\"Jeg tror nu nok, at der skal komme en chance for, at jeg kan vinde landevejsl\u00f8bet p\u00e5 et tidspunkt, men jeg tror, at enkeltstarten bliver sv\u00e6r at genvinde. Folk er s\u00e5 dygtige, og der kommer flere og flere dygtige cykelryttere,\" t\u00e6nker han h\u00f8jt.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Tror på eget niveau
Omvendt er det ikke uden grund, at Tour de France er kendt som verdens største cykelløb - også ifølge Mathias Norsgaard.
"Samtidig med at du bare gerne vil være med, hvor alting sker, og det er i Touren," fastslår han og fortsætter. "Jeg tror på, at jeg har niveauet til at være der. Jeg tror godt, at jeg kan overtage rollen fra ham, der står foran mig nu, og gøre det bedre. Af den grund tiltaler Touren mig også mere."
Selv om 2023 kun bliver 25-årige Norsgaards femte sæson som professionel cykelrytter, erkender han, at fremtiden efter den aktive karriere også spiller ind i et sats på en Tour-udtagelse.
"Det er svært at arbejde videre med cykelsporten, hvis du ikke har kørt Touren. Det er meget det, jeg tænker over. Det er sgu en vigtig en at krydse af," siger han og uddyber.
"Der er der bare noget mytisk ved at have kørt Touren. Du ser, at mange af dem, der sidder som eksempelvis kommentator bagefter, de har sgu et meget fedt liv og karriere bagefter også, fordi de kan drage på noget netværk og er et stort navn i sporten."
Her er Norsgaard ligeledes bevidst om, at han med sin vellykkede satsning på cykelsporten også har sat sig selv i en skrøbelig situation fremadrettet.
"Jeg er ekstremt glad for det liv, jeg har levet indtil videre. Men samtidig, jeg har ingen uddannelse, så jeg bliver nødt til at drage mig de kompetencer nogle andre steder," lyder det.
Kan ikke være bedste udgave
En anden fordel ved Tour de France over Giro d'Italia er, at den franske rundtur ikke karambolerer med Mathias Norsgaards klassikerkampagne, hvor han længe har haft som erklæret mål køre med blandt de bedste i Paris-Roubaix.
"Efter Roubaix er du smadret i fem-seks dage igen, og derefter har du tre uger til at gøre dig klar til Giroen. Oven på, hvad jeg håber er en formtop, tror jeg bare, at det er svært at køre tre ugers Grand Tour bagefter og præstere optimalt," forklarer Movistar Team-rytteren.
Netop tanken om at køre en Grand Tour under sit optimale niveau huer ikke den unge dansker, der sjældent lægger skjul på de høje forventninger, han har til sig selv.
"Jeg har egentlig altid tænkt, at ovenpå en klassikerperiode kan du ikke køre Giroen. Eller jo, du kan godt køre den, men du kan ikke være den bedste udgave af dig selv. Og jeg synes, at man skal forsøge dét i Grand Tours," siger han.
Læs også første del af vores interview med Mathias Norsgaard.