Danske Mathias Norsgaard skyder 2021-sæsonen i gang med et endagsløb i Spanien i weekenden.
Annonce
Som Feltet.dk kunne fortælle i sidste uge får Mathias Norsgaard på søndag sæsondebut for Movistar, når han er til start ved det spanske endagsløb Clasica Almeria.
Det bekræfter danskerens hold nu i en pressemeddelelse.
Den 23-årige Norsgaard har ikke kørt cykelløb siden oktober, hvor han udgik af det belgiske etapeløb BinckBank Tour. Nu er han igen tilbage til løbsprogrammet, efter en 2020-sæson der var præget af et smertehelvede efter det voldsomme styrt i begyndelsen af sidste år.
Clasica Almeria har historisk været et løb for sprintere og puncheurs, og i år er ikke en undtagelse. Derfor kommer Movistar ind til søndagens løb med spurtstærke Ivan Garcia Cortina og Alejandro Valverde i kaptajn-rollen.
Derudover er Gabriel Cullaigh, Gonzalo Serrano, Johan Jacobs, Juri Hollmann og naturligvis Norsgaard også på holdkortet for det spanske storhold.
Følg Norsgaard og resten af feltet i Clasica Almeria live på Eurosport Player fra klokken 15.30 på søndag.
Læs også vores to interviews med Mathias Norsgaard, der blandt andet kommer omkring ambitionerne i Paris-Roubaix.
Movistars hold til Clasica Almeria
Alejandro Valverde
Ivan Garcia Cortina
Gabirel Cullaigh
Juri Hollmann
Johan Jacobs
Gonzalo Serrano
Mathias Norsgaard
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce