Mads Østergaard vandt GP Herning efter en duo kom fri med 25 kilometer igen.
Annonce
Mads Østergaard (ColoQuick) vandt GP Herning foran Magnus Bak Klaris (Co:Play Giant) efter en tæt spurt inde på Torvet i Herning.
GP Herning var tilbage på UCI-kalenderen for første gang siden 2011. Et glædelig gensyn med den danske klassiker. Dermed kunne de danske og internationale ryttere igen se frem til 195 kilometer i Herning og omegn, hvor af 30,7 kilometer var på grusveje.
Det afgørende moment kom 25 kilometer fra mål, da Magnus Bak Klaris og Mads Østergaard angreb og fik oparbejdet et 40 sekunders forspring.
Forfølgergruppen anført af Team Coop kunne lige præcis ikke lukke hullet. I spurten sejrede Mads Østergaard foran Magnus Bak Klaris, mens Niklas Larsen (Uno-X) vandt forfølgernes spurt.
Løbsreferat:
Årets første UCI-løb på de danske landeveje blev i dag kørt i Herning og omegn. Det legendariske GP Herning, hvor rytterne skulle køre 16 grusvejsstykker.
En syvmandsudbrud kom afsted i den første halvdel af løbet, men blev hentet med 110 kilometer til mål. Løbet var præget af flere styrt og på et af dagens første grusvejsstykker var der et kæmpe styrt med cirka 50 ryttere impliceret.
Grusvejsstykkerne skabte ikke udskilningen
Den store og forventet første udskilning skete ikke på den "Gyldne Middelvej", som man ellers kunne forvente. Godt nok splittede feltet op i flere grupper, men det hele blev samlet.
Med godt 60 kilometer til mål kom de længste grusvejsstykker, Gottenborgvej (2,47 km) og Høgildgårdvej (3,76 km), men heller ikke disse to lange grusvejsstykker gav den store udskilning.
Med 50 kilometer til mål begyndte angrebene for alvor, men det var først med 40 km til mål, at sidste uges UCI-vinder, Emil Toudal (BHS-PL Beton), kom fri og det satte gang i tingene.
På grusvejsstykket Femhøj skete, der ting og sager, da der kom en byge af angreb. Efter grusvejsstykket var feltet reduceret til godt 40 ryttere.
Co:Play Giant i offensiven
Med 30 kilometer til mål angreb Daniel Stampe (Co-Play), Jeppe Aaskov Pallesen (ColoQuick) og Johan Price-Pejtersen (UnoX), men de fik ikke et stort hul og blev også hentet.
Straks slog to holdkammerater kontra, Magnus Bak Klaris (Co-Play) og Mads Østergaard Kristensen (ColoQuick). Duoen holdt sammen og ramte rundstrækningen med 35 sekunders forspring, men forfølgerfeltet med cirka 40 ryttere fik sat jagten ind anført af norske Team Coop.
Afgørelsen
Det lykkedes dog præcis ikke forfølgerfeltet at hente de to forreste, som kunne spurte om sejren inde på Torvet. Østergaard vandt en tæt spurt foran Magnus Bak Klaris, som måske havde været udbruddets stærkeste ryttere. Niklas Larsen vandt forfølgernes spurt.
Den samlede vinder af grusvejsspurterne i GP Herning blev Lars Loohuis (A Bloc CT), som også blev hyldet på Torvet i Herning.
I morgen kører de igen UCI-løb i Danmark, da Fyen Rundt afvikles.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce