
I forbindelse med lanceringen af Douglas Ryder’s nye Q36.5 Team har den italienske legende indirekte bekræftet den britiske stjernes hold for den kommende sæson.
Annonce
Vincenzo Nibalis liv som cykelpensionist er lige startet, men han er allerede i gang med sit nye arbejde som konsulent på Q36.5.
Udover at rådgive hjælper han også med rekruttering, og det er noget et nystartet hold i den grad har brug for. En af dem han er lykkedes med at rekruttere, er Matteo Moschetti, der har kørt hos Trek - Segafredo på World Touren i de seneste fem år.
Han er dog ikke den eneste, som italieneren forsøgte at lokke til holdet, og det er i den forbindelse, at han har udtalt sig om den britiske superstjerne Mark Cavendishs fremtid.
”Han er en hurtig fyr (Moschetti), som kan blive rigtig vigtig i vores første år. Vi snakkede også med Cees Bol, men han besluttede sig for at følge med Mark Cavendish til Astana,” fortæller italieneren til La Gazzetta dello Sport.
Det tyder fortsat på, at det der efterhånden kan karakteriseres som værende en ’offentlig hemmelighed’, har noget på sig, og at det blot er et spørgsmål om tid, inden vi ser Cavendish og Bol i en Astana-trøje.
Den britiske superstjerne er fortsat tavs om sin fremtid, og det samme er Astana, men nogen stor overraskelse bliver det næppe, når nyheden sandsynligvis tikker ind i en af de kommende dage.
Annonce
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce