EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Giroen er kendt som et meget bjergrigt løb, men den kan også næsten hvert år præsentere en etape med så fladt terræn, at man ikke finder det i andre grand tours, enten som en tur op langs den flade adriaterhavskyst eller en tur hen over den meget flade Po-slette. En sådan venter der også præcis midtvejs i årets løb, hvor det netop er Po-sletten, der er rammen om årets ”madetape”, som skal hylde delikatesserne fra området omkring Parma. På en dag, hvor det eneste bemærkelsesværdige er, at etapen er en af årets få med en distance på mere end 200 km, kan der ikke være megen tvivl om, at sprinterne skal til fadet, da det meget sjældent blæser på Po-sletten.

Med en distance på 203,0 km er etapen en af årets få længere etaper, og der skal køres fra Santarcangelo di Romagna til Reggio Emilia. Startbyen ligger lige uden for Rimini ved Adriaterhavet, og herfra følger man mod nordvest en helt lige og flad vej, der går ad den sydlige del af Po-sletten umiddelbart nord for Appenninerne. Undervejs er eneste højdepunkt dagens første spurt, som kommer efter 76,4 km.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Efter 103,8 meget lette kilometer når man frem til storbyen Bologna, hvor man drejer i en mere nordlig retning for stadig at køre mod nordvest ad den flade slette. Undervejs kører man efter 126,7 km den anden spurt, inden man i byen Crevalcore kortvarigt kører mod nord. Kort efter drejer man igen mod nordvest, inden man slutteligt kører mod sydvest ned til udkanten af målbyen ad en relativt snoet, men stadig flad vej. I udkanten af Reggio Emilia foretager man to hurtige sving med godt 5 km igen, og derefter går det ad en flad vej ind til centrum, idet der undervejs kun er et blødt sving med 1900 m igen, hvorefter vejen bugter sig let ind på den 350 m lange og 7 m brede opløbsstrækning

Etapen byder på i alt 340 højdemeter.

Reggio Emilia har to gange i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, begge gange i Giroen. Det var senest i 2017, hvor Fernando Gaviria vandt en massespurt foran Jakub Mareczko og Sam Bennett, og derudover i 2001, hvor Pietro Caucchioli kørte alene hjem til en solosejr med 33 sekunder ned til en lille forfølgergruppe, hvis spurt blev vundet af Davide Rebellin foran Fredy Gonzalez.

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Vejret

Det fantastiske vejr, der har ledsaget årets Giro, fortsætter også i den kommende uge, der vil blive både solrig og varm. Onsdagen vil således kun have få skyer i starten og siden være helt skyfri, og i målbyen vil temperaturen være hele 27 grader. Den væsentlige forskel er, at det vil være sjældent blæsende med en frisk til hård vind (22-26 km/t) fra øst. Det giver sidemedvind hele dage, men hvor det i starten vil være mere medvind, vil det efter Bologna være mere direkte sidemedvind hele vejen frem til finalen. Her er der et meget kort sidevindsstykke i udkanten af målbyen, indtil man får sidemedvind (næsten direkte medvind) over de sidste 5 km

Analyse af 10. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Biniam Girmay med sin imponerende etapesejr beviste, at den megen hype var aldeles velbegrundet.

Favoritterne

Giroen er måske mest kendt som et bjergløb, men et lige så markant kendetegn som de store bjergetaper i Alperne og Dolomitterne, er de helt flade etaper. Det er sjældent, at løbet ikke byder på en etape, der er fladere, end man finder det i Vueltaen og Touren. Det skyldes, at man har både den helt flade adriaterhavskyst og den helt flade Po-slette, og man har som regel en etape, der enten går op langs vandet eller hen over den flade slette.

I år det sletten, der får lov at være rammen om løbets absolut letteste etape, og disse helt flade etaper er ofte gabende kedsommelige. Det blæser nemlig sjældent, hverken ved Adriaterhavet eller på Po-sletten, og derfor ender de som regel med det helt klassiske og ret trivielle sprinteretapescenarium. I år vil motivationen endda være særligt, for da mange sprintere ikke kan vide sig sikre på, hvad der sker på fredag, og om de klarer sig igennem de første bjergetaper og overlever frem til 18. etape, kan det være deres sidste chance for at køre en spurt i dette løb.

I det lys kan det også virke helt unødvendigt, at etapen med sine mere end 200 km skal være en af de længste i et løb, der ellers for første gang slet ikke byder på meget lange etaper. Det kunne meget vel være endt i endnu en gedigen dødssejler i stil med det, vi så i torsdags, men heldigvis er der måske håb for, at det ikke bliver helt så kedeligt endda.

Po-sletten er normalt slet ikke blæsende, men i morgen vil det lufte usædvanligt meget. Vinden har bestemt en styrke, der giver sidevindspotentiale, og som minimum vil den generelle medvind sikre, at etapen ikke bliver nogen langsom, men nu - også grundet nervøsiteten - en hurtig affære. Spørgsmålet er bare, om retningen er rigtigt, og om terrænet er åbent nok.

Vinden vil formentlig være nok til, at der vil være lidt nervøsitet og hektisk stemning fra start, og det vil næppe være den afslappethed, der har præget de første sprinteretaper. Jeg tror dog ikke, at vindretningen er den rigtige fra start. Her er der nok lidt for meget medvind, og derfor vil vi formentlig hurtigt få etableret et udbrud. Denne gang regner jeg også med, at vi får et, for Filippo Tagliani har ikke været i udbrud i en uge. Hans udbruds- og spurtkonkurrencer kunne godt trænge til lidt flere gratis point. Om han får selskab af en holdkammerat - Mattia Bais brugte mange kræfter i dag, så han tager sig nok en fridag - eller ryttere fra Eolo, Ag2r og Bardiani er ikke sikkert, men der bør komme et udbrud, der kan jagtes. Det vil formentlig være op til Quick-Step, FDJ og Lotto samt måske Israel-PT.

Mit bud er, at der vil være for megen medvind, indtil vi når frem til Bologna, men i denne fase kommer den indlagte spurt, som sprinterne vil kunne tillade sig at køre, da den kommer langt fra mål. Bologna nås med 99,2 km igen, og kort derefter drejer man over i en retning, hvor det bliver mere direkte sidemedvind end næsten ren medvind. Det vil formentlig gøre det hele uhyre nervøst, og da den retning varer ved på store dele af den resterende del af etapen, vil de sidste små 100 km formentlig være rystende nervøse og hektiske, og det vil i medvinden føre til en rasende høj fart. Udbrud kan ellers sagtens overraske i medvind, som vi har set på flere grand tour-etaper i de senere år, både i Vueltaen og Giroen, men det sker næppe denne gang. Positionskampen bør i sig selv være nok til, at udbruddet kommer tilbage af sig selv.

Spørgsmålet er så, om den splitter. Min erfaring med sidevind på Po-sletten er dårlig. Det skyldes selvfølgelig først og fremmest, at det sjældent blæser, men også at der generelt er så megen byzone. Også i morgen skal man igennem et hav af relativt store byer, og mit bedste bud vil derfor nok være, at det bliver ved nervøsiteten. Jeg vil dog hellere ikke blive overrasket, hvis forsøget bliver gjort - faktisk vil det vel ligne Ineos dårligt ikke at prøve undervejs - og vi så sidste år i Milano-Torino, at sidevindskørsel på Po-sletten kan være mulig.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

I sidste ende bør det ende i en spurt, men spørgsmålet er, om det bliver i et fuldt eller reduceret felt. Mit bedste bud er et stort felt, men betingelserne gør, at jeg ikke tør udelukke, at vi vil få splittelse. Under alle omstændigheder bør vinden gøre etapen nervøs og relativt hård, og det bliver formentlig et betydeligt mere mærket felt end i torsdagens langgaber, hvor alle var lige så friske, som da de hoppede på cyklen nogle timer tidligere. Samtidig kan sprinterhierarkiet i forvejen have ændret sig, for vi er nået til et punkt, hvor holdbarhed og træthed begynder at spille en rolle.

Selve finalen er meget enkel. Det sidste sving kommer med 5 km til mål, og derfra er der kun bløde kurver. Det er altså en rigtig højhastighedsspurt, og det bliver det i særdeleshed denne gang i den kraftige medvind. Vejen er også relativt bred, og da man i medvind kan åbne tidligt, er det en spurt, hvor position ikke nødvendigvis er altafgørende. Omvendt kan den kraftige medvind også betyde, at farten næsten bliver den samme for alle, og i kraftige medvindsspurter ser man ofte, at rytterne ikke rigtigt flytter sig, når først de har åbnet. Den rette gearing er i hvert fald vigtig. Dertil kommer, at disse boulevardspurter er ret kaotiske, som man også kan se på den nedenfor anbragte video fra Fernando Gavirias sejr i samme finale i 2017, og et godt tog er derfor alligevel vigtigt, selvom det ikke er altafgørende.

Jeg vælger at pege på Arnaud Demare. Det havde jeg ellers forsvoret at gøre inden løbet, hvor det var ret klart, at Caleb Ewan og Mark Cavendish var løbets hurtigste. Sådan var det imidlertid ikke i torsdags, hvor Demare for første gang slog dem begge på ren fart. Det var imidlertid et førstegangstilfælde, og vi kan bestemt ikke regne med, at han i morgen atter kan vende rundt på farthierarkiet.

I mellemtiden er der imidlertid sket flere ting til fordel for Demare. Cavendish har haft nogle betydeligt hårdere dage end franskmanden, der er kommet bedre gennem bjergene, end han oftest gør det, og Ewan er som beskrevet i analysen i en decideret krise. Dertil kommer, at de begge har mistet deres vigtigste lead-out man, og samtidig har Demares supertog med Miles Scotson, Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri endeligt ramt deres niveau. Jeg er stadig usikker på, om de er bedre end Quick-Step, men med den styrke, de har vist, virker det usandsynligt, at Demare ikke skal starte sin spurt fra en god position - enten fra spids eller lige bag de forreste.

Med Ewans krise, Cavendishs træthed og styrkeforholdet i Scalea in mente tror jeg, at Demare igen kan gøre færdigt - også fordi han mod de to meget aerodynamiske sprintere har klar fordel af en medvindsspurt. I sidevind har Demares tog altid været meget stærke, som vi ofte har set det i Paris-Nice, og et sidevindsræs og en spurt efter en hård dag, vil kun være yderligere til hans fordel. Derfor tror jeg, at det bliver til hattrick.

Dernæst peger jeg på Mark Cavendish. Briten skuffede med sin spurt i Scalea, hvor han var klart den langsomste af de tre, men den blev måske også en anelse for lang, ligesom han brugte ekstra kræfter på at redde sin position, efter at Bert van Lerberghe var blevet torpederet af Davide Cimolai. Vi husker trods alt, hvor skræmmende god hans lange modvindsspurt i Ungarn var, og selvom han måske ikke er den hurtigste lige nu, er han tæt på at være det. Til gengæld har han haft nogle hårde dage, men Cavendish har gang på gang vist, at han mestrer kunsten at spurte også sent i en grand tour, hvor han er træt.

Tabet af Michael Mørkøv er stort, men toget med Mauro Schmid, Davide Ballerini og ikke mindst Bert van Lerberghe er stadig måske det bedste - i hvert fald i konkurrence med FDJs. Van Lerberghe har kørt fremragende lead-outs flere gange på det sidste, og det kan sagtens ske, at det igen er Cavendish, der sættes bedst op. Får han et mere glat indløb ind i Scalea, har han måske også den friskhed, han manglede forleden, og i en kraftig medvindsspurt kan man måske også vinde alene på at blive sat bedst op. Lægger man dertil, at Cavendish og Quick-Step er blandt de bedste i sidevind, er endnu en sejr bestemt ikke umulig.

Indtil i morges troede jeg, at Caleb Ewan ville vinde denne etape, men det har ændret sig. Hans formkrise er endnu mere udtalt, end jeg havde drømt om, og hans moral har formentlig også fået et ordentligt skud for boven. Formkrisen har imidlertid været der gennem hele løbet, og i Scalea viste han trods alt, at han måske stadig var den hurtigste i feltet, hvis man indregner, at Demare havde fordel af lidt mere læ. En spurt efter en let dag burde han stadig kunne køre og også vinde alene på sin fart.

Desværre betyder vinden, at det ikke bliver en let dag. I forvejen er Ewan ikke specielt god i sidevind, og selvom han med Michael Schwarzmann og særligt Roger Kluge har en pæn chance for at klare den, vil alene nervøsiteten mærke ham. Dertil kommer, at han i den grad vil savne Rudiger Selig, og hans i forvejen svage tog er nu endnu svagere. Det fandt de imidlertid ud af, og derfor skiftede de taktik i Scalea, hvor de ”blot” anbragte Ewan på hjulet af Cavendish, der havde det bedste tog. Den taktik vil de formentlig bruge igen, og da han er god i positionskampen, er der en vis sandsynlighed for, at han igen sidder fornuftigt. Spørgsmålet er så, om friskheden og farten rækker. Da han i Tyrkiet var i skidt form, satte han sig i hvert fald hurtigt ned i to af sine spurter, og man kan frygte, at det sker igen. Hvis ikke, kan han efter så flad en dag dog stadig vise sig hurtigst.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Dernæst vil jeg pege på Giacomo Nizzolo. Italieneren har ikke fået de ønskede resultater, men han har set stærk ud. I Ungarn blev han lukket inde, i Messina kom han med god fart fra en ringe position, og det samme gentog sig i Scalea, hvor han til sidst tabte nogle afgørende positioner, men så hurtig ud. Efterfølgende mente han også, at benene havde været til meget mere, og da han er meget mere robust end de tre ovennævnte, hjælper det ham, at vi er halvvejs i løbet. Et godt sidevindsløb er også kun til fordel for både ham og hans meget kraftfulde hold, og lidt træthed hos rivalerne vil kun øge hans chance. Udfordringen er igen positioneringen, der ikke har fungeret, men det skyldes, at han endnu ikke har haft Rick Zabel foran sig i finalerne. Lykkes det endelig at holde sammen på tropperne, har vi set, at toget med Matthias Brändle, Jenthe Biermans og Alex Dowsett er et af de klart stærkeste, men de har manglet den sidste mand med den rette fart. Den har Zabel, og derfor burde der være håb for, at Nizzolo kan sidde rigtigt og bruge sin ekstra friskhed, som han gjorde, da han på en næsten identisk etape endelig fik den eftertragtede Giro-etapesejr i den anden uge for et år siden.

For fem år siden vandt Fernando Gaviria i denne finale, men der er en verden til forskel på Gaviria anno 2017 og Gaviria anno 2022. Løbet her har igen sat en fed streg under, at han mangler noget fart, men faktisk var hans spurt i Messina en af de bedste, vi har set i lang tid. Trods gearproblemer endte han alligevel på podiet, men desværre fik vi ikke at se, hvad han kunne i Scalea, hvor han tog sig selv ud af spillet med sin vanvittige manøvre. Med god hjælp fra Maximiliano Richeze og meget aggressiv kørsel har han positioneret sig som en drøm i år, og alt taler derfor for, at han vil sidde rigtigt. I sidevind er han også fabelagtig, og det er svært at huske, at han har misset et split, men her kan det blive et problem, at han er en af de vigtigste hjælpere for Joao Almeida. Det kan koste nogle ekstra kræfter, særligt hvis den splitter, og i forvejen er Gaviria en af de ryttere, der synes at tabe mest fart, når han er træt, som vi senest så i Romandiet. Til gengæld er han mere frisk end de fleste, og det kan måske give ham en fordel alligevel. Efter hans spurt i Messina udelukker jeg i hvert fald ikke længere kategorisk, at han kan vinde en etape - og hvorfor ikke i en finale, hvor han allerede har gjort det én gang?

I dag fik Biniam Girmay endelig sin sejr, men det bliver vanskeligere i morgen. Han blev lukket inde i de første to spurter, men da han i Scalea endelig kunne spurte frit, var han synligt betydeligt langsommere end de bedste. Det vil undre mig meget, hvis han skal slå de rigtige sprintere i en højhastighedsboulevardspurt som denne, men han har i hvert fald én fordel, nemlig sin friskhed, som han tydeligt stillede til skue i dag. Det er sent i løbet, at Girmay har en chance i massespurterne, og med lutter top 5-placeringer har han bevist, at han positionerer sig godt og er blandt de hurtigste. Hans tog er dog stadig blandt de svageste, og derfor skal han komme bagfra, hvad han nok trods alt mangler farten til. Et hårdt sidevindsræs kan være det, der skal give ham sejren, men selvom han jo er brølstærk, har vi til gode at se, hvad han kan i sidevind, hvor hans hold er svagt og også skal passe på den yderst, yderst sårbare Domenico Pozzovivo. Endelig må vi håbe, at dagens episode med champagneproppen ikke har påvirket hans øje nævneværdigt.

Denne gang har DSM ikke meldt ud, hvem de spurter med, men det vil overraske mig meget, hvis ikke de satser på Cees Bol. Grundet Gavirias vanvidsmanøvre fik han sin hidtil eneste chance ødelagt, og det skete endda på et tidspunkt, hvor det så lovende ud. Alberto Dainese havde lavet et fremragende lead-out, og Bol så ud til at have meget mere fart, end han plejer - en tendens, vi også så med hans gode spurt i Tyrkiet.  Nu viste han endda storform på dagens etape, der normalt ville være alt, alt for hård for ham, og han virker endelig til at være velkørende. Toget er stadig svagt, men vi så, at Dainese kan køre nogle gode lead-outs, og chancen for at blive lukket inde er ikke alt for stor i denne finale. Forhåbentlig får vi endelig chancen for at vurdere hans fart, som så lovende ud. Et sidevindsræs vil være det allerbedste, da Bol senest i Scheldeprijs viste, at han er en af de bedste i vind, men desværre er han i det tilfælde også den måske vigtigste hjælper for Romain Bardet, og det kan koste kræfter. Kører holdet i stedet for Dainese, er chancerne nok knap så gode. Italieneren har set langsommere ud end sin holdkammerat, og kombinationen med Bol foran Dainese har slet ikke fungeret i den positionskamp, der har kostet så dyrt hele året.

Det har været et lidt skuffende løb for Phil Bauhaus . Vi vidste, at han var meget alene i positionskampen, der også har kostet, men da han kunne spurte frit i Messina, var han også skuffende langsom. På denne etape lider han også under, at han i sidevinden er én af bare to hjælpere for den meget sårbare Mikel Landa, og det virker usandsynligt, at han kommer frisk til mål. I forvejen synes han ikke at spurte specielt godt, når han er træt, og på dagens etape virkede han mere mærket end tidligere i løbet. Hans chance er derfor nok en let etape og en fuld massespurt, hvor han stadig bør være blandt de hurtigste, og han vil elske denne boulevardspurt i høj fart. Han har også klaret positionskampen hæderligt, og sidder han med det rette held rigtigt, bør han stadig være konkurrencedygtig.

Vi er også nødt til at nævne Mathieu van der Poel. Ganske vist har hollænderen sagt, at han ikke har tænkt sig at deltage i spurten, og at han vil så let igennem som muligt, men det kan ændre sig, hvis vi får sidevind. Det vil være en gave til Van der Poel, der utvivlsomt vil sidde på første vifte, hvis den splitter. Efter et sidevindsræs er han lynhurtig, for han vandt som bekendt sidste år i UAE Tour, hvor han sejrede foran blandt andre Elia Viviani og Gaviria. Det bliver svært i dette felt, hvor modstanden nok synes en anelse skrappere, men efter et hårdt sidevindsløb ser man overraskende udfald. Det er dog også kun i et rigtigt sidevindsræs, at han er kandidat. Får vi bare en massespurt, vil han ikke blande sig. Her er det muligt, at holdet vil køre for Stefano Oldani eller Alexander Krieger, men det gjorde de ikke i torsdags, og da Van der Poel ikke vil deltage i lead-outet, er de alligevel uden de store chancer, da de mangler den nødvendige fart.

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, nævner jeg Davide Ballerini her. Det er klart, at det ikke er planen, at han skal spurte, men det kan han måske komme til. Får vi det vilde sidevindsræs, taler meget for, at Quick-Step vil have hele deres tog med fremme, men Cavendish er ved at være træt. Selvom han er god i vind, anser jeg det ikke som helt umuligt, at briten kan falde fra. Ballerini er mere robust, og i det hårde sidesvindsræs bør han være der. Han har skuffet meget med sin fart i år, men i en lille gruppe efter et hårdt løb vil han have en betydeligt større chance. Han var ikke helt væk i Messina, og vi så i dag, at han endelig synes at have fundet den fremragende form, han har savnet hele året.

Simone Consonni har igen i år indset, at han mangler farten mod de bedste. Til gengæld har Davide Cimolai i både Messina og Scalea anbragt ham fornemt, og han er selv en af de allerbedste i positionskampen. Det bør betyde, at han igen starter langt fremme, men det er næsten umuligt at se ham vinde, selvom formen helt åbenlyst er fremragende. I sidevind er han også sårbar, da det ikke er hans spidskompetence, og da Guillaume Martin her er et meget, meget sandsynligt offer, som han skal hjælpe.

Edward Theuns har gjort det ganske godt i positionskampen, selvom han er uden den store støtte, men hans fart har manglet. Nu bliver det hele endnu mere kompliceret af, at Juan Pedro Lopez er meget sårbar i sidevinden, og at Theuns er hans vigtigste hjælper. Derfor vil han formentlig være temmelig mærket, selv hvis det ender i en stor massespurt, og så er det svært at være alt for optimistisk, og hvis det splitter, får han ingen glæde af, at han selv er god i den kamp. Hvis til gengæld han er nogenlunde frisk, har han vist, at han med sin positionering bør ende ganske pænt, selvom den manglende støtte gør ham sårbar

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Man kunne også nævne Pascal Eenkhoorn. Det er langt fra sikkert, at han kører spurten, men han forsøgte sig i Messina. Jumbo er nu næsten definitivt ude af klassementet, og derfor er der større chance for, at han giver den et skud. Han kan endda nu pludselig forvente noget støtte fra Edoardo Affini, der kørte spurten i Scalea, men slet ikke er hurtig nok, og Jos van Emden, og det er faktisk et meget stærkt tog, selvom de mangler fart. Han har dog ikke farten til at være med helt fremme, og hans store chance er derfor et sidevindsræs. Her ser Jumbo uhyre stærke ud, og Eenkhoorn bekræftede i dag sin superform. Det er klart, at han ikke vinde etapen, men han kan i et sidevindsræs gøre det ganske pænt.

Sidevind er derimod næppe noget for Vincenzo Albanese. Her falder han formentlig fra, og hans eneste chance kommer derfor nok i en klassisk massespurt. Her mangler han både noget fart, noget støtte og noget positionering, og han vil ikke være med helt fremme. Han viste dog storform i dag, og man kan håbe, at den ekstra friskhed kan give ham det hidtil bedste resultat.

Endelig er der Sacha Modolo. Italieneren er stadig en skygge af sig selv, men i Scalea var han faktisk tæt på at komme i top 10. Han har generelt klatret godt i dette løb og synes at være ganske formstærk, og derfor kan man håbe, at den ekstra friskhed vil hjælpe. Hans hold er svagt, men han har i Davide Gabburo en lead-out man, og finalen er ikke kompliceret. Det er positionskampen, der har været svær i år, men i et felt med træthed kan han måske med ekstra friskhed endelig blande sig i top 10. I sidevind blæser han til gengæld langt væk.

Jeg tror ikke rigtigt på de øvrige hold. Ag2r vil køre for Lawrence Naesen , der mangler farten, og det var et uheld, der gjorde, at Andrea Vendrame endte i top 10 i stedet for ham i Scalea. I sidevind blæser de også begge væk. Jose Joaquin Rojas vil formentlig spurte igen, men denne højhastighedsspurt er næppe noget for ham, ligesom hans eneste vigtige opgave er at hjælpe Alejandro Valverde og Ivan Ramiro Sosa i sidevinden, hvorfor han vil have brugt mange kræfter til sidst. Magnus Cort skipper formentlig spurten, og blæser det, er han og EF svage i sidevinden, mens Drone vil prøve med Filippo Tagliani, hvis han mod forventning ikke har været i udbrud. Jeg tvivler på, at Natnael Tesfatsion vil agere alternativ i en højhastighedsspurt. De øvrige hold blander sig efter alt at dømme ikke.

Ender det i et sidevindsræs, er der altid mulighed for, at en rytter kan snige sig væk til sidst, men det er svært i etapeløb, hvor mange har interesse i at køre klassement. Skal jeg komme med kandidater, falder mine øjne på Jumbo med Edoardo Affini, Jos van Emden, Pascal Eenkhoorn, Tobias Foss og Tom Dumoulin, da holdet er stærkt, og de alle har poweren til at gribe momentet i en spurt, de helst vil undgå - og hvorfor ikke Mathieu van der Poel, der måske ikke har lyst til at spurte mod sprinterne?

BEMÆRK: Analysen af 11. etape og optakten til 12. etape kommer i morgen aften desværre med nogen forsinkelse, da jeg skal med toget til København for at deltage i Discoverys Giro-studie under transmissionen af 12. etape. Optakten er dog forhåbentligt oppe inden midnat.

OPDATERING: Girmays øjenskade er desværre mere alvorlig end som så. I skrivende stund er hans fortsatte deltagelse i løbet tvivlsom, men en endelig beslutning tages først i morgen. Rangeringen her er baseret på en frisk og kampklar Girmay, men det får vi desværre næppe, og lige nu er det altså mest sandsynligt, at han desværre er ude af løbet.

Feltet.dks vinderbud: Arnaud Demare

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, Caleb Ewan

Outsidere: Giacomo Nizzolo, Fernando Gaviria, Biniam Girmay, Cees Bol, Phil Bauhaus

Jokers: Mathieu van der Poel, Alberto Dainese, Davide Ballerini, Simone Consonni, Edward Theuns, Pascal Eenkhoorn, Vincenzo Albanese, Sacha Modolo

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Fernando Gavirias sejr fra 2017, hvor de sidste 5 km var præcis de samme.

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO