Mørkøv spurter 7'erne op på førstepladsen
06. februar 2018 21:05 af Nikolaj Corfitz Jensen Foto: Feltet.dk / Henriette S. Brandt

Michael Mørkøv og Kenny De Ketele er tilbage i spidsen af Bilka 6-dagesløbet, men det er fortsat meget tæt i toppen. 

Det københavnske 6-dagesløbs sidste aften er starter med en spurtserie og en jagt over 30 minutter, og resultatet af dem er, at par nummer 7 har overhalet par nummer 1 og taget føringen, som Havik/De Pauw ellers havde med fire point inden i dag. 

 

Aftenen fik desværre en ærgerlig start, da det kom frem, at Robbe Ghys endnu ikke er kommet sig ovenpå sin sygdom, og at Lindsay De Vylder derfor stod uden makker. 'Heldigvis' var Mark Downey også blevet syg natten over, og derfor var løsningen klar - De Vylder blev sat sammen med Downeys normale makker, Felix English, men den flotte klassementsposition var desværre væk for belgierens vedkommende. 

 

Spurtserie

Den første chance for 7’erne til at lukke hullet på fire point op til førstepladsen lå i den indledende spurtserie, hvor i alt 30 point kunne køres ind, hvis man vandt alle seks spurter.

 

Både Havik/De Pauw og De Ketele/Mørkøv var da også opsatte på at køre med om pointene, og efter serien havde de således skrabet henholdsvis 5 og 7 af slagsen sammen. Dermed var halvdelen af 1’ernes forspring barberet væk inden aftenens første jagt.

 

Jagt

Aftenens første jagt var kun 30 minutter lang, så hvis man ville opnå noget i den, skulle man over stepperne med det samme. Det kom Stokbro/Kron, som angreb som de første, og de kom da også rundt. Flere andre par fra den nederste halvdel af klassementet fulgte trop - de øjnede tydeligt en sidste chance for succes i 2018-udgaven af det københavnske 6-dagesløb.

 

Efter otte minutter kom det første udspil fra de top toppar, da både 1’erne og 7’erne tog en omgang. Mens man de andre aftener har set dem skiftes til at angribe, tog de denne omgang sammen, og det var ikke tilfældigt: Ingen af dem turde lade hinanden ud af deres syne.

 

1'erne og 7'erne tilbragte en del tid på hinandens baghjul under aftenens første jagt. Foto: Feltet.dk / Henriette Smidsgaard Brandt. 

 

I kampen om den samlede tredjeplads skete der også ting og sager, da både Staniszewski/Pszczolarski og Lampater/Hester snuppede to omgange inden for de første 10 minutter.

 

Godt halvvejs gennem jagten skete der lidt i den samlede stilling, da De Ketele/Mørkøv forsøgte sig med et nyt angreb. Timingen var næppe tilfældig, for Yoeri Havik fra 1’erne sad på dette tidspunkt langt tilbage i feltet og kunne ikke nå at reagere. Kort tid efter nåede 7’erne rundt, og så var de igen i spidsen af det københavnske 6-dagesløb.

 

1’erne svarer igen

Det var Havik og De Pauw ikke synderligt tilfredse med, og få minutter senere var det så deres tur til at tage en omgang uden konkurrenterne. 7’erne var tydeligt ubekymrede over situationen, og i stedet for at føre i feltet, brugte de tiden på at spare på kræfterne.

 

De kræfter blev så brugt med små 40 omgange tilbage, da Michael Mørkøv, til Ballerup Super Arenas store begejstring, angreb. Endnu større var jubelbrølet, da Kenny De Ketele syv omgange senere fuldførte det, danskeren var startet på, og bragte 7’erne tilbage i spidsen.

 

Nu har du nok luret, hvad der skete kort tid efter. Det var Havik og De Pauws tur til at køre, og det generelt lave tempo i feltet betød, at de kom rundt ligeså hurtigt som deres konkurrenter.

 

Her ophørte de forudsigelige angreb så, da rytterne med små 20 omgange igen besluttede sig for, at de heller måtte spare på kræfterne til aftenens øvrige begivenheder. Fire par lå imidlertid på omgangshøjde i jagten, og de skulle altså også have benene til en spurt. Parrene var: Havik/De Pauw, Müller/Graf, De Ketele/Mørkøv og Staniszewski/Pszczolarski.

 

Müller og Graf forsøgte sig først af disse, men deres angreb blev neutraliseret, og så forsøgte Yoeri Havik sig med tre omgange tilbage. De Ketele var straks på hans hjul, og da han skiftede til Michael Mørkøv, kunne der ikke være tvivl om resultatet. Danskeren spurtede udenom Havik og tog en meget overlegen sejr.

 

Jagtsejren var imponerende i sig selv, men endnu vigtigere for 7’erne var, at de nu var tilbage som løbets førende par, og at de så ud til at være særdeles velkørende.

 

Aftenen fortsætter nu med par-udskilningsløb, derny Grand Prix, udskilningsløb, omgang på tid, Gigant-Spurt og endelig en jagt over 60 minutter, som kan blive altafgørende. Alt det kan du selvfølgelig læse mere om på Feltet.dk senere. 

 

Samlet stilling efter aftenens første jagt (top 8)

1 Yoeri Havik - Moreno De Pauw (Holland/Belgien) 241

2 Michael Mørkøv - Kenny De Ketele (Danmark/Belgien) 235

 

4 omgange efter

3 Leif Lampater - Marc Hester (Tyskland/Danmark) 206

 

5 omgange efter

4 Daniel Staniszewski - Wojtech Pszczolarski (Polen) 181

 

13 omgange efter

5 Sebastian Mora - Jesper Mørkøv (Spanien/Danmark) 116

 

14 omgange efter

6 Melvin Van Zijl - Jonas Aaen (Holland/Danmark) 112

 

16 omgange efter

7 Otto Vergaerde - Jules Hesters (Belgien) 126

8 Andreas Kron - Andreas Stokbro (Danmark) 123

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Dobbelt op for Corendon i Norge

BinckBank Tour-analyse: Spillefuglenes mareridt

Magnus Bak Klaris på podiet i Tour de l’Avenir

Mühlberger vinder i Binckbank Tour – To danskere i top-10

Manzin vandt i Limousin mens Edet vandt samlet

Vos igen stærkest i norsk heldagsregn

Carlos Sastre Classic og Cykelstafetten aflyses

Russisk stjerne: Kører OL 2020 for et andet land

Lars Bak udgiver ny bog

Caja Rural jagter den forløsende etapesejr

Kruijswijk og Bennett fører LottoNL an i Vueltaen

Italiensk banetalent rygtes til Team Sky

Europamester erstatter syg polak i Vueltaen

Colombiansk kaptajn misser Vueltaen

Optakt: 6. etape af BinckBank Tour

Første amerikanske sejr ved polarcirklen

Amerikanske hold dominerer på enkeltstart i Colorado

Nyt managerspil starter i morgen - næsten 6000 i puljen!

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

FREDAG

Ewan om Touren: Ved ikke hvad de tænkte

Vos tager sejren i Mysen

Corts angreb ikke planlagt – ”Hvad laver du her?”

Optakt: EuroEyes Cyclassics (Vattenfall Cyclassic)

Følg de danske klassikerspecialister på Amstel-etapen i BinckBank Tour

Edet tager fornem sejr i Frankrig

BinckBank Tour-analyse: I morgen var der atter en dag

Tysk spurtsejr på 1. etape af Tour de l’Avenir

Amerikansk sejr i Norge – Fuglsang i offensiven

Enkeltstartsmester fortsætter hos BMC

MAGNUS CORT VINDER UDBRUDSSEJR I BINCKBANK TOUR

Medie: Endnu en rytter forlader Sunweb

Brostensspecialist skifter til Movistar

Lars Bak med Lotto til tysk WorldTour-løb

Australsk banetalent bliver professionel

Cofidis-manager om Hansen: Nu kan vi gå efter klassement

Skægget franskmand jagter X-Men-medvirken

Stjerneparade meldes klar til Vueltaen

Skræmmende fransk bruttotrup til VM

Sagan kører Vueltaen som VM-forberedelse

Transferlisten 2018-19

Jesper Hansen skifter til Cofidis