\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
”At kunne præstere stabilt hele året. Rent egoistisk set vil jeg gerne kunne køre for mig selv, men det kommer jeg ikke til. Jeg kommer ikke til at køre for mig selv i alle løb, det er sådan det er. Jeg vil gerne præstere stabilt over hele året og tage nogle sejre - få nogle UCI sejre, det ville være et godt skridt på vejen. Man kan ikke tage det hele på én gang,” lyder det fra danskeren.
Knudsens rolle på Leopard-Riwal afhænger - ifølge danskeren selv - meget af, om han formår at indfri de forventninger, han har til sig selv.
”Det kommer an på niveauet. Hvis jeg bliver kørt ud af hjulet på træningslejr, så bliver jeg nok ikke kaptajn,” griner han og fortsætter:
”Så det kommer an på, hvordan jeg kører. Hvis jeg tropper op til et løb og er super kørende, og siger til vores sportsdirektør, at de skal sætte sine penge på mig i dag, så tænker jeg da, at de godt vil give mig chancen og omvendt, hvis ikke jeg er god nok, så hjælper jeg selvfølgelig.”
”Der kommer selvfølgelig nogle løb, hvor jeg får chancen. Som udgangspunkt giver de alle ryttere på holdet en chance. Der er ikke nogen, der kommer ind på holdet for udelukkende at være hjælperytter. Det er trods alt et udviklingshold, så de går selvfølgelig efter at udvikle ryttere.”
Med målet om at udvikle ryttere, tror Knudsen, at han er kommet til det rette sted. Dialogen med holdet har også affødt en god fornemmelse hos danskeren.
”Jeg har snakket med Sebastian Andersen, som har fortalt, at jeg var et interessant emne."
"De har troet, der var noget fremtid i mig. De ser et stort potentiale, som jeg skal have bygget på og have indløst, og det mener de, at de kan være med til at gøre, og det tror jeg også,” lyder det afslutningsvist fra danskeren, der endnu ikke kender sit løbsprogram for den kommende sæson.
Læs også: Dansker skifter efter hårdt coronaforløb