Nations Cup-løbet Saarland Trofeo startede i dag med en stille etape, som endte med en norsk sejr i en mindre spurt på målstregen i Erfweiler-Ehlingen.
Annonce
Sakaries Koller Løland noterer sig for etapesejren på første etape i Nations Cup-løbet Saarland Trofeo, hvor han efter 113,3 kilometer kunne krone værket for en god norsk dag.
Dagen startede med et seksmandsudbrud, hvor der var dansk deltagelse af Kasper Andersen sammen med Alessandro Verre (Italien), Tord Gudmestad (Norge), Sergey Karmazhakov (Kazakhstan), Oliver Stockwell (Storbritannien) og Georg Steinhauser (Tyskland).
Udbruddets maksimale forspring var på to minutter, men på den andensidste omgang kom der gang i feltet. Her blev først udbruddet hentet, hvorefter seks nye ryttere kørte væk. De fik selskab af seks andre, hvorefter ingen i feltet rigtig tog føringer.
12-mandsgruppen holdt hele vejen til stregen, og her blev det altså til norsk sejr foran hjemmebanerytteren Marco Brenner og svenske Edvin Lovidius. Frederik Wandahl blev bedste dansker på en 19. plads, mens vores norske venner oppe nordpå altså kan tage førertrøjen på deres skuldre, når anden etape i morgen starter.
Her er der udsigt til 110 kilometer mere i løbet, som løber frem til den 23. juni.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce