Det blev ikke til dansk sejr i Rotterdams 6-dagesløb, men den sidste aften blev alligevel spektakulær, da der blev sat ny banerekord på under 10 sekunder.
Annonce
Banecykling indebærer en masse discipliner, og en af dem er omgang på tid. Denne disciplin blev kørt sideløbende med 6-dagesløbet i Rotterdam, og her udnyttede den 21-årige hollandske banerytter Harrie Lavreysen muligheden for at sætte en ny banerekord. Normalt dyster han primært i holdsprint og sprintdisciplinen, så en god slutspurt på banen er ikke uvant for den unge hollænder.
Tirsdag aften kom han nemlig under den magiske grænse på 10 sekunder, da han tilbagelagde sin omgang på tid på 9,906 sekunder. Det var dermed en klar ny banerekord, da den tidligere lød på 10,039 sekunder, hvor indehaveren var Matthijs Buchli. Til sammenligning er banerekorden i Ballerup til 6-dagesløb på 12,469 sekunder og sat af Frederik Rodenberg Madsen, der dog modsat Harrie Lavreysen også deltog i selve 6-dagesløbet.
Hollænderens banerekordforsøg kan ses i videoen nedenfor.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce