Styrtet i Andalucien påvirker ikke Oliver Naesen mere, end at han er fuldstændig klar til at køre stærkt i forårsklassikerne.
Annonce
Oliver Naesen fik ikke den perfekte optakt til sæsonens første klassiker, Omloop Het Nieuwsblad. I Ruta del Sol, som var belgierens sidste forberedelsesløb, styrtede han og havde så vedvarende smerter, at han måtte slå et smut forbi hospitalet på hjemvejen. Her blev det konstateret, at AG2R-kaptajnen har brækket næsen, men det ser han ingen grund til at pive over.
”Det er da irriterende, men jeg vil ikke sænke farten med en eneste kilometer i timen,” fortæller Naesen beslutsomt til TV Oost.
Efter skiftet til AG2R forud for sidste sæson fik Naesen sit helt store gennembrud på de belgiske og franske pavéer med gode placeringer i både Omloop Het Nieuwsblad, Kuurne-Bruxelles-Kuurne, Dwars door Vlaanderen og E3 Harelbeke. I år skal han efter planen lægge endnu et niveau på, og det kommer styrtet i det spanske ikke til at ændre på.
”Det generer mig kun, når jeg tager mine briller på. Man kan sammenligne det med en tilstoppet næse. Der er ingen grund til at gøre et stort nummer ud af det,” siger Naesen.
Oliver Naesen har de seneste tre sæsoner vundet præcis ét cykelløb hvert år. I 2017 var det det belgiske mesterskab, hvorfor han i øjeblikket kører i den meget farverige rød-, gul- og sortstribede belgiske mestertrøje.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce