Nyt motionscykelløb på heden
03. maj 2021 12:00Foto: Dennis Boutrup
af Jesper Johannesen

Nu får GP Herning et motionsløb, hvor alle kan deltage på de legendariske grusveje omkring Herning.

Annonce

”En forårsdag i Helvede” eller også kendt som cykelløbet Paris-Roubaix er måske det mest ikoniske cykelløb i verden. Det køres hvert år i området nord for Paris og op mod den belgiske grænse. Løbet afvikles på flade strækninger, men krydret med brosten, der skaber udskilningen i det 265 km lange løb.

Endnu længere mod nord køres et andet ikonisk løb, men dog mindre kendt. Er man en smule cykelinteresseret og følge man med i dansk cykelsprot, så kender man også GP Herning. Den danske pendant til verdens største endagsløb Paris-Roubaix. Løbet udvider nu med et motionsløb.

"Vi forventer at se alt fra tidligere vindere af løbet til den helt gennemsnitlige motionist,” siger løbsarrangør Leif Lundstrøm om Feltet.dk.
 

Som i Paris-Roubaix køres der på en flad strækning. I stedet for  brosten og asfalt køres, der på grus og asfalt omkring Herning. Indtil nu har ”En forårsdag på Heden” været  forbeholdt for den danske elite samt inviteret udenlandske professionelle. 

Men dette laves der altså om på nu. For til 2021-udgaven har Herning Cykel Klub lavet aftale med DGI om at starte et samarbejde. Et samarbejde, der  betyder, at nu bliver tilføjet en motionsudgave. 
 

Løbet tager, som for profferne udspring fra Torvet i Herning Centrum, inden der køres med politieskorte forbi MCH Arena og til den skarpe start på Vesterlindvej. Ruten bliver på cirka 120 km, altså lidt kortere end elitens løb, men stadig med 17 brostenspaveer som eliten.

Fra starten køres mod Kibæk, hvor man vil hoppe på elitens rute og følge de næste 95 km. inden løbet slutter lige før Lund, selvfølgelig på en grusvej. På den afsluttende grusstrækning kan man på den online trænings app Strava i øvrigt se at professionelle Mads Würtz Schmidt fra Israel Start Up Nation har kørt de 1.8 kilometer med 46.4 km/t i snit. 
 

Det skete selvfølgelig under løbet i 2016, som Mads Würts Schmidt endte med at vinde. Strava vil også være en stor del af netop motionsudgaven af GP Herning, da det via Strava vil være muligt at konkurrere mod tidligere tider eller eliten, som kommer forbi de samme Paveer om eftermiddagen. 
 

”Solen kommer til at skinne, og folk kan forvente en cykeloplevelse som ingen andre løb i Danmark kan tilbyde,” fastslår Leif Lundstrøm, 
 

Efter målgang på grusvejen ved Buskvej rulles, der til torvet, hvor man vil  blive budt velkommen i mål af Jasper Stadum fra podiet. På Torvet er der lagt op til hygge med mad og drikke, mens man kan følge elitens opløb fra første parket i centrum af Herning. Der forventes mellem 100-300 deltagere.


SE MERE OG DELTAG I LØBET

INFO
Motion
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Se alle Giro-etaper uden reklamer

Landevej

Video i artiklenFavoritvurdering: Søndagens løb i Frankrig, Ungarn og Spanien

Landevej

Video i artiklenOptakt: 9. etape af Giro d’Italia

Landevej

Video i artiklenGiro d'Italia-analyse: Varsel om brud på 13 års tørke?

Landevej

Video i artiklenFølg søndagens store bjergetape i Appenninerne

Landevej

Usårlig canadier vandt igen - Heuer bedste dansker

MTB

Video i artiklenFrustreret Nibali må fokusere på hjælperolle

Landevej

Annonce