Rygterne har længe svirret, men nu skulle den være god nok, da Lotto Soudal netop har offentligjort, at de har skrevet kontrakt med den australske sprinter, Caleb Ewan.
Annonce
Han har kørt hele sin karriere på Mitchelton-Scott (tidligere Orica GreenEdge), men nu har han sat sin signatur på en to-årig kontrakt hos belgiske Lotto Soudal, hvor han vil komme til at erstatte Andre Greipel som holdets store sprinterstjerne. Indtil videre er det kun blevet til tre etapesejre i år for Caleb Ewan, men i alt har han 28 professionele sejre, heraf flere i Grand Tours. Nu ser Caleb Ewan frem til at starte på et nyt kapitel i sin karriere og samtidig køre på det hold, som et af hans store idoler som mindre i Robbie McEwen kørte for i sin aktive karriere.
"Jeg synes, at min beslutning om at skifte til Lotto Soudal er ganske logisk, når du pakker følelserne væk, men vi har stadigvæk en masse hårdt arbejde foran os for at sikre, at det bliver det perfekte match. Jeg synes ikke, at vejen frem med Mitchelton-Scott passer til mig, men jeg har kun taknemmelighed og respekt for de ryttere og hele organisationen. Jeg har lært så meget igennem de sidste fire år," fortæller Caleb Ewan.
En ny æra efter Andre Greipel
Det stod hurtig klart på Lotto Soudal, at de var sat på en stor opgave, når skoene efter Andre Greipel skulle fyldes ud. En rytter, der igennem mange år har bragt utallige sejre hjem til Lotto Soudal på den allerstørste scene, og selvom han stadigvæk er holdets bedste sprinter, så er han et stykke fra fordums styrke. Nu er holdet dog klar til at begynde på en ny æra med en ny supersprinter i Caleb Ewan.
"Igennem samtalerne mellem Caleb [Ewan red.] og jeg, lagde jeg mærke til, hvor klog og venlig han er, men han er også en, som tydeligt ved, hvad han vil have. I en meget ung alder har han vist, at han er i stand til at vinde etapesejre i Grand Tours med hans egen unikke stil. Både i feltet og på holdet, så er vi ved at kunne tale om et generationsskifte af sprintere," fortæller holdets manager, Marc Sergeant.
Med den nye forstærkning, så er holdet samtidig glad for, at de nu har Tim Wellens, Tiesj Benoot og Caleb Ewan i truppen fremover, da de nu ifølge dem selv kan være med i tre typer af løb. Nu vil de prøve at bygge holdet op omkring de tre ryttere og hjælpe dem bedst muligt for, at de kan få succes til dem selv og til holdet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce