STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Ofte er den første af de to store bjergkæder en relativt blød sag, men det er bestemt ikke tilfældet i år, hvor der er hele fire alpeetaper på menuen. Det er dog kun de to sidste, der er brutale, for rytterne får efter hviledagen chancen for at varme klatrebenene lidt op på en lidt blødere bjergetape. På løbets anden tirsdag bydes der nemlig på en kort etape med relativt lette stigninger, og selvom det ser faretruende ud med en afslutning kort efter et næsten 20 km langt bjerg, betyder bløde procenter, at det burde være en stensikker udbrudsetape, mens favoritterne holder krudtet tørt frem mod onsdagens og torsdagens nøgleetaper.

Med en distance på bare 148,1 km er der tale om en meget kort etape, som fører feltet fra Morzine les Portes du Soleil til Megève. Man lægger blødt ud ved at køre ad en lige og let faldende vej mod først nordvest og siden øst, inden man drejer mod nordvest for at passere kategori 4-stigningen Cote de Chevenoz (2,2 km, 2,9%), der er en meget let stigning med top efter 24,1 km. Efter toppen fortsætter det med at stige, inden det går videre mod nordvest ad en lidt småkringlet nedkørsel, som leder ned til Thonon-les-Bains ved bredden af Leman-søen, som nås efter 42,8 km.

Læs også

Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

Her vender man med det samme rundt for at køre ind i terrænet igen. Der følger således et langt, let stigende stykke, hvor man kører mod først sydøst og siden sydvest, inden det går mod sydvest op ad kategori 3-stigningen Col de Jambaz (6,7 km, 3,8%), der er endnu en meget let stigning uden stejle procenter. Toppen rundes efter 69,2 km, hvorefter en lige og let nedkørsel leder mod sydvest, hvorefter det falder let mod sydøst ned til udkanten af byen Cluses. Her drejer man mod øst for at køre op ad kategori 4-stigningen Cote de Chatillon-sur-Cluses (4,5 km, 3,9%), der som de forrige er let uden stejle procenter og har top efter 97,3 km. En lidt kringlet nedkørsel leder nu mod syd ned til centrum af Cluses.

Herefter bliver det let. Nu kører man nemlig ad en kun ganske, ganske let stigende og lige dalvej mod sydøst, syd og igen sydøst ned til byen Marlioz, hvor dagens spurt kommer efter 123,8 km for enden af en lang, lige vej, hvis sidste kilometer er let stigende med knap en procent. Umiddelbart herefter indledes finalen, når man drejer mod sydvest væk fra dalen for at køre op ad kategori 2-stigningen Montée de l’alitport de Megève (19,2 km, 4,1%). Der er tale om ganske let sag, der undervejs kun har fem kilometer med stigningsprocenter over 6 og aldrig over 7. De to af dem kommer efter 14 km, hvor det stiger med 6-7%, inden det atter flader frem mod den sidste kilometer, der stiger med 6,2%. Toppen rundes efter 145,9 km, hvorfra der resterer 2,2 km, der i starten stiger med 3-5%, inden de sidste 400 m stiger med 7,1%. Der er et sidste hårnålesving med 3 km igen, men derefter går det ad en lige og 7 m bred vej, der kun bugter sig let, indtil man med 580 m igen får målstregen i syne.

Etapen byder på i alt 2733 højdemeter.

Samme mål i Megève var i 2020 mål for to etaper i Dauphiné, men dengang kørt man kun de sidste ca. 7 km fra selve byen Megève og op til lufthavnen. Om lørdagen kørte Lennard Kämna alene hjem til en solosejr fra et udbrud foran David de la Cruz og Julian Alaphilippe på en dag, der mest huskes for det store styrt med bl.a. Primoz Roglic, Emanuel Buchmann og Steven Kruijswijk, og om søndagen endte sidste etape i et sandt festfyrværkeri, hvor FDJ ikke kunne kontrollere for den førende Thibaut Pinot, og hvor Sepp Kuss kørte alene hjem til sejr foran Daniel Martinez, der tog den samlede sejr i sidste øjeblik, og Tadej Pogacar. Forinden har Megève to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var på den stærkt kuperede sidste enkeltstart i Touren i 2016, hvor Chris Froome konsoliderede sin føring ved at sejre foran Tom Dumoulin og en overraskende velkørende Fabio Aru. Derudover var det på Dauphiné-prologen i 2004, hvor Iban Mayo højst overraskende sejrede for Tyler Hamilton og Lance Armstrong.

Læs også

Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Alle, der frygter varme, vil grue for den uge, der venter. Det bliver nemlig en hed affære, men det er først senere på ugen, at varmen for alvor melder sig. Tirsdag vil temperaturen være 26 grader både ved starten og i målbyen Megève, der ligger 7 km fra målet ved lufthavnen. Der vil kun være få skyer, og en let vind (9-11 km/t) fra nordvest. Det giver mod- og sidemodvind over de første ca. 40 km og derefter med- og sidemedvind hele vejen frem til bunden af målbjerget. Her vil der være sidemodvind på den første del og derefter sidevind, indtil man får sidemedvind over de sidste 5 km.

Analyse af 9. etape

Her kan du læse min analyse af, om 9. etape var udtryk for en klog våbenhvile eller en forspildt mulighed.

Favoritterne

Som nævnt i gårsdagens optakt er årets alpemenu speciel af flere årsager. Dels er det ret usædvanligt, at der bydes på hele fire etaper i området, særligt fordi der i år er tale om den første af de to bjergkæder. Dels er det ret voldsomt, at 11. og 12. etape er så brutale, at det er et særsyn så tidligt i et løb, hvor spændingen ofte forsøges bevaret hele vejen.

Heldigvis for rytterne er det dog ikke alle fire dage, der er så grusomme. Tværtimod kan man dele de fire etaper i tre kategorier. Der er de stensikre klassementsetaper, som kommer onsdag og torsdag. Der er de etaper, der både kan ende med favoritslag og våbenhvile, og det var en sådan etape, vi så i dag. Og så er der de etaper, der med 99% sikkerhed ender i våbenhvile mellem de bedste.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Sidstnævnte er der også én af, og det er den etape, der kommer, når løbet genoptages efter hviledagen. Det kan ellers se vældigt skræmmende ud på profilen, at der skal sluttes på et næsten 20 km langt bjerg, men det er kun ved første øjekast. Den sidste stigning er nemlig urimeligt blød og slet ikke egnet til at forskelle i klassementet.

Vi kender den ellers fra tidligere. Den blev jo brugt som afslutning to gange i Dauphiné i 2020, hvor man højst usædvanligt rundede den forkortede coroaudgave af med to etaper med præcis sammen afslutning. Dengang bød etaperne ellers på masse af drama - om lørdagen grundet det store styrt, der kostede Primoz Roglic den sikre samlede sejr, og om søndagen i et herligt vanvid, hvor et svagt FDJ måtte se en isoleret Thibaut Pinot miste sejren til en offensiv og snu Daniel Martinez - men dengang var etaperne helt anderledes. Dels kørte man kun de 7 sidste kilometer, der også er de sværeste, og dels var der forud for målbakken meget mere terræn at gøre godt med.

Denne gang er der ikke meget at bruge. Nok skal der over den meget korte distance klatres næsten 3000 højdemeter, men de første stigninger er næsten urimeligt bløde. Målbakken har ganske vist sine stejlere procenter, men det er kortvarigt og slet ikke skræmmende. Da det på sidste etape i 2020 eksploderede, var det sket inden målbakken, og det var derfor udkørte ryttere, der alligevel gjorde nogle forskelle også til sidst. På næstsidste etape kontrollerede Jumbo det imidlertid stramt for forslåede Roglic, og selvom den første del af etapen var meget, meget hårdere end denne med mere end 4500 højdemeter over bare 148,5 km, endte alle favoritterne i præcis samme tid.

Det vil de formentlig også gøre denne gang, medmindre Tadej Pogacar igen med sin sublime spurt kan slå et lille hul til sidst. Det giver simpelthen ikke mening at prøve nogen offensiv. Stigningen er for nem til, at det vil give resultat, og når løbets to måske vigtigste etaper venter onsdag og torsdag, kan jeg, hvis jeg lægger hovedet grundigt i blød, godt finde steder at bruge kræfterne en anelse bedre. Og det er ikke på at forsøge at angribe Pogacar på en stigning, hvor chancen for succes er endnu mindre, end den er for at komme på flyvetur med SAS i disse dage.

BLIV RIGTIG TOUR-FAN MED DET OFFICIELLE MERCHANDISE

Det ligner derfor en dag, der for klassementsrytterne blot skal overstås. Selvfølgelig kunne Pogacar formentlig tage 10 bonussekunder og sin tredje etapesejr i en spurt til sidst, men på et hold, der med en svækket Marc Hirschi reelt er 6,5 mand, kan krudtet bruges bedre onsdag og torsdag, også selvom det er en etape, der relativt let kan kontrolleres. For alle andre handler det om, at bonussekunderne forsvinder så langt væk som muligt.

Selvfølgelig kan man argumentere for, at Jumbo kunne vinde etapen med Wout van Aert, men det må være slut nu. I går kunne han hente 50 point, men denne gang er der kun 30 til vinderen, og konkurrencen er reelt allerede lukket. I Alperne må det handle om den gule trøje og ikke at forære flere bonussekunder til Pogacar, end de allerede har gjort.

Så er der selvfølgelig BikeExchange. Det er en stigning, der ikke ville være helt uden for rækkevidde for Michael Matthews, men selvom jeg ofte bliver overrasket over australierens grænseløse tro på egne klatreevner, vil det være ret vildt, hvis han vil forsøge at vinde på toppen af en 20 km lang stigning. Med ham tør jeg intet at udelukke, men det vil forundre mig meget, hvis vi ser en australsk jagt her. Denne gang vil de heller ikke få nogen hjælp, og deres ret tunge hold vil få meget svært ved at kontrollere etapen.

Det er nemlig en oplagt mulighed for mange. Derfor er der lagt op til endnu en angrebsfest, som formentlig vil tage lang tid igen. Sådan går det næsten altid, når starten er nem, og det er den igen denne gang. Nok er der intet fladt, men stigningerne er så bløde, at de bedste ikke bare kører væk, som de ville gøre på en hårdere stigning.

Læs også

Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar

Før eller siden vil elastikken knække - og det kan godt tage meget lang tid - og derefter vil UAE tage kontrol. Medmindre en Uran-type igen får sneget sig med i gruppen, hvilket er meget usandsynligt, når enhver tidsgevinst formentlig vil koste dobbelt så dyrt på onsdagens regning, eller BikeExchange gør det utrolige både at jagte og få succes med foråret, har jeg meget svært ved at tro, at vi ikke får en rolig etape efterfølgende, hvor UAE giver den snor, der skal til for at forsvare trøjen, mens udbruddet får lov at slås om etapesejren. BikeExchange, Jumbo og UAE kan alle have en interesse i at jagte, men jeg tror, at de er kloge nok til at lade være.

Vil der ske noget i feltet på sidste stigning? Det tvivler jeg på. Jeg regner med, at UAE vil føre hele vejen op. Måske vil de lægge en smule pres til sidst, som de gjorde i dag, i håb om, at Tadej Pogacar med sin spurt kan stjæle nogle sekunder, men det er ikke sikkert. På toppen skal de nok spurte uanset hvad, og det er muligt, at Pogacar kan gøre en forskel igen, men hvis Jonas Vingegaard sidder i hans hjul som i dag, bør han kunne holde ham. Måske vil der igen være andre, der mister en smule, men det vil være i den absolutte småtingsafdeling.

Jeg forventer således en udbrudssejr, men hvem kan så tage en sådan? Spektret er bredere end i dag, for der vil være mange flere, der kan begå sig på denne stigning. Her behøver man i hvert fald ikke at være superklatrer, men lidt opad skal man kunne køre. Den sidste del af stigningen, hvor man er kommet ud af modvinden og over i sidemedvinden er hård nok til, at de bedre klatrere kan gøre en forskel, særligt på de to stejle kilometer, der indledes med 7 km igen. Heller ikke de er dog voldsomt svære, og der er tale om et kort stykke. Man skal i hvert fald have vist punch for at komme væk. Bedste mand kan køre alene, men det er mere sandsynligt, at et par mand skal afgøre det. Det kan blive i en spurt, men på denne form for blød stigning kan det også blive meget taktisk og skabe mulighed for, at en snu rytter kan køre væk.

Igen skal man også bruge lidt held for at ramme udbruddet. Som sagt er starten relativt let, men den er dog trods alt hårdere end i dag. Denne gang vil de stærke folk have en bedre chance, end de havde det i dag, men det er en start, hvor de rene klatrere stadig vil være en smule på udebane.

Jeg prøver at pege på Lennard Kämna igen. I dag lykkedes det ham ikke at ramme udbruddet, men han gjorde forsøget. Denne gang vil han utvivlsomt prøve igen, og jeg tror, at han vil være særligt motiveret. Som bekendt vandt han på præcis denne stigning for to år siden, og den slags plejer at motivere til gerne at ville gentage den bedrift. Med Aleksandr Vlasovs trængsler igen i dag er der ingen tvivl om, at han bør have friheden, og vi ved, at feltets nye udbryderkonge har en fantastisk evne til at ramme rigtigt. Denne gang er starten endda så kuperet, at han har en større chance for gevinst i lotteriet, end han havde i dag.

Problemet er, at han ikke er verdens hurtigste. Heldigvis for ham er de sidste par hundrede meter med 7% så stejle, at man kommer lagt på sin fysik, og da han ikke er helt uden spurtstyrke eller punch, vil han have en god chance mod de fleste. Først og fremmest kan han dog køre alene, som han gjorde, da han senest vandt. Det bliver vanskeligere på denne lettere etape, men efter at have set ham i fredags virker det bestemt ikke umuligt. Målbakken minder om den bløde målbakke, hvor han i år vandt i Andalusien, netop ved lidt uventet at sætte alle, og det kan han efter et hårdt løb gøre igen. Ellers må han være lige så snu i det taktiske spil, som han var, da han vandt i Alperne, og med flere veje til sejr, fremragende form og stor motivation tror jeg, at han vinder ved lufthavnen for anden gang på to år.

Det burde også være en fremragende etape for Dylan Teuns. Jeg var lidt overrasket over, at jeg ikke så ham i dagens udbrudsforsøg, men det kan sagtens være, at jeg bare har misset ham. Det står i hvert fald klart, at han har frihed, men det står vel også klart, særligt efter 7. og 8. etape, at han er et stykke fra sit bedste niveau. Det ændrer dog ikke på, at han på både 6. og 7. etape var konkurrencedygtig i meget hårde finaler, og formen er bestemt ikke helt væk. Som han har bevist i både Touren og Vueltaen, er han en mester i at ramme udbruddet, særligt i dette mellemkuperede terræn, og først og fremmest har han sin spurt. Det er ikke mange, der slår ham i en 7%-spurt, og dermed skal han i princippet bare følge med hele vejen til toppen. Det kan til gengæld også blive svært nok, for hans formkurve har vel været lidt aftagende de seneste dage, men etapen er så god for ham, at han havde været min stensikre favorit, hvis han havde haft forårets vanvidsform. Han bør have et niveau, så han kan vinde på en blødere bakke som denne.

Jeg er meget i tvivl, om Thibaut Pinot vil prøve igen. Det var opløftende at se ham i dag, hvor han klart viste, at formen nærmer sig, men spørgsmålet er, om han heller vil vinde en af de to store alpeetaper. Jeg har en ide om, at han sparer sig til onsdag og torsdag, og det vil være mit gæt. Omvendt skal han der også tage sig af David Gaudu, og så er dette hans måske sidste chance for at vinde i Alperne. Stigningen er ikke ideel, fordi det kan blive svært at køre væk alene på fysikken, men det er bestemt muligt. Derudover bliver han med de ben, han havde i dag, i hvert fald svær at sætte, og så burde han have så meget af sin gamle spurtstyrke tilbage, at han kan gøre det færdigt på den sidste rampe. Det kunne i virkeligheden være den smukkeste revanche at vinde på det sted, hvor han tabte en Dauphiné-sejr, og måske kan det være den ekstra motivation, han skal bruge til at give den et skud. Til gengæld vil han utvivlsomt spare sig, hvis han har bjergtrøjeambitioner, men sådan så det ikke ud i dag, hvor han slet ikke gik efter pointene.

FØLG TOUR DE FRANCE PÅ FELTET.DK/TOUR

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour of the Alps

Er afslutningen for svær for Alberto Bettiol? Det er i hvert fald en lang stigning, og er han oppe mod klatrere, kan han komme til kort på de stejlere segmenter nær toppen. Hvis han nærmer sig de klatreben, han havde til OL og i Giroen i 2020, burde det dog være en finale, hvor han kan vinde. Han skal bare følge med, da han er en af de bedste afsluttere på en rampe som denne, og med sin power burde han i det småkuperede terræn have en god chance for at ramme udbruddet. Han synes ikke helt at have Giro-formen, men særligt hans kørsel i går vidner om, at han begynder at nærme sig så meget, at denne etape ikke burde være uden for hans rækkevidde.

Der er vel ingen grund til, at Bob Jungels ikke kan vinde igen. Han har en hviledag til at komme sig, og Ag2r har i hvert fald al mulig grund til at vinde så meget som muligt på hjemmebanen i Alperne. Etapen synes endda at være skræddersyet til ham, da han har alle chancer for at ramme udbruddet i det småkuperede terræn, ligesom han elsker denne form for blødere stigninger. Der er hurtigere folk end ham, men han kan bestemt godt afslutte på en bakke som denne. Jeg har svært ved at glemme hans første Tour, hvor han i den tredje uge ramte udbrud i tide og utide, og netop hans motor har altid været hans styrke. Lige nu synes han bare at blive bedre dag for dag, og hvis det fortsætter, bliver han jo ikke lettere at slå, end han var det i dag.

Lidt i samme kategori falder Maximilian Schachmann, dog med den tilføjelse, at tyskeren som udgangspunkt er en bedre klatrer. Også for ham er stigningen lidt lang, men procenterne gør det bestemt overskueligt. Faktisk minder stigningen lidt om den, hvor han tog sin Giro-etapesejr for efterhånden mange år siden, for her var der også tale om en lidt blødere sag. Der er ikke mange, der slår ham i en spurt, og det indledende terræn er som skabt til at ramme udbruddet. Han brokkede sig over dårlige ben i fredags, hvor han ofrede sig for Kämna, men selvom det synes klart, at han ikke har sin bedste form, er han bestemt konkurrencedygtig. Det er en udfordring, at han nu er styrtet to dage i træk, men det forlyder heldigvis ikke, at han har slået sig. Til gengæld virkede han lidt opgivende i dag, hvo han heller ikke virkede aktiv i at forsøge at ramme udbruddet.

Det var virkelig opløftende at se Nick Schultz i dag. Jeg troede ellers ikke, at han var i form, men i dag sad med favoritterne hele vejen op ad Pas de Morgins. Det betyder, at benene slet ikke er så ringe, og så burde denne stigning lige være ham. Han forbedrede sig på lange stigninger sidste år, hvor han nåede nye højder, og han bliver ikke let at sætte på disse blødere procenter. Han har dyrket sin spurt for lidt, men heldigvis viste han sidste år i Alperne, at han stadig er en hurtig herre, og det gør ham ganske perfekt til en etape, der måske er han største chance for at komme hjem med en sejr.

Får Valentin Madouas frihed? Jeg tvivler, men jeg håber. Vi har vel aldrig set den lille franskmand klatre så godt i bjergene, som han gør netop nu, og det gør, at denne finale er perfekt for ham. Normalt ville jeg frygte dens længde, men med de ben, han har de seneste dage, er der ikke mange, der sætter ham på disse procenter. Den lille puncheurspurt til sidst passer ham også som fod i hose, og han plejer at have en vis næse for at ramme udbrud. Desværre er jeg bekymret for hans frihed, for jeg mindes ikke at have set ham i ét eneste angreb endnu.

I morges gik jeg med alvorlige overvejelser om at gøre Michael Woods til min favorit på denne etape, men det har styrtet ændret på. Det er ellers en etape, der passer ham. Det er klart, at en murspecialist som ham ikke vil være vild med bløde procenter på en lang stigning, men han er omvendt meget svær at sætte på dem, særligt når de stejle stykker kommer i ramper. Denne gang er spurten også så stejl, at han vil kunne slå de fleste, og med en lidt mere kuperet start har han også en bedre chance for med hjælp fra sit hold at ramme udbruddet. Det kræver dog, at han har det godt, og han så noget tilredt ud i dag. I skrivende stund har holdet intet meldt ud - kommer der en melding, opdaterer jeg optakten mandag - men da han faktisk sad med feltet relativt længe efterfølgende, og det alene så overfladisk ud, har jeg et håb om, at han er frisk nok til at gå efter sejren. Finalen er også så blød, at han ikke skal være på 100% for at vinde.

Inden i dag var jeg stadig lidt usikker på, hvor formstærk Patrick Konrad er. I dag så vi, at han stadig ikke har fundet sit niveau, som han på intet tidspunkt har gjort i år. Det må nok lægge en dæmper på forventningerne forud for denne etape, men vi har set, at Bora angriber med alle deres klatrere. Derfor vil han formentlig prøve igen, og da denne stigning er blødere, burde han trods sin form have en chance for at gøre sig gældende. Hurtig må han stadig formodes at være, selvom vi sjældent ser det, og ellers kan han meget vel være del af et Bora-overtal, hvor der kan angribes på skift i en taktisk finale.

I dag fik vi vel bekræftet, at Pierre Latour ikke er helt oppe at ringe efter sin skadespause. Han er dog bestemt konkurrencedygtig, og logikken siger vel, at formen er i fremgang. På den anden side plejer han at falde ret kraftigt i niveau gennem en grand tour, og derfor kan det gå begge veje. Han har i år haft det ganske svært på lange stigninger, som han havde det i dag, men på disse procenter burde han have en god chance. Han er ikke helt så hurtig som tidligere, men i denne spurt burde han have en god chance, og vi ved, at han har et hold til at forsøge at hjælpe sig med at ramme udbruddet, som Edvald Boasson Hagen gjorde det i dag.

Etapen er måske også den, der giver den største chance for sejr til Andreas Kron. Den lille dansker viste sin storform med gårsdagens vilde resultat, og i dag forsøgte han igen og igen. Han har desværre haft lidt svært ved at ramme udbruddene, både her og i Vueltaen, men morgendagens terræn giver ham en bedre chance. Jeg er bekymret for, om stigningen bliver for lang, for lange stigninger var senest en svaghed i Schweiz. Procenterne bør dog gøre det muligt at følge med mere klatrestærke folk, og som vi så i går, er det ikke mange, der slår ham, hvis de skal spurte på den sidste lille rampe, selvom den denne gang er så stejl, at han vil kunne slås af friskere ryttere.

Læs også

Efter Vingegaards styrt: Ineos-ejer kræver handling

SE OGSÅ: ALT OM ETAPER OG RUTERNE

Kan Michael Matthews være med? Jeg håber, at han rammer udbruddet, for jeg vil meget gerne se ham på så lang en stigning. Han har aldrig kunnet være med i bjergene, hvor stigningerne er for lange, men skal han nogensinde være med på en lang stigning, skal det være denne. Jeg har svært ved at glemme, at han overspurtede Tim Wellens og Cadel Evans på den regnvåde Montecassino-stigning i Giroen i 2014, og det giver mig håb. Procenterne var som disse, men dengang var den trods alt kun 9 km lang. Mit gæt er, at 20 km er for voldsomt, men med den form, han har vist hidtil, synes det ikke helt umuligt.

I dette løb fortsætter Simon Geschke sin genfødsel fra Romandiet, og han imponerede stort igen i dag. Nu har han så fået fingrene i bjergtrøjen, og den vil være hans primære mål. Det betyder også, at han formentlig helst vil spare sig til de næste etaper, hvor de helt store point er på spil, men hvis Jungels eller Pinot går i udbrud, er han nødt til også at være der. Det betyder så desværre også, at han vil skulle slå mindst én af dem for faktisk at vinde etapen, og det har jeg lidt svært ved at se. I de senere år har de i hvert fald vist større spurtstyrke end ham, men vi skal ikke glemme, at han engang var så hurtig, at han vandt en regulær stigende massespurt i Criterium International. Har han bare lidt af den fart tilbage, kan han også vinde her - og så endda i bjergtrøjen.

Det er bestemt heller ikke en ringe etape for Matteo Jorgenson. Amerikaneren var sat lidt tilbage af sit styrt, men de seneste dage har han siddet fint med. I dag forsøgte han endda at gå i udbrud, og da Carlos Verona jo gjorde det samme, ved vi, at han har frihed. Han har bestemt sine begrænsninger i bjergene, og jeg vil frygte, at de bedste kan køre fra ham, men det burde være en stigning, hvor han kan overleve. Med sin gode spurt burde han stå stærkt til sidst, men hans form er til gengæld stadig lidt svær at blive klog på.

Det er bestemt ikke den ideelle afslutning for Michael Storer, og derfor vil jeg også tro, at han holdes i ro for at spare sig til de kommende etaper, som han gjorde det i dag, hvor jeg i hvert fald ikke bemærkede, at han forsøgte sig. Hvis han alligevel giver den et skud, vil han dog have en chance. Han synes at klatre ganske fremragende lige nu, men han lider under det problem, at han ikke er spurtstærk. Derfor skal han alene væk, enten via sin fysik eller i det taktiske spil. Ingen af delene virker helt umulige, da han er ganske velkørende, men det er heller ikke videre sandsynligt. Netop derfor vil det nok være klogest at lade ham spare sig og placere ham ved siden af Gaudu.

Igen i dag fik vi udstillet, at Warren Barguil er en skygge af sig selv, som han har været det gennem hele sæsonen. Han er dog fortsat i fremgang, som han plejer at være det igennem grand tours, og man kan håbe, at han tirsdag har fundet yderligere nogle procent. Denne gang er stigningen også så blød, at han burde have en bedre chance for at gøre sig gældende, enten i kraft af det taktiske spil eller i kraft af sin spurt, som i år til gengæld har fungeret godt, ikke mindst da han vandt GP Indurain. Og han er endda en bedre puncheur end sprinter.

Det er måske også den etape, der passer Bauke Mollema bedst, men hollænderen er desværre lidt småsyg. Han har også klaget over dårlige ben de seneste dage, og vi må derfor se, hvordan han har det tirsdag. Han var dog ikke mere opgivende i går, end at han stadig drømte om at ramme udbruddet i dag, og han sad jo slet heller ikke i nærheden af gruppettoen. Han er i hvert fald ikke akut indlæggelseskrævende, og der burde være en chance for, at han kommer sig. Til gengæld ved vi også, at han er langt fra fordums styrke og havde en svær Giro. Til gengæld så vi også, at han sidste år trods sin svaghed i bjergene vandt en etape i denne slags terræn. Med sin gode puncheurspurt står han slet ikke så ringe, hvis altså han er ved at være rask.

Hvad så med Stefan Küng? Jeg kan ikke forestille mig, at FDJ lader ham bruge kræfter på at ramme udbruddet, men skulle de alligevel give ham friheden, bliver det et meget sjovt eksperiment. Vi så, hvor sublimt han klatrede i Schweiz, og selvom det på så langt et bjerg meget vil handle om overlevelse, vil han med sin enorme power i det taktiske spil kunne gøre forskellen på de bløde stykker. Får han først hullet, vil han ikke blive helt let at hente, men til gengæld skal han som altid alene hjem for at vinde.

Min optimisme er ikke stor for Matej Mohoric. Det er bestemt en stigning, der burde være inden for rækkevidde, spurten kan han også køre, og han burde være god i det taktiske spil. Der er imidlertid mere og mere, der tyder på, at formen er væk, for vi har slet ikke set ham angribe, ligesom han ofte er blevet sat tidligt. Han kom dog så godt til mål i fredags, at der må være en eller anden form et eller andet sted, og en klasserytter som Mohoric vil jeg ikke udelukke, før det står 100% klart, at han er formsvag. Det endegyldige bevis mangler, men han skal til gengæld også være lidt halvskarp for at vinde på så lang en stigning som denne.

Læs også

Belgisk endagsløb aflyses

Endelig er der Benjamin Thomas. Inden løbet havde jeg aldrig drømt om ham til denne etape, men han har virkelig imponeret mig, særligt i går. Med Guillaume Martin ude af løbet burde han have af frihed, og han burde være skabt til at ramme udbruddet i den småkuperede indledning. Kommer han først afsted, skal han blive interessant at følge. Stigningen er efter al logik for lang, men på disse procenter burde han kunne være med. Han er også ganske hurtig, og dermed vil han ikke være helt uden chance.

Man kunne også pege på Mattia Cattaneo, der var meget aktiv igen i dag, men det skal virkelig flaske sig, hvis han skal gøre det færdigt. Det samme gælder for Jakob Fuglsang , der desværre også synes at være i tilbagegang gennem en grand tour, som man kunne frygte. Bedre chance har Luis Leon Sanchez, der i dag endelig fik sin frihed og er ganske velkørende samt spurtstærk, men han synes så løst af sin hjælperrolle, at jeg tvivler på, at han får frihed to dage i træk. Det kunne også være en chance for Magnus Cort, men den bør blive lidt for lang, hvis han angribes af klatrere, som det også gælder for Quinn Simmons. Denne gang regner jeg heller ikke med, at der bliver sendt forposter afsted, og det bør udelukke, at Wout van Aert ved et tilfælde havner i udbrud, som han gjorde det i dag, hvor han mandsopdækkede Brandon McNulty. Jeg var lidt fristet af at nævne Mathieu Burgaudeau, der i går viste, at han er kommet stærkt tilbage efter sit styrt, men den bør vel være for lang for ham. Det samme gælder for Georg Zimmermann, der ellers også var ganske god i går, og jeg har svært ved at tro, at FDJ giver plads til formstærke Kevin Geniets. Nu er Rigoberto Uran ude af klassementet, men da styrtet efterlod ham for svækket i dag, tvivler jeg på, at han allerede skal afsted igen. Man skal aldrig helt udelukke, at Mathieu van der Poel pludselig finder sig selv, men der synes langt igen, og Tim Wellens, Felix Grossschartner, Fabio Felline, Andrea Bagioli, Victor Lafay lottokuponen Giulio Ciccone , Ion Izagirre, Joe Dombrowski og nok også Mikkel Honoré synes at mangle lidt for meget form, og efter i dag kan jeg heller ikke se Franck Bonnamour gøre det færdigt, selvom finalen passer ham. Toms Skujins er blevet syg, og efter dagens kollaps skal Alexis Vuillermoz vel næppe teste sin fysik unødigt. Tony Gallopin er velkørende, men jeg har svært ved at se ham vinde i dette selskab, og mens Mikael Cherel, Andrea Zeits, Simone Velasco, Sebastian Schönberger, Jan Tratnik, Gorka Izagirre, Simon Clarke, Hugo Houle, Maxime Bouet, Chris Hamilton, Martijn Tusveld og Andreas Leknessund alle er gode kandidater til at komme afsted, ser jeg dem som usandsynlige vindere. Ben O’Connor er forslået, og Pierre Rolland lignede i dag en syg mand. Endelig regner jeg med Aurelien Paret-Peintre og Alexey Lutsenko kører etapen som klassementsryttere, mens det ikke rigtigt er den ideelle stigning for Carlos Verona, der ellers endelig viste lidt form i dag.

Skulle det på en eller anden måde blive samlet, vil jeg forvente, at UAE trykker til i finalen. De er så stærke, at det vil være umuligt at slippe væk, og det bør ende i en spurt. Her bliver det svært at slå Tadej Pogacar, der vil være den store favorit. Truslen er Wout van Aert, der kan være med på denne form for stigning, men han har i år haft det svært på længere stigninger, og i dag sagde han, at hans ben var ubrugelige. Derfor kan han få det for svært. En anden trussel er Tom Pidcock, der virker mere og mere træt, men burde kunne køre en spurt her, samt Primoz Roglic, hvis han ikke er så forslået, som han så ud i dag. Den sidste reelle trussel er Michael Matthews, men som sagt vil stigningen formentlig være for lang, selvom formen er god. Denne gang er den sidste rampe også så stejl, at David Gaudu bør være med meget langt fremme, som det også gælder for Aleksandr Vlasov, hvis en hviledag har hjulpet ryggen, og Romain Bardet, der dog har haft det svært i spurterne i år. Afslutningen er også stejl nok til, at Michael Woods kan være med, men det kræver, at han er frisk, og det burde også være en dag, hvor Dylan Teuns kan hænge på hele vejen. Det er også muligt, at Andreas Kron, Nick Schultz, Pierre Latour, Bauke Mollema, Maximilian Schachmann, Bob Jungels og Alberto Bettiol vil have en chance for at hænge på hele vejen, men det er tvivlsomt, når UAE lægger trykket. For Jonas Vingegaard vil det handle om at sidde i Pogacars hjul, og han kan derfor godt ende som nr. 2, men han vil ikke kunne vinde, og også Geraint Thomas, Nairo Quintana, Enric Mas, Damiano Caruso og Adam Yates må forventes at ende langt fremme, dog uden at vinde.

OPDATERING: Michael Woods beskrives a holdet som "bruised", men ikke "broken", og han var på cyklen i dag. Hvor frisk han vil være i morgen, er svært at sige. Derudover er det bekræftet, at Pierre Rolland er syg, og det er nu også kommet frem, at Giulio Ciccone lider af maveonde.

Feltet.dks vinderbud: Lennard Kämna

Øvrige vinderkandidater: Dylan Teuns, Thibaut Pinot

Outsidere: Alberto Bettiol, Bob Jungels, Maximilian Schachmann, Nick Schultz, Valentin Madouas

Jokers: Michael Woods, Patrick Konrad, Pierre Latour, Andreas Kron, Michael Matthews, Simon Geschke, Matteo Jorgenson, Michael Storer, Warren Barguil, Bauke Mollema, Stefan Küng, Matej Mohoric, Benjamin Thomas

Kandidater til en spurt (i proriteret rækkefølge efter vinderpotentiale): Tadej Pogacar, Wout van Aert, Tom Pidcock, Primoz Roglic, Michael Matthews, David Gaudu, Dylan Teuns, Aleksandr Vlasov, Michael Woods, Romain Bardet, Andreas Kron, Maximilian Schachmann

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Lennard Kämnas sejr fra Dauphiné i 2020 og Sepp Kuss’ sejr fra samme løb. I begge tilfælde kørte man dog kun ca. de sidste 7 km af målstigningen.

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER