Det er to unge gutter, men Eg bakker hundrede procent op om deres evner fra f\u00f8rste f\u00e6rd:<\/p>","
\u201dJeg tror, de nok skal kunne k\u00f8re med fra start. S\u00e5dan er det med de unge ryttere nu om dage. De har vist, hvor h\u00f8jt niveau de har, og det skal de nok komme til at vise.\u201d<\/p>","
Niklas Eg er stadig kun 26 \u00e5r gammel, s\u00e5 det er ikke fordi, han p\u00e5 nogen m\u00e5de selv er blevet en gammel r\u00e6v. Tilgeng\u00e6ld mener han selv, at han efterh\u00e5nden skal kategoriseres som en garvet fyr, is\u00e6r fordi GrandTour-vinderne kun bliver yngre for tiden.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
”Jeg føler mig som en halv-gammel rytter efterhånden. Det kan ikke undgås, når alle de 21-årige kører med om Tour-sejren. Målsætningen er stadig at bygge på, og jeg kan mærke, jeg bliver bedre. Jeg håber, jeg kan blive en solid bjerg-hjælper. De unge gutter har trænet som proffer siden de var juniorryttere. De har kørt efter wattmåler og haft adgang til de samme træningsdata som profferne. Det gør det lettere for dem at træde ind på WorldTour-niveau.”
”De 20-årige knægte i dag ved meget mere om træning, end vi gjorde. Så de er hurtigere klar, men det betyder måske også, at de topper tidligere og dermed måske også bliver hurtigere trætte og stopper i en tidlig alder. Jeg tror ikke, at mange af dem kommer til at fortsætte til sidst i 30’erne,"
"Da jeg var junior, var der ikke så mange wattmålere, og det var mere noget med at køre nogle rulleskift og så bare derudaf. Nu har de jo trænere tilknyttet, der holder øje med deres watt, og de får aerotests, fysiske tests og alt muligt.”
Det betyder dog ikke, at Niklas Eg misunder de unge danskere. Han mener selv, at han har fået en masse godt med sig, og så er han bare glad på deres vegne over, at de måske fra starten har været mere forberedte på WorldTouren, end han selv var, selvom han jo personligt havde en glimrende første sæson på øverste hylde:
”Det var lidt mere uskyldigt (da jeg var junior, red.), og jeg ville da gerne have haft den opdragelse, de unge får nu. Jeg tror dog ikke, det har ændret sig så meget for mit vedkommende.”
Egne ambitioner
Niklas Eg tror dog ikke kun på de unge danskere på WorldTouren - han tror også på sig selv. I 2020 kørte han både Tour de France og Vuelta a España, og det har forhåbentligt givet ham en god base, han kan benytte i 2021. Den base skal i sidste ende hjælpe ham med både at præstere godt som hjælperytter, samt forhåbentligt køre med om de helt sjove placeringer i de lidt mindre løb.
”Det har været nemmere at komme i gang, nu hvor Vueltaen sluttede så sent på året. Jeg har allerede en god bund. Vi skal på træningslejr om lidt, og der skal folk nok være godt liderlige og klar til at komme i gang. Jeg håber, den senere Vuelta har givet mig en fordel i vintertræningen, men det kan også være, det får konsekvenser på den lange bane.”
”Jeg kan ikke sige så meget (om løbsprogrammet, red.), men vi har en nogenlunde idé om, hvad alle rytterne på holdet skal køre. Det er en god motivationsfaktor forud for træningslejren i næste uge, som jeg virkelig ser frem til. Jeg vil gerne køre Touren igen på et tidspunkt, men det ligger ikke umiddelbart i kortene, at jeg skal køre det i år,” afslører Eg, der i stedet gerne vil tilbage til eksempelvis Tour of Utah, hvor han i 2019 kørte sig til en fantastisk samlet femteplads lige bag Giro-kometen, Joao Almeida.
”Jeg vil også køre nogle flere finaler. Niveauet var utrolig højt efter den første lockdown, og der var ikke nogle mindre løb uden så mange WT-hold, så den type løb håber jeg at ramme i den kommende sæson og så prøve at lave nogle resultater. Ellers vil jeg 100% støtte op om holdet,” var ordene fra Niklas Eg.