Søren Wærenskjold blev her til morgen U23-verdensmester i enkeltstart, og satte bagefter ord på oplevelsen.
Annonce
Det var en meget glad og lettet Søren Wærenskjold, der mødte pressen efter at være blevet U23-verdensmester i enkeltstart.
"For at være ærlig er jeg lidt rystet lige nu. Det er mit sidste år, så jeg vidste jeg skulle gøre det godt. Det er en stor forløsning, og jeg er virkelig glad for at tage guldet," udtalte den 22-årige nordmand til UCI.
Det er allerede den anden VM-guldmedalje til nordmændene, efter Tobias Foss i går på sensationel vis sejrede ved eliten. Derfor kunne Foss også hjælpe Wærenskjold med et par råd til den tekniske rute.
"Jeg har spillet en del Formel 1 på Playstation, så jeg har taget en del sving der. Jeg vidste man skulle være hurtig i svingene og jeg fik også nogle tips fra Tobias i går, at man skal gemme power til bakkerne, og til den sidste omgang," lød det fra en lykkelig Wærenskjold.
Den unge Uno-X-rytter sad længe i hotseat, og kunne se både Leo Hayter og Alec Segaert sætte bedre mellemtider, men ingen af dem var bedre i mål.
"Jeg var virkelig bekymret (for Segaert), men jeg vidste jeg havde en god sidste omgang, men jeg var usikker," sagde Wærenskjold om spændingen i hotseat.
Wærenskjold skal i aktion igen på fredag, når U23-herrenes linjeløb køres.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce