Quick-Step Alpha Vinyl har sat navne på de ryttere, der skal køre PostNord Danmark Rundt i næste uge.
Annonce
Michael Mørkøv er til start i årets PostNord Danmark Rundt for Quick-Step Alpha Vinyl.
Det oplyser holdet i en pressemeddelelse.
Den erfarne dansker får selskab af Josef Cerny, Tim Declerq, Zdenek Stybar, Mauro Schmid, James Knox og Ethan Vernon i det danske etapeløb.
"Vi kommer til at tage en dag ad gangen, da vi ikke har en storfavorit til klassementet. I spurterne vil Ethan blive guidet af Michael, mens vi på enkeltstarten kan lave et godt resultat med Josef og Mauro. På grusetapen kan Zdenek gøre sig gældende, men vi får at se, hvordan etapen udfolder sig. Det samme gælder den sidste etape til Vejle, hvor stejle bakker i finalen vil få stor betydning for resultatet," siger sportsdirektør Brian Holm.
"I klassementet kan Mauro måske gøre noget, men vi må se, hvordan han er kommet sig efter sygdom."
PostNord Danmark Rundt begynder på tirsdag med 1. etape fra Allerød til Køge.
Dernæst venter en enkeltstart på Fyn og en maratonetape med grusstykker til Herning. Skive er også vært for en etape, mens Vejle danner rammerne om finalen på sidste etape.
Quick-Step Alpha Vinyl er blandt syv WorldTour-hold til start i det danske etapeløb.
Ineos Grenadiers, Team DSM, Jumbo-Visma, EF Education - EasyPost, Israel - Premier Tech og Trek-Segafredo er de øvrige hold.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce