Ruten til Tour of California 2019 er blevet præsenteret af arrangørerne, og den ikoniske stigning Mount Baldy er tilbage i løbet efter at være blevet undgået i år.
Annonce
Tour of California plejer at tiltrække flere af feltets helt store stjerner. I de senere år har Mount Baldy været omdrejningspunktet for mange dramatiske dueller. Første gang stigningen var med i løbet var tilbage i 2011, hvor den amerikanske stjerne Levi Leipheimer vandt.
Senere har Julian Alaphilippe fravristet Peter Sagan sejren på bjerget i 2015, mens Andrew Talansky vandt karrierens sidste sejr på bjerget sidste år, i øvrigt på samme dag som George Bennett sikrede sig løbets samlede sejr.
Stigningen har en gennemsnitlig stigningsprocent på syv, mens den på sit højeste når hele 22 procent. At finde en rute med eksempelvis Mount Baldy-stigningen har været vigtigt for arrangørerne, således at løbet fortsat kunne tiltrække tilskuere og bringe spænding i feltet.
“Tour of California fortsætter med at være et internationalt postkort for staten og viser skønheden og diversiteten i Californien. Værtsbyerne i 2019 understøtter også dette. Vi ser frem til at være værter for endnu et klart dynamisk og engageret løb, som vil have et allstar-felt, så vi kan fortsætte traditionen med at arrangere et af de mest spændende sportsevents i det her land,” udtaler løbspræsident Kristin Klein i en pressemeddelelse.
Mount Baldy kommer både til at være en del af mændenes løb, som køres for 14. gang næste år, og kvindernes tredages løb.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce