Mathias Norsgaard Jørgensen har været igennem et længere skadesforløb, men kan nu fortælle, at det er på rette vej.
Annonce
Det har ikke været nemt at være Mathias Norsgaard Jørgensen og starte sin karriere på WorldTouren. Danskeren blev påkørt under træning, hvilket resulterede i et brud i benet, som har vist sig at være kompliceret.
Bruddet har nemlig ikke helet korrekt, og da Norsgaard endelig kunne begynde at træne igen, måtte han stoppe op og tage endnu en pause. Nu er han dog for alvor på vej tilbage, og helingsprocessen kører også derudaf.
”Jeg startede med at køre igen, og alt var godt, men så blev jeg scannet igen. Det helede ikke rigtigt og var ikke godt. Jeg skulle holde pause i fire uger og kun gå i en time om dagen. Jeg måtte ikke køre. Så fik jeg en ny scanning, og nu er alt tilbage på rette kurs,” siger Mathias Norsgaard i Movistar Team Talks.
Perioden væk fra cyklen fik Norsgaard til at føle, at han ikke rigtig var cykelrytter længere, og det har været en hård rejse for danskeren. At han nu kan træne 15 timer om ugen med 300 watt i pedalerne hjælper dog meget på den del.
”Nu tror jeg, at jeg kører 15 timer om ugen. Det er et par ture med 300 watt. Det er ikke meget, men jeg føler, at jeg gør mig job nu. Jeg føler mig som en cykelrytter igen,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce