Niki Terpstra ville gerne have sluttet med en sejr i sit sidste løb som Quick-Step-rytter, men ruten var ganske enkelt lidt for meget cross og lidt for lidt landevej til den hollandske rytter, som fra næste sæson skifter til franske Direct Energie.
Annonce
Vinderen af årets Flandern Rundt og Paris-Roubaix i 2014 kommer ikke længere til at optræde i den blå trøje efter 7 år under Patrick Lefevere. Debatten har hele dagen raset blandt ryttere om netop ruten, og her er Terpstra ikke enig med Søren Kragh Andersen, som var begejstret for ruten.
”Jeg ville gerne give holdet en god gave i mit sidste løb, så jeg var meget motiveret. Jeg har altid godt kunne lide Paris-Tours, specielt den gamle rute i forhold til den nye rute, som måske er tættere på cross end på landevejskørsel,” siger Terpstra ifølge Cyclism’Actu.net.
Selvom andenpladsen var et flot resultat for hollænderen, så vil han helst se frem ad mod det næste skridt i karrieren, som altså er det franske Direct Energie-mandskab.
”Det var nødvendigt at være heldig for ikke at styrte. Det er en skam, også selvom jeg nød løbet. Jeg måtte nøjes med en andenplads til slut, sådan er det,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce