Når det traditionsrige Spilnu.dk Grand Prix køres den 6. september bliver det med deltagelse af den danske mester Michael Mørkøv
Annonce
Michael Mørkøv kører i øjeblikket Tour de France for Deceunick-Quick Step med stor succes. I går kørte danskeren holdets topsprinter Elia Viviani frem til sin første etapesejr i Tour de France.
”I år afvikles Spilnu.dk Grand Prix for tidende gang, og derfor er det i forvejen en ganske særlig udgave af løbet. Derfor er jeg meget tilfreds med, det er lykkes at få Dannebrogstrøjen med i løbet. Trøjen bliver båret på flotteste vis af Michael under årets Tour de France," forklarer løbsarrangør Jonas Mikkelsen.
Michael Mørkøv glæder sig til gensynet med Aalborg og gadeløbet.
"Jeg har to gange tidligere kørt gadeløbet i Aalborg og synes, det er en fantastisk by med meget imødekommende og venlige mennesker, derfor ser jeg frem til at komme til Nordjylland og køre gadeløbet," forklarer Michael Mørkøv.
"Specielt efter et Tour de France er det en stor oplevelse at komme hjem og køre for det danske publikum. Som udenlandsprofessionel er det ikke ofte jeg køre i Danmark - og præcis derfor nyder jeg at være med, når det er muligt ved et gadeløb som det i Aalborg."
Michael Mørkøv slår også fast, at han ikke kommer til start bare for at rulle med. Han vil køre med om sejren i gadeløbet.
"Jeg er altid motiveret og klar til at køre med om sejren. Aalborgs gadeløb ligger godt til mine kvaliteter som cykelrytter, og jeg har før været tæt på sejren," tilføjer den danske mester.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce