9 procent, og det samlede antal højdemeter er oppe på 4.350.

Efter en blød åbning med langt hen til første kategoriserede stigning skifter etapen karakter på den sidste tredjedel, og de sidste fire stigninger, heraf de tre sværeste, falder alle inden for de sidste 45 kilometer.

Kategori 1-stigningen har sin top med små 30 kilometer til mål og følges af en teknisk nedkørsel. Den efterfølgende kategori 2-stigning har en bonusspurt placeret på sin top, inden en lidt lettere nedkørsel fører ned til foden af dagens sidste bjergspurt, en kategori 3-stigning. Denne har sin top med kun 2,8 kilometer til mål, så nedkørslen er kort, men teknisk med sine tre hårnålesving.

I bunden venter nu en sidste, ukategoriseret rampe på den sidste kilometer, som svinger imellem at stige ni-ti og kun ganske få procent. Stejlest er rampen med 200 meter til mål, hvor den på ganske få meter lige når over ti procent, inden den så flader ud og slutter på et par procent ved målstregen.

Etapens afslutning er identisk med 5. etape af Tour de France 2016, som Greg van Avermaet udnyttede til et solotogt, der indbragte ham både etapesejr og den gule førertrøje. Hans landsmand og udbrudsmakker Thomas de Gendt holdt hjem til en andenplads foran et samlet favoritfelt på 20 ryttere.

Copyright: A.S.O.

Om vind og vejr

Feltet kan muligvis indlede denne lange dag i formiddagsregn i startbyen, hvor der kan falde 2 millimeter ved den reelle start, mens temperaturen er på 18-21 grader. Herfra går ruten sydpå i over 135 kilometer, hvor regn og blæst skulle udeblive med temperaturer på 23-25 grader.

Resten af dagen styrer ruten i en sydøstlig retning, hvor feltet bevæger sig op i højderne. På stigningerne og deres nedkørsler skulle der falde 0,4 millimeters nedbør. Afgørelsen i målbyen skal køres i 20 graders varme i kun 0,1 millimeters regn.

Læs også

UAE tangerer endnu en imponerende rekord

Favoritterne

Af de syv etaper i dette Tour de France, som arrangøren ASO ”officielt” har udpeget som bjergetaper, er denne den mest oplagte til udbrudssejr. Selv om den er bestemt er hård, og de stejle stigninger kan koste for klassementsryttere, så er den næppe oplagt til at skabe afgørende tidsforskelle. De store klassementshold kan altså ikke være sikre på at volde smertelig skade på konkurrenterne, og derfor vil der være begrænset idé i at lægge pres en hel dag og dermed også holde et udbrud i snor, sådan som UAE Team Emirates gjorde på 4. etape.

Skulle klassementsholdene jagte udbruddene, kunne det i stedet være for en etapesejr. Denne afslutning med en stejl rampe op til målstregen ligger fint til eksplosive stjerner som Primož Roglič, Remco Evenepoel og ikke mindst Tadej Pogačar, og de kunne alle drømme om at vinde tid på Jonas Vingegaard. Det er også ofte set, at de allerstørste favoritter sætter holdet frem med et ønske om at vinde en stor, prestigiøs bjergetape, men dén kategori falder denne etape ikke i.

Men selv om Evenepoel og Pogačar er opportunister, så er en udbrudssejr det mest sandsynlige. Det er en stor opgave at få sit hold til at kontrollere de utallige lykkejægere, der har udset sig denne etape, ikke mindst med tanke på de ret tekniske nedkørsler i finalen, der endda kan være regnvåde. Skal man vinde Tour de France, skal man også tage nogle chancer, men det kan jo også gøres langt bagude i forhold til udbruddet.

En vinder fra udbrud skal selvsagt være en habil bjergrytter, men dygtige puncheurs kan også komme langt her. Dagens længste stigning er nu engang kun 5,4 kilometer, men frygteligt stejl, så de eksplosive puncheurs står med gode muligheder over for ryttere, der typisk er bedst på længere bjerge. Den flade indledning på etapen er dog bedre for ryttere, der også har power på flad vej - vi skal 80 kilometer ind på etapen for at finde første kategoriserede stigning, og til den tid kan udbruddet være kørt. Vinderen skal altså kunne komme væk på flad vej og mestre de stejle stigninger i finalen.

Efter grusvejsetapen er Team Jayco AlUla ude af klassementet, og det giver frihed til Chris Harper. Den australske bjergrytter har været oppasser for Simon Yates, men med kaptajnen hele 15 minutter fra podiet er der ikke noget klassement at skulle forsvare for Harper. På Galibier-etapen blev en velkørende Harper kaldt tilbage for at hjælpe sin kriseramte kaptajn, så hans egen form burde være der, og så er han en af de bedste bjergryttere, der ikke udgør en trussel i klassementet. Puncheur er han såmænd ikke (jeg har stået og heppet ham frem, da han var bagerste mand i Clasica de San Sebastián), men mere en rendyrket bjergrytter. Derfor er så stejle stigninger måske ikke hans livret, men rammer han udbruddet, bør han alligevel være blandt de bedste opad. Fra i år kan han eksempelvis fremvise en samlet sjetteplads fra Volta a Catalunya. Skulle hans kaptajn have genfundet benene, kunne Yates jo også selv ramme udbruddet, ligesom Michael Matthews jo faktisk vandt en lignende Tour-etape i 2022. Yates har bare kørt under niveau, og denne etape vil trods alt være meget barsk for Matthews.

Der er ikke længere noget klassement at tage hensyn til for Chris Harper. Foto: Sirotti

På forskellig vis har Ben Healy (EF Education-EasyPost) allerede vist sig flot frem i dette løb, så irerens strålende form er der ikke nogen tvivl om. Han blev nummer ni på enkeltstarten og nummer fem på grusvejsetapen, men denne demonstrerede også, at han har sine mangler i det taktiske spil i en finale. Til gengæld er han på sine dage så uhyggeligt stærk, at taktiske overvejelser er irrelevante - karrierens største sejr på en lignende etape i Giro d’Italia blev vundet efter et soloudbrud på 50 kilometer. Med den form han har vist indtil videre, er det ikke umuligt, at Healy igen kan køre fra alt og alle på ren power, selv langt udefra. Derudover er han også stærk på flad vej, hvilket øger hans chance for at ramme udbruddet. Og gør han dét, kan han blive svær at have med at gøre. Generelt har EF-holdet mange ryttere, der trives i terræn som dette, da også store profiler som Richard Carapaz og Rui Costa står med gode chancer her.

Groupama-FDJ er på jagt efter en etapesejr i dette løb og står med langt bedre kort på kuperede og bjergrige etaper end på de flade. Her har de nemlig flere, der kan gøre sig gældende, men mon ikke de helst vil have David Gaudu med i et udbrud her. Holdets kaptajn er for længst ude af klassementet, så han har masser af frihed, men har også vist opadgående form, senest med fremstød i lidt fremmed terræn på grusetapen. Han kørte også udmærket på Galibier-etapen, så formen er lovende, og på papiret passer etapen ham godt. Han er nemlig en dygtig puncheur, ligesom han jo er så stærk i bjergene, at han er sluttet på den samlede fjerdeplads i dette løb. Der er set bedre udgaver af David Gaudu end den nuværende, men niveauet kunne godt række i et udbrud, hvor han kan være blandt de bedste opad og have en god chance i en eventuel spurt. Holdet har stærke alternativer i Romain Grégoire og Valentin Madouas, der også begge er dygtige puncheurs, men normalt er lidt svagere i bjerge.

Dette forår var én lang succeshistorie for Maxim Van Gils (Lotto Dstny), der især hævdede sig i hårde endagsløb med stejle stigninger, da han blev nummer tre i både Strade Bianche og La Flèche Wallonne. Derfor er denne etape en oplagt mulighed for etapesejr, da han også er en glimrende bjergrytter. I sidste års Tour blev det nemlig til en andenplads på en endnu hårdere bjergetape, så han burde kunne holde også på disse lidt længere stigninger. Derudover må vi bare konstatere, at den 24-årige belgier er på et helt andet niveau end sidste år, da han i dette forår har kørt lige op med de allerbedste. Resultaterne i disse løb blev gerne hentet i spurter opad bakke, så også den egentlige afslutning passer ham. Alt det lover godt for, at han på en etape som denne kan vinde sin første Tour-etapesejr i karrieren. En Harm Vanhoucke kunne være et alternativ for Lotto Dstny.

Læs også

Tre ryttere bekræftet på nyt dansk kontihold

I dette forår lignede Toms Skujiņš (Lidl-Trek) en mand, der har løftet sit niveau til nye højder. Letten har udviklet sig til en fremragende cykelrytter, men det var alligevel imponerende, at han kunne køre sig til andenpladsen i en benhård udgave af Strade-Bianche, ligesom han også funklede i de belgiske brostensløb. I de høje bjerge har han sine begrænsninger, men derfor er denne etapes kortere stigninger et glimrende match for ham. Han er nemlig en dygtig puncheur, og så forstår han altså at ramme sine udbrud - alene i sidste års Giro kørte han sig til fire finaler fra de tidlige fremstød. Det blev dog uden etapegevinst, og det skaber lidt bekymring for, at han ikke kan gøre arbejdet færdigt her, men det var også for et år siden. I år har han lignet en forvandlet cykelrytter på et endnu højere niveau. Lidl-Trek har al mulig grund til at søge udbruddet på en etape, der også er rigtigt god for især Carlos Verona.

Finder Toms Skujiņš sin forårsform frem, bliver han en farlig mand på denne etape. Foto: Sirotti

Hvis drejebogen fra sidste års Tour de France skal følges, kunne det være tid til endnu en etapesejr til Pello Bilbao (Bahrain-Victorious). Igen i år har baskeren været et stykke efter de bedste i bjergene og befinder sig på løbets 15. plads, hvor han er seks minutter fra førertrøjen. Det giver ham et vist råderum til at gå i udbrud og både vinde tid tilbage og gå efter etapesejr - præcist som han gjorde det med sejren på 10. etape for et år siden. Profilen passer ham da også særdeles godt, da han er dygtig både bjergrytter og puncheur og tilmed en fremragende nedkører. Derfor er der altså masser af terræn i finalen, der passer ham, og som vil sætte andre udbrydere på en svær opgave i at holde på ham. I en spurt op ad bakke er han også hurtig. Holdet ville også glæde sig over folk som Jack Haig og Wout Poels i udbrud på en etape som denne.

Kan man vinde 2. etape, kan man muligvis også vinde denne, og så har Kévin Vauquelin (Arkéa-B&B Hotels) endnu en chance. Den netop OL-udtagede franskmand er med al tydelighed i storform, også med en imponerende sjetteplads på enkeltstarten, og trives på stejlere stigninger. Foruden sin overbevisende etapesejr i dette løb har han i år også kravlet sig til en andenplads på ”muren” i La Flèche Wallonne, så de høje procenter afskrækker ikke. Derudover er han også en glimrende bjergrytter, der i år er blevet nummer ti i Tirreno-Adriatico, så han klarer også længere stigninger. Med sit punch er der ikke mange udbrydere, der ønsker at køre spurt mod Vauquelin på denne afslutning. Holdet har også en glimrende bjergrytter som  Cristián Rodríguez, der kunne ramme et udbrud her.

En af de mest lovende debutanter i Tour-feltet er 21-årige Oscar Onley (Team dsm-firmenich PostNL), der både har vist stort talent i højere bjerge og på stejle stigninger som disse. I år er han nemlig blevet samlet nummer otte i Tour de Suisse, ligesom han har vundet puncheurafslutningen på Willunga Hill i Tour Down Under. Derfor burde han i et udbrud være en af de stærkeste på stigningerne, og i en eventuel spurt opad bakke har han også farten til at gøre det færdigt. Han har endnu ikke vist sig meget frem i sin debut, men her har han en oplagt mulighed. Etapen er dog også god for heltene fra 1. etape, Romain Bardet og Frank van den Broek, der begge tydeligvis er i strålende form.

Ud ad støvet over grusvejene på 9. etape kom også en Aleksej Lutsenko (Astana Qazaqstan Team) i konkurrencedygtig form. I bjergene har kasakheren holdt sig langt fra den klassementskamp, han tidligere har været en del af, men i gruset viste han tegn på, at han kan få noget ud ad dette løb. På sit topniveau ville han i hvert fald være en yderst farlig herre at sidde i udbrud med her, da han foruden sin fornemme bjergkørsel eksempelvis også har vundet ”muretapen” i Tirreno-Adriatico. Under alle omstændigheder er der kun ét, brugbart alternativ for Astana i form af Harold Tejada, så på en sandsynlig udbrudsetape drukner Lutsenko ikke i holdkammerater, der også vil afsted her. Det betyder dog omvendt også, at han virkeligt skal time sine fremstød for at ramme det rette, da holdet mangler klatrestærke lykkejægere.

Astana kan, som så ofte før, sætte deres lidt til kaptajn Lutsenko. Foto: SprintCycling

Med deres stort anlagte offensiv på grusvejene viste Movistar Team, at de vil gå langt for en etapesejr, og på denne dag har de et godt kort i Davide Formolo. Den 31-årige italiener har hentet sine største resultater i løb med stejle stigninger og har igennem karrieren vundet en kuperet Giro-etape og er blevet nummer to i både Liège-Bastogne-Liège og Strade Bianche. Disse resultater ligger dog nogle år tilbage, og samme standarder har han ikke vist i år. Indtil videre er han dog sluppet fornuftigt igennem dette løb, og han blev da også nummer syv i årets Strade Bianche. Det giver håb for, at italieneren stadig har et niveau, der bringer ham i spil til en sejr, hvis han rammer udbruddet. Holdet har også deres grusetapemusketerer Javier Romo og den brølstærke Oier Lazkano , der også hver især er gode bud på denne etape, men lige på denne type stigninger har Formolo bedre historik end selv den evigt imponerende Lazkano.

Klassementsstjerne bliver Tobias Halland Johannessen (Uno-X Mobility) måske aldrig, men han er en fremragende puncheur, der i år blev nummer seks i La Flèche Wallonne. I sidste års Tour havde han næse for at ramme de rigtige udbrud, uden at det kastede en etapesejr af sig, men timingen har han altså. Igen i år er målet etapesejr fra udbrud, da han har holdt sig langt fra topklassementet, og han ramte da også udbruddet på Galibier-etapen, hvor UAE dog lukkede alt ned. På en etape som denne må han være øverst på Uno-X’ ønskeliste over udbrudsdeltagere, selv om også især Odd Christian Eiking kører godt opad. Det gør den snu Magnus Cort jo også, men dette er nok trods alt ikke bornholmerens terræn - men bevares, manden har da vundet en Tour-bjergetape før…

Læs også

Storhold på rov hos UAE

På flere etaper i sidste års Tour lignede Krists Neilands (Israel-Premier Tech), at han var stærkeste rytter i diverse udbrud, men mere end en fjerdeplads blev det ikke til, dog også grundet et styrt. I år har han måske ikke været så iøjnefaldende, men den stærke lette har alligevel kørt sig i top 25 i både Tirreno-Adriatico og Critérium du Dauphiné. Dermed er der ikke noget, der tyder på, at han ikke har samme bjergben som sidste år, hvor han heller ikke dominerede i andre løb. Sikkert er det, at hans offensivt indstillede hold gerne vil ramme udbrud på en dag som denne, men hvor deres puncheur Stephen Williams ikke har virket overbevisende. Jakob Fuglsang virker omvendt i strålende form, men det er nu også nogle dage siden, at den 39-årige dansker har kørt med om topresultater på dette niveau. Afskrives kan han dog ikke, men Neilands er et lidt sikrere bud.

Touren er for længst reddet for TotalEnergies efter sejren på 9. etape, men man skal jo ikke hvile på laurbærrene, og denne etape er god for en Mathieu Burgaudeau. Den klejne franskmand er mere puncheur end klatrer, så han trives fint på de stejle stigninger, men egentlige bjerge kan han nu også køre i. Ud af sine mange udbrudsforsøg i sidste års Tour blev han nummer tre på en hård bjergetape med mål på en kategori 1-stigning, så han klarer altså også de længere stigninger. Som puncheur vil han være en farlig mand i en spurt i finalen, og han har også en god næse for timing. Holdets klassementsrytter, Steff Cras, fik i sidste års Vuelta vist, at også han kan ramme udbrud.

Der er naturligvis scenarier, hvor denne etape skal afgøres mellem klassementsrytterne. Det kan være, at udbruddet tager en evighed om at blive etableret og derfor er sent ude i forhold til at opbygge et forspring inden stigninger. Det kan også være, at nogle af stjernerne sætter deres hold frem for at jagte udbruddene, så de kan jagte etapesejr og/eller angribe konkurrenterne. I en klassementskamp vil Tadej Pogačar (UAE Team Emirates), som på så mange andre etaper, stå stærkest. Han har et fantastisk kick på stejle stigninger som disse og har evnerne til at fortsætte en offensiv på nedkørslerne, så han er den oplagte vinder, enten langt udefra eller i spurt op til målstregen.

Skulle der være samling hos favoritterne helt hen til den afsluttende rampe, kunne Remco Evenepoel (Soudal Quick-Step) muligvis være i stand til at slå Pogačar i en spurtduel, da også han har en forrygende acceleration op ad en rampe som denne. Han står dog svagt på de tekniske, potentielt glatte nedkørsler, så han kan ikke forvente at holde et forspring fra et tidligt angreb og vil måske ligefrem tabe tid til sine konkurrenter.