Rygterne om August Jensens skifte til Riwal-Readynez var sande. Den hurtige nordmand skifter til det danske mandskab på en ét-årig kontrakt.
Annonce
Riwal-Readynez tager det nordiske projekt til det næste skridt med tilgangen af den fjerde norske rytter på holdet næste år. August Jensen skifter en tilværelse hos Israel Cycling Academy ud med det danske mandskab.
”Jeg ser virkelig frem til næste år. Jeg synes, at det er et interessant hold, og jeg kan lide den skandinaviske følelse, som er noget, jeg har savnet på Israel Cycling Academy, selvom det var et rart sted at være,” siger han til holdets hjemmeside.
August Jensen fortæller, at han håber på at kunne få gode resultater i klassikerne, hvor han både kan køre som en slags puncheur, mens han også mener, at han vil kunne gøre sig på stigninger i de mindre løb.
”Jeg er meget motiveret, og jeg går efter og forventer også at levere nogle personlige resultater næste år. De norske løb som Tour of Norway og Arctic Race har en speciel plads i mit hjerte, så jeg vil virkelig gerne gøre det godt der, men også i éndagsløbene i Holland og Belgien,” siger Jensen yderligere.
August Jensen kørte tidligere i karrieren en del år for det mandskab, som i dag går under navnet Team Coop.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce