Europamesteren Elia Viviani får danske Michael Mørkøv med som lead out-rytter i næste uge, når Deceuninck-Quick Step er til start ved Okolo Slovenska.
Annonce
På onsdag begynder det slovenske etapeløb Okolo Slovenska, der byder på dansk deltagelse i form af Michael Mørkøv. Det bekræfter Deceuninck-Quick Step i en pressemeddelelse.
Det belgiske storhold kommer ind til det slovenske etapeløb med Elia Vivani i kaptajnrollen, hvorfor Mørkøv får en afgørende rolle i forhold til at hjælpe italieneren til en etapesejr. Derudover er Bob Jungels, Florian Senechal, Petr Vakoc, Iljo Keisse og Yves Lampaert også på startlisten.
Det er første gang, at Quick Step-danskeren er til start i Okolo Slovenska, der i år runder sin 63. udgave af løbet. Løbet blev sidste år vundet af Julian Alaphilippe, mens også Vakoc vandt løbet tilbage i 2013.
I skrivende stund kører Mørkøv på dansk grund i forbindelse med den afsluttende afdeling af Demin Cuppen i Stevns Kommune. Feltet.dk vil senere i dag følge op på det danske løb med et referat og resultater.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce