Yevgeniy Fedorov var glad efter at have vundet VM, og gav efterfølgende interview flankeret af en vis kasakhisk legende.
Annonce
Yevgeniy Fedorov var slet og ret stærkeste mand, da U23-herrerne her til morgen fandt deres verdenmester. Den 22-årige Fedorov, er kasakhisk ind til benet, og derfor måtte han have hjælp af sin holdchef, legenden Alexandre Vinokourov, som tolk i sit vinderinterview.
"Jeg kørte Vuelta med Astana Qazaqstan, så jeg er i god form efter det og kom her for at vinde. Det er godt at det lykkedes ti år efter Alexey Lutsenko (U23-verdensmester i 2012). Det husker jeg godt," udtalte Vinokourov på vegne af hans unge stjernefrø ifølge Wielerflits.
Fedorov kom af sted i en stærk gruppe 27 km fra mål, og endte med at slå tjekkiske Matias Vacek i en spurt, kort tid før feltet kom buldrende.
Det var en svær stigning, og jeg er ikke en rigtig klatrer, men jeg prøvede to-tre gange. På sidste omgang sad vi to mand. Så vidste jeg, at vi havde en god chance for at holde hjem. Jeg havde en god spurt til sidst, og benene gjorde forskellen. Alle sagde efter Vueltaen at jeg kunne gøre det, og nu har jeg gjort det," lød det fra kasakhen, der i år kørte sit andet år for Astana.
Det var det sidste løb for Fedorov i U23-klassen, og dermed kommer han ikke til at bære sin regnbuetrøje i næste års løb.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce