Lykkeriderne fik muligheden på dagen etape i Frankrig, hvor danskerne ikke blandede sig i fronten.
Annonce
I dag stod 4. etape af Tour de l’Avenir på programmet, og på forhånd var der lagt til en rigtig udbryderetape. De 158,2 kilometer fra Mauriac til Espalion var nemlig tunge på højdemeter på første halvdel, mens afslutningen var helt flad.
Fra start kom otte ryttere afsted i skikkelse af Joel Suter, Søren Wærenskjold, Patrick Gamper, Giovanni Aleotti, Simon Guglielmi, Patrick Haller, Miguel Heidemann og Alfred Wright. De lå i lang tid på et forspring på knap tre minutter, og da ingen i feltet for alvor satte sig frem og øgede tempoet, sejlede de hjem.
Kun tyske Heidemann var ikke med helt til stregen, og der var dermed lagt op til spurt mellem de resterende syv. Her var Alfred Wright den hurtigste, og det blev dermed til britisk etapesejr for anden dag i træk. Schweiziske Suter blev nummer to, mens Søren Wærenskjold tog tredjepladsen.
Feltet krydsede først målstregen to minutter og fem sekunder senere, og det betød, at franske Guglielmi erobrede førertrøjen. Danske Mathias Norsgaard er fortsat i pointtrøjen, mens bedste dansker på dagens etape var Andreas Stokbro som nummer 12.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce