\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Liggende i sygesengen med et brækket skinneben var der ikke ligefrem udsigt til cykelløb i den nærmeste fremtid, men med Zwift får væddeløberen og den nærmest et-benede Norsgaard pludselig mulighed for at konkurrere igen.
”Jeg syntes, at det var vanvittigt fedt, fordi jeg pludselig kunne køre cykelløb, selvom det var meget begrænset, hvad jeg kunne træde med mit højre ben. På Zwift kunne jeg køre med folk på mit eget niveau uden at føle mig som en dårlig cykelrytter. Så jeg lå og kørte all-out for at se, om jeg kunne følge med i D-felterne, og det var skide sjovt”, udtaler Norsgaard og tilføjer:
”Lige pludselig kunne jeg køre cykelløb mod min onkel, som jeg ellers aldrig ville køre imod, men nu sidder vi så i en finale om 70. pladsen og kører hinanden fuldstændig ud”.
Et svagt ben og tabt muskelmasse
Moderne wattmålere kan måle kraftudviklingen i begge ben separat, og danskeren forklarer, at han i dag fortsat ikke kan træde mere end halvt så mange watt med sit højre ben sammenlignet med venstre.
Ikke desto mindre er det ikke nødvendigvis det højre ben, som føles hårdest ramt på cyklen.
”Mit venstre ben syrer til, fordi jeg desværre næsten ikke bruger mit højre ben. Jeg er i gang med at arbejde på det. Det tager desværre bare sin tid. Jeg tror, at mit venstre ben er lige så stærkt som sidste år, men højrebenet er bare så svagt, at jeg ville have svært ved at køre med i et motionsløb. Så det ser sort ud med det højre ben, men det skal nok komme på et tidspunkt”.
Siden januar har Movistar-rytteren benyttet sig af Zwift fem til seks gange om ugen for en total på mellem ni og 13 timer ugentligt, og ifølge danskeren var lægerne fra forløbets start tilfredse med hometrainer-træningens effekt på det skadede ben.
Norsgaard fortæller, at han på cyklen i dag ikke mærker smerter i skinnebenet, men at han endnu ikke kan få benene til at træde mere end 500 watt. I stedet fokuserer han på længere intervaller af omkring 20 minutters varighed, som han kombinerer med intensive løb og gruppeture.
”Jeg har kørt Tour du Zwift og brændt mig selv ud. Det har ikke været særlig mange watt, men det har presset mit hjerte. Så min fysiske form er gået fremad, og det har været skide sjovt. Jeg prøver at få noget base, for der mangler jeg jo noget. Før jeg kan bygge noget som helst form på, skal jeg have en form for fundament”.
Trods formfremgangen betyder efterveerne fra den voldsomme ulykke nemlig, at danskeren stadig i dag er milevidt fra fordums styrke. Det erkender han også selv.
”Min puls er markant højere end tidligere ved de samme watt. Jeg lå jo helt stille i næsten tre uger i hospitalssengen, hvor jeg blev i sengen hele dagen. Så jeg har mistet en del blod og cirka ti kilo i muskelmasse. Jeg kan måske holde 250 watt i halvanden time, hvor det førhen var rulletempo i zone 1. Så der er rigtig meget at hente endnu”, siger Norsgaard.
DU FINDER SAMTLIGE INFORMATIONER OM FELTET.DK RACE SERIES HER.
Ubeskrivelige smerter og filosof-tilværelse
Det har dog ikke blot været skinnebenet og den heraf haltende form, som har voldt danskeren kvaler.
I første uge af januar bliver den 22-årige rytter nemlig ramt af alvorlige nervesmerter i sin ene fod - smerter, som Norsgaard beskriver som langt værre end at brække skinnebenet, og som viser sig kun at have én form for medicin.
”24 timer i døgnet havde jeg skingrende smerter i min fod og ud i tæerne. Jeg kunne næsten ikke holde ud at være nogen steder. Det eneste, der kunne tage smerten, var faktisk cykling. Der var jeg fuldstændig smertefri i foden. Så det var en mærkelig periode, hvor jeg burede mig inde hos mig selv. Jeg lå bare i en seng i nærmest en hel dag kun afbrudt af tre timers cykling”, fortæller han og tilføjer:
”Det er sindssygt at tænke på, at det var sådan, at jeg levede, og at jeg ikke kunne holde ud at sidde ved et bord, men godt kunne trampe løs på Zwift. Det blev en redningskrans for at komme igennem, fordi det var uden tvivl den hårdeste måned i mit liv”.
Foruden nervegenerne oplever Norsgaard i januar heller ikke den samme hurtige fysiske fremgang som i dagene mellem jul og nytår.
Smerterne betyder, at danskeren indtil starten af februar har svært ved at holde benet nedad i længere tid ad gangen i dagligdagen, hvilket tærer på overskuddet til at lave meget andet end at læse og tænke, men også i denne forbindelse har Zwift været til stor hjælp for den høje rytter.
”Zwift har været et slags escape room, hvor jeg har høj puls og kan komme væk fra mine tanker. For jeg lever jo nærmest en filosof-tilværelse lige nu - det eneste jeg har, er mine tanker. Jeg tænker meget over mange af livets store spørgsmål. Om det, som jeg har gang i, er det hele værd”, forklarer han og uddyber:
”Det har jeg nu aldrig været i tvivl om, men jeg tænker alligevel meget over mange ting, og der vil jeg sige, at det (Zwift, red.) har været et rum, hvor jeg har kunnet lægge mange af de dystre tanker fra mig og så bare fokusere på, at jeg har ondt i benene. For det er nu lidt sjovere end at sidde og male verden sort. Så det har egentlig været ret lækkert”.
LÆS ALEX RASMUSSENS BEDSTE ZWIFT-TIPS.
Ligesom at spille Call of Duty
Men udover konkurrencen og smerten i benene hvad er det så egentlig ved Zwift, der optager Norsgaard?
”Jeg synes personligt ikke, at det er sjovt at køre rundt på Zwift alene, men det er skide sjovt at føle, at man kører med på en gruppetur. Det tiltaler mig meget. Der går også sport i det, og jeg vil gerne stige i levels så hurtigt som muligt. Så jeg kører så mange forskellige ruter som muligt for at få flere point til min avatar, så jeg kan få nogle fede cykler”, fortæller han.
På Zwift kan brugerne kommunikere med hinanden, og netop spillets sociale aspekt har Norsgaard nydt i en tid, hvor hans muligheder for at interagere med andre mennesker i dagligdagen har været hæmmet af skaderne.
”Der er en god form for community derinde. Selvom folk ikke har set hinanden, så er det ligesom at spille Call of Duty. Folk skriver til hinanden og har en idé om, hvem hinanden er. Hvis man møder op til de samme gruppeture, så er der mange af de samme, der møder op. Jeg synes, at der er et rigtig fedt fællesskab derinde”, siger Norsgaard, hvis ingame Pro-Badge ofte tiltrækker opmærksomhed.
”Jeg høster stor anerkendelse, når jeg møder op til gruppeturene. Nu er jeg jo ikke på niveau med André Greipel, men folk synes, at det er skide sjovt at køre med en pro og skriver: "Hvem er det?" For jeg er jo stadig et relativt ukendt navn, og så skriver vi lidt om, hvorfor jeg er der, og så kommer der virkelig mange ride ons. Det synes jeg er fedt. Jeg siger også glædeligt til folk, at jeg er glad for, at de er der, fordi det gør min genoptræning noget sjovere, at man virtuelt kan være sammen med andre mennesker”.
Og hvornår kommer danskerens genoptræning så til at foregå på landevejen? Norsgaard siger i interviewet, som foregik i midten af sidste uge, at han forventer at køre sine første landevejsture i denne uge.
Hvordan de forløb, kan du læse meget mere om i de kommende dage, hvor Norsgaard også vil fortælle mere om sine oplevelser på Zwift, genoptræningsplaner og udsigterne til at få debut på Movistar.
HAR DU LÆST, HVORDAN DU GIVER DIG SELV DE BEDSTE BETINGELSER FOR AT PRÆSTERE PÅ ZWIFT?