Prøv vores nye app

EKSKLUSIVT INTERVIEW

Motiveret Amdi vil være verdensmester: Regnbuetrøjen skal hjem til Danmark
19. oktober 2020 18:00Foto: Team PO Auto CeramicSpeed
af Christian Frese

Nicklas Amdi Pedersen har planerne klar. Danskeren vil tabe sig, øge sin syregrænse og forbedre sine afslutningsevner. Alt sammen med ét mål: At blive den første officielle verdensmester i e-cykling. Den tidligere kontinentalrytter indleder i disse dage sine minutiøse forberedelser frem mod VM, der køres den 9. december.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

For 12 måneder siden stoppede Nicklas Amdi Pedersen sin aktive landevejskarriere, men nu vil danskeren være verdensmester.

 

Amdi var ikke overraskende blandt de tre herrer, som DCU´s e-cyklingsudvalg i fredags officielt udtog til VM i e-cykling, og den 27-årige PO Auto CeramicSpeed-rytter har store forventninger på egne og holdkammeraterne Anders Foldagers og Frederik Muffs vegne.

 

”Jeg går benhårdt efter regnbuetrøjen og blive verdensmester. Vi skal gå efter at vinde, og jeg tror også, at Foldager har gode chancer. Sådan som han kørte ved Pro Am, så kan han også være med helt fremme. Så motiveret som jeg er, og med alle de knapper, som jeg kan skrue på, så er jeg helt sikker på, at jeg kan rykke mit niveau lidt mere. Den stribede trøje skal hjem til Danmark”, siger Amdi til Feltet.dk.

 

Læs også
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

 

Amdi har siden sit stop på landevejen konsekvent været blandt Danmarks absolut bedste Zwiftere, og den tidligere kontinentalrytter, som pt. rangerer som nummer seks i verden, erkender da også, at han havde regnet med at blive udtaget til VM.

 

Med udtagelsen i hus har Amdi nu rettet blikket solidt mod VM-datoen den 9. december, som han vil arbejde minutiøst frem mod, blandt andet ved at køre færre løb og flere træningssessioner end tidligere på Zwift.

 

”Mentalt har jeg fuldstændig lagt mig fast på den dato. Jeg har for det meste kørt løb som min træning, og det giver selvfølgelig en god form, men Zwift-løb er meget i den lave og høje zone, så der er meget derimellem, som man ikke får trænet. Nu har jeg lavet en struktureret plan med dage for løb og dage for intervaller. Før kørte jeg løb i 90 % af min tid på Zwift. Nu bliver det måske 30 %. Resten af tiden bliver strukturerede intervaller”, forklarer Amdi.

Annonce

 

I udvælgelsen af sine løb op mod VM vil danskeren prioritere at køre mod sine forventede VM-konkurrenter, herunder ved den store Premier League om mandagen, samt løb på den nye VM-rute, som endvidere vil danne grundlag for hans planlagte intervaller.

 

VM-ruten byder på hovedsageligt fladt terræn og små bakker, men inkluderer også to passager af den længere og relativt stejle Zwift KOM (900 m á 5,5 %) med målstregen placeret på toppen af stigningen efter i alt 50 kilometers ræs.

 

Netop denne placering af målstregen er ganske utraditionel i Zwift, og Amdi bekræfter da også aldrig at have kørt en afslutning på Zwift KOM, hvorfor han i de kommende uger vil studere bakken i detaljer.

 

"Ved den sidste Pro Am var der en pointspurt på den, og der fik jeg timet den helt vildt dårligt. Den er ikke så regulær, så man skal virkelig lære den at kende. Det handler om at træne på den. Ligesom når man har fundet sin yndlingsbakke ude på landevejen, så er det bare at køre op på toppen, vende om og tage den igen. Så man kender samtlige meter på den”, udtaler Amdi.

Derudover fortæller PO Auto-rytteren, at han i kraft af afslutningens natur specifikt vil træne sine evner over det cirka halvandet minut, som målbakken forventes at tage.

 

”På bakken skal den bare have 600+ watt for mig og så 1000 watt til sidst. Jeg skal komme så nemt med som muligt i det første minut og så have noget tilbage. Der skal trænes en helt masse intervaller, hvor man ligger på 600-700 watt i et minuts tid for at få rykket grænsen. Det simple ved Zwift er, at der ikke er taktik på samme måde, hvor det kan gå galt for dig. Det handler om at være god i de rette zoner. Derfor kan man gå ret videnskabeligt til værks, og det synes jeg egentlig er fedt”.

 

Amdis tårnhøje ambitionsniveau understreges af det faktum, at danskeren benytter sig af monitoreringsenheden GRASPOR, som både måler blodets iltindhold og giver en analyse af muskelbalancen.

Således sigter den 27-årige rytter efter at optimere sin træning, som foruden at forbedre hans power over halvandet minut skal sikre ham et vægttab på omkring fire kilo samt øge hans syregrænse.

 

Læs også
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

 

”Jeg skal tabe mig, fordi det handler om watt per kilo. Jeg kan godt smide nogle kilo og går benhårdt efter det. Det er gratis watt, som er sparet der. Så går jeg efter at øge min FTP og dermed min syregrænse. Det er helt essentielt at øge sin syregrænse. Desto nemmere det er at køre de flade kilometer, desto mere har man i finalen”, forklarer Amdi.


Tre holdkammerater skal sikre dansk guld

Med Foldager og Muff udtaget sammen med Amdi har Team PO Auto CeramicSpeed sat sig på alle tre danske VM-pladser, og det glæder naturligvis holdets kaptajn.

 

”Det er mega fedt. Det er et nyt projekt, hvor det har været seriøst. Vi startede i starten af året, og da corona kom, gik vi mere og mere op i det. Nu har vi bare nogle ambitiøse ryttere og nogle folk, som prøver at hive sponsorer ind og skabe nogle rammer, så vi kan konkurrere på nogle fede vilkår", siger Amdi og uddyber:

"Det er bare et kæmpe klap på skulderen, at vi får tre mand med, og det viser, at vi klart er det bedste danske hold og måske et af de bedste i verden”.

Den tidligere verdenstreer mener desuden, at Danmark med tre holdkammerater står med forbedrede chancer for VM-metal. Amdi forudsiger nemlig, at de tre danskeres interne kendskab giver dem en unik mulighed for at hjælpe hinanden undervejs i VM-løbet.

 

”Helt klart. Vi har kørt mange løb sammen, og jeg ved, hvad Muff er god til, og hvad hans dårlige side er, og det gør ingen i udlandet. De kan selvfølgelig kigge på hans watt, men der er mere til spillet", beskriver Amdi og tilføjer:

"Så ved jeg, hvordan jeg og Foldager er forskellige, selvom vi kan lidt det samme i en afslutning. Så det giver helt klart en fordel, og vi kan også snakke med hinanden og være ærlige. For at få noget flow skal vi køre nogle træningsløb sammen, og vi har også planer om at mødes fysisk. Det er en kæmpe taktisk fordel, at vi kender hinanden”.

 

Og hvordan skal de tre danske ryttere så gribe løbet an? Overfor Feltet.dk bekræftede Muff, at han planlægger at gå i offensiven, mens de hurtigere Foldager og Amdi skal vente på spurten, og den tilgang er sidstnævnte enig i.

Annonce

 

”Det er lidt svært at spå om løbets udvikling, men vi skal udnytte, at vi har Muff, som ikke er verdens hurtigste på stregen, men som har en FTP som ingen andre. Han skal ud at gøre løbet hårdt og søge sin egen chance gennem det, men også for at få nogle af topsprinterne sorteret fra, så jeg og Foldager har en bedre chance til sidst, fordi vi kan godt lide et hårdt løb”, fortæller Amdi.

Ikke desto mindre har Amdi svært ved at se et tidligt udbrud køre hjem, og derfor vil han selv holde sig i baggrunden frem til målbakken.

 

”Jeg vil se første omgang an, og hvordan bakken bliver grebet an. Der er ingen tvivl om, at ingen kan køre væk på de flade stykker. Man kan selvfølgelig lægge pres på, men det bliver på bakkerne, at det bliver hårdt. Man skal over dem, så man har noget til sidst. I kommer ikke til at se mig foran. Jeg skal bare gemme mig, og så er det all in til sidst. Ingen kører hjem alene. Det bliver en gruppe, som skal hjem at spurte”.

 

VM-feltet er langtfra officielt på plads, men adspurgt til de største konkurrenter til VM-guldet peger Amdi på belgieren Lionel Vujasin, newzealandske Ollie Jones og Holden Comeau fra USA.

 

VM i e-cykling køres den 9. december og vil blive dækket tæt her på Feltet.dk.

 

Du kan herunder læse vores interview med samtlige af de danske VM-deltagere:

Annonce

 

Læs også
Verdensmesteren dropper Tour de France

 

Frederik Muff

 

Anders Foldager

 

Fie Østerby

 

Marie-Louise Hartz Krogager

INFO
Nicklas Amdi Pedersen
Nyheder
E-cykling
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
LIVE nu: Asgreen og Price-Pejtersen på startrampen - Hollandsk sensation i bedste tid
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb

Annonce

Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Annonce

Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt
Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Landevej
Stortalent tager førertrøjen: Philipsen bliver glad, når han ser det
Udstyr og test
Test: Ekoi Gara MIPS Air

Annonce

Landevej
Tysker i tårer efter triumf: Der står mange mennesker bag
Landevej
Dansk sprintertalent på podiet i tysk jomfrusejr
Landevej
Verdens bedste sprinter skriver lang kontrakt

Annonce

Landevej
Quick-Step vil overveje ny Evenepoel-satsning
Landevej
Optakt: 2. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Tidligere toprytter om sportsdirektørjob: Et helvedes job

Annonce

Landevej
Kron udtaget til stort etapeløb
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
MTB
Video i artiklenHør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Landevej
Stærke danskere udtages til WorldTour-etapeløb
Landevej
Sådan gik søndagens A-løb i Uvelse
MTB
Video i artiklenSe Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Landevej
Det smadrede mine ben, siger frustreret Pidcock
Udstyr og test
Test: ABUS Gamechanger 2.0

Søndag den 21. april 2024

MTB
Video i artiklenSimon Andreassen vinder i World Cuppen
Landevej
Tre danskere i top-10 i hollandsk endagsløb
Landevej
Cort med skadesopdatering: Min mor ville køre hurtigere ned end mig
Landevej
Brown reagerer på første monumentsejr
Landevej
FDJ – SUEZ-rytter snyder favoritterne i imponerende spurt
Landevej
Danmarksmester kører sig til nyt topresultat
Landevej
ColoQuick vinder dobbeltsejr i Vejle
Landevej
Van der Poel fik "stof til eftertanke" i Liège
Landevej
Video i artiklenSe Pogacars kraftfulde angreb på La Redoute
Landevej
Rørt Pogacar tog revanche med svigermor i tankerne
Landevej
Malmberg henter topresultat i Bosnien-Hercegovina
Landevej
Skjelmose: Dét kostede mig løbet
Landevej
Pogacar pulveriserer konkurrenterne med den perfekte opskrift
Landevej
Sådan var Pogacar atter suveræn
Landevej
Vidunderbarn fuldender UAE-dominans i tilbagevendt løb
Landevej
Jakobsen fremhæver dansk stortalent efter første dsm-triumf
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund hjælpe Jakobsen til sin første sejr i år
Landevej
Topplacering giver dansk avancement på sidstedagen
Landevej
Video i artiklenFabio Jakobsen overlegen i Tyrkiet
Landevej
Optakt: Liege-Bastogne-Liege
Landevej
Optakt: Giro della Romagna
Landevej
Fléche Wallonne-vinder håber at kunne holde fast i momentum i Liége
Landevej
Van der Poel skal køre Liége-Bastogne-Liége på ny cykel
Landevej
Optakt: 1. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Van Gils kom på podiet i Fléche Wallonne, og nu vil han gentage succesen i Liége
Landevej
Quick-Step-profil: Kan jeg redde vores forår?
Landevej
Her er startlisten til Liège-Bastogne-Liège 2024
Landevej
Skjelmose med stærk udmelding inden monument
Landevej
EF-profil tror på podiet, men 'Pogacar er i en liga for sig'
Landevej
Pogacar er glad for, at han sprang stort forberedelsesløb over
Landevej
Alaphilippe: Min moral blev knust

Lørdag den 20. april 2024

Landevej
21-årig hollænder vinder i hjemmebaneløb
Landevej
Benoot: Vi var virkelig overraskede over det
Landevej
Bora-stjerne afslører stort mål: Det bliver episk
Landevej
Van der Poel vurderer sine chancer mod Pogacar
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewFuglsang: Dét kan få mig til at stoppe karrieren
Landevej
Danskerduo skal op imod Cavendish og andre stjerner
Landevej
Dumoulin har klar holdning til Van der Poel vs. Pogacar
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
To danskere slutter langt fremme i Holland
Landevej
Cavendish tilbage efter sygdom, men uden Mørkøv
Gravel
Valverde vinder igen
Landevej
Medie: Alaphilippe i forhandlinger med nyt hold
VIS FLERE

Annonce