Prøv vores nye app
Nibali tager flot sejr i hjemlandet
17. september 2015 17:56Foto: A.S.O.
af Sebastian Mikkelsen

Efter gårsdagens andenplads i Coppa Agostini, lykkedes det i dag for Vincenzo Nibali (Astana) at hente sejren i det italienske endagsløb, Coppa Bernocchi.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Astanas Vincenzo Nibali kørte i går sit første cykelløb, efter han blev smidt ud af Vuelta a España på anden etape. I dag stillede Nibali så til start i Coppa Bernocchi, hvor italieneren tog en suveræn sejr, da han på sidste kilometer stak af fra sine fem følgesvende i udbruddet og kørte alene til mål.

 

Etapereferat

På den forholdsvis flade rute i Coppa Bernocchi skulle rytterne igennem 192 kilometer omkring Legnano. Løbet havde en hektisk start med masser af angreb, hvor det var svært for et udbrud at slippe væk.

 

Efter 52 kilometer af løbet var feltet samlet igen, efter en stor gruppe på 24 ryttere ellers var kørt væk fra feltet. Kort efter angreb Emanuele Sella (Androni-Sidermec), og han fik hurtigt følgeskab af Edward Ravasi (Lampre-Merida), Serghei Tvetcov (Androni-Sidermec) og Frederic Brun (Bretagne).

 

Læs også
Vingegaard får hjælp fra ny løjtnant i sæsonens første mål

 

Først da udbruddet havde fået et forspring på tre minutter, kom der en reaktion i feltet, hvor Astana øgede farten.

 

Senere angreb Vincenzo Nibali sammen med Paolo Tiralongo (Astana) og Maciej Paterski (CCC-Sprandi-Polkowice), og de nåede op til den forreste gruppe, hvor Edward Ravasi i mellemtiden var blevet distanceret.

 

Frontgruppen fik kort efter følgeskab af flere ryttere, da Sonny Colbrelli (Bardiani-CSF), Enrico Gasparooto (Wanty-Groupe Gobert) og Kristian Sbaragli (MTN-Qhubeka) kørte op til udbruddet, der dog havde mistet Paterski i gruppen.

Annonce

 

Feltet havde dog øget farten betragteligt, og med knap 30 kilometer til mål var der igen samling i front. Der forblev dog ikke samling ret længe, da Nibali hurtigt forsøgte sig med et nyt angreb. Italieneren fik følgeskab af Carlos Quintero (Colombia), Mauro Finetto (Southeast), Serge Pauwels (MTN-Qhubeka), Matteo Trentin (Etixx-Quick Step), Gianfranco Zilioli (Androni-Sidermec) og Jose Mendes (Bora Argon 18). Pauwels blev dog sat gruppen kort efter og måtte opgive at få kontakt igen.

 

Med 10 kilometer til mål var forspringet på 38 sekunder til feltet, og da feltet ikke kørte sønderligt ind på udbruddet lignede det, at en afgørelse skulle findes blandt de seks i front.

 

Lige som udbruddet havde passeret 1 kilometer-mærket, angreb Vincenzo Nibali fra udbruddet, hvor Jose Mendes forsøgte at køre efter. Mendes måtte dog opgive at hente Nibali, og han blev kort efter indhentet af resten af udbryderne. Vincenzo Nibali kunne dermed køre alene over stregen og hente endnu en flot sejr til Astana-mandskabet.

 

I spurten for andenpladsen lykkedes det lige nøjagtig Mauro Finetto at slå Matteo Trentin, der måtte tage til takke med den sidste podieplads.

You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#1463#'' at line 1