Formstærke Matteo Moschetti skal opereres for det hoftebrud, som han pådrog sig under tredje etape af det franske etapeløb Etoile de Besseges.
Annonce
23-årige Matteo Moschetti havde fået den perfekte sæsonstart hos Trek-Segafredo, hvor han vandt både Trofeo Felantix og Trofeo de Palma, men nu kan han se frem til en længere pause.
Styrtet på tredje etape i Etoile de Besseges har kostet ham en brækket hofte, og efter gårsdagens medicinske undersøgelser er det nu blevet besluttet, at han skal igennem en operation for at komme sig over bruddet.
Sidste år var Moschetti også plaget af mindre skader, så holdet fortæller, at det er et slag mod moralen hos den unge italiener, som havde set frem til en frisk start i denne sæson. Lige nu oplever han dog store smerter.
”Efter at have mindsket skaderne i hoften, er Matteo nu stabiliseret. Han har haft en masse smerter, men han har udvist stor mental styrke. Han er en løve, som er rolig og ikke har tabt viljen til at smile. Vi vil gøre alt for at få ham tilbage på cyklen hurtigst muligt,” siger holdets læge Gaetano Daniele, som har været med Moschetti siden styrtet.
Moschetti er nu på vej til Bergamo i Italien, hvor han vil blive opereret af en italiensk specialist i ortopædkirurgi. Meldingen er, at Moschetti ikke er tilbage lige med det første.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce