Luuc Bugter (Beat Cycling Club) vandt sidste etape af Tour d´Eure-et-Loir. Udover etapesejren kunne Bugter også lade sig krone som vinder af det samlede klassement. ColoQuicks danske Niklas Larsen kørte sig til en sjetteplads på etapen.
Annonce
I går skulle etapeløbet Tour d' Eure-et-Lour afgøres. Inden sidste etape havde Gerben Thijssen førertrøjen i det franske løb. På løbets sidste etape var BEAT Cycling Clubs strategi at få en mand med i udbruddet. Det lykkedes, eftersom Luuc Bugter kom af sted sammen med Maxime Urruty, Martiej Paterski (Wibatech Merx 7r), Gian Friesecke (Swiss Racing Academy) og Sébastian Havot.
De fem udbydere formåede at holde et jagtende felt bag sig, og i spurten var Luuc Bugter den hurtigste. Forinden spurten havde Bugter samlet bonussekunder undervejs på rutens pointspurter.
Forspringet på 29 sekunder ned til feltet samt bonuspurterne betød, at Bugter vandt løbet otte sekunder foran Maxime Urruty, der også var at finde i udbruddet.
Niklas Larsen vandt feltets spurt på tredje og sidste etape. Udover sjettepladsen på etapen kunne ColoQuicks Niklas Larsen drage hjem med med en samlet syvendeplads i det franske løb.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce