Giacomo Nizzolo og Ryan Gibbons skal lede NTT Pro Cycling Team, når de skal jagte etapesejre næste uge ved Tour Down Under.
Annonce
Fokusset bliver på etapesejre for NTT Pro Cycling næste uge i Australien, når Lars Michaelsen fra sportsdirektørbilen skal lede tropperne. Sidste år formåede Ryan Gibbons at få to top-10 placeringer på etaper i Tour Down Under, men de to placeringer skal gerne veksles til sejre. Det blev også til en samlet 11. plads sidste år, og den er forhåbningen ligeledes, at han kan forbedre i år.
"Jeg ser frem til at sparke sæsonen i gang her i Australien. Efter en lovende præstation sidste år og endnu en sæson fuld af erfaringer, så glæder jeg mig til at se, hvad jeg kan opnå i 2020," fortæller Ryan Gibbons.
Svært at forudse
Ifølge Lars Michaelsen føler holdet sig godt velforberedte på sæsonens første store udfordringer, når Tour Down Under starter næste år. Der er dog altid den ubekendte faktor, at man ikke ved, hvor de andre hold står, og det gør det hele lidt sværere.
"Med i alt seks etaper plejer vi typisk at se fire massespurter, hvor vi vil støtte vores to stærke ryttere i Ryan Gibbons og Giacomo Nizzolo. For de to etaper, der slutter opad til Paracombe og på Willunga Hill, så vil vi se efter de første dage, hvem der har benene til at støtte dem der," lyder det fra den ledende sportsdirektør, Lars Michaelsen.
SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DOWN UNDER
NTT Pro Cyclings trup til Tour Down Under:
Giacomo Nizzolo
Ryan Gibbons
Danilo Wyss
Stefan de Bod
Rasmus Tiller
Dylan Sunderland
Samuele Battistella
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce