Bejlerne til næste års VM-titel får en værdifuld chance for at rekognoscere ruten, når den indgår i etapeløbet Tour de Yorkshire til maj.
Annonce
VM afholdes traditionelt på en rundstrækning, og det er også tilfældet, når det næste år går løs i Yorkshire. Som i alle andre løb kan det for rytterne godt betale sig at kende og træne på rundturen et godt stykke tid i forvejen for at finde ud af, om det egentlig er et løb, der passer til deres karakteristika.
Det får de nu en god chance for. Arrangørerne af maj måneds Tour de Yorkshire har nemlig meddelt, at en etaperne i det fire etaper lange løb kommer til at inkludere VM-rundstrækningen. Også damernes udgave, som strækker sig over to dage, lægger vejen forbi stedet, hvor de mange medaljer skal uddeles næste efterår.
”Hele ruten vil blive annonceret fredag den 7. december, men vi syntes, at det var vigtigt at bekræfte inddragelsen af rundstrækningen allerede nu, da sportens største ryttere allerede på nuværende tidspunkt er i gang med at planlægge deres ture til næste års verdensmesterskaberne. Tour de Yorkshire bliver den eneste mulighed for at tage ruten i øjesyn i en løbssituation på forhånd,” siger direktør i Welcome to Yorkshire, Gary Verity.
Næste års Tour de Yorkshire bliver forfremmet til et 2.HC-løb, hvilket betyder, at det nu rangerer lige under de mindste WorldTour-etapeløb. Den forsvarende vinder er Greg van Avermaet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce