Oplev Harzens bedste cykelterræn lige uden for døren
12. juni 2019 06:00 af Peter ChristiansenMaritim Hotel ligger midt mellem bjerge, skov og by

Maritim Hotel i Braunlage er med sin centrale placering midt mellem Harzens højeste bjerge og tæt på områdets mest spændende byer det perfekte udgangspunkt for et cykelophold.

Med en længde på 110 kilometer og en bredde på 40 udgør Harzens bjergkæde et kæmpe område, der strækker sig ind i tre delstater - Niedersachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen - og cykelruterne er anlagt overalt. Men de mange muligheder betyder også, at det kan være en udfordring at orientere sig og vælge ud, især hvis man besøger Harzen for første gang.

 

I udkanten af Harzens vintersportscentrum, Braunlage, finder man Maritim Hotel. Det ligger på et højdedrag med flot udsigt til Harzens sydlige skove og bjerge, få hundrede meter fra hotellet starter opkørslen til Niedersachsens højeste bjerg Wurmberg, og syv kilometer mod nord rager Brocken op. Maritim Hotel har kort sagt Harzens bedste og mest udfordrende cykelterræn lige uden for døren.

 

Harzen har flere gode bike-parks, og den ene ligger lige bag hotelletFoto: M. Gloger HTV

 

På landevej og bjergsider

Uanset om man kommer for at køre single-tracks på mountainbiken, bestige højder på landevejsraceren eller dyrke downhill ned ad bjergsiderne, er forholdene optimale i og omkring Braunlage.

                     

Som nævnt ligger det 971 meter høje Wurmberg umiddelbart bag hotellet, og her finder man Bike Park Braunlage, der er Harzens største.

 

Liften kører dagligt mellem 9:45 og 17:00, og mulighederne strækker sig fra et mere end tre kilometer langt downhill-spor med 400 meters faldhøjde til et endurotrail og et freeride-spor. I alt venter 18 kilometer spor, og både cykler og beskyttelsesudstyr kan lejes.

                     

På landevej er mulighederne talrige. Flere af Harzens klassiske ruter passerer gennem Braunlage, og den måske mest kendte - den 102 kilometer lange rundtur i Nationalpark Harz - passerer gennem Braulage.

 

Turen inkluderer naturligvis højdepunktet Brocken og byder på mere end 2.200 højdemeter, og er man til endnu flere stejle opstigninger, ligger de kendte udfordringer Steile Wand i Osterode samt Breite Strasse i Sankt Andreasberg inden for kort afstand. Her er stigningsprocenterne tocifrede.

 

Kulinariske fristelser på cykelturen

                  

Höhenfieber på mountainbiken

I Harzen finder man omkring 1.000 kilometer afmærkede mtb-spor, og kort kan rekvireres på turistkontorer og hos cykeludlejere, ligesom man kan downloade ture fra nettet. Udfordringer fås i forskellig længde og sværhedsgrad, og jeg vælger at prøve kræfter med den lokale klassiker Höhenfieber. Den er 27 kilometer lang, og 675 højdemeter skal overvindes.  

 

Sporet starter ved Wurmberg-liften, og det går opad fra første meter. Opkørslen foregår ad de skovstier, der om vinteren fungerer som pister, så opstigningen er jævn og teknisk overkommelig.

 

Undervejs kører jeg gennem nåleskov, og jo højere, jeg kommer op, åbnes for bedre og bedre udsigter. Helt oppe troner et skihoptårn, der kan ses viden om, og under den kolde krig havde NATO opsat lytteposter, der kunne nå langt ind bag jerntæppet.

 

Höhenfieber-turen fører dybt ind i Harzens skove

 

Turen fortsætter over den gamle DDR-grænse, der gik umiddelbart bag Wurmberg, og her tager jeg en afstikker på den lange betonelementvej, som det østtyske grænseværn patruljerede på ind til 1989. Komfortmæssigt er det en rystende oplevelse at køre på de ujævne elementer, det hopper op og ned, men jeg får et stykke nærværende koldkrigshistorie helt ind på livet.

           

Sporet fører herefter forbi Achtermannshöhe, der er Harzens tredjehøjeste bjerg. Også her er udsigten formidabel, og for at få det hele med parkerer jeg cyklen og tager det sidste stykke til fods. På den kuperede rute tikker højdemeterne hurtigt ind på cykelcomputeren, men intet sted er sporet uoverkommeligt, og Höhenfiebers rangering som rød rute passer fint.

 

Flere små hytter og restauranter langs sporet lokker med forfriskninger, men jeg er mere fristet af Hotel Maritims wellness-afdeling, der venter forude.

 

På Maritim Hotel er der god mulighed for at slappe af efter cykelturen

 

Gearet til cykling

Efter turen venter forkælelsen, så jeg får hurtigt vasket cyklen og låst den inde i den specielt indrettede kælder. Den næste time foregår i poolen, saunaen og wellness-afdelingen, de ømme muskler løsnes op, og jeg udveksler cykelhistorier med et par af hotellets andre gæster.

 

Min pakkeløsning indeholder en treretters menu, så om aftenen bliver depoterne fyldt op med skinke & melon, roastbeef og lokale oste til dessert. Som firestjernet hotel holder Maritim et højt niveau hele vejen igennem.

                     

Maritim Hotel er vant til at modtage cykelgæster, og hvor nogle kommer individuelt eller som par, ankommer rigtig mange som grupper. De fleste af hotellets cykelgæster er gengangere og har egne guider med, men er der brug for det, kan hotellet både formidle cykelleje og lokale guider.

                      

Mit ophold i Harzen er helt igennem komplet. Maritim Hotel udgør den komfortable base, og det omkringliggende terræn indbyder til meget mere cykling, end man kan nå på en miniferie.

 

I Sankt Andreasberg, der ligger få kilometer fra Braunlage, bydes på tocifrede stigningsprocenter

 

Fakta om Maritim Hotel

Beliggenhed: Det firestjernede hotel ligger på et højdedrag i udkanten af kurbyen Braunlage, lige hvor skoven starter.        

Maritim Hotels hjemmeside

Priseksempler: 2 overnatninger med halvpension (den ene aften serveres en tre-retters menu, den anden aften arrangeres grillbuffet).

Priser fra 105 €/person. 1 overnatning med halvpension fås fra 63 €/person.

 

Værelse på Maritim Hotel

 

Alternative aktiviteter

 

Turen ad den gamle østtyske patruljevej er en oplevelse, man kun kan få i Harzen

 

Med tog til Brocken 

I de nærliggende byer Schierke samt Sankt Anne Höhe afgår tog til toppen af Brocken. Turen med det gamle damplokomotiv er et must, og man føler sig hensat til en hel anden tidsalder, når toget snor sig mod toppen gennem de dybe skove. Harzer Schmalspurbahns rutenet byder på 400 broer og viadukter, og der kan købes enkeltbilletter fra omkring 30 €.

 

Besøg en mine                 

Harzens metal- og mineralholdige bjerge har gennem historien bragt stor velstand til området, og minedrift har gennem århundreder været Harzens vigtigste indtægtskilde. I Grube Samson i Sankt Andreasberg var minegangene mere end 800 meter dybe, og da produktionen var på sit højeste, udvandt man mere end 3.000 kilo sølv om året. Guidede ture arrangeres dagligt.

INFO
Motion
Nyheder
Rejser
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

FREDAG

Præmier for +65.000 kroner i Vuelta-spillet? Spillet starter lørdag

Optakt: 4. etape af PostNord Danmark Rundt

Optakt: 1. etape af Vuelta a Espana

Vos holder akkurat feltet bag sig i solosejr

Dobbelt triumf for Cosnefroy i Tour de Limousin

OFFICIELT: Sprinterstjerne stopper karrieren

Følg puncheuretapen til Asnæs Indelukke

Optakt - Stortest af landevejscykler

Optakt: EuroEyes Cyclassics Hamburg (Vattenfall Cyclassics)

Niklas Larsen: Mit vægttab gjorde forskellen i dag

Ærgerlig Vingegaard: Det er en forspildt mulighed

Følg søndagens store tyske WorldTour-klassiker

Følg det indledende holdløb i Vuelta a Espana

Norman efter sejr: Jeg var i tvivl, om de ville passere mig i spurten

Norman bedst af alle på kongeetapen - Larsen i førertrøjen

Evenepoel skriver ny kontrakt

De Gendt kører femte Grand Tour i træk: Håber at vise mig frem

Australier vinder ultrakort bjergetape i l´Avenir - nordmand i gult

Forudbestil: Ny udgave af "Sort Kaffe & Hvide Sokker"

Vuelta-favoritten klar til at gå efter sejren

Fuglsang før Vueltaen: Føler ikke meget fra styrtet

Alaphilippe tilbage efter pause: Han havde nået grænsen

Spanier tog sejren i Limousin

Hollandsk mester hurtigst i Norge – Dideriksen treer

Giro-vinderen ude af Vueltaen efter styrt

Colombianer sejrede i Tour de l'Avenir

Startlisten til Vuelta a España med rygnumre

Starttiderne til holdtidskørslen (1. etape) i Vueltaen

Deceuninck-Quick Steps mekaniker blogger under Vueltaen

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TORSDAG

McNulty: Unge rytteres succes viser, at sporten er renere

Rasmus Quaade efter andenplads: Jeg er virkelig tilfreds med min enkeltstart

Niklas Larsen rykker frem i klassementet: Det var lige, som det skulle være

Optakt: 3. etape af PostNord Danmark Rundt

Würtz Schmidt: Jeg begyndte at lide ret hurtigt

Toft vandt endelig i Danmark Rundt: Forløsningen er rigtig stor

Martin Toft vinder enkeltstarten – Mads Würtz ny mand i PostNord-førertrøjen

Benoot begravede holdkammerat: Han var også min ven

Froome accepterer otte år gammel Vuelta-sejr

Vuelta a Espana: Outsiderne

Team Ineos laver sen udskiftning i Vuelta-trup

Lars Bak kører karrierens sidste danske løb

Valverde vil hente etapesejre i Vuelta a España

Jesper Worre prøvede at lokke hollandsk stjerne med mange penge

John Degenkolb skifter til Lotto Soudal

Jansen: Jeg forstod ikke de andre rytteres taktik i finalen

Brian Holm: Cyklister er også nogle idioter

Calmejane efter sejr: Det var hævn

Laporte efter Vivani-transfer: Jeg har stadig personlige ambitioner

ONSDAG

Dempster vinder hollandsk éndagsløb

Rodenberg: Det var en ret stresset dag

Vuelta a Espana: Podiekandidaterne

Calmejane tager første sejr siden marts

Optakt: 2. etape af PostNord Danmark Rundt

Dansk verdensmester forsøgte forgæves: Jeg tog en chance

Rasmus Byriel glad for holdets etapesejr efter at have ofret sig

Benoot efter sejr: Min professionelle karriere begyndte i Danmark Rundt

Jonas Vingegaard uheldigt fra start i PostNord Danmark Rund

ColoQuick-kaptajn tager vigtig tid: Det kan være afgørende

Flot sejr til Benoot på 1. etape af PostNord Danmark Rundt

Ung brite efter voldsomt styrt i l´Avenir: Husker ikke rigtig noget

Martin Toft: Det er bare fuld blæs

Rodenberg: Jeg kan slå verdensklassesprintere

Ung komet vil vinde i Grand Tour-debut

Reaktioner før 1. etape af PostNord Danmark Rundt

Vinokurov tror på Fuglsang: Kan opnå mere

Tysk stortalent skifter til Bora-Hansgrohe

Quick-Step henter stærk italiener hos Astana

Transferlisten 2019-2020

Jakob Fuglsang skriver ny kontrakt til 2021

Bekræftet: Kamp skriver WorldTour-kontrakt

PostNord Danmark Rundt sendes nu live i 59 lande

Prøv banecykling til Bike Blowout messen

Overblik: Vuelta startlisten - alle 22 hold

Würtz: Forventer hård 1. etape

Kamp: Jeg vil vinde løbet sammenlagt

Klar til Danmark Rundt? Sæt dit hold - spillet starter kl. 13.30

TIRSDAG

ColoQuick sportsdirektør: Vi skal søge chancen hver dag

Vuelta a Espana: Vinderkandidaterne

Tom Pidcock på hospitalet efter styrt i Tour de l’Avenir

Tidligere verdensmester planlægger karrierestop efter OL i Tokyo