\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
”Jeg lagde ambitiøst ud. Jeg følte det lidt på den sidste stigning. Jeg var lidt for tom.”
”Men når du ser, at jeg har 39 sekunder mellem mig og den tredje fyr (Hamish McKenzie, red.) - jeg synes, at jeg kørte en rigtig god enkeltstart. Hvis jeg havde vundet med den samme tid, så havde jeg sagt, at alt gik perfekt.”
Europamesteren havde i sine tidligere kampe med Milesi bemærket DSM-rytternes store styrke. Ikke desto mindre huskede belgieren også, at han havde slået italieneren ved både EM og VM, hvorfor han var lidt overrasket over, at det netop var Milesi, som forhindrede ham i at snuppe guldet.
”Han er selvfølgelig altid en god rytter, men jeg forventede ikke rigtig, at han ville slå mig. Men jeg kan kun sige, at han kørte en fremragende enkeltstart, og han fortjener det.”
Segeart behøver ikke lede længe efter folk, der vil opmuntre ham ovenpå det missede guld. Nede i Stirlings centrum, en lille kilometer fra pressecenteret, sad en stor gruppe mennesker og fik sig en øl - alle iklædt kasketter med ”Alec” påtrykt.
”Jeg må sige, at jeg har en af de bedste fanklubber i verden. Her er omkring 50 mennesker for mig. Jeg tror ikke, at der er mange andre, som har flere supportere, selv ryttere fra England eller Skotland. Jeg må bare sige en stor tak til alle de gutter, som er her for at støtte mig.”
”Jeg håber, at de har en god fest i aften, selvom jeg måske ikke vandt, hvad de alle havde håbet på. Jeg vil helt sikkert tage hen for at se dem efter den her pressekonference. De er en massiv støtte for mig,” sluttede Segeart.
I 2021 blev Segaert treer ved junior-VM efter Gustav Wang og Joshua Tarling.
En del af Alec Segaerts fanklub fejrede VM-sølvet med en øl i Stirlings gader umiddelbart efter enkeltstarten. Foto: Feltet.dk