Vincenzo Nibali havde ikke den bedste følelse i benene i morges, men endte alligevel med at veksle de dårlige ben til en lille sjat bonussekunder på dagens Giro-etape.
Annonce
Det var Richard Carapaz, som kom med dagens bedste udspil, da favoritterne kæmpede om sejren på dagens etape i Giro d’Italia. Italienske Vincenzo Nibali var godt flankeret af holdkammeraten Damiano Caruso, som dog så godt træt ud ind i finalen.
Derfor lykkedes det ikke for Bahrain-Merida-rytterne at gøre en afgørende forskel i finalen, da Carapaz var kørt væk.
“Vi forsøgte at gøre en forskel på den hårdeste stigning, Colle San Carlo, men vi lykkedes ikke. Med dagens tredjeplads fik jeg tre sekunder, og selv om det ikke er mange, så var det vigtigt at spurte med for at takke holdet for deres indsats,” siger Nibali til holdets hjemmeside.
Nibali fortæller endvidere, at han ikke havde den bedste følelse i kroppen i morges, men at det endte med at blive relativt godt.
”Jeg havde ikke nogen super gode følelser i morges, men så endte jeg alligevel med at have det fint, og jeg forsøgte at lave en udskilning. I morgen venter endnu en spændende etape, og vi forventer en hård dag med samme afslutning som i Lombardiet Rundt i Como,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce