Dern\u00e6st fulgte en r\u00e6kke l\u00f8b i Belgien som opvarmning til Tour de France, der med den danske Grand D\u00e9part skulle byde p\u00e5 M\u00f8rk\u00f8vs absolutte oplevelsesm\u00e6ssige h\u00f8jdepunkt i 2022.<\/p>","
Sportsligt blev turen i Danmark ogs\u00e5 en succes, da Fabio Jakobsen vandt i Nyborg. Blot to uger og en 200 kilometer lang forg\u00e6ves solotur til Carcasonne senere var Touren imidlertid forbi for en sl\u00f8j og udmattet M\u00f8rk\u00f8v.<\/p>","
\u201dEfter jeg udgik af Touren, havde jeg en lang periode, hvor jeg havde sv\u00e6rt ved at komme rigtig ovenp\u00e5 igen. Jeg kunne godt finde et okay niveau, men jeg manglede lige de sidste procenter. Det har jeg brugt det meste af efter\u00e5ret p\u00e5,\u201d fort\u00e6ller han.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Mørkøv side om side med Mads Pedersen på 14. etape af årets Tour de France. Dagen efter var løbet slut for Mørkøv. Foto: Sirotti.
Quick-Step-rytteren vendte tilbage ved EM, hvor leadoutet for Mads Pedersen mislykkedes. PostNord Danmark Rundt, Slovakiet Rundt, VM og to ProSeries-endagsløb satte punktum for landevejssæsonen.
Mørkøvs sæson sluttede endegyldigt den 16. oktober ved bane-VM. I selskab med Niklas Larsen havde han håbet at forsvare den guldmedalje, som han sammen med Lasse Norman vandt ved parløbet i 2021. Desværre for de danske håb skuffede parret med en 11. plads.
”Jeg synes, at jeg nåede at finde niveauet til slut (på landevejen, red.). Det var et rigtig godt landevejs-VM. Jeg havde selvfølgelig store ambitioner om at forsvare titlen til bane-VM. Det mislykkedes vi så med, så det var lidt ærgerligt at slutte med,” fortæller Mørkøv.
Tilbagegang fra "fuldstændig suverænt" 2021
Mørkøv havde større eller mindre indflydelse på fem Jakobsen-sejre og tre triumfer for Cavendish. Derudover kørte han Ethan Vernon til sejr på 1. etape af Slovakiet Rundt. Pæne tal for de fleste, men ikke nødvendigvis for Mørkøv.
Danskeren selv er nemlig udmærket bevidst om, at han og Quick-Step-toget havde en langt større træfsikkerhed i spurterne i 2021.
”Jeg synes, at jeg har leveret nogle rigtig gode leadouts, specielt i foråret og i Giroen, og formår også at få sat flere spurter op resten af året, især med Ethan Vernon til Slovakiet Rundt,” siger Mørkøv og fortsætter:
”Men det er klart, at der er ikke noget, der slår min 2021-sæson. Efter 2021 tænkte jeg også, at ”den her sæson kommer jeg aldrig til slå”. For der vandt vi stort set alt med Sam (Bennett) i starten af sæsonen og så fire etaper i Touren med Cavendish. 21-sæsonen var fuldstændig suveræn.”
Mark Cavendish jubler over sin sejr på 3. etape af Giro d´Italia 2022. Foto: Sirotti.
Mørkøv har opnået det meste som leadout-man. Han har næppe meget at skulle bevise, måske udover at han i en alder af 37 år kan genvinde positionen som verdens absolut bedste leadout-man.
”Jeg tror, at et af mine største talenter er min ærgerrighed. Det er jo netop, at jeg gerne vil tilbage og være den bedste udgave af mig selv. Lykkes med mine leadouts. Være på et højt sportsligt niveau.”
”Jeg er på ingen måde ved at indstille karrieren. Jeg vil gerne være den bedste udgave af mig selv næste år. Det er jeg motiveret for at blive.”
Samarbejdet med Fabio Jakobsen
Et ofte set problem i 2022 var, at Mørkøv og Jakobsen mistede hinanden i finalerne. Mørkøv ville sidde godt placeret, men uden hollænderen i sit baghjul. Hverken problemerne eller Tim Merliers ankomst giver dog Mørkøv lyst til at ville splittes fra Jakobsen.
Tværtimod.
”Fabio og jeg har i virkeligheden ikke kørt ret meget sammen. Vi har som regel kørt et par løb om året sammen i de sidste fire år. Men vi har ikke haft kontinuerlige perioder,” udtaler Mørkøv og fortsætter:
”Det har jeg i hvert fald lagt op til holdet, at fra næste år vil jeg gerne køre endnu mere med Fabio, så vi kan tanke noget erfaring sammen, også i de mindre løb. Så vi står skarpere til de største løb.”
Danny Van Poppel (tv) er blandt Mørkøvs store leadout-konkurrenter. Ved EM førte han Fabio Jakobsen frem til sejr. Foto: Bettini.
Jakobsens tendens til at ville følge sit eget instinkt i kaosset efterlader naturligvis det spørgsmål, hvordan duoen skal tilpasse sig hinandens kørestile for at maksimere udbyttet af samarbejdet og derved sikre flere hollandske triumfer efter nytår.
”Jeg synes, at det er et spørgsmål om tilpasning fra begge sider. Forstået på den måde, at jeg ikke vil tage nogen af hans instinkter fra ham. Bedste eksempel er den måde, som han vinder Kuurne på i år,” fortæller Mørkøv og forklarer:
”Han kører sin fuldstændig egen spurt uden nogen hjælp fra andre. Han kører næsten leadout for sig selv og vinder overlegent. Det vil jeg ikke tage fra ham. Derfor vil jeg aldrig bede ham om at følge mig 100 procent, hvis der er noget andet, der fungerer for ham.”
”Men det er klart, at vi bliver nødt til at finde en vej, hvor vi begge to kan få mest muligt ud af hinanden.”
I leadoutet får Mørkøv i 2023 selskab af Casper Pedersen, og hvad den rutinerede dansker tænker om sin landsmand og det kommende samarbejde kan du læse senere her på Feltet.dk.