Holstebro CC afholder i år Jysk/Fynsk mesterskaber i Holstebro ved Idrætscenter Vest på Mozartsvej.
Annonce
Første start går klokken 9.00, hvor de yngste piger sendes ud nordpå på den afvekslende rute i den vestjyske natur.
Udover klubbens egne ryttere stiller også et par tidligere ryttere med tilknytning til Holstebro CC op. Det drejer sig om den nykårende bronzevinder ved DM enkeltstart, Peter Mathiesen, der skal forsøge at gøre det endnu bedre på ”hjemmebanen”. Værste konkurrent bliver afgjort den danske mester Casper Folsach (Team RCR Odense), men Peter har før vist, at han besidder et ekstra gear på ”hjemmebane”, selvom han nu har trukket Team Blue Water trøjen over hovedet.
Endelig er der store lokale forhåbninger om at professionelle Martin Mortensen tager sejren i den fornemste klasse A, hvor den nuværende Team Leopard Trek-rytter stiller op som absolut storfavorit. Umiddelbart synes ingen at kunne true den fremragende temporytter, der også jævnligt træner tempokørsel med f.eks. verdensmesteren og holdkammeraten Fabian Cancellara. Dog stiller der en ægte dark horse op som udfordrer i superveteranen Jesper Nielsen fra Herning, der netop i Tjekkiet klart har vundet EM guld i klassen for ryttere mellem 45-49 år.
Andreas Frisch (Team Concordia) og Nr. Søby drengen Alexander Mørk (Team Designa Køkken-Knudsgaard) samt de sjællandske ryttere Martin Toft Madsen og Heine Hansen, må betegnes som favoritter til de øvrige podiepladser.
Holstebro CC håber på et godt stævne og mange tilskuere i målområdet, hvor der vil være salgsboder og løbende speaker orientering om slagets gang i de respektive klasser.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce